Kong Diderik og hans Kæmper

1
Konning Diderick siider paa Bernne,	konning Diderik sidder på Berne,
hand roser aff møgitt velde:	han roser af meget vælde:
saa mange haffuer hand thuingitt under sig,	så mange haver han tvinget under sig,
baade kiemper och frier heltte.	både kæmper og frier helte.
:: Der stander enn borrig, heder Berne; hanndt boer derpaa koninng Dyderick. ::	:: der stander en borrig, hedder Berne; han bor derpå konning Diderik. ::
2
Konninng Dyderick sider paa Berne,	konning Diderik sidder på Berne,
hannd thaller dy ordt saa fri:	han taler de ord så fri:
hannd syger, den er icki y verdenn thill,	han siger, den er ikke i verden til,
som thør mod hanom striide.	som tør mod hannum stride.
3
Alle da thide dy kiemper	alle da tide de kæmper
offuer dett brede bordt,	over det brede bord,
forudenn hannd Berne vann Vefferling,	foruden han Berne van Vifferlin,
hanndt suaritt ett mandoms[-]ord.	han svaret et mandoms-ord.
4
"Isses koning aff Berthinngs-lannd	"Isses konning af Bertingsland
hand thallede itth ord saa fri:	han talede et ord så fri:
hannd syger, den er icki y verdenn thill,	han siger, den er ikke i verden til,
som thør imodt hannom stride.	som tør imod hannum stride.
5
Hannd haffuer sig dy søner siu,	han haver sig de sønner syv,
sielff er hanndt kiempe best; ^[1]L. 2-4: Rimet har været: best ∼ hest.	selv er han kæmpe bedst;
Siuord heder hanns unngiste sønn,	Sigvard hedder hans ungeste søn,
hanndt riider sinn hest aller-best."	han rider sin hest allerbedst."
6
Koninng Dyderick raaber offuer all syn gaard:	konning Diderik råber over al sin gård:
"Beder stallsuendt ligir sadell paa hest;	"beder staldsvend ligger saddel på hest;
saa menndt, Berne [van] Vesserlinng,	så mænd, Berne [*] Vesserlin,
dinn ord lyster mig att freste."	din ord lyster mig at friste."
7
Koning Dyderick raaber offuer all sinn gaard:	konning Diderik råber over al sin gård:
"Beder stalsuennd lege sadell paa heste."	"beder staldsvend lægge saddel på heste."
"Saamend," sagde Viderick Verlanndz-sønn,	"såmænd," sagde Viderik Verlandssøn,
"ieg raader eder, minn herre, lader sadell dy beste."	"jeg råder eder, min herre, lader sadle de bedste."
8
"Høre thu, Berne vann Vefferling,	"høre du, Berne van Vifferlin,
menn du haffuer vanndritt saa viide:	men du haver vandret så vide:
du skaltt føre minn banner y dag,	du skalt føre min banner i dag,
och du skaltt frammerst riide."	og du skalt fremmerst ride."
9
"Thett sømmer inngenn fattige karll	"det sømmer ingen fattige karl
att føre synn herris mercke:	at føre sin herres mærke:
der liger enn throld paa Berthinng-skouff,	der ligger en trold på Bertingsskov,
dy kalder hannom Risker hinn stercke."	de kalder hannum Risker hin stærke."
10
Saa red dy alle denn lannge dag	så red de alle den lange dag
op under den grønne liide:	op under den grønne lide:
konngenn hanndt thaller thill Viderick,	kongen han taler til Viderik,
handt badt hannom fremmerst riide.	han bad hannum fremmerst ride.
11
"Her holde y, alle danner-konngens mend,	"her holde I, alle dannerkongens mænd,
op under disse grønne thuedt:	op under disse grønne tved:
emedenn ieg riider y skoffuenn frem,	imeden jeg rider i skoven frem,
ieg vill oss veyen op-lede."	jeg vil os vejen oplede."
12
Thett var Dyderick ^[2] I udg.: "Viderick". ^[3]Skrivfejl. Verlanndz-sønn,	det var Diderik Verlandssøn,
handt riider y skoffuenn frem:	han rider i skoven frem:
hanndt fanndt paa saa liidenn enn stii,	han fandt på så liden en sti,
denn neder thill Reyser rannt.	den neder til Risker randt.
