Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 19
Side: 51 r
Titel: Niels Ebbesen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 156 A III 516-520
Kommentar: III 535-537a
Generelle oplysninger: Hdskr. har nogle Spring i Versetallene, hvad dog ikke synes at antyde nogen Mangel i Texten. Tallene 10, 65 og 70-79 overspringes, saa Opskr.'s V. 10-63, 64-67 og 68-69 betegnes med Tallene 11-64, 66-69 og 80-81.
1 | |
| Greffuen drog y Dannemarck ind, | |
| han[num] fulde saa faffuer en skare: | |
| fire banner oc firesintztiuge, | |
| [huo] thorde emodtt hanum stande! [1] rettere: fare. | |
2 | |
| Greffuenn skulle tiill Rander[s] riide, | |
| och didtt lod hann siig raade: | |
| och thett wor hannum for lannge spott, | |
| hand skulle sitt liiff ther thabe. | |
3 | |
| Icke wiill hann thett lade fordi, | |
| ennd wiille hannd thett freste: | |
| riider oc suene, bønder oc bomendt, | |
| thenum wiille hann hienne [2] I udg.: "hieme". gieste. | |
4 | |
| Greffuen sende Niels Ebbessøn budtt, | |
| att hand skulle tiill hannum riide: | |
| hann sagde hanum fredtt oc freliighett [3] er ikke, som Vedel vil (F 4): Fredlighed, men "Felighed" (dvs. Sikkerhed, Lejde; se Molbechs Gl. d. Gloss.; jf. Anm. t. A 28). | |
| oc nu att then same sinde. [4] har dog maaske egenlig lydt: han maatte der vel paa lide. | |
5 | |
| Greffuen møtte Niels Ebessin | |
| ud wiid Rannders strande: | |
| "Wer vel-komen, her Niels Ebiissøn! | |
| oc huor gaar thieg tiill hande? | |
6 | |
| Hør du thett, Niels Ebbessøn, | |
| och warstthu smimen [5] I udg.: "snimen". hiemme? | |
| huor liider thi Nøriuder | |
| oc kiere hustrue din? | |
7 | |
| Hør du, gode Niels Ebessøn, | |
| oc guode finde [6] kan da ikke være "Fjende", men maaske "Sinde" (Ledsager, Ven). min! | |
| huor stor hoffuitt [7] I udg.: "hoffuen". [8] hoffuen dvs. Huen. y Nøreiudlandt? | |
| oc huor liider frennder thinne?" | |
8 [9] Rimet mangler paa Grund af en Sammenblanding af to Læsemaader, nemlig den i C 7 og D 7: maffue ∼ haffue, og den i B 7 og det anførte her af Vedel indskrevne Vers: frennder ∼ sennde. | |
| "Ennd haffuer ieg i Nøriutlanndtt | |
| bode frender oc venner: | |
| di skulle ethers naade tiill rede werre, | |
| om y wiill thett aff thenum haffue." | |
9 | |
| "Niels Ebissøn, du est en konnstiig mand, | |
| och ther-thiill estthu from: | |
| huore du kandt icke offuer komme, | |
| tha riider thu laangtt ther-om. | |
10 [10] Strofe nr. 10-63 svarer til hs. nr. 11-64, jf. note under gen. opl. | |
| Hør thu thett, Niels Ebiissøn, | |
| wiilthu mit erindt bortt riide? | |
| mannge suenne haffuer du mett dieg, | |
| ther du mott well po liide." | |
11 | |
| "Ennd haffuer ieg 40 karlle mett mig, | |
| sadan som thi ære: | |
| huad heller the ere flerre eller færre, | |
| ennd haffuer ieg thenum fuld kierre." | |
12 | |
| "Haffuer du 40 karlle mett dieg, | |
| tha er thett well tiill made: | |
| y gaar red thu y her Bugis gaard | |
| mett hundritt mend y plodt." [11] I udg.: "plade". | |
13 [12] Rimet forstyrret; Læsemaaden tyder paa Rimet brat ∼ sagt; men C er nær ved, hvad vel turde være det oprindelige: tagde (dvs. tav) ∼ sagde. | |
| Dett vor alt Niels Ebessøn, | |
| hand wor saa bratt att suare: | |
