Flores og Margrete

1
Ieg vill eder enn viise quede,	jeg vil eder en vise kvæde,
hunn liger mig saa rede for munnde:	hun ligger mig så rede for munde:
ehuor hand Flores her Benndissenn	ihvor han Flores her Bendiktssen
hannd iomfru Margretthe vell unnder.	han jomfru Margrete vel under.
:: I lader eder minndis, ieg soffuer y riderenns arme! ::	:: I lader eder mindes, jeg sover i ridderens arme! ::
2
Her Hermanndt hannd iomffru Margrette feste,	her Herman han jomfru Margrete fæste,
Her Flores hanndt hennde miste:	her Flores han hende miste:
saa saare sørgitt dy unnge thu,	så såre sørget de unge to,
som fullenn paa vildenn quiste.	som fuglen på vilden kviste.
3
Her Flores gannger adt gadenn frem,	her Flores ganger ad gaden frem,
och raader hanndt medt synn slect:	og råder han med sin slægt:
"Haffde ieg nogenn, mig hielpe vilde,	"havde jeg nogen, mig hjælpe ville,
hannd skulde icke brølup driicke."	han skulle ikke bryllup drikke."
4
Suaritt dett hanns kiere morbroder,	svaret det hans kære morbroder,
for hanndt viste bedre raadt:	for han vidste bedre råd:
"Saa vell for du enn anndenn iomffru,	"så vel får du en anden jomfru,
y-huilcken du viltt haffue."	ihvilken du vilt have."
5
"Inngenn skiønn iomffru vill ieg haffue,	"ingen skøn jomfru vil jeg have,
och ingenn thager ieg thill æcte:	og ingen tager jeg til ægte:
kunnde ieg enndt keyserenns datther faa,	kunne jeg end kejserens datter få,
menn iomffru Margrette er thill."	men jomfru Margrete er til."
6
Thett var om enn hellig sønndag,	det var om en hellig søndag,
der messenn var guodt att høre:	der messen var god at høre:
dett var skiønne fru Margretthe,	det var skønne fru Margrete,
hunn skulde til kirckenn fare.	hun skulle til kirken fare.
7
Thett var skiønne fru Margrette,	det var skønne fru Margrete,
hun skulde thill kirckenn fare:	hun skulle til kirken fare:
der bleff hunn Flores her Benndittsønn var,	der blev hun Flores her Bendiktsøn var,
och fremmerst riider y skare.	og fremmerst rider i skare.
8
Her Flores hannd holder paa høyenn hest,	her Flores han holder på højen hest,
hannd sucker, hannd sørger saa saare:	han sukker, han sørger så såre:
fru Margrette holder paa ganger graa,	fru Margrete holder på ganger grå,
hunn felder saa modiige thaare.	hun fælder så modige tåre.
9
Mesenn denn var siungenn,	messen den var sungen,
och folckitt dett foer hiem:	og folket det for hjem:
her Flores och Margrette	her Flores og Margrete
dy gannger hinn-anden igien.	de ganger hinanden igen.
10
Thett var frue Margrette,	det var frue Margrete,
hun gaar denn kircke om-krinng:	hun går den kirke omkring:
der møder hunn Flores her Benndittsønn,	der møder hun Flores her Bendiktsøn,
och hinder ranndt thaar paa kinndt.	og hender randt tår på kind.
11
"Hør du, skiønne fru Margretthe,	"hør du, skønne fru Margrete,
altt huadt ieg syger dig:	alt hvad jeg siger dig:
var dett med dinn villie,	var det med din vilje,
thu brødt dinn thro emodt mig?"	du brød din tro imod mig?"
12
Thett suaritt skiønne fru Margrette,	det svaret skønne fru Margrete,
och hinnder randt thaar paa kinndt:	og hender randt tår på kind:
"Dett var minn faders raadt	"det var min faders råd
och ey medt vilge minn."	og ej med vilje min."
