Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 9
Side: 29 r
Titel: Morten Venstermand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 168 A III 645-647
Kommentar: III 649


1
Thett var Morthenn Winnstermand, det var Morten Vinstermand,
hannd var enn mannd saa guod: han var en mand så god:
och feste hannd sigh enn skønne iomffru, og fæste han sig en skønne jomfru,
och alle hanns wenner ymod. og alle hans venner imod.
:: Hannd rider saa gladelig ygiemmell Roskyldt med sinn iomffrue. :::: han rider så gladelig igemmel Roskild med sin jomfrue. ::

2
Dett war iomffruenns brødre siu: det var jomfruens brødre syv:
gaar ymod hinndis raad: går imod hendes råd:
"Wi ville woris søster y kloster giiffue, "vi ville vores søster i kloster give,
skall
[1]+1: I udg.: "hannd skall".
hannd hinnder icki faa."
 
skal han hender ikke få."
:: [*]
[2] gladt for gladelig.
::
:: [*] ::

3
Dett var iomffruenns brødre, det var jomfruens brødre,
och dy var alle saa finnde:
[3] dvs. fine? (Jfr. V. 31.). Skulde vi have et Rimord til imod, der er det da maaske en Skrivfejl for fro (jf. V. 14 og 27).
 
og de var alle så fine:
dy førde denn iomfru y kloster inndt, de førte den jomfru i kloster ind,
dett var hinder selffuer imod. det var hender selver imod.

4
Det var iomffruenns brødre, det var jomfruens brødre,
och dy var alle saa finnd:
[4] dvs. fine? (Jfr. V. 31.). Skulde vi have Rim, er wilie da maaske en Fejl for minde. Er wilie det rette, kunde man enten med Syv tænke sig L. 2 at have lydt: de vilde den elskoff adskille, eller: och de giorde alt saa ilde.
 
og de var alle så fin:
dy gaff denn yomffru y kloster inndt, de gav den jomfru i kloster ind,
dett war ymod alle hinnders egenn willie. det var imod alle henders egen vilje.

5
Dett war Morthenn Winnstermand, det var Morten Vinstermand,
hand monne dy thidenn spørge; han monne de tidend spørge;
dett will ieg for sanndenn siige: det vil jeg for sanden sige:
hannd actitt aldelis anndett att giøre. han agtet aldeles andet at gøre.

6
Dett war Morthenn Winstermand, det var Morten Vinstermand,
hannd gannger for kongenn att kiere: han ganger for kongen at kære:
"Dy haffuer min iomffru y kloster giffuit, "de haver min jomfru i kloster givet,
och derfor kom ieg her." og derfor kom jeg her."

7
Dett war danner-konngen, det var dannerkongen,
och suarede hand for sig: og svarede han for sig:
"Du thag dinn iomffru aff kloster ud, "du tag din jomfru af kloster ud,
om du est mannd for dig!" om du est mand for dig!"

8
Dett war Morthenn Winnstermannd, det var Morten Vinstermand,
hand suober
[5] I udg.: "suøber".
sig udi skinnd:
 
han svøber sig udi skind:
saa gannger hannd y høffuenn[-]lofftt så ganger han i højenloft
for kiere morbrøder sinn. for kære morbrødre sin.

9
"Her sider y, minn kiere morbrøder, "her sidder I, min kære morbrødre,
y kiennder mig guode raad: I kender mig gode råd:
hure ieg skall udaff kloster hure jeg skal udaf kloster
mynn kiere fester-møe faa!" min kære fæstermø få!"

10
Dett suarede hanns kiere morbrøder, det svarede hans kære morbrødre,
dy suarede der-thill mett ere: de svarede dertil med ære:
"Loff du dig enn anndenn iomffru, "lov du dig en anden jomfru,
och lad thu dett saa werre!" og lad du det så være!"

