Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 12
Side: 33 r
Titel: Gralver Kongesøn
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 29 Ac (Aa: I 375-377)
Kommentar: I 382-383 + IV 768
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.


[1]
Dett var Gralle konngens[-]sønn, det var Gralver kongenssøn,
oc beder | hand salle sine heste, og beder han sadle sine heste,
ieg wiill Riide tiill | Sølliigsboriig jeg vil ride til Sylvisborrig
hin wnnge fru Senildtt | att gieste, hin unge fru Signild at gæste,
:: wÿ Geste hin stoltenn senild | wnnder liidenn | :::: vi gæste hin stolten Signild under liden ::

[2]
Dett vor Gralle kongenns[-]sønn, det var Gralver kongenssøn,
som | riider wd mett thenn liiede, som rider ud med den lide,
ther møtthe | hanum den liede orm, der mødte hannum den lede orm,
ÿ greszitt monne | hand skriide. |  i græsset monne han skride.

[3]
All denn striid der ieg kannd, al den strid der jeg kan,
denn kome | [sideskift] mig tiill guode, den komme mig til gode,
ieg skall weÿ den liedeorm |  jeg skal vej den lede orm
som guld ber offuer bue, |  som guld bær over buge,

[4]
Hør du Gralle konngens[-]sønn, hør du Gralver kongenssøn,
du est fød | aff herrer och førster, du est født af herrer og fyrster,
icke fiickter du | mett mig ÿ dag, ikke fægter du med mig i dag,
du haffuer icke hiertte ÿ | briistj |  du haver ikke hjerte i bryste

[5]
Suarede graller konngens[-]sønn, svarede Gralver kongenssøn,
for orme | wor icke redtt, for orme var ikke ræd,
ennd wiill ieg fiickte mett | dieg ÿ dag, end vil jeg fægte med dig i dag,
vostdu end thÿsz[-]en sa stercke, |  varst du end tryssen så stærke,

[6]
Suarett dett graller kongens[-]søn, svaret det Gralver kongenssøn,
hans | hest, stod saa well optemptt, hans hest, stod så vel optømt,
du siett | diig ÿ min giltte sadiill, du sæt dig i min gyldte saddel,
well skall ieg | bere dieg frem |  vel skal jeg bære dig frem

[7]
Dett wor graller kongens[-]søn, det var Gralver kongenssøn,
hand drog | wd sin Adelle[-]rinng, han drog ud sin Adelering,
Thett motte mandtt | høre saa lanng paa liedtt, det måtte man høre så lang på led,
huor |
[1] Først skrevet 'huor mandtt', men det sidste ord er overstreget.
ormen skiffte liud om[-]kring |
 
hvor ormen skifte lyd omkring

[8]
De Striide ÿ dag de striide ÿ thoff, de stride i dag de stride i to,
den | tridie dag tiill quelle, den tredje dag til kvælde,
dett wor Graff[ler] | konngens[-]søn, det var ***** kongenssøn,
hand ormen tiill iorden | felde | [sideskift] han ormen til jorden fældte

[9]
Saa tog hand thett orme[-]hoffuett, så tog han det ormehoved,
handtt | siette dett po
[2] Først skrevet 'po ett', men 'ett' er overstreget.
sin spiudtt,
 
han sætte det på sin spyd,
saa red hand | tiill Söllersboriig, så red han til Sylversborrig,
hand biuder den ionffru | wdtt |  han byder den jomfru ud

[10]
Hell siider ÿ stoltenn senild, hel sidder I stolten Signild,
ÿ eders skarlagen
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "skarla-gen".
rødtt,
 
i eders skarlagen rød,
nu haffuer ieg weyit den ledeorm |  nu haver jeg vejet den lede orm
och skiildtt ether wed den mødtt, |  og skilt eder ved den mød,

[11]
Haffuer ÿ weÿtt den lede orm, haver I vejt den lede orm,
och skiltt | mig wed den møde, og skilt mig ved den møde,
da skall ÿ raade | offuer Sølboriig, da skal I råde over Sylborrig,
der[-]tiill mitt guldtt | saa rødtt, |  dertil mit guld så rød,

[12]
Haffuer ÿ weÿtt den lede orm, haver I vejt den lede orm,
och skiltt | mig wed den harm, og skilt mig ved den harm,
da skall ÿ rade offuer | Sølliigsboriig, da skal I råde over Sylvisborrig,
och soffue ÿ minn arm, |  og sove i min arm,

[13]
Wiille ÿ ether Christne lade, ville I eder kristne lade,
och alle | eders riige, og alle eders rige,
ieg loffuer Ether Iomffru | Seniildtt jeg lover eder jomfru Signild
ieg wiill ether aldriig suige |  jeg vil eder aldrig svige

