Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 4
Side: 13 v
Titel: Valravnen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 60 E II 185-186
Kommentar: II 188b
1 | |
| Raffuenenn hanndt flynffuer [1] I udg.: "flyuffuer". om affthenen, | ravenen han flyver om aftenen, |
| hanndt icke om dagen maae: | han ikke om dagen må: |
| och denne skall haffue thi kranncke lych, | og denne skal have de kranke lyk, |
| thie guode icke kanndt fonnge. [2] I udg.: "faae". | de gode ikke kant fange. |
| :: Men raffnenn handt flyffuer om affthenn. :: | :: men ravnen han flyver om aften. :: |
2 | |
| Och dett war iomffrue Hermellinn, | og det var jomfrue Hermelin, |
| hunn gick adt bienn udt: | hun gik ad byen ud: |
| ther saa hunn Sallmanndt wilde raffuenn, | der så hun Salmand vilde raven, |
| hannd flyff saa høgt wedt skye. | han fløj så højt ved sky. |
3 | |
| "Och hør thu, Salmanndt willde raffuen, | "og hør du, Salmand vilde raven, |
| och flyff thu hiidt thill mig: | og flyv du hid til mig: |
| all thie lønlige sorige, ieg haffuer, | al de lønlige sorrige, jeg haver, |
| thennom well ieg sige for dig. | dennum vil jeg sige for dig. |
4 | |
| Minn fader gaff mig en fester-mandt, | min fader gav mig en fæstermand, |
| enn ridder [alt] saa wen: | en ridder [*] så væn: |
| minn stiffmoder hanom forssenndt[e] | min stedmoder hannum forsendt |
| saa langt udi fremedt lanndt." | så langt udi fremmed land." |
5 | |
| "Och hør thu, iomffrue Hermelin, | "og hør du, jomfrue Hermelin, |
| alt huad ieg siger nu dig: | alt hvad jeg siger nu dig: |
| huad guode gaffuer wiltu giffue thenndt, | hvad gode gaver vilt du give den, |
| der kanndt flye dig till din fester-manndt?" | der kant fly dig til din fæstermand?" |
6 | |
| "Thett huide sølff och det røde guldt | "det hvide sølv og det røde guld |
| och thet well ieg hannom giffue: | og det vil jeg hannum give: |
| ieg beder ether, Salmanndt wilden raffuenn, | jeg beder eder, Salmand vilden raven, |
| y skiele mig wed then quide." | I skille mig ved den kvide." |
7 | |
| "Thett huid sølff och det røde guldt | "det hvid sølv og det røde guld |
| dett well ieg slett innthet: | det vil jeg slet intet: |
| ieg well haffue thenndt første sønn, | jeg vil have den første søn, |
| ther i thill-samenn monne fonnge." | der I tilsammen monne fange." |
8 | |
| Och saa thog hun den raffue-fuodt [3] I udg.: "raffne-fuodt". | og så tog hun den ravnefod |
| och lagde thenndt paa hennders huide hanndt: | og lagde den på henders hvide hånd: |
| hun iett hannom paa sinn chrestelige troff, | hun jæt hannum på sin kristelige tro, |
| hanndt skulle fonge hennders første sønn. | han skulle fange henders første søn. |
9 | |
| Saa thog hanndt iomffrue Hermellinn, | så tog han jomfrue Hermelin, |
| saatte hennder paa sinn bag: | satte hender på sin bag: |
| saa førde hanndt hennder offuer thett willde haff, | så førte han hender over det vilde hav, |
| sig sielff thill møggin umag. | sig selv til megen umag. |
10 | |
| Thett war Salmanndt wildenn raffuen, | det var Salmand vilden raven, |
| hannd sathis paa thi thiindt: | han sattes på de tind: |
| "Y gleder ether, iomffrue Hermelinn, | "I glæder eder, jomfrue Hermelin, |
| ethers [4]+1: I udg.: "ethers". [5]+1: Skrivfejl. her fester-manndt er her[-]inndt." | eders her fæstermand er herind." |
11 | |
| Och udt komm bolde her Nielus | og ud kom bolde her Nielaus |
| medt sølkar paa huidenn hanndt: | med sølvkar på hviden hånd: |
| "Y wer wellkommenn, iomffrue Hermellin, | "I vær velkommen, jomfrue Hermelin, |
| till thisse her fremed lanndt!" | til disse her fremmed land!" |
12 | |
| Och tack haffue bolde her Niellus, | og tak have bolde her Nielaus, |
| handt holdete saa well sin trouff: | han holdete så vel sin tro: |
| monnitz-dag, ther[-]epther komm, | månedsdag, derefter kom, |
| tha lodt hanndt t[h]ieris bløllup [6] I udg.: "brøllup". boo. | da lod han deres bryllup bo. |
13 | |
| Thett war icke ar, ther[-]epther komm, | det var ikke år, derefter kom, |
| och aar forudenn ien: | og år foruden en: |
| frue Hermelin ganngger i buret, | frue Hermelin ganger i buret, |
| hunn føder saa foffuer enn sønn. | hun føder så fager en søn. |
14 | |
| Och dett war Salmanndt willde raffuenn, | og det var Salmand vilde raven, |
| hand sathes paa thi thinnd: | han sattes på de tind: |
| "Y menndis well, skiønne frue Hermelin, | "I mindes vel, skønne frue Hermelin, |
| huad i mig tilfornn giffuenn haffuer." | hvad I mig tilforn given haver." |
15 | |
| "Thagge y nu minn lille sønn, | "tage I nu min lille søn, |
| och suøbtte i hannom i liin: | og svøbte I hannum i lin: |
| y fonnger hannom Salmandt wille raffuenn, | I fanger hannum Salmand vilde raven, |
| hannd sier aldrig moder sin." | han ser aldrig moder sin." |
16 | |
| Saa hugge hanndt udt hanns høgger øge, | så hugge han ud hans højre øje, |
| drack aff hanns hiertte-blod: | drak af hans hjerteblod: |
| saa bliff hannd till thennd herlligst riider, | så blev han til den herligst ridder, |
| ther kunde paa iorden staa. | der kunne på jorden stå. |
17 | |
| Och alle di folck, ther saa opaa, | og alle de folk, der så oppå, |
| thi falt paa thieris bare kne: | de faldt på deres bare knæ: |
| thi bad saa lenngi till thenn øffuerste Gud i Hemerige, | de bad så længe til den øverste Gud i himmerige, |
| at thet barn bliff leffuendis igien. | at det barn blev levendes igen. |
18 | |
| Nu haffuer skiønne frue Hermellinn | nu haver skønne frue Hermelin |
| foruonndin bode angist och quide: | forvunden både angest og kvide: |
| nu haffuer hunn bode broder och søn | nu haver hun både broder og søn |
| och soffuer wid bolde her Niellus hans side. | og sover ved bolde her Nielaus hans side. |
19 | |
| Nu haffuer skiønne frue Hermelinn | nu haver skønne frue Hermelin |
| forvonnden bode anngiste och quide: [7] I udg.: "harum". | forvunden både angeste og kvide: |
| nu haffuer hun bode broder och søn | nu haver hun både broder og søn |
| och søffuer [8]+1: I udg.: "soffuer udi". vedj her Niellus hanns arum. | og sover udi her Nielaus hans arum. |
| :: M[enn] r[affnenn] handt fløffuer om affthenn. :: | :: * * han flyver om aften. :: |