11
Dett suarede Morthenn Winnstermannd, det svarede Morten Vinstermand,
hannd stod y skarlagenn rød: han stod i skarlagen rød:
"Ieg skall ennthenn denn yomffru haffue, "jeg skal enten den jomfru have,
eller der skall fire for hennder dø. eller der skal fire for hender dø.

12
Hør y dett, mynn kiere morbrødre, hør I det, min kære morbrødre,
vill y nu med mig ride? vil I nu med mig ride?
y liger guld-sadell paa gannger gro! I ligger guldsaddel på ganger grå!
wy ville ycke lennger biide." vi ville ikke længer bie."

13
Dy drog ygemell Roskild, de drog igemmel Roskild,
dy lod dieris gannger sprinnge: de lod deres ganger springe:
mannd kunde icki see denn sorthe yord man kunne ikke se den sorte jord
for brønny och bronny-rinnge.
[6] I udg.: "brønny-rinnge".
 
for brynje og brynjeringe.

14
Dy red ygiemmell Roskyldt-by, de red igemmel Roskild by,
dy war alle saa glade: de var alle så glade:
mannd kunde icki yorden see man kunne ikke jorden se
for brønn[y] och brøny-plade. for brynj og brynjeplade.

15
Thøsser red dy denn kloster omkring, tøsser red de den kloster omkring,
omkring denn kloster-mur: omkring den klostermur:
ude daa stander denn prir, ude da stander den prir,
hannd thyckitt, dett war stuor
[7]+1: I udg.: "unnder stuor".
unnder.
 
han tykket, det var stor under.

16
Lennge da stod denn prir, længe da stod den prir,
hunn
[8] I udg.: "hannd".
vorte y hoffuenn saa red:
 
hun vordte i huen så ræd:
hunn
[9] I udg.: "hannd".
hørde denn stuore heste-skroll,
 
hun hørte den store hesteskrål,
hunn
[10] I udg.: "hannd".
saae dy yerne-kled.
 
hun så de jerneklædt.

17
Dett war Morthenn Winnstermand, det var Morten Vinstermand,
hannd suøber sig hoffuitt y skinnd: han svøber sig hoved i skind:
saa gaar hannd y kloster innd, så går han i kloster ind,
att
[11] I udg.: "alt".
for denn priris innd.
 
*** for den priris ind.

18
Op da stod denn priris, op da stod den priris,
alt unnder dy huyde linn: alt under de hvide lin:
"Huad heller wille y dricke mød, "hvad heller ville I drikke mjød,
eller dett klare winn?" eller det klare vin?"

19
"Ieg kom her icki for dinn brune mød, "jeg kom her ikke for din brune mjød,
icki heller for dinn klare winn: ikke heller for din klare vin:
ieg will med iomffru Lissebeth thalle, jeg vil med jomfru Lisebet tale,
allerkieristhe festermø minn." allerkæreste fæstermø min."

20
"Iomffru Lisebeth er y kloster ynnd "jomfru Lisebet er i kloster ind
och syunger med iomffruer y kuor: og synger med jomfruer i kor:
hindis frennder haffuer hinnder giffuit ther-innd hendes frænder haver hender givet derind
med guld och grøne iord. med guld og grønne jord.

21
Hinndis frennder haffuer hinnder y kloster giiffuitt, hendes frænder haver hender i kloster givet,
her-ind att leffue hindis liff: herind at leve hendes liv:
du rid buortt, Morthenn Winstermannd! du rid bort, Morten Vinstermand!
hun bliffuer rett alder din. hun bliver ret aller din.

22
Hinnders frender haffuer hinnder y klosther giffuitt henders frænder haver hender i kloster givet
med guods och rige gaffue, med gods og rige gave,
derthill konngenn och rigenns mennd, dertil kongen og rigens mænd,
fordi
[12] I udg.: "for di".
ville dett saa haffue."
 
for de ville det så have."

23
Suarede Morthenn Winnstermannd, svarede Morten Vinstermand,
hannd war saa brad
[13]+1: Evt. bradsvar, jf. Bradordet, Kalkar bd. I s.261b.
[att] suar:
 
han var så brat [*] svar:
"Ieg war mig y Rosskildt, "jeg var mig i Roskild,
yeg thalled med konngenn y-guor. jeg talet med kongen i går.

