Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 1a
Side: -
Titel: Dronning Bengerd
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 139 A III 280-281
Kommentar: III 282 + X 306
Generelle oplysninger: Den første latinske Glose i V. 4 er kun en Forklaring og staar ikke isteden for noget i Texten; og paa samme Maade opfatter jeg den tilsvarende danske Linie (1) i V. 2. Den 2den i V. 13 er derimod en prosaisk Omskrivning, og Linien har sagtens lydt: /Dagmar Droning til hannem gick./ Den 3dje Mundfuld Munkelatin er V. 14, der meddeler Indholdet af Dagmars Ord til Kongen, som fortsættes i næste Vers. Jeg tænker mig, at Verset har lydt: /Skal i udi aar i leding fare,//lader icke hende Bengerd hiemme være!/ Den 4de Glose er V. 16, som jeg tænker har lydt: /Stat du op, Bengerd, oc kled du dig!//du skalt nu fare i leding med mig./
Ovennævnte i.h.t. DgF's indledning til visen, s. 278 n., hvortil der henvises i kommentaren.
1 | |
| Morgens[-]gaffue hun kraffde: [1] Verslinie 1 er en prosaisk Gjengivelse af et helt Vers, der vel har lydt: /Aarlig om morgen, det var daff,//Bengerd hun kraffde sin morgen-gaffue./ [2] Den antydede Strofes oprindelige Form kan ogsaa konstateres gennem Nr. 122, V. 20 og Nr. 247 A 23. | morgensgave hun kravde: |
| "Giffue i mig nu Samsø | "give I mig nu Samsø |
| oc en guldkrune aff huer mø!" | og en guldkrone af hver mø!" |
2 | |
| Kongen suarede han Berngerd saa: [3] Verslinie 1 hører næppe med til Visens Text. Se også note under generelle oplysninger. | kongen svarede han Berngerd så: |
| "Ther er saa mangen fattig mø, | "der er så mangen fattig mø, |
| hun kand thet ey for sin død." | hun kan det ej for sin død." |
3 | |
| "Min [4] +1; Fejl for "Min kiere Herre". kiere, lader thet saa være: | "min kære, lader det så være: |
| i lader icke fruer skarlagen bære!" | I lader ikke fruer skarlagen bære!" |
4 | |
| R. [5]+1: dvs. Rex respondit. Rxt.:[6] Se note under generelle opl. | ** ****: |
| "Kand hun thet leste at kiøbe for sig, | "kan hun det liste at købe for sig, |
| fuld[-]vel skal hun thet slide for mig." | fuldvel skal hun det slide for mig." |
5 | |
| "Min kiere herre, lader thet bliffue: | "min kære herre, lader det blive: |
| lader aldri bonde-søn god hest ride!" [7] Opdræt og Udførsel af Heste var i Middelalderen en betydelig Indtægtskilde, men mest forbeholdt de rigere Stænder (Gejstlighed, Borgere, Storbønder). Hesten brugtes som oftest som Ridedyr, ikke som Trækdyr; thi Oksen var det egentlige Træk- og Plovdyr. Se evt. yderligere opl. i komm. i DgF. | lader aldrig bondesøn god hest ride!" |
6 | |
| "Kand hand den læste at holde for sig, | "kan han den liste at holde for sig, |
| vel skal hand ride den for mig." | vel skal han ride den for mig." |
7 | |
| "Kiere herre, i lader thet saa gaa: | "kære herre, I lader det så gå: |
| i lader vor lande i iern slaa!" [8] dvs. lægge Landene i Lænker, forklares af Vedel B som at lade Land og Vand beslaa med Jærnlænker, saa der kan tages Told. Hans Olrik foreslaar i Knud Lavard (1888) S. 181, at Ordene bør forklares saaledes, at Havnene skulde lukkes ved Hjælp af Jærnkæder, saa der kan tages Told, saaledes som Knud Lavard (iflg. Knytlingasaga Kap. 86) gjorde ved Slien. For flere ex., se komm. i bd. X. Det bemærkes, at DgF fejlagtigt henviser til 7,1 frem for 7,2. | I lader vor lande i jern slå!" |
8 | |
| "Huor skal ieg thet iern faa, | "hvor skal jeg det jern få, |
| ieg skulde vore lande i slaa?" | jeg skulle vore lande i slå?" |
9 | |