13
"Hør y, skiønne fru Margretthe,	"hør I, skønne fru Margrete,
ville y følge mig aff lanndt:	ville I følge mig af land:
tha vill ieg slaa her Hermannd ihiell	da vil jeg slå her Herman ihjel
och berre for eder denn vaannde."	og bære for eder den vånde."
14
"Høre y, her Flores Benndittsønn,	"høre I, her Flores Bendiktsøn,
dett skall icke verre minn villie:	det skal ikke være min vilje:
denn samme Gudt, oss samenn kom,	den samme Gud, os sammen kom,
hannd kanndt os best adskille."	han kant os bedst adskille."
15
Thett var Flores hanns moder,	det var Flores hans moder,
hun var enn frue saa finn:	hun var en frue så fin:
"Skynnder eder, fru Margretthe,	"skynder eder, fru Margrete,
skynnder eder fra kircken hiem!"	skynder eder fra kirken hjem!"
16
Dett var herre Flores,	det var herre Flores,
hannd fulde den frue thill hest:	han fulgte den frue til hest:
"Eder minndis vell, skiøne fru Margretthe,	"eder mindes vel, skønne fru Margrete,
huilckenn suennd y unnthe best!"	hvilken svend I undte bedst!"
17
"Ia vid menn, herre Flores!	"ja ved mænd, herre Flores!
mig dragis dett vell thill minnde:	mig drages det vel til minde:
maatthe ieg leffue y thusinndt aar,	måtte jeg leve i tusind år,
y gaar mig aldrig aff sinnde."	I går mig aldrig af sinde."
18
Thett var herre Flores,	det var herre Flores,
hannd bødt thenn iomffru guode[-]natt:	han bød den jomfru godenat:
dett vill ieg for sanndingenn siige:	det vil jeg for sandingen sige:
sorrigenn gieste hanns hierthe saa bratt.	sorrigen gæste hans hjerte så brat.
19
Thett var stolthenn frue Margretthe,	det var stolten frue Margrete,
hunn kom fra kirckenn hiem:	hun kom fra kirken hjem:
dett var herre Hermanndt,	det var herre Herman,
hannd gaar hinde ud[-]igienn.	han går hende udigen.
20
"Wer velkommenn, skiøne fru Margretthe!	"vær velkommen, skønne fru Margrete!
hui haffuer eders øyen saa rundenn?	hvi haver eders øjen så runden?
haffuer y verritt y kircke y dag?	haver I været i kirke i dag?
och haffuer y her Flores funnditt?"	og haver I her Flores fundet?"
21
"Altt var ieg mig y kirckenn y dag,	"alt var jeg mig i kirken i dag,
her Flores ieg icki fanntth:	her Flores jeg ikke fandt:
ieg haff møst myn gulderinnge ny	jeg hav mist min gulderinge ny
och saa minn guode guldt-baandt."	og så min gode guldbånd."
22
"Høre y, stolthe fru Margretthe,	"høre I, stolte fru Margrete,
och greder y icki fordi!	og græder I ikke fordi!
vill [Gud], dett ieg leffue maa,	vil [*], det jeg leve må,
ieg skall eder fast flere fly.	jeg skal eder fast flere fly.
23
Vor mig icki for eders riige frennder,	var mig ikke for eders rige frænder,
som boer [y] dette lanndt:	som bor [*] dette land:
ieg seer saa møgenn stuor ynnck paa dig:	jeg ser så megen stor ynk på dig:
ieg gaff dig her Flores y haanndt."	jeg gav dig her Flores i hånd."
24
Thett var herre Flores,	det var herre Flores,
fick soett, och siugh hanndt laa:	fik sot, og syg han lå:
thett var hanns kierre moder,	det var hans kære moder,
hunn gannger hannom thill och fraa.	hun ganger hannum til og fra.
25
"Hør thu, herre Flores,	"hør du, herre Flores,
och huad ieg siger dig:	og hvad jeg siger dig:
haffuer thu sorrig och siugdom,	haver du sorrig og sygdom,
thu dølle thett icki for mig!"	du dølge det ikke for mig!"
