Stolt Signild og Dronning Sofie

1 ^[1] Hele dette er sandsynligvis rettest at betragte som Omkvædets Stamme, saa at der altsaa ikke, som Syv har antaget, mangler en Linie, der skulde rime paa den første.
Det er y natt voge-natt,	det er i nat vågenat,
der vaager y-huem som vill:	der våger ihvem som vil:
:: der vogner ^[2] I udg.: "voger". hinn stolthenn Segnillildt unnder saa grønenn. ::	:: der vågner hin stolten Signildlil under så grønnen. ::
2
Staltt Metthelille ^[3] I udg.: "Signild". spurde sinn moder saa bratt:	stolt Mettelille spurgte sin moder så brat:
:: Der vaager y-huem som vill! ::	:: der våger ihvem som vil! ::
"Maa ieg gaa att vaage ^[4]Jf. Kalkar bd. IV s. 889b. y natt?"	"må jeg gå ad våge i nat?"
:: [Der] [voger] [hinn] [stolthenn] [Signild] [under] [saa] [grønenn]. ::	:: * * * * * * * *. ::
3
"Huad viltu thill vogestuffue giøre?	"hvad vilt du til vågestue gøre?
du haffuer der huerckenn søstre eller brødre.	du haver der hverken søstre eller brødre.
4
Och huerckenn brødre eller fester-mannd:	og hverken brødre eller fæstermand:
icki skalthu thill voge-stuffue gannge."	ikke skalt du til vågestue gange."
5
Saa lennge badt den iomffru finn,	så længe bad den jomfru fin,
dett hunn fick louff aff moder synn.	det hun fik lov af moder sin.
6
"Du gack, du gack nu, daatther minn!	"du gak, du gak nu, datter min!
thill vogestuffue gick aldrig moder dynn.	til vågestue gik aldrig moder din.
7
Der kommer konngen och alle hanns mennd:	der kommer kongen og alle hans mænd:
lyder du mitt raadt, tha bliffuer du hieme."	lyder du mit råd, da bliver du hjemme."
8
"Der kommer droningen medt alle ^[5]+2: I udg.: "sine møer alle". sine møer:	"der kommer dronningen med alle sine møer:
minn moder, loffue mig mett dennom att thalle!"	min moder, love mig med dennum at tale!"
9
"Thu gack, du gack nu, dather minn!	"du gak, du gak nu, datter min!
thill voge gick alldrig moder dinn."	til våge gik aldrig moder din."
10 ^[6] V. 10-11; Her har Visen kun eet Vers: /Hunn gick sig y burde://saa monne hunn thill voge-stuffue gaa./
Hunn gick sig y burde:	hun gik sig i bure:
saa ^[7]+5: I udg.: "hun klede sig saa prude". monne hunn thill voge-stuffue gaa.	så monne hun til vågestue gå.
11 ^[8] V. 10-11; Den til Grund liggende Opskrift har sandsynligvis her haft et treliniet Vers, opstaaet ved Sammendragning af tvende, saal. som vi saa ofte finde; a har da af dette udeladt den 2den Linie; men oprindelig har det sagtens lydt som i Texten indsat, kun at den indklamrede Linie kan have lydt noget anderledes.
[Hun] [satte] [guld-krone] [offuer] [udslaget] [haar]:	[] [] [] [] [] []:
[saa] [monne] [hunn] [thill] [voge-stuffue] [gaa].	[] [] [] [] [] [].
12
Ther hunn kom offuer grønenn eng,	der hun kom over grønnen eng,
da var droningen ganngenn thill senng.	da var dronningen gangen til seng.
13
Ther hunn kom thill borge-leedt,	der hun kom til borgeled,
beder-danndtz den gick der[-]vedt.	bederdans den gik derved.
14
Ther danndtzer alle dy kongens mend:	der danser alle de kongens mænd:
sielff tradt konngenn dandtz for dem.	selv trådt kongen dans for dem.
15
Konngenn reckitt hannd haannd fra sig:	kongen rækket han hånd fra sig:
"Ville y, skiønne iomffru, danndtze huos mig?"	"ville I, skønne jomfru, danse hos mig?"
16
"Ieg er ganngenn her offuer dall,	"jeg er gangen her over dal,
for ieg vill med dannske droninng thalle."	for jeg vil med danske dronning tale."
17 ^[9] Maaske oprindelig: /I dandse en Stund ikke meget lang!//saa maa I til Dronningen gange./ (S. Bugge.)
