Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 45
Side: 141 v
Titel: Nilus og Tidemand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 332 Fa VI 77-79
Kommentar: VI 89b-90a
1 | |
| Herre Nielus och her Thidemand | herre Nielaus og her Tideman |
| dy haffde thill-samenn guodt villie; | de havde tilsammen god vilje; |
| och denn leffuitt icki y verdenn thill, | og den levet ikke i verden til, |
| der dennom kannd baade adskillie. | der dennum kan både adskille. |
| :: Her Nielus och herre Thidemanndt. :: | :: her Nielaus og herre Tideman. :: |
2 | |
| Och denn leffuer icki y verdenn thill, | og den lever ikke i verden til, |
| der dem kannd baade attskille, | der dem kan både adskille, |
| foruden enn iomffru y droninngenns gaard, | foruden en jomfru i dronningens gård, |
| hende løsther dy baade att gillie. | hende lyster de både at gilje. |
3 | |
| Ther thienner enn iomffru y droningens gaardt, | der tjener en jomfru i dronningens gård, |
| hunn heder iomffru Inngeborg; | hun hedder jomfru Ingeborg; |
| her Nielus och herre Thidemannd | her Nielaus og herre Tideman |
| dy ber for hinnder stuor sorrig. | de bær for hender stor sorrig. |
4 | |
| Hinnder badt her Thidemannd, | hender bad her Tideman, |
| och hanom vilde hun icki haffue; | og hannum ville hun ikke have; |
| och hennde bad herre Nielus, | og hende bad herre Nielaus, |
| och hannom sagde hunn ia. | og hannum sagde hun ja. |
5 | |
| Dett var skiønne iomffru Inngeborrig, | det var skønne jomfru Ingeborrig, |
| skulde thill sinn morbroder gannge; | skulle til sin morbroder gange; |
| der møder hennde herre Thidemannd, | der møder hende herre Tideman, |
| och [1]+1: I udg.: "hand". hand tager hinnde thill fannge. | og han tager hende til fange. |
6 | |
| "Høre thu, herre Thidemanndt, | "høre du, herre Tideman, |
| du ladt mig fare y fredt! | du lad mig fare i fred! |
| spør thett herre Nielus, | spørgr det herre Nielaus, |
| da slar hanndt dig ihiell." | da slår han dig ihjel." |
7 | |
| "Ieg skøtter icki om bolde her Nielus, | "jeg skøtter ikke om bolde her Nielaus, |
| fordi du siiger nu saa; | fordi du siger nu så; |
| altt skalthu giøre vilge mynn, | alt skalt du gøre vilje min, |
| altt om thett verre maa!" | alt om det være må!" |
8 | |
| Dett var skiønne iomffru Inngeborrig, | det var skønne jomfru Ingeborrig, |
| sledt sig y dørrenn udt; | sled sig i døren ud; |
| herre Thidemand [2]+1: I udg.: "Thidemand". hanndt stannder effther igienn | herre Tideman han stander efter igen |
| medt suck och sorrigfuldt hu. | med suk og sorrigfuld hu. |
9 | |
| Dett var droninngenns iomffruer tholff, | det var dronningens jomfruer tolv, |
| dy skulde y urther-gaardenn gaa; | de skulle i urtergården gå; |
| dett var bolde her Nielus, | det var bolde her Nielaus, |
| hannd holder der vare paa. | han holder der vare på. |
10 | |
| For gick droningens iomffruer tholff | for gik dronningens jomfruer tolv |
| med silcke-flett haardt; | med silkeflet hår; |
| effther gannger iomffru Inngeboorrig, | efter ganger jomfru Ingeborrig, |
| hunn felder saa modige thaare. | hun fælder så modige tåre. |
11 | |
| "Hør y, iomffru Inngeborrig, | "hør I, jomfru Ingeborrig, |
| huy rinder eder thaare paa kinndt? | hvi rinder eder tåre på kind? |