| "Er her anthen riider eller suenne, | |
| ther haff[uer] mig then løgen po sagdtt? | |
14 | |
| Er thett annthenn mand eller quinde, | |
| po mig thett siige wiill: | |
| ieg wiill rett aldriig fløtte en fuodtt, | |
| før ieg wiill suare ther-thiill." | |
15 | |
| "Hør du thett, Niels Ebessøn, | |
| wy wiille ther icke merr om thalle: | |
| du riid tiill her Buge, | |
| om hand wiill wenskab haffue!" | |
16 | |
| "Skall ieg alt eders erinde | |
| tiill her Buge riide: | |
| tha giffuer y mig til kinde, | |
| huad ieg skall hanum siige!" | |
17 | |
| "Her Buge hand haffuer mig undsagtt, | |
| oc saa hin unnge Pouell Gloss: [13] I udg.: "Glob". | |
| her Anders Frost er och en aff dem | |
| oc er fremerst i thett raad. | |
18 | |
| Ennd flere ieg haffuer tiill wiillie verit, | |
| the wiille mig nu forsmooe: | |
| y lide [14]+2: lide...po, opfatter Vedel (F 23) som "lyde" paa dvs. høre efter; men bør vistnok opfattes som "lide" paa dvs. stole paa. fast po her Bugis raadt, | |
| y sier, huor thett wiill gaa!" | |
19 | |
| "Her Bugge wed ieg inthett aff, | |
| huad som hand wiill giøre: | |
| Annderss Frost haffuer weriitt ethers thienner saa throff, | |
| aldriig skall y annditt spøriæ. | |
20 | |
| Annders Frost haffuer weritt ethers thienner thro, | |
| aldriig skulle i andiit spøre: | |
| wiille hand orloff aff ether tage, | |
| hui motte handtt thett icke giøre? | |
21 | |
| Dett er saa seedtt y Dannemarck, | |
| haffuer werit y [15] rettere dog: aff. gamel dage: | |
| naar en suend icke lenger thiene wiill, | |
| tha maa hand orloff haffue." | |
22 | |
| Da suarede greffue her Gertt, | |
| hand løster thett icke att høre: | |
| "Ther maa ingen suendtt fra sin herre riide, | |
| den stund hand løster hannom att føre." | |
23 | |
| "Der er ingen samen wyitt, | |
| uden muncken och hans kappe: | |
| hoffmand riider, och hoffmand komer, | |
| huor hand kand thienne tiill tacke." | |
24 | |
| "Niels Ebissøn, du thaller mig fast emodtt, | |
| oc thu snacker altt-for lenge: | |
| du skaltt anthen Dannemarck røme, | |
| eller ieg skall lade diig hennge." | |
25 | |
| "Skall ieg ud aff Dannemarck røme | |
| fra [hustru] [16]+1: mangler [oc] børn saa smaa: | |
| vogssen [17] svarer til ussel i B 23, C 22 (wselig i F 33). - V. 51 har ussell, og saal. ogsaa C 43 (og F 63), men D 36: vossinn. Om disse Former er talt foran i DgF II, S. 342 og III , S. 169 i Anm.; men Sagen hænger ikke saaledes sammen, som der antages, at "ussen" (vussen, vosen, voxen) er Forvanskning af "ussel", der er et Tillægsord, men omvendt, at "ussel" paa nogle Steder i Opskrifter eller Afskrifter er kommet isteden for det ældre og ej forstaaede "ussen", der er et Biord af Betydning: "i en ulykkelig Stund, ulykkeligvis." Herefter opregnes en lang række eksempler; se DgF bd. III, s. 536. [...] Allerede Chr. Pedersen ændrede i sin Udgave af Karl-Magnus den ældre Texts "ussen", "osen" til "ussel" (Skrifter ved Brandt, V. 529). Vi gjenfinde Ordet i gammelsvensk, altid som Biord; saal. i Dideriks Saga, Kap. 98: "osende let iak min hæst hema" i Østgøtalag skrives det "osini, osine", og i den mindre Rimkrønike hedder det: "osinne kommo the ther". Ihres Forklaring i Gloss. Suio-Goth., I, 296-97, hvor "osinne" gjøres lig "ofsinne" (hvad