13
"Her liger du, Lannge-beenn Redsker,	"her ligger du, Langeben Risker,
gack hedenn aff veyenn fraa mig,	gak heden af vejen fra mig,
eller ieg vill dig forsanndenn syge:	eller jeg vil dig for sanden sige:
dett skall fortryde diigh."	det skal fortryde dig."
14
"Her haffuer ieg legitt y attenn aar,	"her haver jeg ligget i atten år,
mig veckitt rett aldrig enn manndt:	mig vækket ret aldrig en mand:
rid bort, foffuer-enn ungersuenndt,	rid bort, fageren ungersvend,
mig løster att søue ^[4] I udg.: "soue". enn stunndt.	mig lyster at sove en stund.
15
Her haffuer ieg ligitt y atthenn aar	her haver jeg ligget i atten år
paa minn vennstre siide:	på min venstre side:
ieg saa ennd aldrig saa from enn hellenn,	jeg så end aldrig så from en helled,
der mig thuorde vecke och biide."	der mig turde vække og bie."
16
Thett var Lannge-beenn Redsker,	det var Langeben Risker,
hand vinncker op mett siitt øye:	han vinker op med sit øje:
"Siig mig, fouerenn unngersuenndt,	"sig mig, fageren ungersvend,
aff dine vaaben sløffue."	af dine våben sløve."
17
"Skeminng saa heder min guode hest,	"Skemming så hedder min gode hest,
er født paa Grimmer-stodt:	er født på Grimmer stod:
Mimring heder mitt guode suerdt,	Mimring hedder mit gode sværd,
thett rinder y kiempe-blod.	det rinder i kæmpeblod.
18
Skrep da heder minn guode skioldt,	Skræp da hedder min gode skjold,
saa mangenn piil y skudt:	så mangen pil i skudt:
Grib da heder min guode hielm,	Grip da hedder min gode hjelm,
saa mangtt itt suerdt offuer-brott."	så mangt et sværd over brudt."
19
"Noch da haffuer du mig forthald	"nok da haver du mig fortalt
aff dyne vaabenn sløffue:	af dine våben sløve:
du rid buortt, foffuerenn unngersuenndt,	du rid bort, fageren ungersvend,
om du løster lennger att leffue."	om du lyster længer at leve."
20
Wyderick hug Skeming medt spore,	Viderik hug Skemming med spore,
hanndt sprang paa Ridskers siide:	han sprang på Riskers side:
sønnder da gick ^[5] I udg.: "ginge". dy rebeenn siu,	sønder da gik de ribben syv,
och der[-]aff yppis dieris kiiff.	og deraf yppes deres kiv.
21
Thett var Lanngbeenn Ridsker,	det var Langben Risker,
hannd nappit thill staalstanng:	han nappet til stålstang:
hannd slo epther Viderick Verlanndz-sønn,	han slog efter Viderik Verlandssøn,
thett lanngtt y fielden klanck.	det langt i fjelden klang.
22
Thett var Langbeenn Ridsker,	det var Langben Risker,
hanndt begynnthe ^[6] I udg.: "thog thill". att iammer:	han begyndte at jamre:
"Nu haffuer ieg slagitt mynn stalstang	"nu haver jeg slaget min stålstang
y biergett thill buode hammer."	i bjerget til både hammer."
23
"Nu skall ieg huge dig altt saa smaa,	"nu skal jeg hugge dig alt så små,
som vinden bleser y nør:	som vinden blæser i nør:
udenn du viser mig altt dett guld,	uden du viser mig alt det guld,
du haffuer y disse skoffue."	du haver i disse skove."
24
Wyderick redt, och Redsker krøb,	Viderik red, og Risker krøb,
fast adt dy thycke skouffue:	fast ad de tykke skove:
dy fanndt paa saa liditt ett hus,	de fandt på så lidet et hus,
var y baade brennt och røffuitt.	var i både brændt og røvet.
25
"Høre du, faffuer-enn unngersuenndt,	"høre du, fageren ungersvend,
viltthu guott guldt haffue:	vilt du godt guld have:
da skaltt du løffthe op denn stuore steenn,	da skalt du løfte op den store sten,
som liger paa dørrenns graff."	som ligger på dørens grav."
