Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 13
Side: 36 r
Titel: Svend Vonved
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 18 Ba I 241-242
Kommentar: I 249b-250a + II 651a + III 787b + IV 751
Generelle oplysninger: Haandskrifterne inddele Versene, som i Texten med Romertal er angivet.
Udgaven har foretaget en anden versinddeling, end den, der findes i hs. Mod udgavens 52 strofer er visen inddelt i blot 22 strofer af varierende længde i hs. I DgF er dette angivet via 2 forskellige strofenummereringer; udgavens versinddeling, som er fulgt i nærværende viseversion, er angivet med arabiske tal (1-52), og håndskriftets versinddeling er angivet med romertal (1-22). Sidstnævnte er i nærværende vise angivet via noter. Hver gang hs. påbegynder et nyt vers forefindes en note med ordlyden: "Her påbegyndes strofe nr. [romertal] i hs.". Det skal i øvrigt bemærkes, at stroferne ikke er nummererede i hs. Håndskriftets versinddeling dækker over flg. strofer i udgaven: I: 1-2, II: 3-4, III: 6-7, IV: 8-10, V: 11-13, VI: 14-15, VII: 16-17, VIII: 18-19, IX: 20-21; X: 22-23, XI: 24-25; XII: 26-27, XIII: 28-29, XIV: 30-31, XV: 32-33, XVI: 34-35, XVII: 36-37, XVIII: 38-40, XIX: 41-43, XX: 44-47, XXI: 48-49, XXII: 50-52.
Omkvæd: Se, saaledes 4 Gange, een Gang (ved V. 21 [IX]): Du see.


1
[1] Her påbegyndes strofe nr. I i hs.
[2] Omkvædet staaer da først ved Textens V. 2.
Suend Normand seder y bure, 
hannd slor guld-harpenn prude. 
:: [Se] [diig] [udtt], [Suend] [Normandtt].
[3] mangler
::

2
Hand slor guld-harpenn unnder skindtt, 
hans moder kom der ganngenn indtt. 
:: [***]
[4] Se diig udtt, Suend Normandtt.
::

3
[5] Her påbegyndes strofe nr. II i hs.
Ind kom hans moder Adelin, 
hun motte were drotning fin. 

4
"Suend Normand, du skaltt udride, 
mett riige kemper att striide, 

5
Att heffne faders bane din 
och icke slo guld-harpen min." 

6
[6] Her påbegyndes strofe nr. III i hs.
"Skall ieg [mig]
[7] mangler.
ud-riide,
 
mett andre kemper att striide, 

7
Att heffne faders bane min, 
rett aldriig komer ieg hiem tiill din." 

8
[8] Her påbegyndes strofe nr. IV i hs.
[9] De Ord, hvormed Moderen velsigner Svend Vonved ved hans Udfærd, har vistnok været brugte som almindelig Signeformular eller Galder til Bortdragende. Der kjendes fra gammel Tid flere baade nordiske og tyske Signeformularer med beslægtet Indhold. Nærmest kan /Da skal jeg dig gale://vel saa skalt du fare/ sammenlignes med Ordene: /mit heile muozzest dû varen,//dîn got sol dich bewaren/ i Wiener Exodus (Müllenhoff u. Scherer Denkmäler, S. 282); jf. Tobiassegen smstds S. 145 nederst. Det er vist ikke tilfældigt, at vi her finde samme Rimord som i den danske Vise. (S. Bugge.) For de nordiske eksempler, se DgF IV, s. 751b.
"Da skall ieg dieg galle: 
rett aldriig skall ieg dieg skade. 

9
Seyir y din høge hest, 
sieir y deg allermest. 

10
Seyr i din haand, seeyr y din fod, 
seyr y alle dine ledemaad. 

11
[10] Her påbegyndes strofe nr. V i hs.
Siignie dieg Gud, stenn
[11] I udg.: "sanctenn".
drathin diure,
 
denn
[12]+2: Gud kan vel ikke kaldes den hellige Mand; jeg formoder derfor: de hellige Mænd, eller vel snarere: den Helligaand, som det hedder i den norske Vise om Hævnersværdet (Landst. Nr. 20, V. 35): "styre deg Guð oc den Helligánd". Her har en anden norsk Optegnelse den lignende Forvanskning: "hjelpe meg Gud å den eine mann." (S. Bugge.)
helliige mandtt skall for dieg styre."
 

12
"Y styller ether, stiller eder, Adelin, 
y stiellen er, kiere moder myn. 

13
Y lad nu brøge och blende win, 
och biud saa kongen hiem tiill din." 

14
[13] Her påbegyndes strofe nr. VI i hs.
Suend Normand binder siig suerdtt wed siide, 
hanum lyster mett kemper att striide. 

15
Suend Normand riider att weyin fram, 
der møtte hanum her Tulle Wanng, 
der møtte hanum hans sønner tholff.
[14] staaer nok istedenfor et heelt Vers, hvis 1ste Linie maaskee blot har været en Gjentagelse af Linie 2.
 

16
[15] Her påbegyndes strofe nr. VII i hs.
"Hør du det, kiere sønne
[16] kan læses: sønen.
min:
 
harnisk wiill ieg giffue dieg. 

17
Och
[17]+2: I udg.: "Och".
hand och sieyreth wiille wy skifftte emellum [oss],
 
føre wy wiille mett kemper slois." 

18
[18] Her påbegyndes strofe nr. VIII i hs.
Suend Normand røgtte sitt suerd fra siide, 
hanum lister mett kemper att striide. 

19
Først weyit han her Tulle Wang, 
och saa hans sønner tholff. 

20
[19] Her påbegyndes strofe nr. IX i hs.
Suend Normand bantt sit suerd wiid siide, 
hanum lister icke liennger mett kiemper at stride. 