ogsaa sker i Schlyters Glossar til Uplandslag), og begge disse Ord udledes af "sinne" [iter, vices], er ikke rigtig. Den oldnorske Original til den svenske Diderikssaga har paa nysanf. Sted "ósynju", og det er da afgjort heraf det gamle dansk-svenske Biord "osinne, ussen" skal forklares. Det oldnorske "ósynju" staar ofte adverbielt for "at ósynju, fyrir ósynju" og betyder: paa en utilbørlig Maade; saal. i Fornm. Sög. V, 15: "þat segir Sighvatr, at Aslákr hafi frændvíg vegit ok mjök ósynju." Den gammeldanske Form af dette Biord er da egenlig "u-synne", "u-senne", hvoraf "ussen". Det forekommende Forslag af v er en jydsk Dialektudtale; men x eller gs for ss betegner næppe nogen Udtale; er dog ej heller en ren Skrivfejl, da det forekommer oftere, men maa være en urigtig Skrivemaade, der til en vis Grad har vundet Hævd. skall y siige ther-aff, | |
| att y mig nogen thid saa." | |
26 | |
| "Riid du bortt, Niels Ebiissøn! | |
| ieg wiill diig icke høre: | |
| eller ieg briider mine brømner [18] I udg.: "brønner". [19] "brømner" el. "brønmer" (jf. "smimen" i V. 6, "magler" i V. 52). po dieg, | |
| som ieg thør fuld-well giøre." | |
27 | |
| "Alder saae y mig saa red, | |
| ieg thorde ey fuld-well skielle: [20] I udg.: "skielffue". | |
| greffue her Gertt, y sier well tiill, | |
| och mandeliigen wocter ether sielffue!" | |
28 | |
| "Niels Ebiissøn, thu snacker mig fast emodtt, | |
| saa haffuer du och giortt thyer: | |
| du skaltt fryliig [21] burde hedde: felig men ogsaa her foran i V. 4: freliighett, saa Fejlen maa have været i Munden. for mig were, | |
| tiill solen gaar tiill huille." | |
29 | |
| Heden da reed Niels Ebissøn, | |
| slor op mett huiden handtt: | |
| "Y lader ether mindis thett, | |
| ieg kommer fuld snartt igen!" | |
30 | |
| Saa red han att weyen fram, | |
| hand hug sin hest mett spore: | |
| epther stodtt greffuen mett alle sine mendtt, | |
| ingen epter hannom thorde. | |
31 | |
| Det wor alt Niels Ebisøn, | |
| och han kom ridende y sin egen gaardtt: | |
| ude stod hans kiere høstru, | |
| hand spurde hinde om god raadtt. | |
32 | |
| "Hørde [22] I udg.: "Hør". du thett, min kiere høstru, | |
| du skaltt mig guode raad kiende: | |
| greffuen hand haffuer mig undsagtt, | |
| hand siiger, hand wiill lade mig henge. | |
33 | |
| Thuenne kor lagde hand mig for, | |
| thett thridie wor icke gott: | |
| thett ieg skulle [23]+3: I udg.: "skulle". dett ieg skulle ud aff Dannemarck røme | |
| fra alt thett guotz wy aaer." [24] Rimet her maaske egenlig: aatte ∼ godt. | |
34 | |
| "Huad raad skall ieg ether kiende? | |
| ieg er en fattiig quinde: | |
| de werste raad di bliffuer ether beest, | |
| om i kunde paa them finde. | |
35 | |
| De werste raad er ether all-best, | |
| om y kunde paa thennom finde: | |
| anthen greffuen y-heell att slaa, | |
| heller hannom inde att brende. | |
36 | |
| I lader ether hest tiill smide gaa, | |
| saa inderliig well beslo: | |
| alle hagerne wende fram, | |
| thett giffuer ieg ether for raadtt. | |
37 | |
| Alle hagerne ind-att wende, | |
| po sporitt de ether icke kiende: | |
| y lader thett ingen mand wiide, | |
| thett radtt gaff ether en quinde!" | |
38 | |
| "I eder och dricker, y dannissuene, | |
| y giør ether fuld glade! | |