26
Widerick tog paa denn med baade hennder,	Viderik tog på den med både hænder,
hand kunde denn icki kye: ^[7] I udg.: "knye". ^[8]Rettelse af Skriveren selv for et nu ulæseligt Ord.	han kunne den ikke kyve:
Ridsker thog paa denn mett finger tho,	Risker tog på den med fingre to,
hannd løffthe denn høytt y skye.	han løfte den højt i sky.
27
"Hører du, foffuer-enn unngersuendt,	"hører du, fageren ungersvend,
du est inngen mandt:	du est ingen mand:
ieg løffther mere med finger tho,	jeg løfter mere med fingre to,
end du [med] ^[9] mangler helle haanndt."	end du [*] hele hånd."
28
"Thett er inngenn kiempesedt	"det er ingen kæmpesæd
sinn haand paa steenn att spille:	sin hånd på sten at spilde:
ieg ved vell, Lanngbeenn Redsker,	jeg ved vel, Langben Risker,
du viltt mig icke anndett enndt ilde."	du vilt mig ikke andet end ilde."
29
Thett var Lanng-beenn Redsker,	det var Langben Risker,
hand inndt adt dørrenn krøb: ^[10]Skriverens Rettelse for: threenn.	han ind ad døren krøb:
dett var Viderick Verlanndz-sønn,	det var Viderik Verlandssøn,
hannd ^[11]+5: I udg.: "hannd hannom hoffuitt kløff". ^[12]Læsemaaden i a tilhører vistnok Forskriften, hvor Rimet altsaa allerede var borte. kløffuitt hannom hoffuitt y skioldt.	han kløvet hannum hoved i skjold.
30
Saa thog hannd itt stycke aff Ridskers tunge,	så tog han et stykke af Riskers tunge,
och blodige giorde hanndt synn hest:	og blodige gjorde han sin hest:
før ^[13]+2: I udg.: "saa redt hand". hand redt thill thielden igienn,	før han red til tjælden igen,
som kiemper hulde allerflest.	som kæmper holde allerflest.
31
Hannd thog Lanngbeenn Ridsker,	han tog Langben Risker,
hand reysett hannom thill enn eg:	han rejset hannum til en eg:
saa redt hand thill kong Didericks thieldt,	så red han til kong Dideriks tjæld,
sagde, hand haffde Redsker seett.	sagde, han havde Risker set.
32
Thett var konninng Dyderick,	det var konning Diderik,
hannd bleff saa snarlig mødt:	han blev så snarlig mød:
"Och haffuer nu Ridsker saaritt dig?	"og haver nu Risker såret dig?
och huedenn kommer thett blodt?	og hveden kommer det blod?
33
Haffuer nu Redsker saaritt dig,	haver nu Risker såret dig,
suarlig monne dett suie:	svarlig monne det svide:
vennde vy oss och riide hiem,	vende vi os og ride hjem,
ieg vill icki lennger frem riide."	jeg vil ikke længer frem ride."
34
Thett melthe Viderick Verlanndzønn,	det mælte Viderik Verlandsøn,
hand begynnthe att lee:	han begyndte at le:
"Torde ieg manndenn leffuindis biide,	"turde jeg manden levendes bie,
thør y hannom icki død ^[14] I udg.: "døder". see?"	tør I hannum ikke død se?"
35
"Er nu Ridsker slagenn ihiell,	"er nu Risker slagen ihjel,
da løsther mig frem att riide:	da lyster mig frem at ride:
riide vy oss thill Berthinng-borrig,	ride vi os til Bertingborrig,
emodt koninng Isack att striide."	imod konning Isak at stride."
36
Saa rede dy alle denn lannge dag	så rede de alle den lange dag
op unnder denn grønne lyde:	op under den grønne lide:
saa sloo dy ud dieris silcke-thieldt,	så slog de ud deres silketjæld,
dy skinnett offuer marckenn saa viide.	de skinnet over marken så vide.
37
Konning Isack sidder paa Berthinngs-borrig,	konning Isak sidder på Bertingsborrig,
seer hannd udt saa viide:	ser han ud så vide:
der bleff hannd var dy gyldenne skioldt,	der blev han var de gyldene skjold,
som skinn offuer markenn saa viide.	som skin over marken så vide.
38
Thett var konninng Isack,	det var konning Isak,
hannd thaller thill rider och menndt:	han taler til ridder og mænd:
"Y hennther mig Bern vann Vesseling,	"I henter mig Bern van Vesselin,
hannd er unnder thielden med dem."	han er under tjælden med dem."
