Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 17
Side: 46 r
Titel: Ellenssønnerne hævne Fader
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 291 Cb (Ca: V,2. 41-43)
Kommentar: V,2. 52-53a
Generelle oplysninger: Håndskriftets strofenumre 33 og 34 (første gang 34 optræder) er her ændret til strofenummer 32 og 33.


1
Fru Ellinger boer ÿ Sielland, fru Ellener bor i Sjælland,
hun er en | frue sielff, hun er en frue selv,
Thett maa well alle hinder | sønner Loffue, det må vel alle hender sønner love,
hun lyrer thenum alle | saa well, hun lærer dennum alle så vel,
:: fru Elligiger, Oc hun | kand Radenne siige | :::: fru Ellenener, og hun kan rådene sige ::

2
Hører i thett min kiere sønner, hører I det min kære sønner,
i[-]naar | ÿ riider att gille, inår I rider at gilje,
ÿ loffuer ether aldrig | Encker eller møør, I lover eder aldrig enker eller mør,
I[-]mod hennes | frenders wiillie |  imod hendes frænders vilje

3
Da wore icke Søskind wden tho, da vare ikke søskend uden to,
ieg och | min broder, jeg og min broder,
min fader satte mig y Closter | Ind, min fader satte mig i kloster ind,
dødtt saa wor min moder |  død så var min moder

4
Daa badtz mig thiill ethers kiere fader, |  da bads mig til eders kære fader,
oc ham saa sagde ieg Ia, og ham så sagde jeg ja,
ieg spurde icke | [sideskift], Icke min fader at jeg spurgte ikke, ikke min fader ad
Oc ingen mine frender | tiill raadtt, |  og ingen mine frænder til råd,

5
Dett wor tha min kiere fader, det var da min kære fader,
min løcke | saa wiille hand spille, min lykke så ville han spilde,
han gaff mig | en anden riider, han gav mig en anden ridder,
der[-]mett saa giorde han | ilde |  dermed så gjorde han ilde

6
Dett vor tha ethers kiere fader, det var da eders kære fader,
ther han | de thidinde fiick, der han de tidende fik,
han foer siig tiill Ribe, |  han for sig til Ribe,
den same riider hann wogh |  den samme ridder han vog

7
Der hand haffde wogitt den Riidder, der han havde vejet den ridder,
och | kongen bliiff hannom wredtt, og kongen blev hannum vred,
saa foer | hand aff Landiit wd, så for han af landet ud,
den første soriig | ieg fick, |  den første sorrig jeg fik,

8
Hand wor borte ÿ VIII Aar, han var borte i otte år,
saa kom | , hand igien, så kom, han igen,
Saa badtt hand danske | drotning så bad han danske dronning
føre siig bruden hiem, |  føre sig bruden hjem,

9
Tack haffue danske drotning tak have danske dronning
och hu[nd] | wor miig saa guodtt, og hun var mig så god,
saa førde hun | mig wthj hans gaardtt så førte hun mig udi hans gård
saa wor hun | mig
[1] Usikker læsning. DgF læser "mig".
for moder | [sideskift]
 
så var hun mig for moder

10
Vi vor samen i femthen winther, vi var sammen i femten vintre,
effther | begiis woris, gode wilig,
[2] Usikker læsning.
 
efter begges vores, gode vilje,
den leffuer icke | ÿ werden tiill, den lever ikke i verden til,
osz hørde itt ordtt at[-]skilj |  os hørte et ord adskille

11
Vÿ ginge i wor søøng, om natt, vi ginge i vor seng, om nat,
Epther begis | wore guode wiilj, efter begges vore gode vilje,
wi wognitt icke føre aff | første søffnn, vi vågnet ikke førre af første søvn,
før luen giick offuer | de thelle før luen gik over de tjælde
:: Fru Elllin | :::: fru Ellen ::

