Karl Høvding

1
Karll Høffdinng hannd siider paa Raff[n]søø,	Karl Høvding han sidder på Ravnsø,
:: mynn hierteliig rosenn er ^[1] I udg.: "oc". minn kier ::	:: min hjertelig rosen er min kær ::
taller hanndt om saa venn en møø.	taler han om så væn en mø.
:: Menns hannom vindis liffuitt. ::	:: mens hannum vindes livet. ::
2
"Ieg vill mig ride op[-]unnder øø,	"jeg vil mig ride opunder ø,
:: [***] ^[2] "er" i stedet for "oc". ::	:: * ::
feste Innge-borrig Iffuers-datter, saa ven enn møø!"	fæste Ingeborrig Iversdatter, så væn en mø!"
3
Dett suaritt denn suendt y kiorthellen suortt:	det svaret den svend i kjortelen sort:
"Denn iomffru hunn er giffuenn buortt!"	"den jomfru hun er given bort!"
4
Dett suaritt denn suenndt, som ham stodt nest:	det svaret den svend, som ham stod næst:
"Her Magnnus haffuer den iomfru fest!"	"her Magnus haver den jomfru fæst!"
5
"Førenndt hunn skulde bliffue her Magnusis viiff,	"førend hun skulle blive her Magnuses viv,
førenndt skulde dett kaaste mitt unnge liiff!	førend skulle det koste mit unge liv!
6
Huilcke aff mine suenne ville med mig fare	hvilke af mine svende ville med mig fare
och sytt liiff ey for mig spare?" ^[3] først skrevet: och setthe sytt liif for mig y [fare].	og sit liv ej for mig spare?"
7
"[Alle] [saa] [ville] [wi] [med] [eder] [fare]	"[] [] [] [] [] [] [*]
[och] [hielpe] [eder] [adt] [vinde] [den] [spegell] [klare]!"	[] [] [] [] [] [] [] []!"
8
[Karll] [Høffding] [hand] [lader] [sin] [snecke] [bou],	[] [] [] [] [] [] [*],
[hand] [actter] [adt] [vinde] [den] [skiønne] [iomfru].	[] [] [] [] [] [] [*].
9
[Di] [wanndt] [op] [seigell] [och] [for-gyldene] [fløig],	[] [] [] [] [] [] [*],
[saa] [seigled] [di] [fra] [Raffnsøe].	[] [] [] [] [*].
10
[Karll] [Høffdinng] [hand] [kom] [icke] [føre],	[] [] [] [] [] [],
[førend] [der] [brende] [bluss] [for] [brudde-huss-dørre].	[] [] [] [] [] [].
11
[Brudenn] [hun] [sig] [offuer] [axell] [saa]:	[] [] [] [] [] []:
"[Hised] [seer] [ieg] [seigell] [baade] [brune] [och] [blaa].	"[] [] [] [] [] [] [] [].
12
[Brudenn] [wende] [sig] [thill] [mor-søster] [sinn]:	[] [] [] [] [] []:
"[Ieg] [sier] [hans] [seigell] [aller-kierist] [min].	"[] [] [] [] [] [].
13
[Ieg] [sier] [hans] [seigell] [baade] [brune] [och] [blaae],	[] [] [] [] [] [] [] [],
[ieg] [haabes], [Charll] [Høffding] [hand] [ere] [der-paa]!"	[] [], [] [] [] [] [*]!"
14
"[Høer] [du], [Ingeborig], [kiere] [søster-datter] [min]:	"[] [], [], [] [] []:
[lad] [here] [Magnus] [vere] [aller-kiereste] [dinn]!"	[] [] [] [] [] []!"
15
"[Høer] [du], [Therckell], [kiere] [broder] [min]:	"[] [], [], [] [] []:
[du] [rid] [thil] [strande] [for] [søster] [dinn]!	[] [] [] [] [] [] [*]!
16
[Du] [rid] [thill] [strande] [for] [søster] [din]:	[] [] [] [] [] [] [*]:
[ere] [ded] [Karll] [Høffding], [du] [beed] [hanem] [innd]!"	[] [] [] [], [] [] [] []!"
