Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 5
Side: 17 r
Titel: Grevens Datter af Vendel
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 285 Aa V,1. 380-381
Kommentar: V,1. 389a


1
Ieg bløff født
[1]+2: I udg.: "fød y bure".
y buret
 
jeg blev født i buret
blannt fruer och guode møer: blandt fruer og gode møer:
suøbtte di mig y selcke svøbte de mig i silke
och saa y skarlagen rødt. og så i skarlagen rødt.
:: Ther inngenn manndt skulle minn sorig ald wide. :::: der ingen mand skulle min sorrig alt vide. ::

2
Saa thiellige tha fich ieg stalbroder,
[2] I udg.: "steffmoder".
 
så tidlige da fik jeg staldbroder,
hunn war mig aldrig guodt: hun var mig aldrig god:
hunn baar mig till strannden, hun bar mig til stranden,
hunn kaste mig ud y floed. hun kaste mig ud i flod.

3
Thenne
[3] I udg.: "Then".
enne bølge slouff mig till lanndt,
 
denne ene bølge slog mig til land,
thennd anndenn bar mig fra; den anden bar mig fra;
rett aldrig saa ieg itt konnges-barnn, ret aldrig så jeg et kongesbarn,
ther beder bør mone fonnge.
[4] I udg.: "faa".
 
der bedre bør monne fange.

4
Thennd enne bølgge slouff mig til landt, den ene bølge slog mig til land,
thennd anndenn bar mig paa grunndt: den anden bar mig på grund:
och ther komm liøbenndis
[5] I udg.: "løbind".
saa vildt enn hinndt,
 
og der kom løbendes så vild en hind,
hunn tog mig i sinn mundt. hun tog mig i sin mund.

5
Och ther komme liøbenndis saa wild enn hinndt, og der komme løbendes så vild en hind,
hunn thog miig i sinn munndt: hun tog mig i sin mund:
och bar hunn miig saa lestelige og bar hun mig så listelige
ald i thennd grønne lundt. alt i den grønne lund.

6
Och fosteret hunn mig i vinnther, og fosteret hun mig i vinter,
och fosteret hun mig i touff: og fosteret hun mig i to:
først nam ieg att krybbe, først nam jeg at krybe,
och saa nam ieg att gaa. og så nam jeg at gå.

7
Ieg haffde icke anndenn
[6] I udg.: "annder".
kleder,
 
jeg havde ikke anden klæder,
enndt thenndt grønne lundt;
[7] I udg.: "lindt".
 
end den grønne lund;
ieg haffde icke
[8]+3: I udg.: "icke".
ieg haffde icke annder fostermoder,
 
jeg havde ikke jeg havde ikke ander fostermoder,
enn thenndt vilde henndt. end den vilde hind.

8
Ieg haffde icke annder kleder, jeg havde ikke andre klæder,
endt di grønne skoffue; end de grønne skove;
ieg souff saa manngenn søde søffuenn jeg sov så mangen søde søven
altt unnder thennd hinndt henndins
[9] I udg.: "henndis".
bouffue.
 
alt under den hind hendes buge.

9
Och ther komme ridenndis enn riider og der komme ridendes en ridder
alt
[10]+4: I udg.: "paa then grønne vold".
inndenn udi thendt lunndt:
[11] Bedre Rim i B C D F og i E.
 
alt inden udi den lund:
hanndt skodt ihiell minn fostermoder, han skød ihjel min fostermoder,
hannd giorde mig møggenn voldt. han gjorde mig megen vold.

10
Hanndt skodt ihiell minn fostermoder han skød ihjel min fostermoder
och giorde mig møgget voldt; og gjorde mig meget vold;
hanndt suøbtte mig y sinn kobbe, han svøbte mig i sin kåbe,
hanndt lagde mig i sinn skioldt. han lagde mig i sin skjold.

11
[12] Verset her forstyrret.
Hanndt suøbte mig i sinn kobbe, han svøbte mig i sin kåbe,
hanndt lagde mig i sinn skioldt: han lagde mig i sin skjold:
saa førde hanndt mig till buret, så førte han mig til buret,
hannd fich mig fostermodder. han fik mig fostermoder.