[14]
Suaritt dett stoltenn Senild svaret det stolten Signild
dett er saa | lanngtt ther[-]fraa, det er så langt derfra,
ieg wiill eÿ Chreste | lade jeg vil ej kriste lade
den stund ieg leffue maa | [sideskift] den stund jeg leve må

[15]
Suarede dett graffler konngens[-]søn, svarede det Gralver kongenssøn,
hand | lodtt siig well tøcke, han lod sig vel tykke,
Giffuer ieg en hening | min thro giver jeg en hedning min tro
da sker mig aldriig løcke, |  da sker mig aldrig lykke,

[16]
Ieg haffuer mig en Iomffru fest, jeg haver mig en jomfru fæst,
ÿ østre[-]kongens | riige i østerkongens rige
ieg loffuer hin paa mine | Christeliig tro; jeg lover hend på mine kristelig tro;
ieg wiill hinnder Aldriig | suige. |  jeg vil hender aldrig svige.

[17]
Altt haffuer ieg nock bode guld och sølff, |  alt haver jeg nok både guld og sølv,
Och ther[-]tiill Riider och suenne, og dertil ridder og svende,
ÿ farer | burtt Graller kongens[-]søn, I farer bort Gralver kongenssøn,
ÿ hinnder | ethers tro igienn, |  I hender eders tro igen,

[18]
Dett wor Graller kongens[-]sønn, det var Gralver kongenssøn,
handtt | kaste sin hest om[-]kring, han kaste sin hest omkring,
haffuer guodtt[-]natt | stoltenn senild haver godnat stolten Signild
ieg komer her aldriig
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ald-riig".
mer |
 
jeg kommer her aldrig mer

[19]
Dett wor Graller kongens[-]søn, det var Gralver kongenssøn,
hans | hest, hand giick ÿ sprønng, hans hest, han gik i spring,
wde | staar Stoltenn senild, ude står stolten Signild,
Och hinde | raand thor po kindtt |  og hende randt tår på kind

[20]
Dett wor Graller konngens[-]søn, det var Gralver kongenssøn,
handtt | riider att weyenn fram, han rider ad vejen frem,
der møtte hannom | ietten grønen øÿe, der mødte hannum jætten grønnen øje,
han vor bode vredt | Och gram, |  han var både vred og gram,

[21]
Hell siider grannill konngens[-]søn, hel sidder Gralver kongenssøn,
migh | løster mett dieg att striide, mig lyster med dig at stride,
och ingen skall | fra hin Anndenn wiige, og ingen skal fra hin anden vige,
før han haffuer ladit | sitt liff |  før han haver ladet sit liv

[22]
Suarett thett Graller kongens[-]søn, svaret det Gralver kongenssøn,
han vor | wdj huen saa frj,
[5] Der er først skrevet et andet ord, som er overstreget in scribendo.
 
han var udi huen så fri,
mig lister mett dieg | att striide ÿ dag, mig lyster med dig at stride i dag,
om begis woris liff |  om begges vores liv

[23]
De fictett ÿ dag, de fiigthett ÿ tho, de fægtet i dag, de fægtet i to,
den | tridie dag att quelle, den tredje dag ad kvælde,
da gaff gud hannum | løcken saa god, da gav Gud hannum lykken så god,
att han ietten tiill | iorden felle, at han jætten til jorden fældte,
:: dett giorde Graller kongens[-]søn | | :::: det gjorde Gralver kongenssøn ::

[24]
Dett wor Graller konngens[-]søn, det var Gralver kongenssøn,
hann | riider ÿ Rosens[-]gaardtt, han rider i rosensgård,
der fanntt hann | en skønne Iomffru, der fandt han en skønne jomfru,
hun wor wel suøbtt | ÿ mor | [sideskift] hun var vel svøbt i mår

[25]
Hell stannder ÿ Stoltenn blidelill, hel stander I stolten Blidelil,
ÿ | ere en Iomffru saa fin, I ere en jomfru så fin,
giffue thett gudtt[-]Fader | y himmeriig, give det Gudfader i himmerig,
ÿ wore allerkieriist | mÿn, |  I vare allerkærest min,

[26]
Ver welkomen graffler konngens[-]sønn, |  vær velkommen Gralver kongenssøn,
och haffuer tack for ethers quide, og haver tak for eders kvide,
ÿ skulle | were aller[-]kieriist min, I skulle være allerkærest min,
oc raade offuer iij | konngeriiger |  og råde over tre kongeriger

[27]
Op stod graller konngenns[-]sønn, op stod Gralver kongenssøn,
han tog | hinder ÿ sin arm, han tog hender i sin arm,
giffuer hand stoltenn | senild, giver han stolten Signild,
krone och drotninngs[-]naffn, |  krone og dronningsnavn,
:: dett giorde graller kongens[-]søn wnder | Liidenn | :::: det gjorde Gralver kongenssøn under liden ::

Konnig Hanns handt seder pa[a] | [sideskift] ****** ***** ***** ***** **