| først thenne natt forgangen ere, | |
| tha fannger wy dagen y stadtt. | |
39 | |
| Dagenn komer ick, for [25] maa her være = før og ikke = fordi. solen skin, | |
| saa faa vy thidende ny: | |
| saa wiill ieg paa mine suene see | |
| huilcken fra sin herre wiill fly." | |
40 | |
| Op tha stod de dannissuene, | |
| thi suarit deriis herre saa fry: | |
| "Wy wiill mett ether riide, | |
| woge bode guotz och liff." | |
41 | |
| Saa redtt di tiill Fruuer-lundtt, | |
| ther bunde the theriis heste: | |
| saa ginge the y Randers indtt, | |
| greffue Giertt hanum wiille di gieste. | |
42 | |
| Dett wor Niels Ebiisen, | |
| han kom tiill Randers-broe: | |
| "Huilcken mig icke thine wiill, | |
| och hand thage orloff nu!" | |
43 | |
| Fram tha giick hand liden Suend Trøst, | |
| ham trode ham [26] I udg.: "hand". allerbest: | |
| "Min herre, i giffuer mig orloff, | |
| och ther-thiill sadell och hest!" | |
44 | |
| Hand begierdede orloff | |
| och ther-thiill sadell och hest: | |
| den same dag, førind afftenn kom, | |
| handtt thienntte hannom allerbest. | |
45 | |
| Dett vor Niels Ebisøn, | |
| hand klaper po dørenn mett skiold: [27] I udg.: "skindt". [28] skiold er her Skrivf., men staar rigtig i V. 52. | |
| "Du statt op, unge greffue Gertt, | |
| thu lad mig tiill theg indtt! | |
46 | |
| I staar [op], greffue Gertt, | |
| y lader mig tiill ether indtt! | |
| ieg er hertug Hendriicks budtt, | |
| hand haffuer mig thiill ether sendt." | |
47 | |
| "Estthu hertug Hendriicks budt, | |
| thu ladtt dieg icke forlennge: | |
| thu mød mig y morriigen y broder-closter, | |
| emellom mese och ottesanng!" | |
48 | |
| "Hør i thett, greffue Giertt: | |
| i dueller icke forlennge! | |
| Ribe thett er bestollitt, | |
| Kolling thett er brentt. | |
49 | |
| Ribe thett er bestaallitt, | |
| oc Kolling thett er brentt: | |
| thett wiill ieg for sanndingen siige: | |
| Niels Ebiissen hand er henngtt." | |
50 | |
| "Er thett sannden, du siiger mig, | |
| tha er thett thiende guodt: | |
| hest oc kleder udi min gaard, | |
| then stund wi leffue bode." | |
51 | |
| Greffuen ud aff winduit saae, | |
| hand saae thi blancke spiude: | |
| "Saa ussell ieg tiill Dannemarck kom, | |
| Niels Ebiisen holler her-ude!" | |
52 | |
| De støtte paa dør mett skiold och spiud, | |
| thi magler [29] I udg.: "nagler". ginge alle y støcke: | |
| "Est thu her-ende, greff Giertt, | |
| wy wiille dieg en skolle tiil-driicke." | |
53 | |
| "Siider thu neder, Niels Ebiisøn, | |
| wi wiille oss beder forliige: | |
| sende wy bud effther hertug Hendriick | |
| och her Claus Krumbdiige!" | |
54 | |
| "Icke sagde thu saa y gaar | |
| altt ude wiidt Randers strande: | |
| thu sagde, thu skalt [30] bør vel være: skulde. anthen lade mig henge, | |
| eller ieg skulle røme aff lanndtt." | |
55 | |
| Suariit thett then sortte suend, | |
| for hand vor icke huidtt: | |
| "Lege wy nether then lange thalle, | |
| wy lader thi suerde biide!" | |
56 | |
| "Icke haffuer ieg slott eller leenn, [31]L. 1-2: leenn att giffue, bør hedde: feste att giemme. | |
| att giffue saa riig en fannge: | |
| y spare nu icke thi skarpe suerdtt, | |
| y lader thenum fast gannge!" | |
57 | |
| Saa toge de greffue her Gertt | |
| alt udi sin gulle locke: | |