17
[Karll] [Høffding] [hand] [styred] [sin] [snecke] [for] [land],	[] [] [] [] [] [] [] [],
[Therckell] [hand] [vende] [sin] [ganger] [paa] [sannd].	[] [] [] [] [] [] [*].
18
"[Welkommen], [Therckell], [kiere] [stalbroder] [min],	"[], [], [] [] [*],
[huor] [lider] [iomfru] [Inngeborigh], [kier] [søsterre] [dinn]?"	[] [] [] [], [] [] [*]?"
19
"[Minn] [søster] [hun] [leffuer], [ere] [frou] [och] [glad],	"[] [] [] [], [] [] [] [],
[ded] [ere] [i-dag] [hindes] [brøllups-dagh].	[] [] [] [] [*].
20
[Ded] [ere] [brudens] [første] [bøn],	[] [] [] [] [*],
[adt] [i], [Charll] [Høffding], [ville] [følge] [mig] [hiem]!"	[] [], [] [], [] [] [] []!"
21
"[Fuld] [lided] [kand] [ded] [min] [glede] [vere],	"[] [] [] [] [] [] [*],
[en] [anden] [soffuer] [hoss] [min] [hierttens-kierre]!"	[] [] [] [] [] []!"
22
Terckill hannd soer om Gud och meenn:	Terkel han sor om Gud og mænd:
"Brudenn hunn icki fra kierckenn kom enndt!"	"bruden hun ikke fra kirken kom end!"
23
"Høre thu, Terckill, kiere stollbroder min:	"høre du, Terkel, kære staldbroder min:
viltthu lanne mig gannger dinn?	vilt du låne mig ganger din?
24
Wiltthu skiiffthe dinn kleder med mig:	vilt du skifte din klæder med mig:
och all minn snecke saa giiffuer ieg dig."	og al min snekke så giver jeg dig."
25
"Ieg giør dett icki for gaffue eller guldt,	"jeg gør det ikke for gave eller guld,
ieg suiger icki her Mognus, hannd er mig huld."	jeg sviger ikke her Magnus, han er mig huld."
26
"Wilthu skiiffthe dinn kleder mett mig,	"vilt du skifte din klæder med mig,
liidenn Kierstinn, minn søster, giiffuer ieg dig!"	liden Kirsten, min søster, giver jeg dig!"
27
Thi fuldis igiemmel denn grønne lundt,	de fulgtes igemmel den grønne lund,
dy skiiffthe dieris kleder saa suar ^[4] I udg.: "snar". en stundt.	de skifte deres klæder så svar en stund.
28
"Emedenn du haffuer skiifftt kleder med mig,	"imeden du haver skift klæder med mig,
ladt mig y-dag skienncke for diig!	lad mig i dag skænke for dig!
29
Vy haffuer nu skiifftt voris kleder mett ære,	vi haver nu skift vores klæder med ære,
ladt mig vinn for brudenn bære!"	lad mig vin for bruden bære!"
30
Thy redt udy [den] bruder-skare;	de red udi [*] bruderskare;
dy viste icki, huilckenn Karll Høffdinng vaare.	de vidste ikke, hvilken Karl Høvding vare.
31
Hannd red fram for denn brude-karm,	han red frem for den brudekarm,
hand haffde deraff baade glede och harm.	han havde deraf både glæde og harm.
32
Thi førde brudenn y her Mognusis gaardt,	de førte bruden i her Magnuses gård,
der var icki guldt for legerenn spardt.	der var ikke guld for legeren spart.
33
Dy satthe brudenn paa brude-bennck,	de satte bruden på brudebænk,
Karll Høffdinng gaar paa gulffuitt att skienncke.	Karl Høvding går på gulvet at skænke.
34
Karll Høffdinng hannd luder offuer bredenn bordt,	Karl Høvding han luder over breden bord,
hanndt taller thill brudenn itt skempthis ordt.	han taler til bruden et skæmtes ord.
35
"Huad heller ville y verre her Mognusis møø,	"hvad heller ville I være her Magnuses mø,
eller y vill følge mig thill Raff[n]søø?"	eller I vil følge mig til Ravnsø?"
36
"Heller vill ieg følge eder thill Raffnsø,	"heller vil jeg følge eder til Ravnsø,
ennd ieg vill verre her Mognusis møø!	end jeg vil være her Magnuses mø!
