Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 9
Side: 29 r
Titel: Morten Venstermand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 168 A III 645-647
Kommentar: III 649
1 | |
Thett var Morthenn Winnstermand, | det var Morten Vinstermand, |
hannd var enn mannd saa guod: | han var en mand så god: |
och feste hannd sigh enn skønne iomffru, | og fæste han sig en skønne jomfru, |
och alle hanns wenner ymod. | og alle hans venner imod. |
:: Hannd rider saa gladelig ygiemmell Roskyldt med sinn iomffrue. :: | :: han rider så gladelig igemmel Roskild med sin jomfrue. :: |
2 | |
Dett war iomffruenns brødre siu: | det var jomfruens brødre syv: |
gaar ymod hinndis raad: | går imod hendes råd: |
"Wi ville woris søster y kloster giiffue, | "vi ville vores søster i kloster give, |
skall [1]+1: I udg.: "hannd skall". hannd hinnder icki faa." | skal han hender ikke få." |
:: [*] [2] gladt for gladelig. :: | :: [*] :: |
3 | |
Dett var iomffruenns brødre, | det var jomfruens brødre, |
och dy var alle saa finnde: [3] dvs. fine? (Jfr. V. 31.). Skulde vi have et Rimord til imod, der er det da maaske en Skrivfejl for fro (jf. V. 14 og 27). | og de var alle så fine: |
dy førde denn iomfru y kloster inndt, | de førte den jomfru i kloster ind, |
dett var hinder selffuer imod. | det var hender selver imod. |
4 | |
Det var iomffruenns brødre, | det var jomfruens brødre, |
och dy var alle saa finnd: [4] dvs. fine? (Jfr. V. 31.). Skulde vi have Rim, er wilie da maaske en Fejl for minde. Er wilie det rette, kunde man enten med Syv tænke sig L. 2 at have lydt: de vilde den elskoff adskille, eller: och de giorde alt saa ilde. | og de var alle så fin: |
dy gaff denn yomffru y kloster inndt, | de gav den jomfru i kloster ind, |
dett war ymod alle hinnders egenn willie. | det var imod alle henders egen vilje. |
5 | |
Dett war Morthenn Winnstermand, | det var Morten Vinstermand, |
hand monne dy thidenn spørge; | han monne de tidend spørge; |
dett will ieg for sanndenn siige: | det vil jeg for sanden sige: |
hannd actitt aldelis anndett att giøre. | han agtet aldeles andet at gøre. |
6 | |
Dett war Morthenn Winstermand, | det var Morten Vinstermand, |
hannd gannger for kongenn att kiere: | han ganger for kongen at kære: |
"Dy haffuer min iomffru y kloster giffuit, | "de haver min jomfru i kloster givet, |
och derfor kom ieg her." | og derfor kom jeg her." |
7 | |
Dett war danner-konngen, | det var dannerkongen, |
och suarede hand for sig: | og svarede han for sig: |
"Du thag dinn iomffru aff kloster ud, | "du tag din jomfru af kloster ud, |
om du est mannd for dig!" | om du est mand for dig!" |
8 | |
Dett war Morthenn Winnstermannd, | det var Morten Vinstermand, |
hand suober [5] I udg.: "suøber". sig udi skinnd: | han svøber sig udi skind: |
saa gannger hannd y høffuenn[-]lofftt | så ganger han i højenloft |
for kiere morbrøder sinn. | for kære morbrødre sin. |
9 | |
"Her sider y, minn kiere morbrøder, | "her sidder I, min kære morbrødre, |
y kiennder mig guode raad: | I kender mig gode råd: |
hure ieg skall udaff kloster | hure jeg skal udaf kloster |
mynn kiere fester-møe faa!" | min kære fæstermø få!" |
10 | |
Dett suarede hanns kiere morbrøder, | det svarede hans kære morbrødre, |
dy suarede der-thill mett ere: | de svarede dertil med ære: |
"Loff du dig enn anndenn iomffru, | "lov du dig en anden jomfru, |
och lad thu dett saa werre!" | og lad du det så være!" |
11 | |
Dett suarede Morthenn Winnstermannd, | det svarede Morten Vinstermand, |
