Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 40
Side: 119 r
Titel: Ridderen af Steiermark
Trykt: T
Udgivet i: DV: 61 B [a] (Aa: II 98-112)
Kommentar: IV 190, 191 B: 199-211
Generelle oplysninger: Den danske Vise er Oversættelse (jf. A V. 35) efter Digt af den tyske Mestersanger Martin Maier af Reutlingen i Svaben.
1 | |
| O rige Gud y høyeste sall, | o rige Gud i højeste sal, |
| hielp migh forsøge maade och thall | hjælp mig forsøge måde og tål |
| disse her rim att thuinnge, | disse her rim at tvinge, |
| ieg beder o Gud du statt mig bij, | jeg beder o Gud du stat mig bi, |
| thi dett er inngen phanthesy, | thi det er ingen fantasi, |
| der[-]om ieg nu vill siunnge, | derom jeg nu vil synge, |
| altt om [en] rider aff Steermarck | alt om [*] ridder af Steiermark |
| aff adell vist hoybaarenn, | af adel vist højbåren, |
| hannd var skiønn, stoltt, vnng och sterck | han var skøn, stolt, ung og stærk |
| och nyligenn haffde ombaarenn | og nyligen havde ombåren |
| sinn fader formedelst dødzenns baand, | sin fader formedelst dødsens bånd, |
| sitt land fick haannd enn ridder y haannd, | sit land fik han en ridder i hånd, |
| red sielff epther thieniste y fremmitt lannd. | red selv efter tjeneste i fremmed land. |
2 | |
| Thill Danmarck kom hand y kongens gaard, | til Danmark kom han i kongens gård, |
| siidenn hand vnndfick denn hellige daab, | siden han undfik den hellige dåb, |
| monne hannd althid kierre haffue | monne han altid kære have |
| rettferdighed, tuct och ære, | retfærdighed, tugt og ære, |
| guddommelige frøct och visse lere, | guddommelige frygt og vise lære, |
| ther[-]y monne hannd siig øffue; | deri monne han sig øve; |
| hanns fader y sinn sidste stund | hans fader i sin sidste stund |
| fire lerdom monne hannom giiffue, | fire lærdom monne hannum give, |
| huilke hannd loffuitt mett haannd och munnd, | hvilke han lovet med hånd og mund, |
| denn stund hannd haffde liiffuitt, | den stund han havde livet, |
| vilde hannd thennom lydige bliiffue; | ville han dennum lydige blive; |
| thett holthe hand thill synn sidste dagh, | det holdte han til sin sidste dag, |
| thi haffuer hanndt pris och ere innd[-]lagtt. | thi haver han pris og ære indlagt. |
3 | |
| Denn første lerdom lyder saa, | den første lærdom lyder så, |
| enn predicken hannd daglige høre, | en prædiken han daglige høre, |
| ehuor dett sig kunde skicke, | ihvor det sig kunne skikke, |
| att hannom ey hinndritt liffsens nød; | at hannum ej hindret livsens nød; |
| thernest gaff hand och daglige brød | dernæst gav han og daglige brød |
| de arme thitt och offthe; | de arme tit og ofte; |
| thett thredie hanns fader thale maa: | det tredje hans fader tale må: |
| "Ingenn quindfolch thu foracte, | "ingen kvindfolk du foragte, |
| menn iomffruers ære vocte saa, | men jomfruers ære vogte så, |
| atthu kannd pris foruennthe; | at du kan pris forvente; |
| denn fierde lærdom act och her: | den fjerde lærdom agt og her: |
| Guds thienner holtt y act och ære | Guds tjener hold i agt og ære |
| lycksalige bliffuer thu y verden hære." | lyksalige bliver du i verden here." |
4 | |
| Inngen manndelige gierninng slo [1]+2: dvs. "schlug er ab". hannd paa, | ingen mandelige gerning slog han på, |
| som ieg om hannom læse maa, | som jeg om hannum læse må, |
| hannd var och møgitt kønner [2] dvs. "kühner". | han var og meget kønner |
| ennd Hector vdaff Th[r]oya var, | end Hektor udaf Troja var, |
| hannd syg foruaritt obennbar, [3] dvs. "gar ofte so bewahrt er das". | han sig forvaret åbenbar, |
| ther[-]thill var møgitt skiønner | dertil var meget skønner |
| ennd Salomon thenn konninng bold, | end Salomon den konning bold, |
| inngenn rider kunnde mand ther finnde, | ingen ridder kunne man der finde, |
| ther hannom thill hest kunnde giøre vold | der hannum til hest kunne gøre vold |
| eller hielm mod hannom opbinnde, | eller hjelm mod hannum opbinde, |
| dieris sadell io lædige bliffue maa, | deres saddel jo ledige blive må, |
| i alle riderlige gierninng dem offuer[-]gaa, | i alle ridderlige gerning dem overgå, |
| thi monne hannd allenne pris och ere faa. | thi monne han alene pris og ære få. |
5 | |
| Konngenn enn daatther haffue maa, | kongen en datter have må, |
| ett deyliger menniske mand aldrig saa, | et dejliger menneske man aldrig så, |
| enn arffuing thill hanns rige; | en arving til hans rige; |
| Floredebell hendis naffnn vere maa, | Floredebel hendes navn være må, |
| then skiønne Helena aff Grecken ochsaa | den skønne Helena af Græken også |