39
Innd kam Berne vann Vesserlinng,	ind kom Berne van Vesserlin,
och stedis hannd for borde: ^[15] I udg.: "bordt".	og stedtes han for borde:
"Huad ville y mig? koninng Isack,	"hvad ville I mig? konning Isak,
huy haffuer y send mig budt?" ^[16] I udg.: "ordt".	hvi haver I sendt mig bud?"
40
"Hør du, Berne vann Vesserlinng,	"hør du, Berne van Vesserlin,
[altt] ^[17] mangler huad ieg siger dig:	[*] hvad jeg siger dig:
huedenn er dy gyldene skioldt,	hveden er de gyldene skjold,
du est unnder thieldenn mett?"	du est under tjælden med?"
41
"Ieg thiennthe eder y otte aar,	"jeg tjente eder i otte år,
y thog fra mig minn hest:	I tog fra mig min hest:
nu haffuer ieg førtt dy kiemper hidt,	nu haver jeg ført de kæmper hid,
som acter att verre eders giest."	som agter at være eders gæst."
42
"Thog ieg fra diig hæstenn dinn,	"tog jeg fra dig hesten din,
motte du icki fra mig viige:	måtte du ikke fra mig vige:
da sig mig, huo dy kiemper er,	da sig mig, hvo de kæmper er,
thør imodt mig striide."	tør imod mig stride."
43
"Thett er koninng Dyderick,	"det er konning Diderik,
och hanndt boer sig paa Bernn: ^[18] I udg.: "Bernne".	og han bor sig på Bern:
dett vill ieg forsandenn sige:	det vil jeg for sanden sige:
hannd strider mod eder saa gierne.	han strider mod eder så gerne.
44
Ther skinner y denn første skioldt	der skinner i den første skjold
enn løffue altt saa bredt, ^[19] I udg.: "berdt". ^[20]Læsemaaden i a er en Læsefejl eller en Skrivfejl i Forskriften.	en løve alt så bred,
kronenn aff dett røde guldt:	kronen af det røde guld:
dett er konning Dydericks merck.	det er konning Dideriks mærk.
45
Ther skiner y denn andenn skioldt	der skinner i den anden skjold
enn hamer och enn thanng:	en hammer og en tang:
denn fører Viderick Verlandzønn,	den fører Viderik Verlandsøn,
beder sla och inngen thage thill fange.	bedre slå og ingen tage til fange.
46
Ther skinner y thenn tredie skioldt,	der skinner i den tredje skjold,
ther skiner y itt suerdt:	der skinner i et sværd:
thenn fører her Humbelboe Iersinng,	den fører her Humbelbo Jersing,
hanndt er thenn fuldt[-]vell verdt.	han er den fuldvel værd.
47
Ther skinner y denn fierde skioldt,	der skinner i den fjerde skjold,
der skinner y enn biørnn: ^[21] er vistnok blot en Forvanskning af linden den er grøn. (S. Bugge).	der skinner i en bjørn:
thenn fører hinn unge Humelumer,	den fører hin unge Humelumer,
her Humblum Iersings sønn.	her Humlum Jersings søn.
48
Ther skinner y denn femthe skioldt	der skinner i den femte skjold
och enn forgyldenne spore:	og en forgyldene spore:
denn fører hannd Espenn konngenns[-]sønn,	den fører han Esben konngenns-sønn,
for hanndt vill verre thilforne.	for han vil være tilforne.
49
Ther skinner y thenn siette skioldt	der skinner i den sjette skjold
ett thaffuellebordt aff guldt:	et tavelebord af guld:
thenn fører Hele Hagenn,	den fører Helled Hagen,
hannd er enn heltt thilfulds.	han er en helt til fulds.
50
Ther skiner y denn siuende skioldt,	der skinner i den syvende skjold,
der skiner pill hinn huide:	der skinner pil hin hvide:
denn fører hinn unnge Vulff vann Iernn,	den fører hin unge Ulf van Jern,
mannd maa vell paa hannom liide.	man må vel på hannum lide.
51
Ther skiner y denn ottennde skioldt	der skinner i den ottende skjold
enn falck ock thenn ^[22] I udg.: "hannd". er graa:	en falk og den er grå:
denn fører kiempen aller-best,	den fører kæmpen allerbedst,
thi kalder hannom Iffuer Blaa.	de kalder hannum Iver Blå.
