Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 1b
Side: 1 r
Titel: Kristian IIs onde Regimente
Trykt: T
Udgivet i: DV: 3 A I 14-17
Kommentar: IV 24-26
Generelle oplysninger: Strofe 1-3 er skrevet på hs.'s side 1r, strofe 4-7 er skrevet side 3v, strofe 8-11 på side 2r og slutn. af strofe 11 tillige med strofe 12-14 er anført på håndskriftets side 7v. Sønderholm oplyser i øvrigt i DgF bd. XII "at ved [den] seneste ombinding [...] er pag. 2 ved et uheld flyttet hen som pag. 7 (der dog selv findes på sin rette plads)."


1
Huem Gud giffuer land och riige 
och førsteliig naffn och prisz, 
hand loffuer Gud y allen thid 
och holder hanum øgen thiill wis,
[1] dvs. og holder til visse (Oldn. "til viss") Øjnene fæstet paa ham (dvs. Gud)? maaske er Linjen forvansket.
 
saa vil alting formere siig wnder hans wold, 
saa wiill herre Gud hans løcke formere 
vell hunder maall thuszindtt folld. 

2
Koning Christian vdaff Danemarck 
hanum wilde ieg giernne prisze, 
vor thet iche saa møgitt hans wnde regementt, 
som offuer alle land siigis, 
hans adell och raadtt monne hand forsmaa, 
thyranner och throlquinder och skalcke 
wiill hand sin land mett raade. 

3
Then helliig kiercke och alle hindis 
haffuer hand mangfoldiig besuoritt, 
altt presteliig rett och preuelegie 
altt wnder siig besuoritt
[2] vistnok Fejl for foruaritt eller lign.
 
y alle hans thre kongeriige,
[3]L. 5-6: Verslinjerne bør deles saaledes: /y alle hans thre kongeriige ingenn erckebisper,//loffbisper haffuer hand fordreffuitt/.
 
ingenn erckibisper, loff bisper haffuer hand fordreffuitt, 
thre aff thenum døde for suerdtt. 

4
Den christeliig førstinde, 
drotning Elizabett, 
hinde dragiis wthen thuiffuell thiill mimde,
[4] I udg.: "minnde".
 
handtt handlitt mett hinde icke rett, 
den edeliig skøne drotning nøgis hand icke mett, 
som er szaa szore høgliig becklagitt, 
som inthett duer aff att quede.
[5] Hskr. har her og oftere e caudata (= æ).
 

5
Thj danske monne thenum ydmiige 
och thienne mett møgitt fliidtt, 
dj lod thenum thett inthett forthriide, 
nydskaff y orloff och kriig, 
ther offuer lod mange sin liff, 
dj wonde hamom
[6] I udg.: "hannom".
Sueriig riige til hande,
 
thett bleff thenum altt sørgeliigtt. 

6
The suenske then herre wndfinge 
mett pris och møgen ærre, 
som her Otte Krompen forstirde,
[7] dvs. styrede for.
 
och kongen then æd motte suerig 
altt wedtt sin høglig konglig edtt, 
alle sager schulle werre tilgiffuen, 
førind dagen hanum motte ske. 

7
Ther motte siig Gud offuer forbarme, 
och alltt thett Gud haffde schafftt, 
den fierde dag hans
[8]+2: Teksten synes her forvansket.
konglig ære
 
bliff strax y fengsell satt, 
och bisper, riider, borger och kiøbsted mendtt, 
alle the hanum mett ærre wille thienne, 
bliff strax halshugugen och brendtt. 

8
[9] Vers 8 er stærkt forvansket; for Rimenes Skyld bør Linjedelingen maaske være saaledes: /Edeliig thisdmend som thientte,//konning aff Suerig i knegtte wisz,//thenum lod hand til siig hentte,//forthienne erliig løn och pris,//thenum lod handtt hiemglig mørde forwden all rett oc dom,//szaa will hand alle thro thiener løne,//szom agther till hannom att kome./
Edeliig thisdmend
[10] dvs. tyske Mænd.
som thientte koming
[11] I udg.: "konning".
aff Suerig,
 
i knegtte wisz thenum lod hand til siig hentte, 
forthienne erliig løn och pris, 
thenun
[12] I udg.: "thenum".
lod handtt hiemglig mørde
 
forwden all rett oc dom, 
szaa will hand alle thro thiener løne 
szom agther till hannom
[13] Efter hannom er thil overstreget.
att kome.
 

9
Her Sthienns liff lod hand op graffue 
lod brende thet y en ild, 
hand wilde hans arffuegotz haffue, 
thet vor hans mieste skild, 
hans børn gick omkring att thiige theriis brødtt, 
saa fangit hand fruer och jomffruer, 
ther bleff mange y fengslett dødtt. 

10
Den herre wilde icke huille, 
hand gaff siig ingin thiid, 
thill Danemarck szo mone hand wilde 
och skiicke then same idtt, 
hans gieriighett bliff ther icke mett huile, 
hand will haffue rigit alene, 
hand fick thet icke fordj. 

11
Paa weyen wille hand friste 
hans gieriig hiertte och modtt, 
och abbeden aff Nÿdall att gieste, 
forgiffue thet gieszeliig blodtt, 
som prestene meszen for hanun
[14] I udg.: "hanum".
holtt,
 
saa lod hand abeden sielff
[15]+1: dvs. selv sjette.
siethe drogne,
 
wor thet icke ett wchristeliig wold. 

12
Den
[16] I udg.: "De".
danske fornunne
[17] I udg.: "fornumme".
thil grunde,
 
thett wille io endelig were, 
att Sybrett then wmilde quinnde, 
szom landzens regiering schulle werre,
[18] maaske opr. føre?
 
hun agthede the danske dett suenske budtt,
[19] I udg.: "badtt".
 
the wiste thenum ingen fare, 
ther bliff dog waritt att. 

13
Thre hundre thuszind ind flere 
da samlis mett en hast, 
the wilde koning Christiann brede
[20] dvs. berede, betale.
 
then kobermønthe skatt,
[21] "at betale den kobbermøntede Skat" skal naturligvis forstaas ironisk.
 
her Thigi Krabe wor theriis høffuizmand, 
sza motte koning Christiann røme 
wd aff szin fadernne landtt. 

14
Den christeliig første 
hertog Frederiick aff Holsten land, 
hand er then aller christeligst fiirste, 
ther nogen aff siige kand, 
thiill hannom stander alle the danske mends agtt, 
hans erliig røgtt och regementt 
kand ingen aff faa fuld sagtt.