Hr. Hjælmer

1
Her Helmer hannd rider y rosenns-lunndt,	her Hjelmer han rider i rosenslund,
sielff førde hannd sinn høg, hannd førde sielff sinn hunndt.	selv førte han sin høg, han førte selv sin hund.
:: Saa fri rider handt y sadell. ::	:: så fri rider han i saddel. ::
2
I grønenn lunndt,	i grønnen lund,
sielff førde hannd sinn høg, sielff førde hanndt sinn hunndt.	selv førte han sin høg, selv førte han sin hund.
Hannd saa siig unnder liidenn:	han så sig under liden:
iomffruens siu brødre kam riidenn.	jomfruens syv brødre kom ridend.
3
Unnder liidenn:	under liden:
iomffruenns siu brødre kam riidenn.	jomfruens syv brødre kom ridend.
her ^[1] I udg.: "Her". Helmer hanndt riider ^[2] I udg.: "r[a]der". medt sinn drenng:	her Hjelmer han rider med sin dreng:
"Vedstu nogenn [goede] raadt, du siiger mig dem."	"vedst du nogen [*] råd, du siger mig dem."
4
Thill sinn drenng:	til sin dreng:
"Vedstu nogenn raadt, du siiger mig dem."	"vedst du nogen råd, du siger mig dem."
"De bedste raadt, altt der ieg vedt:	"de bedste råd, alt der jeg ved:
huger hestenn medt sporenn och riider om-krinng.	hugger hesten med sporen og rider omkring.
5
Ther ieg vedt:	der jeg ved:
huger hestenn med sporen och rider om-krinng."	hugger hesten med sporen og rider omkring."
"Dett skall aldrig min festermøø spørge thill by,	"det skal aldrig min fæstermø spørge til by,
dett ieg skall for henndis brødre fly.	det jeg skal for hendes brødre fly.
6
Spørge thill by,	spørge til by,
dett ieg skall fraa hendis brødre fly."	det jeg skal fra hendes brødre fly."
Her Helmer tog sinn hest med spore,	her Hjelmer tog sin hest med spore,
saa fri redt handt henndis brødre emodt.	så fri red han hendes brødre imod.
7
Synn hest medt spore,	sin hest med spore,
saa fri redt [handt] henndis brødre imodt.	så fri red [*] hendes brødre imod.
"Her Helmer, huy riider du oss imod?	"her Hjelmer, hvi rider du os imod?
du veyett vor morbroder, bødt oss ey buod.	du vejet vor morbroder, bød os ej bod.
8
Oss emodt,	os imod,
du veyett vor morbroder, bød oss ey buodt.	du vejet vor morbroder, bød os ej bod.
[Du] [veyett] [vor] [morbroder], [bød] [oss] [ey] [buodt], ^[3] Linjen mangler i alle Hskrr.	[] [] [] [], [] [] [] [],
du tro-loffuett vor søster, spurdt os ey thill raadt.	du trolovet vor søster, spurgt os ej til råd.
9
Bødt oss ey buodt,	bød os ej bod,
du troloffuitt vor søster, spurde os icki thill raadt."	du trolovet vor søster, spurgte os ikke til råd."
"Thi marck guld ligir y mitt skriinn,	"ti mark guld ligger i mit skrin,
dett skall verre buod for morbroder dynn.	det skal være bod for morbroder din.
10
Liger y skrinn,	ligger i skrin,
dett skall verre buod for morbroder dinn	det skal være bod for morbroder din
"Ieg vill icki haffue anndenn buodt	"jeg vil ikke have anden bod
ennd høyre hand och venster fod.	end højre hånd og venstre fod.
11
Anndenn buodt	anden bod
end høyre haannd och vennstre fodt."	end højre hånd og venstre fod."
"Før du skaltt ennthen faa haannd eller fodt,	"før du skalt enten få hånd eller fod,
da skall dig hennde itt veyer-mod.	da skal dig hænde et vedermod.
12
Haanndt eller fod,	hånd eller fod,
da skall dig hennde itt veyer-mod."	da skal dig hænde et vedermod."
Her Helmer hannd sytt suerd uddrog,	her Hjelmer han sit sværd ud drog,
her Ellers hoffuitt hanndt der aff-hug.	her Ejlers hoved han der af hug.
13
Sitt suerd uddrog,	sit sværd ud drog,
her Ellers hoffuitt hand der aff-hug.	her Ejlers hoved han der af hug.
Først da veiett handt Ebbi, och saa da veyett hannd Bang,	først da vejet han Ebbe, og så da vejet han Bang,
ochsaa ^[4] I udg.: "och saa". vor legenn komme[n] paa ganng.	og så var legen komme på gang.
14
Ebbi och Banng,	Ebbe og Bang,
ochsaa ^[5] I udg.: "och saa". vor legenn komen paa gang.	og så var legen kommen på gang.
Saa veyett hannd Uulff och Adser Huidt,	så vejet han Ulf og Adser Hvid,
saa vor fire brødre slagenn thilligh ^[6] I udg.: "thill ligh".	så var fire brødre slagen til lig
15
Och Adzer Huid,	og Adser Hvid,
saa vor fire brødre veyen thilligh ^[7] I udg.: "thill lige".	så var fire brødre vejen til lig
Saa veyett hannd Terckill, saa veyett hanndt Tordt,	så vejet han Terkel, så vejet han Tord,
sex brødre var da slagenn thill iordt.	seks brødre var da slagen til jord.
16
Terckill och Tord,	Terkel og Tord,
saa var sex brødre slagenn thill iord.	så var seks brødre slagen til jord.
Op stodt her Folmer rødt som blod,	op stod her Folmer rød som blod,
alle hanns venner var hannd guod.	alle hans venner var han god.
17
Rød som blodt,	rød som blod,
alle hanns venner dennem var hannd guodt:	alle hans venner dennum var han god:
"Her Helmer, her Helmer, du stille din vrede!	"her Hjelmer, her Hjelmer, du stille din vrede!
ieg vill diig minn søster giiffue.	jeg vil dig min søster give.
18
Still dinn vrede!	stil din vrede!
ieg vill dig min søster giiue!"	jeg vil dig min søster give!"
Helmer støtte sytt suerdt modt iord:	Hjelmer stødte sit sværd mod jord:
"Nu hører ieg itt broders-ord."	"nu hører jeg et brodersord."
19
Sitt suerd mod iord:	sit sværd mod jord:
"Nu hører ieg itt broders-ord.	"nu hører jeg et brodersord.
Haff tack, her Folmer, for dinn gaffue,	hav tak, her Folmer, for din gave,
ieg holder dig for broder alle minn dage.	jeg holder dig for broder alle min dage.
20
For dinn gaffue,	for din gave,
ieg holder diig for broder alle minn dage."	jeg holder dig for broder alle min dage."
Och dy redt thennom som brødre y by,	og de red dennum som brødre i by,
her Folmer gaff hanom kiere søster synn.	her Folmer gav hannum kære søster sin.
21
Som brødre y by,	som brødre i by,
her Folmer gaff [hannom] kier søster synn.	her Folmer gav [*] kær søster sin.
Saa drucke dy brølup medt glede och gammell,	så drukke de bryllup med glæde og gammel,
dy leffuer thillsammenn forudenn all harm.	de lever tilsammen foruden al harm.
:: Saa frii riider hanndt y sadell. ::	:: så fri rider han i saddel. ::

Den ældste danske viseoverlevering