12
Hand klapitt barnitt wiid huiden kind |  han klappet barnet ved hviden kind
ÿ wogen szom thett laae, i vuggen som det lå,
mitt hoff er tiill | din moder[-]broder, mit håb er til din moderbroder,
han skiiller osz | icke att saa |  han skiller os ikke ad så

13
Hør ÿ thett min kiere moder, hør I det min kære moder,
oc siiger i osz | thett saa, og siger I os det så,
huad da heder den riider |  hvad da hedder den ridder
der oss tog faderen fraa |  der os tog faderen fra

14
Dett tha wiill ieg giøre, det da vil jeg gøre,
ieg giør thett | liige[-]saa, jeg gør det ligeså,
dett wor etherss eniste moder[-]broder | , det var eders eneste moderbroder,
ther ether tog faderen fraa |  der eder tog faderen fra

15
Dette wor icke vor morbroder, dette var ikke vor morbroder,
wÿ ville | hanum morbroder kalle, vi ville hannum morbroder kalde,
men hand haffuer | tagin oss faderen fraa, men han haver tagen os faderen fra,
oc woltt osz | sorgen mett alle, | [sideskift] og voldt os sorgen med alle,

16
Suarede thett knud[-]lille Elline[-]søn, svarede det Knudlille Ellenesøn,
hand | suaritt for thenum alle, han svaret for dennum alle,
alt skulle wÿ heffne | wor faders dødtt, alt skulle vi hævne vor faders død,
før sollin skinner offuer | thj halle, |  før solen skinner over de halde,

17
Hør i thett min kiere sønner hør I det min kære sønner
ÿ[-]huad ieg | ether beder, ihvad jeg eder beder,
maa ieg meett ether Riide, |  må jeg med eder ride,
ÿ[-]naar ÿ riider diidtt |  inår I rider did

18
Aff gaarden da red de fempthen r[i]dder, af gården da red de femten ridder,
Mand | mandtt maa them well riider kalle, man man må dem vel ridder kalde,
Epther | redtt stoltenn fru Elliniger, efter red stolten fru Ellenener,
wor moder | att thenum alle, |  var moder ad dennum alle,

19
Dett wor herre Peder, det var herre Peder,
Oc sier hand wd saa | wiide, og ser han ud så vide,
hiiszet seer ieg min Søstere[-]sønner |  hisset ser jeg min søsteresønner
och fempten riider Riide. |  og femten ridder ride.

20
Dett wor herre peder det var herre Peder
hann tog sin høstru i | arm, han tog sin hustru i arm,
kender mig nu nogen guode raadt |  kender mig nu nogen gode råd
vthj wor[-]herris hans naffn, |  udi Vorherres hans navn,

21
Tager ÿ nu woris daniszuenne, tager I nu vores dannesvende,
som riider | haffuer ethers heste, som rider haver eders heste,
søger ÿ nu wor stenstuffue
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sten-stuffue".
 
søger I nu vor stenstue
emeden osz threnger miest | [sideskift] imeden os trænger mest

22
Tager i nu ethers danniszuenne tager I nu eders dannesvende
som editt | haffuer eders brødtt, som ædet haver eders brød,
søger ÿ nu wor | stenstuffue søger I nu vor stenstue
emeden oss threnger aff | nødtt |  imeden os trænger af nød

23
Vd giick stoltte fru mettelille, ud gik stolte fru Mettelille,
herre gud | løsze wiill hindiis wonnde, Herre Gud løse vil hendes vånde,
XII aff hindiis | døther for hinde gick, tolv af hendes døtre for hende gik,
den threttinde haffde | hun ÿ handtt, den trettende havde hun i hånd,
:: Fru Eline, hun K. | :::: fru Ellene, hun *. ::

24
Meltte thett stolte fru mette[-]lille mælte det stolte fru Mettelille
ther hun de | børnne saa, der hun de børne så,
thett motte were sielle[-]wonnde, |  det måtte være sjælevånde,
att tage ether fader fra, |  at tage eder fader fra,