26
"Ieg vid icki thenn y verdenn thill,	"jeg ved ikke den i verden til,
der minn hu thill staar:	der min hu til står:
forudenn hin skøne fru Margrette:	foruden hin skønne fru Margrete:
och hinnde maa ieg ey faa."	og hende må jeg ej få."
27
"Er der ingenn y verdenn thill,	"er der ingen i verden til,
och der dinn hu staar ^[1]+1: I udg.: "thill staar". thill:	og der din hu står til:
forudenn hinn skiønne fru Margrette:	foruden hin skønne fru Margrete:
och hinnder skaltt du vell faa."	og hender skalt du vel få."
28
Her Flores moder lader skabe enn throldt	her Flores moder lader skabe en trold
udi enn hiorthe-liige: ^[2]Jf. ODS III. Lige	udi en hjortelige:
denn sennder hunn thill her Hermannds gaard,	den sender hun til her Hermans gård,
her Hermand der-medt att suige.	her Herman dermed at svige.
29
Her Hermanndt spennder bougenn for sinn knæ,	her Herman spænder buen for sin knæ,
och hiorthenn vilde hannd skiude:	og hjorten ville han skyde:
pilenn vendis thillbage igienn	pilen vendtes tilbage igen
och monne hanns hierthe bryde.	og monne hans hjerte bryde.
30
Thett var herre Hermannd,	det var herre Herman,
hannd laa y stuor hellethraa: ^[3]Lemmaform fra Kalkar.	han lå i stor helletrå:
dett var skiønne fru Margretthe,	det var skønne fru Margrete,
hunn gaar hannom thill och f[raa].	hun går hannum til og fra.
31
Thett var herre Hermandt,	det var herre Herman,
hand suaritt aff ^[4]+2: burde da vel hedde: uden all gammell. stuor gammell:	han svaret af stor gammel:
"Dett see nu vor[-]herre for kiertt,	"det se nu Vorherre for kært,
vy haffuer icki itt barnn samm[ell]!"	vi haver ikke et barn sammel!"
32
Thett suaritt skiønne fru Margrette,	det svaret skønne fru Margrete,
och hinde rannd thaare paa kinndt:	og hende randt tåre på kind:
"Diss riiger haffuer y frennder,	"des riger haver I frænder,
och mere er sorrigen minn."	og mere er sorrigen min."
33
Thett var herre Hermanndt,	det var herre Herman,
vende sig till veggenn bratt:	vendte sig til væggen brat:
dett vill ieg for sanndingen siige:	det vil jeg for sandingen sige:
hannd døde denn samme natt.	han døde den samme nat.
34
Saa thog de herre Hermannds liig,	så tog de herre Hermans lig,
och lagde dy dett y iordt:	og lagde de det i jord:
dett var fru Margretthe,	det var fru Margrete,
hunn sennder her Flores ordt.	hun sender her Flores ord.
35
Innd da kom denn liidenn smaadreng,	ind da kom den liden smådreng,
var kledt y kiorthell rødt:	var klædt i kjortel rød:
"Beder gaatt for her Hermannds siell!	"beder godt for her Hermans sjæl!
hannd er allerede dødt."	han er allerede død."
36
Thett var herre Flores,	det var herre Flores,
hannd sloo dy thaffuell-bord sammenn:	han slog de tavlebord sammen:
"Enn pater-noster for hanns siell!	"en paternoster for hans sjæl!
och nock saa var hand gammell."	og nok så var han gammel."
37
Thett var herre Flores,	det var herre Flores,
hannd beder legge sadell paa hest:	han beder lægge saddel på hest:
"Vy ville riide oss op att lanndt,	"vi ville ride os op ad land,
saa riig enn encke att gieste."	så rig en enke at gæste."
38
Thett var herre Flores Bennditt-sønn,	det var herre Flores Bendiktsøn,
hand kom der ridenndis y gaardt:	han kom der ridendes i gård:
ude stannder skiønne fru Margretthe,	ude stander skønne fru Margrete,
hunn var vell suobt ^[5] I udg.: "suøbt". y mord.	hun var vel svøbt i mår.
