Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 18
Side: 49 v
Titel: Erik Menveds Bryllup
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 153 Ab III 456-458
Kommentar: III 456


1
Det [vor]
[1] mangler
konng her Eriick,
 
hannd red siig under øø: 
feste hann iomffru Ingeboriig, 
hun wor saa wenn en møø. 
:: I beder for thenum, som kronen skall berre! ::

2
Det wor danner-drotning, 
hun thager sin dother att lerre: 
"Skaltt thu drotning y Danemarck were, 
lad icke thinne bønder offuer dieg klage!
[2] I udg.: "kere".
 

3
Skatt du icke denn fattiige bonnde 
forinden sin kiortell graa! 
fattiis thieg anthenn guld eller sølff, 
thu skaltt thett wel faa. 

4
Ieg haffuer weritt drotning i thin faders landt 
y femthen winther mett ærre: 
ther er huerchen fattiig eller riig, 
som offuer mig skall kiere." 

5
Suariit thett iomffru Engeborg, 
hun suaritt sin moder mett ære: 
"Skall ieg drotning were, 
mine bønnder skulle icke offuer mig kiere." 

6
Suarede thett thenn unge ionncker, 
oc handtt wor koningens broder: 
"Chriist tha siigne thett unge liiff, 
som saa wiille suare sin moder!" 

7
Der wor siilcke oc sindall, 
oc siilcke po iorden brett: 
thett wor iomffru Engeborg, 
hun blieff tiill strannden udlett. 

8
De vonde op theriis siilcke-segell, 
Gud untte them børen saa blide: 
seglett the tiill Dannemarck 
lanngtt minder end maanitt thre. 

9
Oc kaste the theriis anncker 
po then huide sandtt: 
thett vor tha thenn unnge koning, 
hannd riider sin gannger po sandtt. 

10
"Were y welkomen, iomffru Engeboriig! 
i ere myn hierttenns-kiere: 
then første børn,
[3] viser, at Skriveren har været en Jyde, der udtalte Børn som Bøn og derfor ikke ret vidste, naar han skulde skrive det r, han ikke udtalte.
i beder mig om,
 
thenn wiider ieg ether saa giernne." 

11
"Denn første børnn,
[4] Se note til 10,3.
ieg beder eder om,
 
den wiider y mig saa gierne: 
i giffuer mig alle de fannger løss 
oc Marstiis dother aff ierne!" 

12
"Den anndenn bønn, y beder mig om, 
den wiider ieg eder saa giernne: 
y fanger icke Marstiitz datther løss 
oc alle de fanger aff ierne." 

13
Det vor iomffru Ingeboriig, 
hun blieff y huffuen saa modtt: 
"I dannisuene, som førde mig hiidtt, 
i fører mig tiill min moder!" 

14
"I wennder ether, iomffru Engeborig! 
i ere min hierttens-kiere: 
ieg giffuer eder Marstiitz dather løss 
oc alle the fanger aff ierne. 

15
Dett wor iomffru Engeboriig, 
wiille icke poo dannske iord gaa, 
før hun fiick alle the fanger aff iern, 
oc motte for hinde staa. 

16
Der wor glede y wor-frue closter, 
de nunder di løste och sanng: 
ennd wor ther mier i kongens gaardtt, 
de legtte mett danske thunge. 
:: [I] [beder] [for] [thenum], [som] [kronen] [skall] [berre]! ::