Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 16
Side: 43 v
Titel: Danneved og Svend Trøst
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 377 Bb VI 412-415
Kommentar: VI 418a
Generelle oplysninger: b synes mere stemmende med visens mundtlige Form; men den ikke helt gennemførte Ændring af Danneveds Tilnavn fra unge til liden røber sig som Overarbejdelse.
de i kantede Klammer tilføjede Ord er fra den nærbeslægtede Opskrift c.


1
Huad skall ieg uthi Dannemarck? 
mine brønner er mig saa tunge; 
de danske hoffmend di spother mig, 
for ieg kandtt icke theriis thunge. 
:: Men ieg nemer aldriig godenn danske. ::

2
Deriis spore de wore sa klinge, 
theriis heste haffde god ganngh; 
udi Lonnde-kiercke y Skone 
ther hørde thi otte-sanngh. 

3
Først da hørde [de] ottesanng 
och saa de messer ny; 
saa løster unge Daneuidtt 
alt tiill sin gannger att stii. 

4
Dett meltte herre Olluff, 
hand wor thieriis sognne-prest: 
"Som menndtt wed, liden Danneuitt, 
y-dag bliffuer y min gest!" 

5
"Ieg wiill icke æde y-dag 
och icke driicke win, 
før[end] ieg kommer tiill Børreby
[1] I udg.: "Borreby".
 
och thalle mett moder mynn." 

6
"Hør y thet, liden Danneuitt, 
y[eg] siiger thet icke fordi; 
saa mannge tha erre de fiennder, 
ther holler for uden vor by." 

7
"Først tror ieg mitt guode suerdtt, 
ther-nest tror ieg min hest; 
der-nest thror ieg minne dannesuenne, 
ieg thror mig sielffuer best." 

8
[2] ieg for i gennem hele V. 8 er snarest en Art Skrivefejl.
"Først tror ieg eders gode suerd, 
[och] [saa] [tror] [ieg] [eders] [hest]; 
och saa tror ieg ethers dannissuene, 
de suiger ether aller-først." 

9
Dett wor lidenn Danneuitt, 
hand kom for udenn denn by; 
saa mange wore the fiennder, 
ham møtte for udenn wiidtt. 

10
Saa mange wor the fiennder, 
ham møtte for udenn denn by; 
alle thage suenene orloff, 
och fraa thieriis herre att fly. 

11
Alle toge suenene orloff, 
altt fra deriis herre att fly, 
for uden liden Suendtt Trøst, 
hann tog thienist aff ny. 

12
"Oc ieg haffuer sliiditt edders cleder, 
och ieg haffuer riiditt ethers hest: 
ieg skall stannde med ether y-dag 
e-meden ether trennger mest." 

13
Saa kaste the theriis bage tilsamen 
forinden then grønne lund; 
the tho de woge well XV 
saa snartt den morgens-stundtt. 

14
Saa kaste the theriis bag tiilsamen 
forinden de tøcke riis; 
the thoff de woge well XV, 
ther-for saa finge de priis. 

15
Dett vor [lidenn] Danneuitt, 
hannd sette sitt suerdtt wiidtt siide; 
saa monne de saa gladeliig 
alt tiill hans moder riide. 

16
Dett vor unge Danneuidtt, 
han kom ther ridinde y gaardtt; 
thett wor hanss kierre moder, 
hun ude for hanum staar. 

17
"Velkomenn, liidenn Danneuidtt, 
oc kiere sønne min! 
oc ieg haffuer mig udi burre 
den klare ny-blentt winn." 

18
"Ieg wiill icke æde eller driicke 
aff klare ny-blentt win, 
førind y giffuer Suendtt Trøst 
eniste søster mynn." 

19
"Hør du, unnger Danneuitt, 
ieg siger thett icke fordi; 
saa sandeliig ere y søskindtt 
saa sandeliig alle thre." 

20
"Hør y det, kiere moder mynn, 
y siiger mig thett met liste: 
huor tha føde y Suendt Thrøst, 
men ieg thett aldriig wiisti?" 

21
"Hand wor siig saa lidenn, 
der hand vor førtt aff lannd; 
saa sanndeliig spurde ieg, handt wor dødtt, 
thi klagede ieg ingen thenn wonne." 

22
Dett meltte liden Danneuitt, 
en riider-søn saa riig: 
"Nu wiill ieg mig aldriig klage, 
men ieg haffuer broder sliig." 

23
Danneuitt oc Suend Trøst 
de klede dem y sobell oc mordtt; 
saa riide thi thennom saa gladeliig 
henn uthi keysserenns gaardtt. 
:: Meden ieg nemmer aldriig guoden danske. ::