| den kunde mannd hinde ved ligenne; | den kunne man hende ved ligene; |
| hun haffde thenn rider hiemelige kier | hun havde den ridder hemmelige kær |
| altt for synn ridderliige væsenn; | alt for sin ridderlige væsen; |
| itt breff hun hannom hemmelige skreff, | et brev hun hannum hemmelige skrev, |
| ther[-]y stod ther, hannd læsde: | deri stod der, han læste: |
| "Trinumitas, edelig vnng och bold, | "Trinumitas, ædelig ung og bold, |
| y Danmarck vorder thu enn koninng huld, | i Danmark vorder du en konning huld, |
| skall vy bode liiffuitt beholde. | skal vi både livet beholde. |
6 | |
| Mitt hierte haffuer dig vduald, | mit hjerte haver dig udvalgt, |
| ingen mand paa iorden mig bedre beffaltt, | ingen mand på jorden mig bedre befaldt, |
| her[-]om thi du platt stille; | herom ti du plat stille; |
| ieg haffuer min faders huld och gunst, | jeg haver min faders huld og gunst, |
| saa vid ieg och saa møgenn kunnst, | så ved jeg og så megen kunst, |
| att ieg kand epther min villie, | at jeg kan efter min vilje, |
| att mand skall os thill[-]samen giffue, | at man skal os tilsammen give, |
| er det din hiertens vilge; | er det din hjertens vilje; |
| bequemmelig thid du mig thillschriff | bekvemmelig tid du mig til skriv |
| gantske hemmelige och stille." | ganske hemmelige og stille." |
| Den vnge rider schreff hinde igien, | den unge ridder skrev hende igen, |
| om thet var hindis vilge vden meen, | om det var hendes vilje uden men, |
| inthet kierrer paa iorden Gud hannom forleenn. | intet kærer på jorden Gud hannum forlen. |
7 | |
| Denn iomffru lagde sig y enn senng, | den jomfru lagde sig i en seng, |
| ingenn ord hunn ydermere thalde behennd | ingen ord hun ydermere talte behænd |
| forudenn med skrig och klage; | foruden med skrig og klage; |
| then koning var bedrøffuit hartt, | den konning var bedrøvet hårdt, |
| effther mester skickitt bud med fartt | efter mester skikket bud med fart |
| att hielpe synn daatthers plage, | at hjælpe sin datters plage, |
| denn vilde hannd giffue gulditt rød; | den ville han give guldet rød; |
| ther dy hendis vand beskoede, | der de hendes vånd beskuede, |
| henndis hierthe brennde som een glød, | hendes hjerte brændte som en glød, |
| henndis puls sloo offuermaade; | hendes puls slog overmåde; |
| dy mester sagde thill konngen behend: | de mester sagde til kongen behænd: |
| "Aff nathurenn er [ei] [4] mangler siugdom kiend, | "af naturen er [*] sygdom kendt, |
| thett kannd y sielff besee forsannd." | det kan I selv bese for sand." |
8 | |
| Denn koninngh gick thill sitt barn behend, | den konning gik til sit barn behænd, |
| hannd sagde: "Dinn øgen thill mig vend, | han sagde: "din øjen til mig vend, |
| sygh mig dinn smertzlige klage; | sig mig din smertslige klage; |
| aff nathuren est du io icki kranck, | af naturen est du jo ikke krank, |
| er thett annfectige eller hemmelige tanncker, | er det anfægtige eller hemmelige tanker, |
| som monne ditt hierthe plage, | som monne dit hjerte plage, |
| saa syg mig nu dinn feyll och brøst, | så sig mig nu din fejl og brøst, |
| ieg suer thett ved minn krone: | jeg sværgr det ved min krone: |
| paa iordenn skall thett ey finndis vist, | på jorden skal det ej findes vist, |
| ieg vill dig io hielpe, du skiønne." | jeg vil dig jo hjælpe, du skønne." |
| Hun sagde: "Thu haffuer y thinn gaard | hun sagde: "du haver i din gård |
| enn edelige ridder visz och klog, | en ædelige ridder vis og klog, |
| inngenn natt ieg for hannom søffnenn faar. [5] den tyske Tekst har mere ligefrem: "kein nacht ohn ihm ich nimmer schlaf". | ingen nat jeg for hannum søvnen får. |
9 | |
| Enddog hannd aldrig haffuer mig rørtt, | enddog han aldrig haver mig rørt, |
| bliffuer hand mig ey thill glede førtt, | bliver han mig ej til glæde ført, |
| vill ieg mig platt omkomme | vil jeg mig plat omkomme |
| fra liff, ære, godz y saadann nød, | fra liv, ære, gods i sådan nød, |
| och ville y giffue mig y thenn død? | og ville I give mig i den død? |
| thett merck, min fader fromme." | det mærk, min fader fromme." |
| Then koning suaritt: "Dett du begier, | den konning svaret: "det du begær, |
| staltt [6] I udg.: "statt". op, dinn egenn skall hannd verre; | stat op, din egen skal han være; |
| var det end enn suynne[-]hyurde." | var det end en svinehyrde." |
| Ennddog ingen leffde paa iordenn [7]L. 10-13: i tysk hører disse Linjer med til Kongens Tale. | enddog ingen levde på jorden |
| som kunde vere den rider lig, | som kunne være den ridder lig, |
