"Den skaanske Bjørn" fældet

1
Herr Offue hand wognir om midinatt,
sine stercke drøme siiger hand saa bratt.
:: Her Offuis suenne de riide wiilld igiemenn skouen. ::
2
Om midiigenatt,
sin stercke drøme siiger han saa bratt:
"Mig tøgte, att thi brøne ^[1] I udg.: "biø[r]ne". thre
alt for min senng saa stode de.
3
De brømer ^[2] I udg.: "biørne". thre
alt for min senng saa stode de.
Mig tøgte, att then første
hand haffde mig spenntt udi brysti.
4
Then første
hand haffde mig spentt udi bryste.
Och mig tøgte, att den anden
hand haffde mig spenntt mett rammer.
5
Den anden
hand haffde mig spentt mett ramer.
Och mig tøgtte, att den tridie
han haffde mig spentt y midie.
6
Den tridie
haffde mig spentt y midie.
Och mig tøgtte, att den lille hund
hand bar mitt hoffuitt gemen rossens-lundtt.
7
Denn lille hund
hand drog ^[3] I udg.: "bar". mitt hoffuitt gemen rosens-lund."
Thett suaritt her Offuis neste suend,
han kunde well raade her Ogis drøm.
8
Hans neste suend,
han kunde wel raade her Offuis drøm:
"Her Aage, y lader ethers Ystedz-rede!
y wiide saa well, her Tarckiill er wredtt.
9
Ethers Ydstedz-rede,
y viide saa well, her Tarckill er wredtt."
"Thet ieg wiiste, all Skone wor wred,
ieg skall icke lade min Ydsteds-redtt.
10
All Skonne vor wred,
ieg skall icke lade min Ydstedz-redtt.
For her Tarckill ber ieg ingen fare;
ieg wed, han kand mig inthett skade.
11
Ber ieg ingen fare,
ieg wed, han kand mig inthett skade."
Her Aage hand riider gemell Ydstettz bye,
hanum fulde vel hundre glauen y sky.
12
Igeemen Idstedz by,
hannom fulde well 100 ^[4]+1: I udg.: "hundre". hundre glaffuen y sky.
Her Offue han riider gemell Ydstetz gade,
hannom fulde well 100 hoffmend y skare. ^[5] I udg.: "plade".
13
Gemum Ydstedz gade,
hannom fulde well hundre hoffmend y plade.
Her Aage och hans suenne fem,
y harnisk saa klede the ^[6] I udg.: "hand alle". them.
14
Hans suenne fem,
y harnisk saa klede hand alle dem.
Her Aage och hans suene IX,
y harnisk saa klede han alle de.
15
Hans suene IX,
y harnisk saa klede han alle de.
Der hand kom till kloster[s]-portt,
och [alle] sine suene saa wiste hand bortt.
16
Thiill klosters-port,
och alle sine suene saa wiser hand bortt.
Her Aage och hans liden smaa-dreng
i kloster-stuffuen saa ginge the them.
17
Hans liden sma-dreng
y kloster-stuffue saa ginge de dem.
Her Terckill hand gaar her Aage emodt:
"Du weytt minn morbroder, gaff mig icke buodtt."
18
Her Aage imodt:
"Du weyitt min morbroder, bødtt mig ick buod."
Her Aage støder op muld mett fodtt:
"Der haffuer du buod for morbroder guodtt."
19
Op muld mett fuodtt:
"Der haffuer du bod for morbroder guod."
Her Tørckiill hand sitt suerd udrog,
her Aage hand ned tiill iordenn vog.
20
Sin suerd uddrog,
hann ^[7]+1: I udg.: "her". her Aage [hann] ^[8] mangler nied tiill iordenn vog.
Her Terckiill trynner tiill sin hest:
"Mig tøckiis, skoffuen er mig best."
21
Thiill sin hest:
"Mig tøckiis, skoffuen er mig best."
Hr. Tørckiill riider offuer Ny-broe,
och alle the thieller saa løste handtt aff.
22
Offuer Nybro,
och alle de thielle løste han ud-aff.
Her Tørckiill riider op y Tostorps gaardtt,
ud staar her Anders Nielssenn, vor suøfftt y mor.
23
I Thostorps gaard,
ud stannder her Anders Nielsenn, wor suøfftt y mor.
Her Tørckiill blesser y sin forgiltte horn: ^[9] Foran horn havde Skriveren først skrevet liudtt.
"[Nu] [haffuer] [ieg] [weitt] [then] [skonnske] [biørnn]!"
24
Sin forgiltte hornn:
"Nu haffuer ieg weitt then skonnske biørnn!"
Her Anders Nielssen han mone saa inderliig lee:
"Thett wor saa ilde, then skade skulle skee!"
:: Her Aagiis suenne riide wiild y-giemenn skoffuen. ::

Den ældste danske viseoverlevering