21
Hand red siig under lide, 
Diur-karll saa hand ther riide. 
:: [***]
[20] "Du see" (for: Se).
::

22
[21] Her påbegyndes strofe nr. X i hs.
[22] Forud for 1ste L. staaer 1ste L. af V. 24.
Bassin haffde hand po sin bag,
[23]L. 1-2: Dette Vers har i ingen af de tre Former, hvori det forekommer, Enderim, og jeg ser intet Spor til, at det nogensinde har haft det. Derimod have vi her Stavrim, thi bassen i BC er aabenbart rigtigere end laassen i A. Her er altsaa midt i en Vise med Enderim blevet staaende et Vers, der ligesom de i Oldtiden brugelige nøjer sig med Stavrim. (S. Bugge.)
[24]L. 1-2: Hvis dette Vers, imod hvad jeg forhen har formodet, tidligere har haft Enderim, maa det vel have lydt omtrent som saa: /Bassen havde han paa Lænde//og Bjørn paa højre Hænde./ Men herimod taler det, at "Bag", der danner Alliteration baade med "Bassen" og "Bjørnen", står i alle tre Optegnelser. (S. Bugge.)
 
och biørn y hende. 

23
Huer en finger, ther han haffde,
[25]L. 1-2: Man kan faa Rim ved at rette: /Huer en finger, ther han aa,//der spiller bode harer och raaer./ (Bugge.)
 
der spiller bode raaer och harer. 

24
[26] Her påbegyndes strofe nr. XI i hs.
"Hør du, Diur-karll, huad ieg siiger dieg: 
du skalt skifftte diur mett mig. 

25
Huad heller wiltt du fiigtte, 
eller diur mett mig att skiifftte?" 

26
[27] Her påbegyndes strofe nr. XII i hs.
"Heller wiill ieg fiigtte mett dieg, 
end skifftte diuren mett dieg."
[28] L. 2 passer ikke godt til Versemaalet (en betonet Stavelse mangler); man hjælper vistnok ikke paa det ved at indsætte end [ieg vil] skiffte; de ægte Rimord ere sandsynlig de samme som i foregaaende Vers, og V. 26 har da oprindelig lydt: /Heller vil jeg figte//end Djuren med dig skifte./ (S. Bugge.)
 

27
Suend Normand drager sitt suerd fra siig,
[29] I udg.: "side".
 
hannom liister [da]
[30] mangler.
mett kemper att striide.
 

28
[31] Her påbegyndes strofe nr. XIII i hs.
De fiigthet y dag, de fiicthet y thoff, 
den tridie dag giorde de [och]
[32] mangler.
saa.
 

29
Den tridie dag att quelle 
Suend Normand Diur-karll felle. 

30
[33] Her påbegyndes strofe nr. XIV i hs.
Suend Normandtt binder siig suerd wiidtt siide, 
hand liiste mett kemper att striide. 

31
Han frem att høy saa, 
fæ-hiorde saa hand ther gaa. 

32
[34] Her påbegyndes strofe nr. XV i hs.
"Hør du fæ-hiorde, ieg thror diig best: 
du skalt wiisse mig kemper miest." 

33
"Ieg wiiser ether tiill Sønderboriig, 
ther driicker kemper uden soriig." 

34
[35] Her påbegyndes strofe nr. XVI i hs.
Hand tog en guldering aff sin finger, 
hun weytt XV pund.
[36] Lin. 2 er for kort for Versemaalet; den skulde vel lyde: han vejed fulde femten Pund. (S. Bugge.)
 

35
Den gaff han then fæhiorde, 
for hand hannom kemper wiisse thore. 

36
[37] Her påbegyndes strofe nr. XVII i hs.
Normand kom der ridende y gaar, 
ud stor Ramulff suøptt y moor. 

37
"Hør du, din horin-sønn, 
huad wiltt du y mitt landtt?" 

38
[38] Her påbegyndes strofe nr. XVIII i hs.
"Ieg wiill mett mine enne hand 
blesse diig aff alle dine landtt. 

39
Ieg wiill mett mynn enne thaa 
slaa diig alle dine land fraa. 

40
Ieg wiill mett min mindste finger 
sloo diig alle dine lede-mod sønnder." 

41
[39] Her påbegyndes strofe nr. XIX i hs.
"Du skalltt icke mett din enne haandtt 
blisse mig fra alle mine landtt. 

42
Du skalt icke mett din enne thaa 
slaa mig alle mine lande fra. 

43
Du skalt ick mett alle dine finger 
slaa mig itt aff mine ledemod sønnder." 

44
[40] Her påbegyndes strofe nr. XX i hs.
Suend Normand drog sitt suerd fraa siide, 
han lister da mett kemper att striide. 

45
Først weytt hand Randulff, 
och saa weygde han Strandulff. 

46
Saa weygde han Hans Under 
och Egge-Unnder. 

47
Och saa weygde han Egge-Karll, 
och saa weygitt hand fiennden selff. 

48
[41] Her påbegyndes strofe nr. XXI i hs.
Suend Normand siette sitt suerd y skede, 
han listitt tha tiill egitt land att riide
[42]+1: I udg.: "riide".
[43] har endnu Ordet: hiem, hvilket er til Unytte.
hiem.
 

49
Suend Normand kom der riden y gaar, 
well tholff trolquinder stod der for. 

50
[44] Her påbegyndes strofe nr. XXII i hs.
De stod for hanum mett rock och theen, 
de sloo hanum offuer hans huide been. 

51
Suend Normandtt kaste sin hest om-kring: 
tolff trolquinder slo hand y en ring. 

52
Hans moder nødtt den beste liicke: 
hand slo hinder y fem thusind støcke. 
:: See dieg ud, Suend Normandtt! ::