Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 6
Side: 20 r
Titel: Gøde og Hillelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 312 Fa V,2. 363
Kommentar: V,2. 367b
1 | |
| Stallte Hiellildt wognner om midiinatt, | stolte Hillil vågner om midjenat, |
| hunn thalde sinn stercke drømme; | hun talte sin stærke drømme; |
| och wogenn laa henndes kierre moder | og vågen lå hendes kære moder |
| hun gaff thett well i-giem. | hun gav det vel i gem. |
| :: Her Giødi hanndt thalder medt staltt Hielildt. :: | :: her Gøde han taler med stolt Hillil. :: |
2 | |
| "Och ieg gick mig till kieldenn, | "og jeg gik mig til kilden, |
| minn hennder thennom skulle ieg thuoff; | min hænder dennum skulle jeg to; |
| och ther kommer fløffuennde tho nagtergall, | og der kommer flyvende to nattergal, |
| di buode minne øggen ud-hugh. | de både mine øjen ud hug. |
3 | |
| Di hugge mig y minne side, | de hugge mig i mine side, |
| och thi hugh mig for mett brøst: | og de hug mig for mit bryst: |
| och alle thi lemmer, och [1]+1: dvs. oppaa. paa mig war, | og alle de lemmer, *** på mig var, |
| thi var saa iammerllige kryst. | de var så jammerlige kryst. |
4 | |
| Ieg haffuer drømet saa unnderlige | jeg haver drømmet så underlige |
| alltt om mett egiit liff: | alt om mit eget liv: |
| mig tøgte, ieg bliff sønnder y midie skoren | mig tykte, jeg blev sønder i midje skåren |
| medt hin unnge her Giødi hanns kniff. | med hin unge her Gøde hans kniv. |
5 | |
| Och ieg haffuer drømett saa unnderllig | og jeg haver drømmet så underlig |
| alt om mett eget feerdt: | alt om mit eget færd: |
| thett ieg bliff sønder i milldie skoren | det jeg blev sønder i midje skåren |
| alt med hin unge her Giøde hanns suerdt." | alt med hin unge her Gøde hans sværd." |
6 | |
| "Thu wogte dig well, Hielildt, datter minn, | "du vogte dig vel, Hillil, datter min, |
| thu wogte dig wel i sinnde! | du vogte dig vel i sinde! |
| her Giødi hannd stunder epther eren dinn | her Gøde han stunder efter æren din |
| som falckenn epther wilden hinndt. | som falken efter vilden hind. |
7 | |
| Thu wogte dig, Hilildt, datter min, | du vogte dig, Hillil, datter min, |
| thu v[o]gte dig well y-aar! | du vogte dig vel i år! |
| her Giødi hand stunder epther eren dinn | her Gøde han stunder efter æren din |
| som falcken effter wilden raa!" | som falken efter vilden rå!" |
8 | |
| Och thett stod saa i monnitt, | og det stod så i måned, |
| och thett stodt [saa] y fem: | og det stod [*] i fem: |
| stallt Hillildt tuorde icke till kierckenn fare | stolt Hillil turde ikke til kirken fare |
| och icke i alle dem. | og ikke i alle dem. |
9 | |
| Och dett war om en hellige sønndag, | og det var om en hellige søndag, |
| och tha war kommen thieris thiedt: | og da var kommen deres tid: |
| till kiercken wille stallte Hillildt, | til kirken ville stolte Hillil, |
| thill kierckenn tha wille hunn ride. | til kirken da ville hun ride. |
10 | |
| Her Giøde hanndt holler y rosenslundt, | her Gøde han holder i rosenslund, |
| hannd liger med alle sinne suenne; | han ligger med alle sine svende; |
| thett første hannd stalltte Hillidt saa, | det første han stolte Hillil så, |
| saa fich thenndt lieg enn enne. | så fik den leg en ende. |
11 | |
| Her Giødi hanndt riider thill hengendis karum, | her Gøde han rider til hængendes karum, |
| hannd minntte henndeis [2] I udg.: "hennders". [3] hennders eller henndeis. munnd saa rødt; | han mindte hendes mund så rød; |
| dett bliff hunn medt thi ellskoffuenns bonndt, | det blev hun med de elskovens bånd, |
| som hennder monne tuinge till ordt. [4] I udg.: "dødt". | som hender monne tvinge til ord. |
12 | |
| Stalle [5] I udg.: "Stallte". Hillildt hun gannger bode udt och inndt, | stolte Hillil hun ganger både ud og ind, |
| hunn klagiit sig allt saa sare; | hun klaget sig alt så såre; |
| och alt spurde hennders kiere fader adt, | og alt spurgte henders kære fader ad, |
| och huad som hennder monne skade. | og hvad som hender monne skade. |
13 | |
| "Och hør y dett, minn kiere fader! | "og hør I det, min kære fader! |
| ieg vell eder sige thenn harum: | jeg vil eder sige den harum: |
| ieg ganger saa innderllige bunden | jeg ganger så inderlige bunden |
| medt hinn unge her Giøde hanns barn!" | med hin unge her Gøde hans barn!" |
14 | |
| Och ther var ynnck y froffuer-stoffue, | og der var ynk i fruerstue, |
| som alle thieris øggin the runde: | som alle deres øjen de runde: |
| och miest medt stalle [6] I udg.: "stallte". Hillelidt, | og mest med stolte Hillelil, |
| thi lagde the hender kieuffuell i mundt. | thi lagde de hender kævle i mund. |
15 | |
| Och ther war ynnck i frouer-stoffue | og der var ynk i fruerstue |
| och ynnck och halle støre quide: | og ynk og halve større kvide: |
| och miest med stalltt Hillildt, | og mest med stolt Hillil, |
| thie skare hennder hendes baren aff side. | de skare hender hendes baren af side. |
| :: Her Giøde hanndt thaller medt stallt Hilliildt. :: | :: her Gøde han taler med stolt Hillil. :: |