| ennthen greder y for guldt eller sølff, | enten græder I for guld eller sølv, |
| eller for y er vordenn minn?" | eller for I er vorden min?" |
12 | |
| "Icke greder ieg for guldt eller sølff, | "ikke græder jeg for guld eller sølv, |
| icki for ieg er vordenn dinn; | ikke for jeg er vorden din; |
| ieg greder miere for herre Thidemannd, | jeg græder mere for herre Tideman, |
| hannd acter att giøre mig suig." | han agter at gøre mig svig." |
13 | |
| "Høre thu, skiønne iomffru Inngeborrig, | "høre du, skønne jomfru Ingeborrig, |
| du skaltt icke sørge eller quide! | du skalt ikke sørge eller kvide! |
| vill dett Gud, ieg [3] I udg.: "mig". venndis liff, | vil det Gud, jeg vindes liv, |
| hannd skall dig aldrig suige!" | han skal dig aldrig svige!" |
14 | |
| Dett var bolde her Nielus, | det var bolde her Nielaus, |
| hannd lader sitt brølup bo; | han lader sit bryllup bo; |
| dett var herre Thidemand, | det var herre Tideman, |
| hannd lader synn gannger skou. | han lader sin ganger sko. |
15 | |
| Herre Nielus lader sitt brølup bo, | herre Nielaus lader sit bryllup bo, |
| dett koster hannom guldt hinn røde; | det koster hannum guld hin røde; |
| her Thidemannd ville thill brølup riide, | her Tideman ville til bryllup ride, |
| ennddog hannd var icki bødenn. | enddog han var ikke buden. |
16 | |
| Dett var bolde her Nielus, | det var bolde her Nielaus, |
| hanns tuct haffde hannd icki forglemtt; | hans tugt havde han ikke forglemt; |
| droningenn førde ham synn [4] I udg.: "synnn". unnge brudt hiem, | dronningen førte ham sin unge brud hjem, |
| denn ære lader hunn hannom sømme. | den ære lader hun hannum sømme. |
17 | |
| Thett var om enn hellig søndag, | det var om en hellig søndag, |
| der folckenn var alle glade, | der folken var alle glade, |
| her Thidemand sagde itt ord fra sig, | her Tideman sagde et ord fra sig, |
| hannd motte lanngtt beder haffue thagtt. | han måtte langt bedre have tagt. |
18 | |
| Her Thidemanndt hannd sagde itth ord fra sig, | her Tideman han sagde et ord fra sig, |
| hannd motte lanngtt heller haffue thagtt: | han måtte langt heller have tagt: |
| "Nu haffuer bolde her Nielus denn thill brudenn synn, | "nu haver bolde her Nielaus den til bruden sin, |
| som førre var fæle minn." | som førre var fælle min." |
19 | |
| Brudenn siider paa brude-bennck, | bruden sidder på brudebænk, |
| hunn greder y-saa saare; | hun græder iså såre; |
| hunn badt thill Gudt y Himerig, | hun bad til Gud i himmerig, |
| att hunn under iordenn vaare. | at hun under jorden vare. |
20 | |
| "Høre thu dett, minn unnge brudt, | "høre du det, min unge brud, |
| icki skall y sørge eller quide! | ikke skal I sørge eller kvide! |
| ieg skall sla her Thidemannd y-hiell | jeg skal slå her Tideman ihjel |
| udi sinn feierste thiide!" | udi sin fejerste tide!" |
21 | |
| Thett suaritt dannsker droninng, | det svaret dansker dronning, |
| hun sadt y kiorthellenn røø: | hun sad i kjortelen rød: |
| "Dett vill ieg medt brudenn suære, | "det vil jeg med bruden sværge, |
| att hunn er fuld-guodt mø!" | at hun er fuldgod mø!" |
22 | |
| Brøllupett dett var druckett, | brylluppet det var drukket, |
| och folcken dy foer hiem; | og folken de for hjem; |
| thett var skønne fru Inngeborriig, | det var skønne fru Ingeborrig, |