| aff høgtt slect var hand visselig | af højt slægt var han visselig |
| aff Stadellborich y Østerriige. | af Stadelborrig i Østerrige. |
10 | |
| Konngen forsamlett altt sitt raad | kongen forsamlet alt sit råd |
| och sagde dy herrer aff denn daad, | og sagde de herrer af den dåd, |
| the suaritt alle forsannde: | de svaret alle for sande: |
| "att siidenn Gud skabtte himmell och iord, | "at siden Gud skabte himmel og jord, |
| da leffde ther inngen ridder god [8] tysk: "kein treuer Ritter werth". | da levde der ingen ridder god |
| y tydske eller volske lande; | i tyske eller vælske lande; |
| hand er vell vord, att hand denn kronne | han er vel værd, at han den krone |
| epther eders død att bere." | efter eders død at bære." |
| Thi skikitt bud effther den rider kiøn | de skikket bud efter den ridder køn |
| och effther dennd ædelle frøcken med ære, | og efter den ædele frøken med ære, |
| thy begge tho mand thilsamen gaff, | de begge to man tilsammen gav, |
| ingenn meniske leffde y dy landskaff, | ingen menneske levde i de landskab, |
| som haffde io fryd och glede deraff. | som havde jo fryd og glæde deraf. |
11 | |
| Hanndt sagde denn koninng loff och ære, | han sagde den konning lov og ære, |
| och loff, [9] loff? eller loffuitt? Ordet er stærkt rettet i Hskr. saa lenge hanns liff regier,[10]L. 2-3: tysk har: "Er sprach, ich will mein Leben lang nach euern gnaden streben." | og lov, så længe hans liv reger, |
| vil ieg eders thienner verre. | vil jeg eders tjener være. |
| Denn koning sagde: "Dig er hunn huld | den konning sagde: "dig er hun huld |
| mere enn konger, førster och guld, | mere end konger, fyrster og guld, |
| saa lennger du leffuer mett ære, | så længer du lever med ære, |
| du skaltt lade dett hennde gaatt att nyde, | du skalt lade det hende godt at nyde, |
| der[-]om ieg dig nu beder; | derom jeg dig nu beder; |
| saa offuer[-]giffuer ieg dig minn kronn, | så overgiver jeg dig min kron, |
| naar mig haffuer offuer[-]vonndenn | når mig haver overvunden |
| thenn bitter død altt med sin krafftt, | den bitre død alt med sin kraft, |
| thett haffuer du nu thill[-]veye[-]bract | det haver du nu tilvejebragt |
| altt mett dinn frue [11] vel Fejl for "fromme"; tysk har "frummen Ritterschaft". [12] Sic udg. riderskaff." | alt med din **** ridderskab." |
12 | |
| Det brølup varitt y thredue dage, | det bryllup varet i tredve dage, |
| och inngen hørde mand slig glede haffue | og ingen hørte man slig glæde have |
| i nogen førstis lannde; | i nogen fyrstes lande; |
| huo thy tho menniske saa opaa, | hvo de to menneske så oppå, |
| aff hierthenns glede dy siige maa: | af hjertens glæde de sige må: |
| "Saa lennge som verden haffuer standitt, | "så længe som verden haver standet, |
| haffuer Gud paa iordenn ey menniske tho | haver Gud på jorden ej menneske to |
| skønner thillsammenn føyett." | skønner tilsammen føjet." |
| Aff Franckerige kom enn rider mild | af Frankerige kom en ridder mild |
| som var thill brøllup bøyett; [13] dvs. budet. | som var til bryllup budet; |
| hannd skoede thenn frøckenn innderligh | han skuede den frøken inderlig |
| och sagde, inngenn frue att verre hinndis lige | og sagde, ingen frue at være hendes lige |
| vden droninngenn aff Frannckeriige. | uden dronningen af Frankerige. |
13 | |
| "Den skiønniste er hunn y verdenn thill | "den skønneste er hun i verden til |
| aff skabninng och billede, ieg sige will, | af skabning og billede, jeg sige vil, |
| atth mand gierne maa hennde beskue." | at man gerne må hende beskue." |
| Trinumitas horde [14] I udg.: "hørde". dett obennbar, | Trinumitas hørte det åbenbar, |
| der nogen thid forganngen var, | der nogen tid forgangen var, |
| tha sagde hannd thill syn frue: | da sagde han til sin frue: |
| "Mand siger aff den skiøniste viff | "man siger af den skønneste viv |
| som solenn monne offuer skinne, | som solen monne over skinne, |
| y Franckeriige er thett dronninge[-]liff; [15] = "Königin Leib". | i Frankerige er det dronningeliv; |
| vill y mig orloff giffue, | vil I mig orlov give, |
| ieg vill besee henndis stolthe figur, | jeg vil bese hendes stolte figur, |
| affmale lade henndis skabning pur, | afmale lade hendes skabning pur, |
| den adelige chreathur." | den adelige kreatur." |
14 | |
| Denn droninng sagde: "Huad ville y der, | den dronning sagde: "hvad ville I der, |
| ieg ville y bliffue huosz mig here, | jeg ville I blive hos mig here, |
| derom vill ieg eder bede; | derom vil jeg eder bede; |
| thenn lannge reyse er altt om[-]søsz, [16] dvs. "umsust", omsonst. | den lange rejse er alt omsonst, |