52
Ther skiner y thenn niennde skioldt	der skinner i den niende skjold
en fedell och enn boffue:	en fedel og en bue:
thenn fører Falqor ^[23] I udg.: "Falquor". Spillemanndt,	den fører Folkvard Spillemand,
hannd haffuer tho hennder sløffue.	han haver to hænder sløve.
53
Ther skinner y denn thiennde skioldt,	der skinner i den tiende skjold,
der skinner y itt spiudt:	der skinner i et spyd:
thenn fører hannd liidenn Memerinng Thannt,	den fører han liden Mimering Tand,
for inngenn vill hanndt fly.	for ingen vil han fly.
54
Ther skiner y thenn elleffthe skiold,	der skinner i den ellevte skjold,
der skiner ørnenn hinn brune: ^[24]er Skriverens Rettelse f: vnnge.	der skinner ørnen hin brune:
denn fører hinn unge her Raadengaard,	den fører hin unge her Rådengård,
hannd kanndt vell raade dy rone.	han kant vel råde de rune.
55
Ther skiner y denn tholffthe skioldt,	der skinner i den tolvte skjold,
der skiner enn brendendis løffue: ^[25] I udg.: "loffue". ^[26]Skrivfejl.	der skinner en brændendes lue:
thenn haffuer ieg Bernn vann Vesserling førtt,	den haver jeg Bern van Vesserlin ført,
syden først ieg redt thill hoffue.	siden først jeg red til hove.
56
Ther skinner y thenn threttennde skioldt,	der skinner i den trettende skjold,
der skinner y enn kolff: ^[27] I udg.: "kølffue". ^[28]dvs. Piil. ^[29]rettet med en nyere Haand til: køllffve.	der skinner i en kølv:
thenn fører hand Munk Alssinng,	den fører han Munk Alsing,
the kiemper løster hanom att følge."	de kæmper lyster hannum at følge."
57
Thett melthe konninng Isack,	det mælte konning Isak,
for hanndt var aldrig redt:	for han var aldrig ræd:
"Hennt mig hid minn sønner syuff,	"hent mig hid min sønner syv,
dy er alle iernne-kledt."	de er alle jerneklædt."
58
Innd da kom hanns sønner synff, ^[30] I udg.: "syuff".	ind da kom hans sønner syv,
och stedis dy for bordt:	og stedtes de for bord:
"Huadt vilde y? kiere fader vor,	"hvad ville I? kære fader vor,
huy haffuer y senndt oss ordt?"	hvi haver I sendt os ord?"
59
"Hører du, Siuord Snarennsuenndt,	"hører du, Sigvard Snarensvend,
du est enn rask hoffmanndt:	du est en rask hovmand:
du skaltt striide mod enn aff Didericks menndt	du skalt stride mod en af Dideriks mænd
for mig och alle mine lande."	for mig og alle mine lande."
60
Thett var Siuord Snarennsuennd,	det var Sigvard Snarensvend,
hand under thieldenn threenn:	han under tjælden tren:
"Er nogen ^[31]+1: I udg.: "her nogen". her innde,	"er nogen her inde,
som vill stride for herre synn?"	som vil stride for herre sin?"
61
Saa thoge dy dy therninng,	så toge de de terning,
dy rannd offuer bredenn bordt:	de randt over breden bord:
dett fieldt hinn unnge her Humelum thill,	det fæld hin unge her Humelum til,
att hand skulde modtt Siuord riide.	at han skulle mod Sigvard ride.
62
Thett første redt, dy sammenn redt,	det første ridt, de sammen red,
dy hellener var baade stercke:	de helleder var både stærke:
dett var hin unnge Humelenn,	det var hin unge Humelum,
hannd dreff saa lanngtt y marck.	han drev så langt i mark.
63
"Nu haffuer ieg dig thill marcken stungen,	"nu haver jeg dig til marken stungen,
dett vill ieg icki skiøde:	det vil jeg ikke skøtte:
kom du her y morgenn,	kom du her i morgen,
da vill ieg diig møde."	da vil jeg dig møde."
64
"Høre thu, Viderick Verlandz-sønn,	"høre du, Viderik Verlandssøn,
du lane mig hestenn dinn:	du låne mig hesten din:
icke vill ieg, den gamle karll	ikke vil jeg, den gamle karl
skall saa beholde hesten minn."	skal så beholde hesten min."
