Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 37
Side: 106 v
Titel: Marsk Stig
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 145 Ab (Aa: III 349-355)
Kommentar: III 374-378a, 384-385 + X 324-331
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.
Efter strofe [49.] mangler et blad i håndskriftet med antageligt tolv strofer.
| En Andenn Wiise | | ** ****** ***** |
[1] | |
| Marsthy hand vogner om midinat, | | Marsti han vågner om midjenat, |
| Och thaller hanndt thill sÿn kiere, | | og taler han til sin kære, |
| Och Ieg haffuer drømnitt saa | vnnderlig, | og jeg haver drømmet så underlig, |
| Christ raade huadt | drømmenn skall Sæde, | Krist råde hvad drømmen skal sæde, |
| :: Minn Edelige herre | denn vnnge her Marsthÿ. | :: | :: min ædelige herre den unge her Marsti. :: |
[2] | |
| Mig drømmitt att mitt stuore skib, | mig drømmet at mit store skib, |
| vor | vordenn Enn lidenn smaa baadt, | var vorden en liden små båd, |
| och alle | the aarer for bordenn laa, | og alle de årer for borden lå, |
| der var icki | stÿre opaa. | | der var ikke styre oppå. |
[3] | |
| Mig drømitt att ieg och mine mendt, | mig drømmet at jeg og mine mænd, |
| vor redenn [1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "re-denn". offuer denn bro, | var reden over den bro, |
| Minn gannger hand | kaste mig vnnder sig, | min ganger han kaste mig under sig, |
| hanndt løb thill vilden | stodt | han løb til vilden stod |
| :: m: E: h: d: v: h: m: | [sideskift] :: | :: *: *: *: *: *: *: *: :: |
[4] | |
| I thier nu quer minn Edelige herre, | I tier nu kvær min ædelige herre, |
| ÿ giffuer | dett icki ÿ giemme, | I giver det ikke i gemme, |
| dett bliffuer bønnder och | boomenndt, | det bliver bønder og bomænd, |
| skall føre oss skattenn hiem. | | skal føre os skatten hjem. |
[5] | |
| Inndt da kom denn lidenn smaadreng, | ind da kom den liden smådreng, |
| var kled | ÿ Sabell och mordt, | var klædt i zobel og mår, |
| her holder hinn vnnge | koninngh brÿcks [2] Fejl for "Erÿcks". Budt, | her holder hin unge konning ****** bud, |
| for[-]offuenn vedt vor | gaardt. | foroven ved vor gård. |
| :: m: E: h: d: v: h: m: | :: | :: *: *: *: *: *: *: *: :: |
[6] | |
| Opstodt vnnge her Marsthÿ, | op stod unge her Marsti, |
| hanndt klede sigh | for sÿnn Senngh, | han klædte sig for sin seng, |
| Saa gick hanndt ÿ gaarden | vdt, | så gik han i gården ud, |
| att thalle mett konngens drenngh | | at tale med kongens dreng |
[7] | |
| Hør du vnnge her Marsthÿ, | hør du unge her Marsti, |
| altt huadt ieg | siger dig, | alt hvad jeg siger dig, |
| du skaltt drage thill konngenns | gaardt, | du skalt drage til kongens gård, |
| nu skaltt du følge mig. | | nu skalt du følge mig. |
[8] | |
| Hør du dett du lidenn smaadrenng, | hør du det du liden smådreng, |
| altt huad | ieg sÿger dig, | alt hvad jeg siger dig, |
| Och vedstu nogenn aff konngens | raadt, | og vedst du nogen af kongens råd, |
| du dølle dett icki for migh. | | du dølge det ikke for mig. |
[9] | |
| Iegh vedt innthett aff konngens raadt, | jeg ved intet af kongens råd, |
| før ÿ fanger [3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fan-ger". dett att høre, | før I fanger det at høre, |
| vdenn ÿ skall ÿ leding | fare, | uden I skal i leding fare, |
| och konngenns Banner føre. | [sideskift] | og kongens banner føre. |
[10] | |
| Thett var vnnge her Marstÿ, | det var unge her Marsti, |
| hanndt suøber | sÿtt hoffuitt ÿ skinndt, | han svøber sit hoved i skind, |
| Och saa gannger | hanndt ÿ høffue[-]lofftt, | og så ganger han i højeloft, |
| for skiønne fru | Inngeborrigh Inndt. | | for skønne fru Ingeborrig ind. |
[11] | |
| Her Marstj hanndt Inndt adt dørren thren, | | her Marsti han ind ad døren tren, |
| hanndt var vdj hoffuenn saa gram, | | han var udi huen så gram, |
| Saa mendt vidt skiønne fru Inngeborrigh, | | så mænd ved skønne fru Ingeborrig, |
| Nu vill minn drøm gaa fram. | | nu vil min drøm gå frem. |
[12] | |
| Och dett ieg drømde minn guode hest, | og det jeg drømte min gode hest, |
| hand | løb thill wildenn stoodt, | han løb til vilden stod, |
| thett volder | jeg bliffuer Slagenn ÿ ledingh ÿ aar, | | det volder jeg bliver slagen i leding i år, |