| den skaffer ingen glede eller løst, | den skaffer ingen glæde eller lyst, |
| om[-]y[-]skiønntt [17] dvs. omendskønt I; "ob du schon". alle hendis sæder, | omeskønt alle hendes sæder, |
| hinndis billitt och skabninng fannge att see, | hendes billed og skabning fange at se, |
| huad glede kunnde du der finde? | hvad glæde kunne du der finde? |
| mig vndrer du dett aff mig begier, | mig undrer du det af mig begær, |
| eller huad løst du der kunde vinnde." | eller hvad lyst du der kunne vinde." |
| "Thett volder, kier frue, mett eders loff, | "det volder, kær frue, med eders lov, |
| ieg troer paa iordenn ey findis maa | jeg tror på jorden ej findes må |
| ennd y inngen ædeliger quinnde gaa. [18] er meningsforstyrrende og vel tilsat for Rimets Skyld. | end I ingen ædeliger kvinde gå. |
15 | |
| Mitt hierthe haffuer inngen glede eller roe, | mit hjerte haver ingen glæde eller ro, |
| førennd ieg faar seett then dronning tro, [19] tilsat for Rimets Skyld? | førend jeg får set den dronning tro, |
| ieg vill snarlig igienn komme; | jeg vil snarlig igen komme; |
| ieg beder y giffuer eders vilge her[-]thill, | jeg beder I giver eders vilje hertil, |
| ieg giff[uer] eder minn thro y dett spill, | jeg giv eder min tro i det spil, |
| ieg vill mig ey forsømme, | jeg vil mig ej forsømme, |
| snartt vill ieg komme hid igen." | snart vil jeg komme hid igen." |
| Thett monne hennde stuorlig fortryde. | det monne hende storlig fortryde. |
| Hand tog enn suend och icki mere | han tog en svend og ikke mere |
| och monne der strax fra ride; | og monne der straks fra ride; |
| hannd kom daa innd y Frannckerige lannd; | han kom da ind i Frankerige land; |
| nu skulde y høre vnnder forsand, | nu skulle I høre under for sand, |
| huad løst och glede hannom gick y haannd. | hvad lyst og glæde hannum gik i hånd. |
16 | |
| I Franckerige kom hannd y konngens hoff, | i Frankerige kom han i kongens hof, |
| hand viste vell vdaff verdzenns lob, [20] dvs. "Lauf". | han vidste vel udaf verdsens løb, |
| inngen mand var der hans lige, | ingen mand var der hans lige, |
| paa skabninng, from, [21] I udg.: "form". gestald och mod, | på skabning, from, gestalt og mod, |
| hand var enn edelige riider god; | han var en ædelige ridder god; |
| droningen aff Frannckerige hun var dy tydske gantske huld, | dronningen af Frankerige hun var de tyske ganske huld, |
| der hunn monne sagen fornemme, | der hun monne sagen fornemme, |
| hun smøcker sig vd med sølff oc guld, | hun smykker sig ud med sølv og guld, |
| der hun den rider monne kiende; | der hun den ridder monne kende; |
| der hunn den rider rett annsaa, | der hun den ridder ret anså, |
| hunn tenckte: "Siden Gud mig skabe maa, | hun tænkte: "siden Gud mig skabe må, |
| inngen skønner mannd saa ieg paa iorden gaa". | ingen skønner mand så jeg på jorden gå". |
17 | |
| Enn dag denn koninng y marcken redt | en dag den konning i marken red |
| mett sine hunde diur att bede | med sine hunde dyr at bede |
| och effther kordzville [22] dvs. "Kurzweil". att iage, | og efter kortsville at jage, |
| den frue medt kierlighed var optennd, | den frue med kærlighed var optændt, |
| effter rideren bud hun hemmelig sende, | efter ridderen bud hun hemmelig sendte, |
| hun sagde: "Maa ieg eder spørge, | hun sagde: "må jeg eder spørge, |
| huad leder y epther y mine land? | hvad leder I efter i mine land? |
| aff Tyske[-]land monne y vere." | af Tyskeland monne I være." |
| Den rider suarit strax forsannd: | den ridder svaret straks for sand: |
| "Naadige frue met ære, | "nådige frue med ære, |
| thett volder eders renne och stolthe liff, | det volder eders rene og stolte liv, |
| som ieg haffuer hørtt aff vngdoms thid, | som jeg haver hørt af ungdoms tid, |
| att der leffuer aldrig enn deiliger viff. | at der lever aldrig en dejliger viv. |
18 | |
| Paa dett beste monne ieg eder beskue, | på det bedste monne jeg eder beskue, |
| ieg beder eder, y adelige frue, | jeg beder eder, I adelige frue, |
| y vilde migh dett thilstede, | I ville mig det tilstede, |
| som ieg thillforne haffuer hiemme sagtt: | som jeg tilforne haver hjemme sagt: |
| ieg vilde eder lader [23] I udg.: "lade". male aff, | jeg ville eder lader male af, |
| før ieg herfra vilde fare." | før jeg herfra ville fare." |
| Den dronning sagde: "Dett giør ieg gierne, | den dronning sagde: "det gør jeg gerne, |
| er y derfor vdridenn, | er I derfor ud reden, |
| denn sag vill ieg eder ey sønne; [24] dvs. nægte. | den sag vil jeg eder ej sønje; |
