Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 49
Side: 155 v
Titel: Frieriet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 503 A IX 54
Kommentar: -


1
Ieg vor mig ud-riidenn y lundenn enn sinnde, jeg var mig ud reden i lunden en sinde,
ieg fanndt der enn danndze mett høffuiske quinnde. jeg fandt der en danse med høviske kvinde.
:: Fordi sørger hunn ey. :::: fordi sørger hun ej. ::

2
Ieg var mig ud-riidenn udi rosenns-holtt, jeg var mig ud reden udi rosensholt,
ieg fannt ther-om enn danndze, hanndt var saa staltt. jeg fandt derom en danse, han var så stolt.

3
Ieg binnder minn hest vidt lillie-green, jeg binder min hest ved liljegren,
ieg sørgett saa saare, for ieg var enne. jeg sørget så såre, for jeg var ene.

4
Ieg binnder minn hest ved lillie-roedt, jeg binder min hest ved liljerod,
saa enne giffuer ieg mig denn danndz emodt. så ene giver jeg mig den dans imod.

5
Ieg gick y danndze och for dennom quadt, jeg gik i danse og for dennum kvad,
enn skiønne iomffru der epther mig thraadt. en skønne jomfru der efter mig trådt.

6
Ieg kryste henndis finnger, ieg throd hinnde ner: jeg kryste hendes finger, jeg trådt hende nær:
"Ville y nu verre minn hierthenns-kier?" "ville I nu være min hjertenskær?"

7
Ieg kryste hinndis haanndt, ieg thradt hindis fodt: jeg kryste hendes hånd, jeg trådt hendes fod:
"Ville y nu raade minn angist buodt?" "ville I nu råde min angest bod?"

8
"Vi ville bide thill medsommers-thidt, "vi ville bie til midsommerstid,
dagen giøris lanng och natthenn giøris bliidt. dagen gøres lang og natten gøres blid.

9
Vi ville biide thill medsommers-dag, vi ville bie til midsommersdag,
gressitt gruer, och giøgenn gall. græsset gror, og gøgen gal.

10
I lader vortt brølup stannde thill sommer y høst, I lader vort bryllup stande til sommer i høst,
dagenn giøris lanng, och natthenn giøris thrøst." dagen gøres lang, og natten gøres trøst."

11
"Huy beder y mig saa lennge biide? "hvi beder I mig så længe bie?
lenngi biide giør hierthenns-quiide." længe bie gør hjertenskvide."

12
Thi saatthe dem buode thill iorden ned, de satte dem både til jorden ned,
skouff och marckenn bar blomster der-vidt. skov og marken bar blomster derved.

13
Hunn er op-runndenn saa smaalle som rør, hun er oprunden så smalle som rør,
hunn ber och pris for anndre møer. hun bær og pris for andre møer.

14
Buortt redt thenn riider med saa fritt itt modt, bort red den ridder med så frit et mod,
denn skiønne iomfru gaff hannom sinn tro. den skønne jomfru gav hannum sin tro.
:: Fordi sørger hunn ey. :::: fordi sørger hun ej. ::