hannd stod y skarlagenn rød: | han stod i skarlagen rød: |
"Ieg skall ennthenn denn yomffru haffue, | "jeg skal enten den jomfru have, |
eller der skall fire for hennder dø. | eller der skal fire for hender dø. |
12 | |
Hør y dett, mynn kiere morbrødre, | hør I det, min kære morbrødre, |
vill y nu med mig ride? | vil I nu med mig ride? |
y liger guld-sadell paa gannger gro! | I ligger guldsaddel på ganger grå! |
wy ville ycke lennger biide." | vi ville ikke længer bie." |
13 | |
Dy drog ygemell Roskild, | de drog igemmel Roskild, |
dy lod dieris gannger sprinnge: | de lod deres ganger springe: |
mannd kunde icki see denn sorthe yord | man kunne ikke se den sorte jord |
for brønny och bronny-rinnge. [6] I udg.: "brønny-rinnge". | for brynje og brynjeringe. |
14 | |
Dy red ygiemmell Roskyldt-by, | de red igemmel Roskild by, |
dy war alle saa glade: | de var alle så glade: |
mannd kunde icki yorden see | man kunne ikke jorden se |
for brønn[y] och brøny-plade. | for brynj og brynjeplade. |
15 | |
Thøsser red dy denn kloster omkring, | tøsser red de den kloster omkring, |
omkring denn kloster-mur: | omkring den klostermur: |
ude daa stander denn prir, | ude da stander den prir, |
hannd thyckitt, dett war stuor [7]+1: I udg.: "unnder stuor". unnder. | han tykket, det var stor under. |
16 | |
Lennge da stod denn prir, | længe da stod den prir, |
hunn [8] I udg.: "hannd". vorte y hoffuenn saa red: | hun vordte i huen så ræd: |
hunn [9] I udg.: "hannd". hørde denn stuore heste-skroll, | hun hørte den store hesteskrål, |
hunn [10] I udg.: "hannd". saae dy yerne-kled. | hun så de jerneklædt. |
17 | |
Dett war Morthenn Winnstermand, | det var Morten Vinstermand, |
hannd suøber sig hoffuitt y skinnd: | han svøber sig hoved i skind: |
saa gaar hannd y kloster innd, | så går han i kloster ind, |
att [11] I udg.: "alt". for denn priris innd. | *** for den priris ind. |
18 | |
Op da stod denn priris, | op da stod den priris, |
alt unnder dy huyde linn: | alt under de hvide lin: |
"Huad heller wille y dricke mød, | "hvad heller ville I drikke mjød, |
eller dett klare winn?" | eller det klare vin?" |
19 | |
"Ieg kom her icki for dinn brune mød, | "jeg kom her ikke for din brune mjød, |
icki heller for dinn klare winn: | ikke heller for din klare vin: |
ieg will med iomffru Lissebeth thalle, | jeg vil med jomfru Lisebet tale, |
allerkieristhe festermø minn." | allerkæreste fæstermø min." |
20 | |
"Iomffru Lisebeth er y kloster ynnd | "jomfru Lisebet er i kloster ind |
och syunger med iomffruer y kuor: | og synger med jomfruer i kor: |
hindis frennder haffuer hinnder giffuit ther-innd | hendes frænder haver hender givet derind |
med guld och grøne iord. | med guld og grønne jord. |
21 | |
Hinndis frennder haffuer hinnder y kloster giiffuitt, | hendes frænder haver hender i kloster givet, |
her-ind att leffue hindis liff: | herind at leve hendes liv: |
du rid buortt, Morthenn Winstermannd! | du rid bort, Morten Vinstermand! |
hun bliffuer rett alder din. | hun bliver ret aller din. |
22 | |
Hinnders frender haffuer hinnder y klosther giffuitt | henders frænder haver hender i kloster givet |
med guods och rige gaffue, | med gods og rige gave, |
derthill konngenn och rigenns mennd, | dertil kongen og rigens mænd, |
fordi [12] I udg.: "for di". ville dett saa haffue." | for de ville det så have." |
23 | |
Suarede Morthenn Winnstermannd, | svarede Morten Vinstermand, |
hannd war saa brad [13]+1: Evt. bradsvar, jf. Bradordet, Kalkar bd. I s.261b. [att] suar: | han var så brat [*] svar: |