| dog itt vill ieg eder bede: | dog et vil jeg eder bede: |
| i ville selff thenn maller verre; | I ville selv den maler være; |
| dett var mig leedt paa thro och ære, | det var mig ledt på tro og ære, |
| att dett skulde spørge minn ædelige herre." | at det skulle spørge min ædelige herre." |
19 | |
| Hannd sagde: "Er y her[-]thill bered, | han sagde: "er I hertil beredt, |
| och y er denn frue, der ieg er verd." [25] tysk har: "bin ich das Frau von euch gewährt"! | og I er den frue, der jeg er værd." |
| Hunn sagde: "Ia, herre, behennde." | hun sagde: "ja, herre, behænde." |
| Thilsamenn haffde dy itt raad med fartt: | tilsammen havde de et råd med fart: |
| hunn førde hannom y itth kammer snartt, | hun førte hannum i et kammer snart, |
| dieris kleder monne dy afflege, | deres klæder monne de aflægge, |
| hunn lod hannom see sytt renne liff | hun lod hannum se sit rene liv |
| epther all sitt [26] dvs. hans. hiertens begiere; | efter al sit hjertens begære; |
| hand lagde syg thill den skønne viff | han lagde sig til den skønne viv |
| gantske hemmelige och stille; | ganske hemmelige og stille; |
| effter saadann løst kom sorrig stor, | efter sådan lyst kom sorrig stor, |
| der dieris løst haffde ennde, | der deres lyst havde ende, |
| da soffue dy nogett for lennge. | da sove de noget for længe. |
20 | |
| Konngenn haffde enn gammell kammer[-]viff, | kongen havde en gammel kammerviv, |
| som skulde vocte droningens liff, | som skulle vogte dronningens liv, |
| hunn gaff hannom dett thill kiende, | hun gav hannum det til kende, |
| huor dronningenn huos enn rider laa, | hvor dronningen hos en ridder lå, |
| falsk elskou mett hannom prøffue maa; | falsk elskov med hannum prøve må; |
| den koning kom did behend | den konning kom did behænd |
| och med liste opslaa denn kammerdør, | og med liste opslå den kammerdør, |
| der dy monne baade soffue; | der de monne både sove; |
| hannd sagde: "Ingenn bønn her hielper for, | han sagde: "ingen bøn her hjælper for, |
| paa liffuitt vill ieg dem straffe." | på livet vil jeg dem straffe." |
| Mannd førde then rider y dett tharnn, | man førte den ridder i det tårn, |
| denn koninng holtte ett sniller raad, | den konning holdte et snilder råd, |
| huor hannd vilde handle med thenn daad. [27] tysk har: "wie er wöllt leben mit der Hurn". | hvor han ville handle med den dåd. |
21 | |
| Denn riders thiennere denn sag fornam, | den ridders tjenere den sag fornam, |
| hannd tennckthe: "Och ve, dett skeer forsand, | han tænkte: "og ve, det sker for sand, |
| minn herre monne liffuitt møste." | min herre monne livet miste." |
| Strax stij hannd thill hest forsannd | straks steg han til hest for sand |
| och red strax innd y Danemarcks lannd, | og red straks ind i Dannemarks land, |
| synn huerff vdrette med liste; | sin hverv udrette med liste; |
| denn vnge droning reenn och klar | den unge dronning ren og klar |
| monne hand dett obenbare, | monne han det åbenbare, |
| aff sorrig affdrog sytt deylige har, | af sorrig af drog sit dejlige hår, |
| der hun dett rett monne forfare; | der hun det ret monne forfare; |
| hunn saatte sig snarlig thill sinn hest, | hun satte sig snarlig til sin hest, |
| thill Franckeriige red hunn med hast; | til Frankerige red hun med hast; |
| nu acther, huor hunn synn tro holtt fast. | nu agter, hvor hun sin tro holdt fast. |
22 | |
| Enn rage[-]kniiff monne hun med sig føre, | en ragekniv monne hun med sig føre, |
| gick strax thill thaarnitt, som y maa høre, | gik straks til tårnet, som I må høre, |
| som hannd monne fanngen lige; | som han monne fangen ligge; |
| hanom vocte vell fire med [28]+2: dvs. "mit starkem Leib". stercke liff, | hannum vogte vel fire med stærke liv, |
| hun sagde: "Ieg er hanns venne viff | hun sagde: "jeg er hans væne viv |
| oc haffuer hid gangitt att [29]+1: dvs. fremsætte en Bøn (?). tygge:[30] tysk har: "und bin so weit her gegangen". | og haver hid ganget at tigge: |
| lader mig thill hannom y thaarnitt innd, | lader mig til hannum i tårnet ind, |
| thett skall y gaatt att [31]+1: svensk: åtnjuta. nyde." | det skal I godt at nyde." |
| Tho hunndritt gyldenne gaff dem y samme stunnd, | to hundred gyldene gav dem i samme stund, |
| dy monne dett ey fortryde, | de monne det ej fortryde, |
| och lod hinnde innd y thornitt gaa, | og lod hende ind i tårnet gå, |
| huor hunn med ridderenn thalle maa, | hvor hun med ridderen tale må, |
| vell thusinnd kys saa monne hannd faa. | vel tusind kys så monne han få. |
23 | |