25
Suarede knud[-]lille Elline[-]Sønn, svarede Knudlille Ellenesøn,
och suartt | hand thasaa, og svard han da så,
saa stor tha wor then sielle[-]waade | , så stor da var den sjælevåde,
att tage oss faderen fraa |  at tage os faderen fra

26
Wÿ wore boede flere vi vare både flere
vor och saa smaa, var og så små,
thett | wor saa stuor Sielle[-]wode det var så stor sjælevåde
att tage osz | faderen fraa, |  at tage os faderen fra,

27
Dett sagde knud[-]lille Ellins[-]søn, det sagde Knudlille Ellenssøn,
handt | [sideskift] wor ÿ huffuen saa wredtt, han var i huen så vred,
Altt pleÿ[-]de hosbonden
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hosbon-den".
Gieste att suare
 
alt plejde husbonden gæste at svare
och saa wor Riider[-]Seedtt | |  og så var riddersæd

28
Dett huide sølff thett Røde guld det hvide sølv det røde guld
thett biuder hand | ether tiill bodtt, det byder han eder til bod,
mett huer then frende ther | wy haffuer, med hver den frænde der vi haver,
hand faller Ether gier[-]ne till | fodtt |  han falder eder gerne til fod

29
Dett wor herre Peder, det var herre Peder,
hand wd giennem | winduit seer, han ud gennem vinduet ser,
høre ÿ thett mine kiere søster[-]Sønner | , høre I det mine kære søstersønner,
ÿ[-]huad ieg Ether beder |  ihvad jeg eder beder

30
Hør ÿ thett mine kiere søster[-]sønner hør I det mine kære søstersønner
ihuad | ieg ether beder, ihvad jeg eder beder,
ÿ wiille mig huercken hugg | eller slaa, I ville mig hverken hug eller slå,
then stund ieg thaller mett ether |  den stund jeg taler med eder

31
Dett Suarede Knud[-]lille Ellinis[-]sønn,
[5] Usikker læsning.
|
 
det svarede Knudlille Ellenessøn,
hand wor saa wredtt ÿ huffue, han var så vred i hue,
thett wiille | ÿ icke wor fader loffue, det ville I ikke vor fader love,
thett Anngerer osz | Endnu |  det angerer os endnu

32.
[6] Strofenummer 32 står nederst på siden. På næste side følger en strofe med strofenummer 33 og herefter to forskellige strofer med samme strofenummer, 34.
| [sideskift]
 
**.

32
[7] Har nr. 33 i hs.
Suarede thett stoltte Fru Elline svarede det stolte fru Ellene
henndis | sønner liide hinde saa well, hendes sønner lide hende så vel,
som mendtt | ved mine kiere sønner, som mænd ved mine kære sønner,
hand giorde for | ethers faders siell saa well |  han gjorde for eders faders sjæl så vel

33
[8] Har nr. 34 i hs.
Hand søgtte siig tiill Ronne han søgte sig til Rome
paa sinne | modiige beenn, på sine modige ben,
hand haffuer bode bygtt | kiercke Oc kloster han haver både bygt kirke og kloster
aff thenn Malmerstin |  af den malmersten

34
Suarede thett knud[-]lille Ellinis[-]søn, svarede det Knudlille Ellenessøn,
oc | suaritt hand dog saa, og svaret han dog så,
icke weÿer ieg min | morbroder i dag, ikke vejer jeg min morbroder i dag,
for Altt thett guotz ieg | Aaer |  for alt det gods jeg år

35
Der wor glede i her Peders gaardtt, der var glæde i her Peders gård,
och | halff mere Gamen, og halv mere gammen,
de søskin, de søskinbørn
[9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "søskin-børn".
 
de søskend, de søskendbørn
de
[10] Opr. skrevet "de d", men det sidste "d" er overstreget.
ware da komen samen |
 
de vare da kommen sammen
:: Men fru Elliniger oc hun kand | Raadenne Siige | :::: men fru Ellenener og hun kan rådene sige ::

Finis | [sideskift] *****