65
"Icke faa ^[32] I udg.: "faar". du aff Skeming y dag	"ikke få du af Skemming i dag
uden du setter mig thill ^[33]+2: har her vistnok oprindelig lydt: til vise ved (∼ med) og ligesaa i 66,2 (∼ ben). Om Brugen af Ordet Ved, Væd i Gammeldansk se Molbechs Glossarium, II, 292. (S. Bugge). vise panndt:	uden du sætter mig til visse pant:
siu slotte paa ditt lannd	syv slotte på dit land
och dinn ungeste søster med."	og din ungeste søster med."
66
"Syu slott ^[34] I udg.: "slotte". paa mitt lannd	"syv slot på mit land
setter ieg dig thill ^[35]+1: se note til 65,2. panntt:	sætter jeg dig til pant:
derthill minn unngiste søster,	dertil min ungeste søster,
ochsaa mitt huide halls-been." ^[36]Rettelse for: huals been.	og så mit hvide halsben."
67
"Syuordt er enn starblinndt suenndt,	"Sigvard er en starblind svend,
hanndt seer icki sytt glauinndt thill ennde:	han ser ikke sit glavind til ende:
fannger Skeming nogenn skade y dag,	fanger Skemming nogen skade i dag,
du bøder dett icki mett alle dine venner.	du bøder det ikke med alle dine venner.
68
Altt dett vannd, y verdenn er thill,	alt det vand, i verden er til,
var thett nu vordenn ^[37]+1: I udg.: "vordenn". thill vinn:	var det nu vorden til vin:
ieg vilde icki haffue det for Skeminng y dag,	jeg ville ikke have det for Skemming i dag,
ieg tacker Gud, hand er min."	jeg takker Gud, han er min."
69
Thett var Viderick Verlanndz-sønn,	det var Viderik Verlandssøn,
hanndt kaste synn handske mod bord:	han kaste sin handske mod bord:
"Teth er vell otte vinnther sydenn	"det er vel otte vintre siden
ieg giord minn hest medt giordt."	jeg gjord min hest med gjord."
70
Humblum kom paa Skemings bag,	Humlum kom på Skemmings bag,
hannd kunde icke rett riide:	han kunne ikke ret ride:
hanndt var aldriig thillvannt ^[38] I udg.: "thill vannt".	han var aldrig til vant
att sette spore y siide.	at sætte spore i side.
71
Thett anndett red, dy sammenn redt,	det andet ridt, de sammen red,
dy helener var baade vrede:	de helleder var både vrede:
dieris heste var vell gyurde i harnesk,	deres heste var vel gjorde i harnisk,
dieris skaffthe dreff lanngtt aff led.	deres skafte drev langt af led.
72
"Thu est dig enn foffuer unngersuend,	"du est dig en fager ungersvend,
dinn hest kannd du vell riide:	din hest kan du vel ride:
statt du aff, du gyuerd hannom bedre,	stat du af, du gjord hannum bedre,
saa lennge vill ieg digh biide."	så længe vil jeg dig bie."
73
Hannd stodt aff och gyurde synn hest	han stod af og gjorde sin hest
op[-]unnder denn grønne liide:	opunder den grønne lide:
hannd kunde icke naa thett anndett maall	han kunne ikke nå det andet mål
paa alne nær halffthredie.	på alne nær halvtredje.
74
Thett thredie redt, dy sammenn ^[39]+1: I udg.: "sammenn". sammenn red,	det tredje ridt, de sammen sammen red,
de hellener vaare baade stercke:	de helleder vare både stærke:
dett var hinn unnge Humblum,	det var hin unge Humlum,
hannd dreff saa lanngtt y marcke.	han drev så langt i marke.
75
"Nu haffuer ieg dig thill marcken stungenn,	"nu haver jeg dig til marken stungen,
och vonnden haffuer ieg din hest:	og vunden haver jeg din hest:
siig mig, foffuerenn unnger-suend,	sig mig, fageren ungersvend,
huedenn du komenn est."	hveden du kommen est."
76
"Her Humblum Iersinng er fader minn,	"her Humlum Jersing er fader min,
koninng paa Berthinngs-øø:	konning på Bertingsø:
dett ieg skall sige dig, huedenn ieg kommenn er,	det jeg skal sige dig, hveden jeg kommen er,
der-thill tuinnger mig stuor nødt.	dertil tvinger mig stor nød.