37
Førenndt ieg vill bliffue her Mog[n]usis viiff,	førend jeg vil blive her Magnuses viv,
tha ville ieg voffue mitt unge liiff!"	da ville jeg vove mit unge liv!"
38
"Thier quer, minn aller-kieriste, y siiger icke saa!	"tier kvær, min allerkæreste, I siger ikke så!
itt bedre raadt saa ville vy faa."	et bedre råd så ville vi få."
39
Sildig om affthenn, rim faldt paa,	sildig om aften, rim faldt på,
denn unnge brudt løsther att soffue gaa.	den unge brud lyster at sove gå.
40
[Di] [fulde] [bruden] [thil] [brude-hus],	[] [] [] [] [*],
[di] [bare] [for] [hinder] [di] [høie] [blus].	[] [] [] [] [] [] [*].
41
Thy fulde brudenn thill brude-senng,	de fulgte bruden til brudeseng,
droninngen fulde hender sielff der-indt.	dronningen fulgte hender selv derind.
42
Dy fulde ^[5] I udg.: "[satte]". brudenn y sennge,	de fulgte bruden i senge,
Karll Høffdinng dualtt ey holde lennge.	Karl Høvding dvalt ej holde længe.
43
Karll Høffdinng hannd y denn brude-seng sprannck,	Karl Høvding han i den brudeseng sprang,
hannd slucte ud blus medt høyre haanndt.	han slukte ud blus med højre hånd.
44
Thett melthe droninngenn, och hun bleff vredt:	det mælte dronningen, og hun blev vred:
"Huem slucker udt lius, vy skall vid see?	"hvem slukker ud lys, vi skal ved se?
45
Huem er nidinng y brude-hus,	hvem er nidding i brudehus,
huem slucker for thenn unnge brudt blus?"	hvem slukker for den unge brud blus?"
46
"Ieg er ey nidinng, ieg vill haffue den møø,	"jeg er ej nidding, jeg vil have den mø,
ieg heder Karll Høffding thill ^[6] I udg.: "[aff]". Raffnsø!"	jeg hedder Karl Høvding til Ravnsø!"
47
Droninngenn thaller thill sinne møer,	dronningen taler til sine møer,
"Huem haffuer hørtt slig unnder før?"	"hvem haver hørt slig under før?"
48
Udgick denn droninng med sinne møer,	ud gik den dronning med sine møer,
Karl Høffdinng lucte denn loffthis-dør.	Karl Høvding lukte den loftesdør.
49
Droninngenn gaar ad sallenn frem,	dronningen går ad salen frem,
hun recker her Mognus sinn huide haannd.	hun rækker her Magnus sin hvide hånd.
50
"Saa unnderlig thidinnder ieg thill dig bære:	"så underlig tidender jeg til dig bære:
Karll Høffdinng soffuer huos dinn hierthenns-kierre!	Karl Høvding sover hos din hjertenskære!
51
Karll Høffdinng soffuer huos dinn lille-vanndt!	Karl Høvding sover hos din liljevånd!
om ^[7] I udg.: "[du]". ^[8] Sic udg. heffne dett, her Mognus, om thu kanndt!"	** hævne det, her Magnus, om du kant!"
52
Her Mognus hanndt thog thill sinn kniiff:	her Magnus han tog til sin kniv:
"Dett skall kaaste hanns unnge liff!"	"det skal koste hans unge liv!"
53
Saa snartt vortt brøner aff bielckenn røct,	så snart vart brynjer af bjælken rykt,
oc haardenn hielm paa hoffuitt skøtt. ^[9] først skrevet støtt.	og hården hjelm på hoved *****.
54
Dy støtte paa dør mett glaffuinnd och spiud:	de stødte på dør med glavind og spyd:
"Statt op, her Karll, och gack her-udt!"	"stat op, her Karl, og gak herud!"
55
Karll Høffdinng hannd ud adt vinduett saa:	Karl Høvding han ud ad vinduet så:
"I er saa mannge, vy er saa faa!	"I er så mange, vi er så få!
56
I er saa mannge, vy er icke udenn thoff,	I er så mange, vi er ikke uden to,
dog skall ieg gierne thill eder gaa.	dog skal jeg gerne til eder gå.