| Hunn sagde: "Ieg haffuer dig dett føre sagtt, | hun sagde: "jeg haver dig det førre sagt, |
| och er nu Gud aff himmelenn klagtt, | og er nu Gud af himmelen klagt, |
| skall thu dit liff her miste; | skal du dit liv her miste; |
| o Gud, huor skall ieg dig beuare! | o Gud, hvor skal jeg dig bevare! |
| dett fad du thag, ditt vannd lad fare, [32] tysk: nimm diese Schüssel, fach ein Harn". | det fad du tag, det vand lad fare, |
| ditt annsict giør rent med liste, | dit ansigt gør rent med liste, |
| enn ragekniiff har ieg beuaritt her, | en ragekniv har jeg bevaret her, |
| der[-]med skalthu dig rage | dermed skalt du dig rage |
| altt aff ditt ansict skieg och hard, [33] dvs. Haar. | alt af dit ansigt skæg og hår, |
| saa vill ieg siige forsannde, | så vil jeg sige for sande, |
| att ieg her[-]fra dig hielpe vill, | at jeg herfra dig hjælpe vil, |
| vddrag dinn kleder med gott skeell, | ud drag din klæder med godt skel, |
| drag myne paa och liud mig vell. | drag mine på og lyd mig vel. |
24 | |
| For vecterenn skalthu sørge och quide, | for vægteren skalt du sørge og kvide, |
| dig klage och dinn hender vriide, | dig klage og din hænder vride, |
| ditt ansict vell thill thecke; | dit ansigt vel til tække; |
| naar thett er skeed, saa merck mett thro, | når det er sket, så mærk med tro, |
| dynn thiennere finnder du med heste tho | din tjenere finde du med heste to |
| vdj skoffuenn wed dy recke, [34] dvs. Jægergarn? ndt. rek; eller Fejl for hecke? [35] tysk har: "drauszen des Waldes Hecken". | udi skoven ved de *****, |
| sid paa den enne och rid herfraa, | sid på den ene og rid herfra, |
| act icki huor dett monne gange mig; | agt ikke hvor det monne gange mig; |
| epther rettenn ieg forthøffue maa, | efter retten jeg fortøve må, |
| maa skee ieg sider ey lenge, | må ske jeg sidder ej længe, |
| att ieg io frelser beggis eders liiff." | at jeg jo frelser begges eders liv." |
| Hendis raad adlyder denn rider finn, | hendes råd adlyder den ridder fin, |
| nu hører om enn troactige viiff. | nu hører om en troagtige viv. |
25 | |
| I Franckerige lod hannd thiennere thro, | i Frankerige lod han tjenere tro, |
| som hannom skulde føre thidinnde och ro, [36] dvs. Raad. | som hannum skulle føre tidende og råd, |
| huor[-]ledis thett sig kunde vennde; | hvorledes det sig kunne vende; |
| thiden forløb, och retten gick paa, | tiden forløb, og retten gik på, |
| den frue som enn mand stande maa, | den frue som en mand stande må, |
| koninngen begynthe syn klage behennd; | konningen begyndte sin klage behænd; |
| effter klage och giensuar thill denn sag | efter klage og gensvar til den sag |
| (den sag her[-]med att forkorthe), [37] Linjen er parentetisk Indskud af Digteren: "damit will ich die Sach kürzen". | (den sag hermed at forkorte), |
| denn frue opstod och sagde: | den frue op stod og sagde: |
| "Den dag denn vilde mig fortryde, | "den dag den ville mig fortryde, |
| ieg thett icki lennger forholde kannd, | jeg det ikke længer forholde kan, |
| att droningenn aff Franckerigis land | at dronningen af Frankeriges land |
| synn ære haffuer for mig arme mannd. | sin ære haver for mig arme mand. |
26 | |
| Saa mercker rett, ieg liuger ey, | så mærker ret, jeg lyver ej, |
| med sandhed vill ieg sige ney, | med sandhed vil jeg sige nej, |
| ieg er forsannd enn quinde, | jeg er for sand en kvinde, |
| enn quinde er ieg och ingen mand", | en kvinde er jeg og ingen mand", |
| henndis bryst lod hunn besee forsannd, | hendes bryst lod hun bese for sand, |
| "att ieg mitt liff maa vinnde; | "at jeg mit liv må vinde; |
| med riders[-]kleder staar ieg beteckitt, | med riddersklæder står jeg betækket, |
| dett giorde ieg for minn ære, | det gjorde jeg for min ære, |
| att den skulde vere vbekrenkitt, | at den skulle være ubekrænket, |
| huor ieg monne fremmit verre, | hvor jeg monne fremmed være, |
| att [38] Ordet er i Hskr. udtværet, muligvis overstreget. ieg giemmell eders lannd visselig,[39]L. 11-12: knudret Sætningskonstruktion; Meningen er: Skulde jeg have faret som Kvinde gennem eders Land, saa havde mange budt mig Skam og Svig. | at jeg gemmel eders land visselig, |
| thi skulde ieg faritt nogitt quinde lig, | thi skulle jeg faret noget kvinde lig, |
| saa mange haffde buditt mig skam och suig. | så mange havde budet mig skam og svig. |
27 | |
| Hører nu, mig her[-]thill thuinnge maa: | hører nu, mig hertil tvinge må: |
| aff vnngdom hørde ieg siige fraa, | af ungdom hørte jeg sige fra, |
| att dronningenn aff Frannckerige, | at dronningen af Frankerige, |