| "Wi ville fare oss til Ribe i aar: | "vi ville fare os til Ribe i år: |
| wi ville vel smede til lande faa. | vi ville vel smede til lande få. |
10 | |
| Huad tør bonden mere ved, | hvad tør bonden mere ved, |
| end vendre-dør [9] dvs. Dør af Risfletning (Pilevaand) i en Træramme uden Jærnhængsler og Laasetøj. For en fyldigere beskrivelse, se komm. i bd. X. oc flagre-leed?[10] dvs. Markled, dannet af en "Flage", hvorved forstaas Fletning af Vidjer i Ramme. For en fyldigere beskrivelse, se komm. i bd. X. [11] Vedel opfatter (i C) Strofen som en Fortsættelse af V. 8-10, saaledes at Meningen er, at Bønderne kun behøver Døre og Led uden Laasetøj, saa at de godt kan undvære Jærn. | end vændredør og flagreled? |
11 | |
| Huad skal bonden met mere i bo, | hvad skal bonden med mere i bo, |
| end to øxen oc en ko? | end to øksen og en ko? |
12 | |
| Huilcken bonde-kone ther søn faar sig, | hvilken bondekone der søn får sig, |
| en øre guld giffuer hun mig, | en øre guld giver hun mig, |
| en orthe for en daatter." [12] Verslinie 3 er en prosaisk Gjengivelse af et Vers, der kan have lydt: /En øre guld for huer en søn,//en orthe for en daatter skiøn./ | en orte for en datter." |
13 | |
| Then første søffn, kongen fick, | den første søvn, kongen fik, |
| apparuit ei Dagmar droning. [13] Se note under generelle opl. [14] rimeligvis har Ordlyden været: Dronning Dagmar for ham gik. | ******** ej Dagmar dronning. |
14 [15] Se note under generelle opl. | |
| In leding proficiscens, non domi dronning Berngerd. | ** leding ************, *** **** dronning Berngerd. |
15 | |
| "Bliffuer Berngerd hiemme i aar, | "bliver Berngerd hjemme i år, |
| tha thveer thet barn vogse ligh." [16] Saal. har Vedel selv skrevet, vistnok ganske som han læste sin Forskrift. Heraf gjør han siden selv (B, 14): det græder det Barn i Vugen ligger, en meget sindrig Gætning, men dog næppe det rette. Til forr. Linie skulde maaske føjes: fra dig, og denne Linie har da maaske lydt: tha huert thit barn [skal] vogse ligh dvs. da skulle alle dine Børn dø; jf. Nr. 138 B, 2: derris fader hand wagser (el. voxte) enn gamell mand. Eller skulde vi i thveer finde det isl. "þverr" (3 P. Ent. Nut. af þverra, þvarr dvs. svinde hen, formindskes, gaa til Grunde), og i vogse-ligh have et Biord, enten = uselig el. af at voxe = højlig, storlig? Barnet maatte da vel saa være Dagmars eget. [17] Af nyere Fortolkninger haves: Det ruer hvert Barn i Lande (Svend Grundtvig), Det ruer det Barn i Vuggen laa [dvs. det vil svie til den kommende Generation] (H. Brix), Det kvidte det Barn i Vuggen laa (A. Olrik), Da hvert Barn uselige maa (Recke). H. Brix anfører (efter Kalkars Ordb.) som Parallel "at Børn i voggen maatte røffue det, som de maatte inted om volde (P. Palladius: Hosedjævelen (1556); Samlede Skrifter IV (1919-22) S. 48); endvidere kan anføres et Vers fra Kong Hans' Tid (Danske Viser 1530-1630 Nr. 1, I (1912) S. 4, V. 13): /Her Aruidt Trolde, then velbyrdiig mandt,//hand gaff tem raadene gode://Gonge y ey snartt then herre tiill hond,//...//thett ryuer thett barn som er ufødt,//y vorder alle y grund forødtt//.../. | da ****** det barn ***** ****." |
16 [18] Se note under generelle opl. | |
| "Stat op et vesti te!" | "stat op ** ***** **!" |
17 | |
| Then første piil, i leding var skudt, | den første pil, i leding var skudt, |
| hun vor i Berngerds hierte brot. | hun var i Berngerds hjerte brudt. |
18 | |
| Nu ligger Berngerd i sorten iord: | nu ligger Berngerd i sorten jord: |
| endh haffuer bonden baade oxe oc ko. | end haver bonden både okse og ko. |