39
"Her stander y, skiønne fru Margretthe!	"her stander I, skønne fru Margrete!
y er vel suøbtt y skinndt:	I er vel svøbt i skind:
ville y lane mig hus y natt	ville I låne mig hus i nat
och bliffue aller-kieriste minn?"	og blive allerkæreste min?"
40
"Høre y, herre Flores:	"høre I, herre Flores:
y staar ud-aff eders hest!	I står udaf eders hest!
y vidt vell, att y ere hiemme,	I ved vel, at I ere hjemme,
och ver mig aldrig giest!	og vær mig aldrig gæst!
41
Høre y dett, herre Flores,	høre I det, herre Flores,
y thør dett icki thro:	I tør det ikke tro:
ett aar vill ieg enncke side	et år vil jeg enke sidde
och raade sielff for [mitt] bo."	og råde selv for [*] bo."
42
"Høre y dett, skiønne fru Margretthe,	"høre I det, skønne fru Margrete,
y er enn rosenn røø:	I er en rosen rød:
maa ieg eder icki enncke faa,	må jeg eder ikke enke få,
menn ieg fick eder icki møø?"	men jeg fik eder ikke mø?"
43
"Ett aar vill ieg encke siide	"et år vil jeg enke sidde
och raade sielff for mitt bo:	og råde selv for mit bo:
saa vill ieg spørge fader och frennder minn	så vil jeg spørge fader og frænder min
och giiffue eder anntsuar guod."	og give eder ansvar god."
44
Thett var herre Flores,	det var herre Flores,
hanndt redt bode thill och fraa:	han red både til og fra:
hannd bad der-om saa innderlig,	han bad derom så inderlig,
thett aar dett ville forgaa.	det år det ville forgå.
45
Thack haffue her Flores,	tak have her Flores,
saa vell merckitt hanndt denn thidt:	så vel mærket han den tid:
saa beder hannd sadell sinn hest:	så beder han sadle sin hest:
"Ieg vill frue Margrette gieste." ^[6] Ieg vill till fru M. ride, vilde give Rim; men Verset er nok helt forstyrret.	"jeg vil frue Margrete gæste."
46
Thett var her Flores Bennditt-sønn,	det var her Flores Bendiktsøn,
hanndt kom der ridenndis y gaardt:	han kom der ridendes i gård:
thett var skiønne fru Margretthe,	det var skønne fru Margrete,
hunn blideliig emodt hanom gaar.	hun blidelig imod hannum går.
47
"Ver velkomenn, herre Flores,	"vær velkommen, herre Flores,
y staar ud-aff eders hest!	I står udaf eders hest!
her-effther skall y vere hiemme	herefter skal I være hjemme
och icki verre lennger giest."	og ikke være længer gæst."
48
Tack haffue herre Flores,	tak have herre Flores,
hannd holthe saa vell sinn thro:	han holdte så vel sin tro:
maanids-dag, der-effther kom,	månedsdag, derefter kom,
lodt hanndt sytt brølup bo.	lod han sit bryllup bo.
49
Nu haffuer her Flores Bennditt-sønn	nu haver her Flores Bendiktsøn
forvondenn baade anngist och quide:	forvunden både angest og kvide:
nu soffuer hanndt saa gladeliig	nu sover han så gladelig
huos skiønne fru Margrettis siide.	hos skønne fru Margretes side.
50
Nu haffuer skønne fru Margretthe	nu haver skønne fru Margrete
forvondenn baade anngist och harm:	forvunden både angest og harm:
nu soffuer hun saa gladeliig	nu sover hun så gladelig
udi her Flores hanns arm.	udi her Flores hans arm.
51
Herre Gudt for-lade baade fader och frennder,	Herre Gud forlade både fader og frænder,
som skillier ad guodt gammenn!	som skiller ad god gammen!
her Flores och skiønne fru Margretthe	her Flores og skønne fru Margrete
dy finnge otthe børnn thillsammenn.	de finge otte børn tilsammen.
:: I lader eder minndis, y soffuer y iomfruenns arum! ::	:: I lader eder mindes, I sover i jomfruens arum! ::

Den ældste danske viseoverlevering