| att hunn er denn allsomskøniste viff, | at hun er den alsomskønneste viv, |
| som fød er aff nogitt quinnde[-]liff, | som født er af noget kvindeliv, |
| mannd sagde ieg var henndis lige | man sagde jeg var hendes lige |
| baade y vegst och skickelse klar, | både i vækst og skikkelse klar, |
| thi villde iegh hennde besøge; | thi ville jeg hende besøge; |
| henndis ære er beuaritt obenbar | hendes ære er bevaret åbenbar |
| denn ædelige frue med [40]+1: (dvs. møde?) meningsløst, men vel tilføjet for Rimets Skyld. møe, | den ædelige frue med mø, |
| ieg sagde hende grundelig, huo ieg er, | jeg sagde hende grundelig, hvo jeg er, |
| enn droninng aff Danmarck med ære, | en dronning af Danmark med ære, |
| for euennthyr saa kom ieg her. | for eventyr så kom jeg her. |
28 | |
| Der ieg hende althinng fortelle maa, | der jeg hende alting fortælle må, |
| saa snidellig [41] I udg.: "sni[l]dellig". hunn mig førde daa | så snildelig hun mig førte da |
| vdj sytt kammer med ære, | udi sit kammer med ære, |
| obennbare dett skiede, vdenn suig, | åbenbare det skete, uden svig, |
| saa skennckthe mig denn droning riig | så skænkte mig den dronning rig |
| velsker vinn och malmersi, [42] dvs. "Malvasier". | vælsker vin og malvasie, |
| dernest hunn lagde mig paa enn senng, | dernæst hun lagde mig på en seng, |
| skulde mand os derfor straffe? | skulle man os derfor straffe? |
| der wy haffde thallitt samenn lennge, | der vi havde talet sammen længe, |
| saa falde vy ned ad soffue; | så faldte vi ned at sove; |
| i dommer, dømer rettelige, | I dommer, dømmer rettelige, |
| for vnnderlig thinng saa kom ieg hid, | for underlig ting så kom jeg hid, |
| derfor saa ber ieg sørgelige [43]+1: dvs. "Unheil". yd". | derfor så bær jeg sørgelige id". |
29 | |
| De dommere viise sagde rett, | de dommere vise sagde ret, |
| om hun dett kunde beuise slett, | om hun det kunne bevise slet, |
| hunn monne enn droning vere, | hun monne en dronning være, |
| strax var hunn bøden tuct och ære; | straks var hun buden tugt og ære; |
| itt suaritt da den edelige fruct: | et svaret da den ædelige frugt: |
| "Denn vill ieg vell ombære, | "den vil jeg vel ombære, |
| ieg haffuer nu lennge offuer min thid | jeg haver nu længe over min tid |
| i disse lande bleffuitt; | i disse lande blevet; |
| her koningh, lader aff eders had och nid, | her konning, lader af eders had og nid, |
| innthitt onntt haffuer eders dronning bedrøffuitt, [44] dvs. bedrevet. | intet ondt haver eders dronning bedrevet, |
| thi hun er from och dydelig." | thi hun er from og dydelig." |
| Thi glæde denn ædle koninng syg | thi glæde den ædle konning sig |
| och alle hanns riderskab viseliig. | og alle hans ridderskab visselig. |
30 | |
| Denne [45]+1: (jf. 30,4) maaske Fejl for "Den frue", tysk har: "Der Frau". droninng sagde mannd ære och loff, | denne dronning sagde man ære og lov, |
| koninngen hennde foræritt fraa sytt hoff | konningen hende foræret fra sit hof |
| med [46]+2: Fejl for: "aff guld en". guld och riige credendze, | med guld og rige kredense, |
| denne droning hende och skiennckitt paa haannd | denne dronning hende og skænket på hånd |
| dy allerypperste kleder forsannd | de allerypperste klæder for sand |
| med møgen reuerennze; | med megen reverense; |
| hennde ledsagett och den koninng guod | hende ledsaget og den konning god |
| med hunndritt mand thill strande, | med hundred mand til strande, |
| saa lennge thill hunn y skibett stod; | så længe til hun i skibet stod; |
| saa monne dy lege fraa lande, | så monne de lægge fra lande, |
| thill Holsteland [kom] [47] mangler hunn snartt med ære, | til Holsteland [*] hun snart med ære, |
| der hendis kiere faderbroder monne verre, | der hendes kære faderbroder monne være, |
| som var enn manndafftige herre. | som var en mandagtige herre. |
31 | |
| Sinn suennd hunn strax forskicke maa | sin svend hun straks forskikke må |
| thill hendis herre att sige fraa, | til hendes herre at sige fra, |
| hunn monne y Holsten verre, | hun monne i Holsten være, |
| der hannem att byde thill hand kom; | der hannum at bie til han kom; |
| och naar hannd hørde denn thiding from, | og når han hørte den tiding from, |
| da skulde hand yligenn fare. | da skulle han idligen fare. |
| Denn suennd hannd red baade dag och natt, | den svend han red både dag og nat, |
| y Steermarck kom hannd behende | i Steiermark kom han behænde |
| och førde synn herre budskab bratt, | og førte sin herre budskab brat, |
| stuor glæde sig thill hannom vende; | stor glæde sig til hannum vendte; |