57
Dett er minn aller-største harm,	det er min allerstørste harm,
ieg skall aff denne iomffru henndis arm."	jeg skal af denne jomfru hendes arm."
58
Karll Høffdinng hannd paa gulffuitt sprang,	Karl Høvding han på gulvet sprang,
denn iomffru slo seiers-kleder offuer ham.	den jomfru slog sejersklæder over ham.
59
"Her haffuer y saa godt itt suerdt,	"her haver I så godt et sværd,
udi orme-blodt saa er dett herdt.	udi ormeblod så er det hærdt.
60
Inngenn suerd eder skade kannd,	ingen sværd eder skade kan,
imedenn y haffuer dett suerdt i haannd.	imeden I haver det sværd i hånd.
61
Her haffuer y enn brønnie saa guodt,	her haver I en brynje så god,
der bider inngenn staall paa.	der bider ingen stål på.
62
Thagers ^[10] I udg.: "Thager". y nu eders suerd y haannd,	tager I nu eders sværd i hånd,
y forskoner minn fader, om y kanndt!"	I forskåner min fader, om I kant!"
63
Karll Høffdinng ud adt dørrenn løb,	Karl Høvding ud ad døren løb,
sitt guode suerdt hanndt for syg bødt.	sit gode sværd han for sig bød.
64
Hand voffue y denn første flock	han voge i den første flok
her Mognus mett synn gule lock.	her Magnus med sin gule lok.
65
Hannd voffue y denn annden skare	han voge i den anden skare
her Mognusis threy brødre och stoltt Innge-lillis fader.	her Magnuses tre brødre og stolt Ingelilles fader.
66
Stoltt Inngeborrig fick stuor møde,	stolt Ingeborrig fik stor møde,
hunn saa hinndis fader bløde.	hun så hendes fader bløde.
67
"Udi enn sorrig-fuldt stundt saa er ieg født:	"udi en sorrigfuld stund så er jeg født:
minn fader er for minn skyldt død!"	min fader er for min skyld dødt!"
68
Hannd klappitt hinnde vidt huidenn kindt:	han klappet hende ved hviden kind:
"I sørger icki, aller-kieriste minn!	"I sørger ikke, allerkæreste min!
69
Ieg kunnde dett icki volde,	jeg kunne det ikke volde,
om iegh mitt liiff vilde beholde!"	om jeg mit liv ville beholde!"
70
Karll Høffdinng stack sig suerd ved siide:	Karl Høvding stak sig sværd ved side:
"Iomffru, ville y mett mig riide?"	"jomfru, ville I med mig ride?"
71
"Ieg vill dog følge diig aff lanndt	"jeg vil dog følge dig af land
alltt for nogenn verdsenns manndt!"	alt for nogen verdsens mand!"
72
Saa gladt var alle Karll Høffdinngs mend,	så glad var alle Karl Høvdings mænd,
dy fulde denn iomffru offuer grønnen enng.	de fulgte den jomfru over grønnen eng.
73
Dy fulde denn iomffru thill stranndenn,	de fulgte den jomfru til stranden,
henndis broder fulde dem thill lanndt.	hendes broder fulgte dem til land.
74
Dy vanntth op segell och for-gyldenne flø,	de vandt op sejel og forgyldene fløj,
saa seyler dy thill Raffnnsøø.	så sejler de til Ravnsø.
75
Tack haffue Karll Høffdinng, hannd holthe sinn thro:	tak have Karl Høvding, han holdte sin tro:
saa lodt hanndt sitt brøllup bo.	så lod han sit bryllup bo.
76
Hannd lodt syg der-thill løste:	han lod sig dertil lyste:
hannd gaff Terckill hanns søster.	han gav Terkel hans søster.
77
Hannd gaff ham sinn søster, saa ven enn møø,	han gav ham sin søster, så væn en mø,
:: minn hiertelige rosenn och minn kier ::	:: min hjertelige rosen og min kær ::
mett hinnder halff Raffnnsøø.	med hender halv Ravnsø.
:: Menn hannd vinnder hinnder saa liiden. ::	:: men han vinder hender så liden. ::

Den ældste danske viseoverlevering