Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 14
Side: 38 v
Titel: Oluf Strangesøns Dystridt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 329 Ba VI 58-59
Kommentar: VI 62a
Generelle oplysninger: Ba er selve Skriverens Tekst; Vedels Tilføjelser aftrykkes som Opskrift C.
Visens Melodi er tilskreven foran i Visen paa den tomme Plads øverst paa Siden, som plejer at findes i dette Haandskrift, naar den foregaaende Vise slutter nederst paa forrige Side. Noderne er skrevne med samme Blæk, og jeg mener ogsaa med samme Haand, som Vedels andre Tilføjelser. Heraf tør vel sluttes, at Vedel kendte C af mundtlig Overlevering.
1 | |
| Dett wor Olluff Stranngessønn | |
| och saa hin unnge Haffbor, | |
| oc de thienntte thennom soo liennge | |
| y danne-konngens gaardtt. | |
| :: Saa brende dieriis guotz op-paa Rylandtt. :: | |
2 | |
| Och de thienntte dennom saa lennge | |
| poo danne-kongens beste, | |
| oc de yppitt thennum en trette | |
| om begiis deriis guode hest. | |
3 | |
| "Hør du, unge Haffuebor, | |
| ieg wiill icke mett diig trette; | |
| din moder hun wor myn guode godmoder, | |
| hun skall icke for oss grede." | |
4 | |
| "Och er min moder din guode gudmoder, | |
| och siiger du thett mett skiell, | |
| Gud lade diig aldriig bliffue mandssens mandtt, | |
| uden du riider diist mett migh!" | |
5 | |
| "Anndenn icke rosser [ieg] mine hender, | |
| och them haffuer ingenn frest; | |
| men dett wiill ieg for sandiigen siige: | |
| well raske haffuer ieg heste." [1] I udg.: "hest". | |
6 | |
| Orliig om den morgenen, | |
| och lenge for lerkenn sanng, | |
| och op stod Olluff Strangissøn, | |
| hand klede siig for sin seng. | |
7 | |
| Orliig om den morgenen, | |
| och lennge for dagenn giordiis liuss, | |
| saa mange saa vore de salede heste | |
| altt for dett diistehuss. | |
8 | |
| Denn første diist de samell redtt, | |
| och da begønntte deriis heste att liege; | |
| och tha stod fruur och stoltte iomffruer, | |
| de bliffue y kinderne saa blege. | |
9 | |
| Dett annditt diist de samell redtt, | |
| da knelede Haubors hest: | |
| "Saa mangen diist haffuer ieg reditt, | |
| ieg frøcter, denne bliffuer den werste." | |
10 | |
| Denn triidi diist thi samell redtt, | |
| och da bliff Haubor soor; | |
| och der stod fruur och stoltte iomffruur, | |
| de felle saa maadiig thore. | |
11 | |
| Denn fierde diist di samen red, | |
| och tha bliff Haubor dødtt: | |
| och ther stod [2] I udg.: "greder". fruur och stoltte iomffruer | |
| och drotningen under skarlagen rødtt. | |
12 | |
| Och dett wor Olluff Stronngissenn, | |
| och thaller hand tiill sin hest: | |
| "Nu tøcker mig y sinde min, | |
| att skoffuen skiuller [os] allerbest." | |
13 | |
| Dett suaritt danner-koning, | |
| hand stod icke laanng ther-fraa: | |
| "Och thet forbiude den øffuerste Gud, | |
| att du skulle skoffuen faa!" [3] I udg.: "naa". | |
14 | |
| Nu ligger unnge Haubor | |
| oc er slogen død fra hest; | |
| Olluff Strangissin er en fredløs mandtt, | |
| och skoffuen skiuller hannom best. | |
15 | |
| Och tack haffue Olluff Strangissen, | |
| hand vor icke alt for seenn: | |
| och han redtt siig att skoffuen | |
| fraa [4] I udg.: "for". konngen och alle hans mendtt. | |
| :: Saa brennder dieris gotz op-po Rylandtt. :: |