| hunn sagtt [5] I udg.: "sadtt". saa gladt y-gienn. | hun sad så glad igen. |
23 | |
| Dett var herre Thidemanndt, | det var herre Tideman, |
| hannd lader sytt brølup bou; | han lader sit bryllup bo; |
| thett var herre Nielus, | det var herre Nielaus, |
| hanndt lader synn gannger skou. | han lader sin ganger sko. |
24 | |
| Her Thidemannd lader sitt brølup bou, | her Tideman lader sit bryllup bo, |
| dett kaaster hannom sø[l]ff hinn huide; | det koster hannum sølv hin hvide; |
| her Nielus lader sinn gannger skou, | her Nielaus lader sin ganger sko, |
| thill brølupett vill hand riide. | til brylluppet vil han ride. |
25 | |
| Dett var bolde her Nielus, | det var bolde her Nielaus, |
| hannd kom der ridenndis y gaardt; | han kom der ridendes i gård; |
| udestannder denn liidenn møø, | ude stander den liden mø, |
| hunn bøster sitt faffre haard. | hun børster sit fagre hår. |
26 | |
| "Hør thu [det], [du] liidenn møø, | "hør du [*], [*] liden mø, |
| och huadt ieg siiger dig: | og hvad jeg siger dig: |
| du syg mig, huor herre Thidemannd er, | du sig mig, hvor herre Tideman er, |
| och døll dett icki for mig!" | og dølg det ikke for mig!" |
27 | |
| Dett tha suaritt denn liidenn møø, | det da svaret den liden mø, |
| synne ord kunnde hunn icki giemme: | sine ord kunne hun ikke gemme: |
| "Hand soffuer y synn unnge bruds arm, | "han sover i sin unge bruds arm, |
| den ære lader hannd hanem [6]+1: I udg.: "hannom sømme". søme." | den ære lader han hannum sømme." |
28 | |
| Dett var herre Nielus, | det var herre Nielaus, |
| hanndt støtte paa dørrenn medt foedt; | han stødte på døren med fod; |
| alle dy naffler, y dørrenn var, | alle de nagler, i døren var, |
| dreff herre Thidemanndt emodt. | drev herre Tideman imod. |
29 | |
| Hannd skiødt thill hannom mett armbøst, | han skød til hannum med armbrøst, |
| och alle dy anndre var spenndt; [7]uforstaaeligt. | og alle de andre var spændt; |
| "Thett skalttu haffue thill morgens-gaffue, | "det skalt du have til morgensgave, |
| dinn slefredt haffuer dig senndt!" | din slegfred haver dig sendt!" |
30 | |
| Thett suaritt herre Thidemannd, | det svaret herre Tideman, |
| der hand faldt dødt thill iord: | der han faldt død til jord: |
| "Icke er ieg denn eniste mannd, | "ikke er jeg den eneste mand, |
| der haffuer faaett heffnn for ordt." | der haver fået hævn for ord." |
31 | |
| Brudenn siider y bruder-senng, | bruden sidder i bruderseng, |
| hunn vrider henndis hennder aff nødt; | hun vrider hendes hænder af nød; |
| hun badt thill Gudt aff Himmerig, | hun bad til Gud af himmerig, |
| hunn haffde y voggen dødt. | hun havde i vuggen død. |
32 | |
| "Høre y dett, stalthenn Metthellille, | "høre I det, stolten Mettelille, |
| i skall icke sørge saa saare: | I skal ikke sørge så såre: |
| ieg haffuer seett en fast venner ennd y, | jeg haver set en fast væner end I, |
| haffuer feldt fast flere thore." | haver fældt fast flere tåre." |
33 | |
| Fru Inngeborrig stander y høffuelofft, | fru Ingeborrig stander i højeloft, |
| och seer hunn ud saa viide; | og ser hun ud så vide; |
| hunn var saa gladt udi hierthitt sitt, | hun var så glad udi hjertet sit, |
| hun saa hendis herre kom riidenn. | hun så hendes herre kom ridend. |
| :: Herre Nielus och herre Thidemand. :: | :: herre Nielaus og herre Tideman. :: |