| saa hugitt di hanum hoffuitt fra | |
| altt offuer then sennge-stock. | |
58 | |
| Denn thiid greffuen hand vor dødt, | |
| och tha slo thi po thieriis thrumer: | |
| thett vor Niels Ebiisøn, | |
| aff bienn wiille hand gange. | |
59 | |
| Heden gaar Niels Ebiisøn, | |
| hand wiille aff byen fly: | |
| effther gaar her Offue Halss, | |
| hanndtt wiille hannom thett forbiude. | |
60 | |
| "Hør du, her Offue Hals, | |
| lad du mig nu gaa! | |
| du wedst, thu est min suager, | |
| thu motte mig inthett skade." | |
61 | |
| "Altt wed ieg thett fuld-well, | |
| ieg skulle din suoger were: | |
| nu haffuer thu slagit min herre ihiell, | |
| ieg maa thett icke giøre." | |
62 | |
| Niels Ebiisøn brugtte sitt guode suerd, | |
| han wiille hanum inthett wiige: | |
| her Offue Halss mett thidske flere | |
| thi motte ther lade theriis liiff. | |
63 [32] Se DgF foran i Indledningen S. 511 og 514. [33] På s. 511 midt finder vi en "normaliseret" udgave af de to strofer (nr. 63 og 64), og på s. 514 finder vi en "formodet" udgave af et oprindeligt vers, idet udgiveren mener, at strofe 63 og 64 "tildels har faaet en urigtig Plads" (s. 511). S. 514 står: "Efter A 61 maa da, som forhen omtalt, det Vers have haft sin Plads, som nu, blandet med et andet om Grevens Død, kommer efter V. 62. Dets Form paa dette Sted kan da formodes at have været denne: /Faaret bræger, og Gaasen kjæger,//og Hanen galer paa Hjalde:/ /Herr Aage Has blev halv mere vildt,//paa de Holster monne han kalde./ | |
| Faaritt breger, och gaassen keger, | |
| och hanen galler poo halle: | |
| her Offue Hals bleff halff miere wiiltt, [34] L. 3 er maaske lidt forvansket: "vildt" Tillægsform af at vilde, (forvilde) eller maaske Tillægsordet vild er næppe den oprindelige Læsemaade; men Meningen er da klarlig den, at Jyden (den Randers-Borger?) Aage Has, Niels Ebbesens Svoger, vil standse ham og kalder Holstenerne til Hjælp, og derefter følger da meget naturlig Vers 62." | |
| po thi Holster mone hand kalle. | |
64 [35] Strofe nr. 64-67 svarer til hs. nr. 66-69, jf. note under gen. opl. | |
| Her Offue Halss blieff halff miere wiltt | |
| po thi Holster monne hand kalle: | |
| greffuin bleff om dagen slagen, | |
| och icke om nathen mett alle. | |
65 | |
| Dett vor Niels Ebiissøn, | |
| hand kom thiil Rannders-broe: | |
| ther stod liiden Suendtt Throst, | |
| som føre orloff thog. | |
66 | |
| Niels Ebiisenn gaar offuer Randers-broe, | |
| thi løbe epther hanum saa fast: | |
| epther gaaer liden Suend Thrøst, | |
| broen han epther hanum kaste. | |
67 | |
| Niels Ebiisønn hannd threen tiill sin hest, | |
| tiill Norinsriiss monne hand ride; | |
| thett wiill ieg for sandingen siige: | |
| hand haffde bode angiist och quide. | |
68 [36] Strofen har nr. 80 i hs., jf. note under gen. opl. | |
| Saa gieste hann en kierling, | |
| hun haffde icke uthen tho løffue: | |
| then enne gaff hun Niels Ebiisøn, | |
| for han slo then kullede greffue. | |
69 [37] Strofen har nr. 81 i hs., jf. note under gen. opl. | |
| Gud naade thinn siell, Niels Ebiisøn! | |
| men du y liffuitt wor: [38] L. 2 og 4: men...liffuitt...skall, burde sagtens lyde: om...liffue...skulde. | |
| saa manngenn thisk y Dannemarck | |
| thenn same wey skall gaa. |