Ebbe Skammelsøn

1
Skamell hann bor siig nør y Thiidtt,
han er bode riiger och kaadtt;
saa høffuisk haffuer han sønner fem,
der ganger werden emodt.
:: Fordi treder Eby Skamelsønn saa mange sty wiildtt. ::
2
Den enne sether han tiill skolle,
han agther att bliffue prest;
oc Ebe han thiener i kongens gaardtt,
guod licke wiill hand freste.
3
Dett wor Ebi Skamelssønn,
han riider op under øø:
och fester han siig stoltte Adelutz,
hun vor saa wen en møø.
4
"Hell siide y, stoltten Adelutz,
y gemme well ethers throu,
altt men ieg thienner y kongens gaardtt
altt bode for guld och ærre."
5
Eby han thienner y konngens gaardtt
alt bode for guld och ærre;
och hieme er hans broder,
hand locker hans hierttens-kiere.
6
Eby han thienner y konngens gaardtt
alt bode for guld och fæ;
och Peder hans broder bøger iit skib,
hann reysser op segelliit-tre. ^[1] tre er senere tilføjet, maaske af selve Skriveren (næppe af Vedel).
7
Dett wor Peder hans broder,
och suøber hannd siig y skindtt;
och saa gaar hann y høffue-løgtt
for stolltte Adelutz indtt.
8
"Och hør i, stolttenn Adelutz,
y giffuer mig ethers thro!
och dett wiill ieg ether forsandingen siige,
att Eby han døde y-gaar.
9
Och hør y, stolttenn Adelutz,
y giffuer mg ^[2] I udg.: "[mig]". ^[3] maaske senere tilføjet (af Vedel?) eders thro thrøst:
oc ieg wiill eder dett forsandingenn siige,
att Ebi han døde y høst."
10
Och dett wor Eby Skamilssønn,
han drømer om midiige-natt,
och offler hann sin stercke drøm
for denum, han laa nest.
11
"Miig tøgtte, minn stenstuffue
hun stodtt y brinden loffue,
och der brend Peder min broder
och saa i min stoltt iomffru."
12
"Och tøgtte dieg, att din stienstuffue
stodt y brindendis loffue,
oc dett bliffuer: Peder din broder
dricker brøllup mett din stoltte iomffru."
13
Dett vor Eby Skamildssøn,
gannger for sin herre att staa:
"Min herre, y giffuer mig orloff
altt tiill min faders landtt!"
14
Thett wor Eby Skamelssønn,
och handtt sprang tiill sin hest;
han redtt fast mere y dage tho
end føre y manitt thre.
15
Dett wor Eby Skamelssønn,
hand kom fra ledinge hiem;
saa stercke wor di thidinn,
som Eby ganger emodtt.
16
Dett wor Eby Skamilssøn,
der handtt kom tiill boriige-liedtt:
ud stander hans smaa-drenng
och stundede ^[4]+2: I udg.: "stu[o]de de ther-w[e]dtt". ther wdtt.
17
"Hør y, liden smaa-drenng,
altt huad ieg spør ether att:
huem hør disse mange karme tiill,
som stander her?"
18
Det wor Eby Skamelssøn,
kom der riiden y gaardtt;
och ud stannder hans moder,
hun wor well suøbtt y mor.
19
"Hør y thett, min kiere moder,
och huadt ieg spør ether att:
huem er tha disse mange folck,
her er forsamlitt y-dag?"
20
Hanns moder hun suaritt
aff anngist och nødtt:
"Dett er Peder din broder,
drycker brøllup mett diin feste-mø.
21
Siellen ^[5] I udg.: "S[o]ellen". hun siider saa høfftt y offthe, ^[6] I udg.: "affthe[n]".
du maa well hinde ^[7] I udg.: "hi[e]de[n]". riide;
och bliffuer du her denne natt,
du giør oss alle stor quide."
22
Udtt kom Ebiis søster II
mett sølckar paa huiden handtt:
"Oc wer welkomen, Eby wor broder,
altt ind tiill wores land!"
23
Denn enne gaff han guld-brassen paa briist,
den anden guld-ringe po haandtt;
och dage ^[8] I udg.: "d[em]". thienntte han y konngenns gaardtt,
hannd ^[9]+4: I udg.: "ha[u]d[e] actedtt sii[n] lii[lie]-w[aa]nd". actedtt siig liidenn wende.
24
Dett wor Eby Skamilssøn,
hand indtt att dørenn threenn;
oc thet wor hans kiere moder,
hunn stannder hannom op igienn.
25
Hanns moder klapper paa hiønitt blaa,
bad hannom siide tiill bennck,
[hans] [fader] fick hannom kanden,
badtt hannom gaa att skiencke ^[10]+1: I udg.: "skiencke". win.
26
Det wor Ebi Skamil-sen,
han ganger att skencke win;
men huer gang hand tiill bruden saae,
da rinnder hannom thaare pa kindtt.
27
Dett wor siilde om den afften,
ther røgen faltt paa;
de fulde brudtt tiill sennge,
Ebi badtt siig loff att bere for hinder bluss.
28
Dett vor Ebi Skamelssøn,
hand kom paa høffue-løfftz broe:
"Oc mindis ether, stolten Adelutz,
y gaff mig ethers tro?"
29
"All den tro, der Gud mig gaff,
den giffuer ieg Peder ethers broder;
alle den stundt, ieg leffue maa,
ieg stannder hannom alt for møde." ^[11] I udg.: "mode[r]".
30
"Hør du, stolteinn Adeluttz,
du følger migh aff landtt!
da wiill ieg slo min broder ihiell
och tholle for ether thenn wonnde."
31
"Haffde du nu slagitt din broder ihiell,
tha skulle du mig wel miiste:
saa skulle du sørge dieg sielff ihiell
som wiillen fogiill paa quiste."
32
Dett wor Ebi Skamelssøn,
och hand siit suerd udrog;
saa hug han stoltenn Adeluz
alt y stiicker smaa.
33
Dett wor Ebi Skamelssøn,
tog siit suerd under skindtt;
och saa gaar handtt y høffue-lofftt
for Peder sin broder indtt.
34
"Hør du, Peder myn broder,
du dueller altt for lennge!
bruden hun siider po sennge-stock,
hun liengiis fast effther dieg."
35
"Hør du, Ebi Skamelssøn,
altt huad ieg siiger dieg:
du maa soffue hoss bruden y-natt,
altt om dieg ^[12] I udg.: "d[et]". løster [dieg]."
36
Och thett wor Ebi Skamelssøn,
och handtt sitt suerd ud-drog;
och thett wor Peder hanns broder,
hannd hanum y støcker hug.
37
Dett wor stor ønck y brudehus,
och end halffmere harm:
Pedier hand miste sitt unnge liiff,
hans moder sin høgre arm.
:: Fordi threder Ebe Skamelssønn saa mangenn stiid wiild. ::

Den ældste danske viseoverlevering