"I danndtze mett oss enn liidenn stund!	"I danse med os en liden stund!
saa maa y thill droninngenn gannge."	så må I til dronningen gange."
18
Frem gick Signildt, small som vannd:	frem gik Signild, smal som vånd:
hun gaar y danndtz huos konngenns haanndt.	hun går i dans hos kongens hånd.
19
"Hør du, stalthenn Signillille, huad ieg siiger dig:	"hør du, stolten Signildlille, hvad jeg siger dig:
enn elskoenns[-]vise da queder du mig!"	en elskovensvise da kvæder du mig!"
20
"Enn elskoenns[-]viise ieg aldrig nam:	"en elskovensvise jeg aldrig nam:
ieg queder enn anndenn, som ieg kanndt."	jeg kvæder en anden, som jeg kant."
21
Staltt Signelille begønnte enn viise att ^[10]+1: burde vel hedde: och quad ∼ laa (el. sad). quede:	stolt Signelille begyndte en vise at kvæde:
dett hørde droninngenn, y loffthenn laa.	det hørte dronningen, i loften lå.
22
Thett melthe droninngenn, y loffthenn laa:	det mælte dronningen, i loften lå:
:: [***] ^[11] queder. ::	:: * ::
"Huilckenn aff mine iomffruer queder visenn saa?	"hvilken af mine jomfruer kvæder visen så?
23
Huilcken aff mine iomffruer danndtzer saa lenge?	hvilken af mine jomfruer danser så længe?
huy fulde dy mig icke y sennge?"	hvi fulgte de mig ikke i senge?"
24
Thett suaritt denn suenndt udi kiortell rødt:	det svaret den svend udi kjortel rød:
"Dett er icki aff eders møer.	"det er ikke af eders møer.
25
Thett er icki aff eders møer:	det er ikke af eders møer:
dett er stalthenn Signild unnder øø."	det er stolten Signild under ø."
26
"I thager mig hidt minn skarlagenn smaa:	"I tager mig hid min skarlagen små:
ieg skall gaa buortt, denn iomffru att skoe."	jeg skal gå bort, den jomfru at skue."
27
Der hunn kom thill borgeledt,	der hun kom til borgeled,
beder-danndtz saa gick der[-]vedt.	bederdans så gik derved.
28
Tøsser danndtzitt dy denn danndtz ^[12] I udg.: "dannndtz". omkring:	tøsser danset de den dans omkring:
altt stodt droningenn och saa paa hennde.	alt stod dronningen og så på hende.
29
Thett thøckthe droninngen verre stuor vand:	det tykte dronningen være stor vånd:
dett Signillille danndtzett vedt konngens haanndt.	det Signildlille danset ved kongens hånd.
30
Sophiæ thaller thill thienniste-quinnde:	Sofie taler til tjenestekvinde:
"Hennthe du mig itt huornn mett vinn!	"hente du mig et horn med vin!
31
Hennthe du mig itt horn saa høytt:	hente du mig et horn så højt:
lad thett verre med ieder støtt!"	lad det være med edder stødt!"
32
Konngenn racte hannd haanndt fra syg:	kongen rakte han hånd fra sig:
"Vill y, Sophia, danndtze huos mig?"	"vil I, Sofia, danse hos mig?"
33
"Icke der ieg danndtze vill,	"ikke der jeg danse vil,
førennd stalthen Signild dricker mig thill."	førend stolten Signild drikker mig til."
34
Hunn holthe thett thill munde, och ud hun drac:	hun holdte det til munde, og ud hun drak:
ett uskyldige hierthe y brøstett sprack.	et uskyldige hjerte i brystet sprak.
35
Lennge stod konngenn, hannd saa der-paa:	længe stod kongen, han så derpå:
iomffruenn for hanns føder laa.	jomfruen for hans fødder lå.
36
"Rett aldrig saa ieg enn venner møe	"ret aldrig så jeg en væner mø
saa uskyldige komme thill sin dø!"	så uskyldige komme til sin død!"
37
For hennde græd møer och guode quinnder:	for hende græd møer og gode kvinder:
dy bar henndis lig y kirckenn ynndt.	de bar hendes lig i kirken ind.
38
Haffde hun lyd sinn moders raadt,	havde hun lydt sin moders råd,
:: Der voger y-huem som vill! ::	:: der våger ihvem som vil! ::
thett haffde hennde icki saa ilde gaaitt.	det havde hende ikke så ilde gået.
:: Der vaager hinn stalthenn Signilldt under saa grønenn. ::	:: der våger hin stolten Signild under så grønnen. ::

Den ældste danske viseoverlevering