| hand sagde: "Eders ædelige droninng guod | han sagde: "eders ædelige dronning god |
| haffuer mig vdsennd med throett [48] dvs. enten n. af "tro" eller af "troen" (= sv. trogen) jf. Kalkars Ordb. IV 448 b 4 f.; der kan ogsaa læses theortt Fejl for "stortt"? mod, | haver mig ud sendt med troet mod, |
| dett syger ieg eder, minn herre guod." | det siger jeg eder, min herre god." |
32 | |
| Denn herre suaritt da forsannd | den herre svaret da for sand |
| och sagde: "Anamme minn thro thill pannd, | og sagde: "annamme min tro til pant, |
| gaatt skallt du dett att [49]+1: svensk: åtnjuta. nyde; | godt skalt du det at nyde; |
| huor er minn hierthenns thid[-]fordriff? | hvor er min hjertens tidfordriv? |
| paa iordenn er inngen thror viiff." | på jorden er ingen tror viv." |
| Hanns øyenn stod alle y thare | hans øjen stod alle i tåre |
| for den stuore glæde hannd da fick; | for den store glæde han da fik; |
| hanns thiennere monne snarlige suare: | hans tjenere monne snarlige svare: |
| "Der hunn sidste ganng med migh thalle maa, | "der hun sidste gang med mig tale må, |
| Gud thenn høybaarne blod beuar, | Gud den højbårne blod bevar, |
| i Holstenn paa thett slott saa guod | i Holsten på det slot så god |
| der vilde eder byde dett hierthe guod." | der ville eder bie det hjerte god." |
| Thenn herre snarligenn thill hesten stod. | den herre snarligen til hesten stod. |
33 | |
| Hannd red der[-]henn y snaren stunndt, | han red derhen i snaren stund, |
| dog veyenn var lang saa mangelunnde, | dog vejen var lang så mangelunde, |
| thill hannd y Holstenn monne komme; | til han i Holsten monne komme; |
| mannd glæde sig da saa manngefoldt, | man glædte sig da så mangefold, |
| der var och inngenn saa arm eller bold | der var og ingen så arm eller bold |
| ther monne io glede thillkomme; | der monne jo glæde tilkomme; |
| siiden seglede dy y Danmarck innd, | siden sejlede de i Danmark ind, |
| denn gamle koninng maa sig klage: | den gamle konning må sig klage: |
| "Ieg meenthe y haffde y Steermarck verrid." | "jeg mente I havde i Steiermark været." |
| Den vnnge herre monne thy krone, | den unge herre monne de krone, |
| den gamle herre monne dødenn gieste, | den gamle herre monne døden gæste, |
| den vnnge annamitt borrig och feste, [50] anderledes i tysk: "das Reich nahm er ein mit Gewalt". | den unge annammet borrig og fæste, |
| pris och ære haffde hannd aff dy beste. | pris og ære havde han af de bedste. |
34 | |
| Nu mercker vell, baade quinnde och mand, | nu mærker vel, både kvinde og mand, |
| denn vise er eder skienncktt forsand, | den vise er eder skænkt for sand, |
| her[-]med vill ieg eder lære: | hermed vil jeg eder lære: |
| att naar enn sag monne for sig gaa, | at når en sag monne for sig gå, |
| saa ved ieg inngenn bædre raad, | så ved jeg ingen bedre råd, |
| ennd thill beste vennde med ære; | end til bedste vende med ære; |
| exempell thag aff denne frue guod, | eksempel tag af denne frue god, |
| som haffuer dieris ære beuaritt, [51] tysk har: "sie (Dronningen) hat ihr Treu bewähret". | som haver deres ære bevaret, |
| Gud euige beuar hinndis siell och liff, | Gud evige bevar hendes sjæl og liv, |
| thill dett guode hunn althinng vende | til det gode hun alting vendte |
| enn sag som ganntske vnnderlig var, | en sag som ganske underlig var, |
| och huilckenn saadenn enn beskieritt er, | og hvilken sådan en beskæret er, |
| hannd maa Gud prise och ære. | han må Gud prise og ære. |
35 | |
| Her[-]med ieg allethinng besluthe vill, | hermed jeg alleting beslutte vil, |
| enn motthe vell spørge, huor thett gick thill, | en måtte vel spørge, hvor det gik til, |
| huor dett den suennd monne gannge: | hvor det den svend monne gange: |
| denn koninng slog hannom thill rider finn | den konning slog hannum til ridder fin |
| och sydenn gaff hanom Steermarck innd. | og siden gav hannum Steiermark end. |
| Gud vennde althinng till enn guod ennde | Gud vende alting til en god ende |
| och oss y sytt riige annamme med ære, | og os i sit rige annamme med ære, |
| hunn [52] I udg.: "hum". [53] Fejl for "huem". dett begier syger: Amen, | **** det begær siger: amen, |
| thi [54] Fejl for "dett"; tysk har: "das wünscht". ønnsker ieg eder euinndelig; | det ønsker jeg eder evindelig; |
| enn christenn haffuer dett siunngenn, | en kristen haver det sungen, |
| denne vise dictett thill loff och ære, | denne vise digtet til lov og ære, |
| Gud alle troactiige hierther regierer. | Gud alle troagtige hjerter regerer. |