"Ieg war mig y Rosskildt, | "jeg var mig i Roskild, |
yeg thalled med konngenn y-guor. | jeg talet med kongen i går. |
24 | |
Ieg thallede med denn herre y-guord, | jeg talede med den herre i går, |
hand gaff mig der-thill loff: | han gav mig dertil lov: |
att ieg motte thage minn festermø | at jeg måtte tage min fæstermø |
och spørde eder intitt aff." | og spurgte eder intet af." |
25 | |
Buortt gick Morthenn Winnstermand | bort gik Morten Vinstermand |
medt frennder och rige mage: | med frænder og rige måge: |
saa thog hanndt buortt denn skønne yomffru | så tog han bort den skønne jomfru |
udaff denn kloster-haffue. | udaf den klosterhave. |
26 | |
Saa thog hannd denn skønne iomffru | så tog han den skønne jomfru |
udaff denn kloster-kuor: | udaf den klosterkor: |
saa førde hannd hinnder saa listelig | så førte han hender så listelig |
hiem thill sinn egenn gaard. | hjem til sin egen gård. |
27 | |
Hannd red ygiemell Roskyld, | han red igemmel Roskild, |
och hannd war altt saa fru: | og han var alt så fro: |
ude stannder iomffruens brødre siu, | ude stander jomfruens brødre syv, |
dy saae icki unnder før nu. | de så ikke under før nu. |
28 | |
"Hissitt rider Morthenn Winnstermannd, | "hisset rider Morten Vinstermand, |
hannd rider paa gannger hinn suorte: | han rider på ganger hin sorte: |
och hannd haffuer weridt y kloster inde | og han haver været i kloster inde |
och førde vor søster buortt! | og førte vor søster bort! |
29 | |
Hyssitt rider hannd Morthenn Winnstermand, | hisset rider han Morten Vinstermand, |
hannd bleser y forgyldene luy: [14]Jf. Kalkar: L(j)ud (lyd), bd. II s. 816b. | han blæser i forgyldene lud: |
hannd haffuer werritt y kloster ynnd | han haver været i kloster ind |
och thagitt vor søster der-ud!" | og taget vor søster derud!" |
30 | |
Tack haffue Morthenn Winnstermannd, | tak have Morten Vinstermand, |
och hannd war icki red: | og han var ikke ræd: |
hannd redt saa glad att Roskyld fram, | han red så glad ad Roskild frem, |
for konngenn och alle hanns mennd. | for kongen og alle hans mænd. |
31 | |
Tack haffue Morthenn Winnstermannd, | tak have Morten Vinstermand, |
hannd var enn mannd saa finn: | han var en mand så fin: |
hannd rider saa gladelig y-gemmell Roskyld | han rider så gladelig igemmel Roskild |
medt aller-kieriste sinn. | med allerkæreste sin. |
32 | |
Hiem rider Morthenn Vinstermand, | hjem rider Morten Vinstermand, |
hannd var buode glad och fru: | han var både glad og fro: |
monett[s-dag] der-effter | måned derefter |
lod hannd sitt brøllup buo. | lod han sit bryllup bo. |
33 | |
Monidz-dag der-effter | månedsdag derefter |
lod hannd sitt brølup giøre: | lod han sit bryllup gøre: |
hannd bød thill kongen och alle hanns mend, | han bød til kongen og alle hans mænd, |
for dett saa viide skule spøre[s]. | for det så vide skulle spørge. |
34 | |
Nu haffuer Morthenn Winstermand | nu haver Morten Vinstermand |
foruonditt [all] sinn harm: | forvundet [*] sin harm: |
hannd haffuer vonditt sin festermø | han haver vundet sin fæstermø |
och søffuer huer natt y hinndis arm. | og sover hver nat i hendes arm. |
35 | |
Nu haffuer Morthenn Winnstermannd | nu haver Morten Vinstermand |
forvonditt all sinn quide: | forvundet al sin kvide: |
hannd haffuer vonnditt sinn festermø, | han haver vundet sin fæstermø, |
hindis frennder dy maa dett lide. | hendes frænder de må det lide. |
:: Hannd rider saa gladelig ygiemmell Roskyld mett sinn iomfrue. :: | :: han rider så gladelig igemmel Roskild med sin jomfrue. :: |