Hr. Peder lærer sin Fæstemø

1
Enn[-]ganng skulde ieg minn kieriste venn lære	engang skulle jeg min kæreste ven lære
baade y tuct och saa udi ære.	både i tugt og så udi ære.
:: Erenn er dett feierste thræ udi skouffuenn. ::	:: æren er det fejerste træ udi skoven. ::
2
Minn kieriste venn att lære	min kæreste ven at lære
baade med tuct och saa medt ære.	både med tugt og så med ære.
"Huor du kommer y fruerstuffuenn inndt,	"hvor du kommer i fruerstuen ind,
ver tuctig y thalle och saa ^[1] Over dette ord er med samme hånd, som har skrevet over visens første linje, skrevet snild. udi sinndt.	vær tugtig i tale og så udi sind.
3
I fruerstuffuenn innd,	i fruerstuen ind,
ver thuctig y thalle och saa udi sinndt.	vær tugtig i tale og så udi sind.
Ehuor du kommer blant rider och suenne,	ihvor du kommer blandt ridder og svende,
du vocte saa vell dinn ære allenne.	du vogte så vel din ære alene.
4
Eblannt rider och suenne,	iblandt ridder og svende,
du vocte saa vell din ære allenne.	du vogte så vel din ære alene.
Dett er saa lanngtt bædre mett erenn att dø	det er så langt bedre med æren at dø
ennd staa for klafferenn blæg och røø.	end stå for klafferen bleg og rød.
5
Mett erenn att dø,	med æren at dø,
ennd staa for klafferen bleg och røø.	end stå for klafferen bleg og rød.
Dett er icke løgenn, denn vise mannd sagde	det er ikke løgen, den vise mand sagde
enn liidenn løst giør lannguarig skade.	en liden lyst gør langvarig skade.
6
Denn vise mannd sagde:	den vise mand sagde:
enn liidenn løst giør lannguariig skade.	en liden lyst gør langvarig skade.
Huem der vill lade skalckenn effne,	hvem der vil lade skalken evne,
hannd skall staa mangenn bleger steffne.	han skal stå mangen bleger stævne.
7
Lade skalckenn effne,	lade skalken evne,
skall staa manngenn bleger steffne.	skal stå mangen bleger stævne.
Saa er dy unngersuenndt y dieris thro,	så er de ungersvend i deres tro,
ligesom manndt threder paa trøske-bro.	ligesom man træder på trøskebro.
8
I dieris thro	i deres tro
som denn, der threder paa trøske-bro;	som den, der træder på trøskebro;
broenn brøster, och mannden falder ner,	broen brister, og manden falder ner,
saa faa dy skam, som dennom thro mer!	så få de skam, som dennum tro mer!
9
Manndenn falder ner,	manden falder ner,
saa faa hannd skam, som dennom thro mer!	så få han skam, som dennum tro mer!
Saa er dy unnger-suenne y dieris thalle,	så er de ungersvende i deres tale,
altt som mand griber [enn] [aall] y haale.	alt som man griber [] [] i hale.
10
I dieris thalle,	i deres tale,
som mannd griber enn aal y halle.	som man griber en ål i hale.
Aallenn løber buortt och løber thill bunnde,	ålen løber bort og løber til bunde,
dieris thalle er falsk aff hierthenns grunnde.	deres tale er falsk af hjertens grunde.
11
Hanndt løber thill bunnde,	han løber til bunde,
dieris thalle er falsk aff hierthenns grunnde."	deres tale er falsk af hjertens grunde."
Nu haffuer ieg minn kierist venn læritt,	nu haver jeg min kærest ven læret,
nu følger hennder baade tuct och ere.	nu følger hender både tugt og ære.
:: Eren er dett feyerste thræ y skouffuenn. ::	:: æren er det fejerste træ i skoven. ::

Den ældste danske viseoverlevering