77
Her Humblum Iersinng er fader minn,	her Humlum Jersing er fader min,
konninng paa Berthinngs-lanndt:	konning på Bertingsland:
droningenn er minn moder,	dronningen er min moder,
thett siiger ieg digh forsanndt."	det siger jeg dig for sand."
78
"Estu her Humblum Iersinngs sønn,	"est du her Humlum Jersings søn,
siiger du mig thett forsanndt:	siger du mig det for sand:
da esthu minn søster-sønn,	da est du min søstersøn,
ieg skall dig giøre thill manndt. ^[40]Denne Linie seer noget mistænkelig ud.	jeg skal dig gøre til mand.
79
Esthu her Humblum Iersinngs sønn,	est du her Humlum Jersings søn,
da esthu minn frennde:	da est du min frænde:
du thag dinn hest och far y fredt,	du tag din hest og far i fred,
ieg dig icke føre kiennde."	jeg dig ikke førre kendte."
80
Humblum unnder thieldenn [threen], ^[41] mangler	Humlum under tjælden [*],
handt kaste sitt suerdt mod bord:	han kaste sit sværd mod bord:
"Nu haffuer ieg vonnden denn stuore ^[42]vist en Fejl for: gamle (see V. 64). karll,	"nu haver jeg vunden den store karl,
som thallitt dy stuore ordt."	som talet de store ord."
81
Alle da thagde dy kiemper	alle da tavde de kæmper
altt offuer dett brede bordt:	alt over det brede bord:
forudenn Viderick Verlanndsønn,	foruden Viderik Verlandsøn,
hanndt thallitt itt manndoms-ordt.	han talet et manddomsord.
82
"Hør du, unngenn Humblum,	"hør du, ungen Humlum,
du far altt med thanntt:	du far alt med tant:
dett [var] ^[43] mangler altt med vilge giord,	det [*] alt med vilje gjort,
om du Siuordt banntt."	om du Sigvard bandt."
83
Thett var Viderick Verlanndz-sønn,	det var Viderik Verlandssøn,
hand var enn frestenn mandt:	han var en fristend mand:
gierne vilde hand viide,	gerne ville han vide,
om dy thalle var sanndt.	om de tale var sandt.
84
Widerick saatthe syg paa enn liiden hest,	Viderik satte sig på en liden hest,
hand red baade thill och fraa:	han red både til og fra:
gierne vilde hanndt viide,	gerne ville han vide,
huor dy skieldis adt.	hvor de skiltes ad.
85
Siuord staar y lunnde,	Sigvard står i lunde,
och seer hannd Viderick riide:	og ser han Viderik ride:
vredt hannd egenn op med rod,	vred han egen op med rod,
hannd thuorde hannom ey bundenn biide.	han turde hannum ej bunden bie.
86
Konng Iisack sider paa Berthings-borrig,	kong Isak sidder på Bertingsborrig,
sier hanndt sig om:	ser han sig om:
"Siuordt haffuer y lunndenn verritt,	"Sigvard haver i lunden været,
hannd ber paa røgenn enn blomme.	han bær på ryggen en blomme.
87
Hør du, Siuord Snarensuennd,	hør du, Sigvard Snarensvend,
och huad ieg siiger diig:	og hvad jeg siger dig:
huor da er denn guode hest,	hvor da er den gode hest,
der du haffuer vonnditt mig?"	der du haver vundet mig?"
88
"Thenn samme hest, som ieg haffuer vonditt,	"den samme hest, som jeg haver vundet,
denn gaff ieg minn frennde ^[44]+1: I udg.: "kiere frennde". ^[45]+1: Rimet tabes. kier:	den gav jeg min frænde kær:
i haffuer icki saa guodt enn hellenn,	I haver ikke så god en helled,
hestenn thør aff hannom hennde."	hesten tør af hannum hænde."
89
Thi var glade y koninng Isacks gaard,	de var glade i konning Isaks gård,
baade karle och quinnde:	både karle og kvinde:
dy konnger skildis venner adt,	de konger skiltes venner ad,
dy kiemper dy droge hiem.	de kæmper de droge hjem.
:: Der stannder enn borrig, heder Berne; der boer hannd paa, koninng Dyderick. ::	:: der stander en borrig, hedder Berne; der bor han på, konning Diderik. ::

Den ældste danske viseoverlevering