12
Och fosteret hanndt mig y winnther, og fosteret han mig i vinter,
och fosterit hanndt mig i ny:
[13]L. 2-4: ny ∼ brud ogsaa i b (E har: siuff ∼ brud, B D bur ∼ brud, F: boerd ∼ brud; men C: ni ∼ wib).
 
og fosteret han mig i ni:
och fosterett hanndt mig saa lennggi, og fosteret han mig så længe,
ieg bleff hanns eggenn brud. jeg blev hans egen brud.

13
Thenndt første natt, wii till-samenn
[14] I udg.: "sammell".
souff,
 
den første nat, vi tilsammen sov,
war mig thill møggenn quide: var mig til megen kvide:
ther komme hanns fiunnder ridennde i gaardt, der komme hans fjender ridende i gård,
thi sloff hannom wed minn side. de slog hannum ved min side.

14
Saa gick min wenner till-samenn
[15] I udg.: "sammell".
i raadt,
 
så gik min venner tilsammen i råd,
gaff mig enn anndenn manndt: gav mig en anden mand:
prierenn aff closteredt, prioren af klosteret,
her Niels hiede hanndt. her Niels hedde han.

15
Thett første, ieg i closterett komm, det første, jeg i klosteret kom,
thie nunnder mig well kiennde: de nonner mig vel kendte:
thi suor alt om thennd øffuerst Gud, de svor alt om den øverst Gud,
att prierenn var minn frennde. at prioren var min frænde.

16
Saa fulde thi hannom for[-]offuenn
[16] I udg.: "offuenn".
thendt by,
 
så fulgte de hannum foroven den by,
och
[17] I udg.: "ther".
stienit thi hannom ihiell:
 
og stenet de hannum ihjel:
ieg stoud saa ner, ieg saa ther-paa, jeg stod så nær, jeg så derpå,
ieg liede icke møget well. jeg lede ikke meget vel.

17
Saa gick minn wenner till-samenn
[18] I udg.: "sammell".
y raadt,
 
så gik min venner tilsammen i råd,
gaff mig
[19]+6: I udg.: "mig min".
enn anndenn manndt, som war min thredie gifft:
[20] L. 2 udvides til to Linjer, og L. 3 slutter Verset med Rim Enngelanndt ∼ manndt; dog har a ogsaa L. 4: hannd hiede her Engelbrett.
 
gav mig en anden mand, som var min tredje gift:
konngenns sønn aff Enngelanndt, kongens søn af Engeland,
hannd hiede her Engelbrett.
[21] I udg.: "Engilbrit".
 
han hedde her Engelbret.

18
Och wii war samenn i wintter og vi var sammen i vinter
och well y winntter nye: og vel i vintre ni:
thett well ieg for sanndenn sige, det vil jeg for sanden sige,
ieg føde di sønner thi. jeg fødte de sønner ti.

19
Och
[22]+6: I udg.: "Saa kom der orlog paa dett land".
ther komme arloug paa thett lanndt,
 
og der komme orlog på det land,
och mig till møgenn quide: og mig til megen kvide:
di slouff til
[23] I udg.: "ihiell".
her Enngelbreitt
 
de slog til her Engelbret
och saa mine søner nye. og så mine sønner ni.

20
Die slouff ihiell her Enngelbrett de slog ihjel her Engelbret
och saa minne sønner ni; og så mine sønner ni;
thennd tiennde thogge di aff lanndenn med dennom, den tiende toge de af landen med dennum,
ieg sier hannom alldrig miere. jeg ser hannum aldrig mere.

21
[24] alene i a.
Alle minne lønnlige sorige alle mine lønlige sorrige
dem
[25] dem el. denn.
well ieg trede unnder minne foudt:
 
dem vil jeg træde under mine fod:
i-dis lennger thet ieg sørger, ides længer det jeg sørger,
i[-]dis
[26]+6: I udg.: "i-dis vere ta er min buodt".
vere dert ta er miitt buodt.
 
ides værre der da er mit bod.
:: Der ingenn mandt skulle minn sorig ald wide. :::: der ingen mand skulle min sorrig alt vide. ::