24
Ieg thallede med denn herre y-guord, jeg talede med den herre i går,
hand gaff mig der-thill loff: han gav mig dertil lov:
att ieg motte thage minn festermø at jeg måtte tage min fæstermø
och spørde eder intitt aff." og spurgte eder intet af."

25
Buortt gick Morthenn Winnstermand bort gik Morten Vinstermand
medt frennder och rige mage: med frænder og rige måge:
saa thog hanndt buortt denn skønne yomffru så tog han bort den skønne jomfru
udaff denn kloster-haffue. udaf den klosterhave.

26
Saa thog hannd denn skønne iomffru så tog han den skønne jomfru
udaff denn kloster-kuor: udaf den klosterkor:
saa førde hannd hinnder saa listelig så førte han hender så listelig
hiem thill sinn egenn gaard. hjem til sin egen gård.

27
Hannd red ygiemell Roskyld, han red igemmel Roskild,
och hannd war altt saa fru: og han var alt så fro:
ude stannder iomffruens brødre siu, ude stander jomfruens brødre syv,
dy saae icki unnder før nu. de så ikke under før nu.

28
"Hissitt rider Morthenn Winnstermannd, "hisset rider Morten Vinstermand,
hannd rider paa gannger hinn suorte: han rider på ganger hin sorte:
och hannd haffuer weridt y kloster inde og han haver været i kloster inde
och førde vor søster buortt! og førte vor søster bort!

29
Hyssitt rider hannd Morthenn Winnstermand, hisset rider han Morten Vinstermand,
hannd bleser y forgyldene luy:
[14]Jf. Kalkar: L(j)ud (lyd), bd. II s. 816b.
 
han blæser i forgyldene lud:
hannd haffuer werritt y kloster ynnd han haver været i kloster ind
och thagitt vor søster der-ud!" og taget vor søster derud!"

30
Tack haffue Morthenn Winnstermannd, tak have Morten Vinstermand,
och hannd war icki red: og han var ikke ræd:
hannd redt saa glad att Roskyld fram, han red så glad ad Roskild frem,
for konngenn och alle hanns mennd. for kongen og alle hans mænd.

31
Tack haffue Morthenn Winnstermannd, tak have Morten Vinstermand,
hannd var enn mannd saa finn: han var en mand så fin:
hannd rider saa gladelig y-gemmell Roskyld han rider så gladelig igemmel Roskild
medt aller-kieriste sinn. med allerkæreste sin.

32
Hiem rider Morthenn Vinstermand, hjem rider Morten Vinstermand,
hannd var buode glad och fru: han var både glad og fro:
monett[s-dag] der-effter måned derefter
lod hannd sitt brøllup buo. lod han sit bryllup bo.

33
Monidz-dag der-effter månedsdag derefter
lod hannd sitt brølup giøre: lod han sit bryllup gøre:
hannd bød thill kongen och alle hanns mend, han bød til kongen og alle hans mænd,
for dett saa viide skule spøre[s]. for det så vide skulle spørge.

34
Nu haffuer Morthenn Winstermand nu haver Morten Vinstermand
foruonditt [all] sinn harm: forvundet [*] sin harm:
hannd haffuer vonditt sin festermø han haver vundet sin fæstermø
och søffuer huer natt y hinndis arm. og sover hver nat i hendes arm.

35
Nu haffuer Morthenn Winnstermannd nu haver Morten Vinstermand
forvonditt all sinn quide: forvundet al sin kvide:
hannd haffuer vonnditt sinn festermø, han haver vundet sin fæstermø,
hindis frennder dy maa dett lide. hendes frænder de må det lide.
:: Hannd rider saa gladelig ygiemmell Roskyld mett sinn iomfrue. :::: han rider så gladelig igemmel Roskild med sin jomfrue. ::