| Minn ganger bliffuer tagett mig fraa. | | min ganger bliver taget mig fra. |
[13] | |
| Thier ÿ quer minn Edelige herre, | tier I kvær min ædelige herre, |
| Och | sÿger ÿ icki saa, | og siger I ikke så, |
| denn Rige Christ aff | himmerig, | den rige Krist af himmerig, |
| handt eder vell vocte maa. | | han eder vel vogte må. |
[14] | |
| Thett var vnnge her Marsti, | det var unge her Marsti, |
| hanndt | rider ÿ kongens gaardt, | han rider i kongens gård, |
| vdestannder danner[-]kongen | , | ude stander dannerkongen, |
| handt var vell suøbtt ÿ mordt. | | han var vel svøbt i mår. |
[15] | |
| Hør thu vnnge her Marstj, | hør du unge her Marsti, |
| thet siger ieg dig | met Ere, | det siger jeg dig med ære, |
| du skaltt fare ÿ leding ÿ aar, | | du skalt fare i leding i år, |
| minn banner skalthu føre, | [sideskift] | min banner skalt du føre, |
[16] | |
| Skall Ieg fare ÿ ledinng ÿ aar, | skal jeg fare i leding i år, |
| Och voffue | for Rigit [4] Der er rettet i ordet. mitt liff, | og vove for riget mit liv, |
| I vocter mig skiønne f[rue] | [5] Efter "f" er en blækklat. Inngeborrig, | I vogter mig skønne * Ingeborrig, |
| hunn er saa venn Enn viff | | hun er så væn en viv |
[17] | |
| Thett Suaritt vnnge konng Erick, | det svaret unge kong Erik, |
| hanndt | Smiler vnnder skinndt, | han smiler under skind, |
| saa vell skall Iegh | hennde vockthe, | så vel skal jeg hende vogte, |
| som hunn var søster minn. | | som hun var søster min. |
[18] | |
| Saa well skall Ieg hinnde vockthe | så vel skal jeg hende vogte |
| saa vell skal | Ieg hinnde giemme, | så vel skal jeg hende gemme, |
| Saa hinnde skall icki bliue [6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "bli-ue". mere att skade, | så hende skal ikke blive mere ad skade, |
| End du var selffuer hiem[e]. | | end du var selver hjem. |
[19] | |
| Thett var vnnge [7] Først er skrevet "skiø", som derpå er overstreget. her Marsti, | det var unge her Marsti, |
| handt drog | aff lanndett henn, | han drog af landet hen, |
| Igienn Sadt skiønne | fru Inngeborrigh, | igen sad skønne fru Ingeborrig, |
| hunn bar baade angist | och meenn | | hun bar både angest og men |
[20] | |
| Thett var vnnge koning Erick, | det var unge konning Erik, |
| hanndt | beder Sadell Sinn hest, | han beder sadle sin hest, |
| Och vÿ ville ride [8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ri-de". oss op att Lanndt, | og vi ville ride os op ad land, |
| frue Inngeborrigh vill | vi geste. | | frue Ingeborrig vil vi gæste. |
[21] | |
| Thett var vnnge konng Erick, | det var unge kong Erik, |
| hanndt | suøber sig hoffuitt ÿ skinndt, | han svøber sig hoved i skind, |
| Saa gaar | hanndt ÿ høffuelofftt, | så går han i højeloft, |
| for Skiønne fru | Inngeborrigh Inndt. | [sideskift] | for skønne fru Ingeborrig ind. |
[22] | |
| Her Sidder ÿ skiønne fru Inngeborrigh, | | her sidder I skønne fru Ingeborrig, |
| Och ville ÿ nu verre mig huldt, | og ville I nu være mig huld, |
| Tha | giiffuer mig skiorthenn aff Silcke, | da giver mig skjorten af silke, |
| Och | Sømmer denn vell medt guldt. | | og sømmer den vel med guld. |
[23] | |
| Giffuer Ieg eder skiorthenn aff Silcke, | | giver jeg eder skjorten af silke, |
| Och Sømmer Ieg denn mett guldt, | og sømmer jeg den med guld, |
| Spør | thett hinn vnnge her Marstj, | spørg det hin unge her Marsti, |
| hanndt | bliffuer mig aldrigh huldt. | | han bliver mig aldrig huld. |
[24] | |
| Hør ÿ nu skiønne fru Inngeborrig, | hør I nu skønne fru Ingeborrig, |
| Och | vill ÿ nu verre minn kiere, | og vil I nu være min kære, |
| alle dÿ dage [9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "da-ge". ieg leffue maa, | alle de dage jeg leve må, |
| Ieg will eder elske [10] Orddeling ved linjeskift i hs.: "el-ske". och Ere. | | jeg vil eder elske og ære. |
[25] | |
| Marsti hanndt giffuer mig gulderinnge, | | Marsti han giver mig gulderinge, |
| Och kieddere Om mÿnn hals, | og kædere om min hals, |
| Saamend | vnnge koning Erick, | såmænd unge konning Erik, |
| Ieg bliffuer | hannom falsk. | | jeg bliver hannum falsk. |
[26] | |
| Thett loffuitt ÿ vnnge her Marsti, | det lovet I unge her Marsti, |
| der | hanndt aff lannditt foer, | der han af landet for, |
| ÿ skulle mig | vocte och giemme, | I skulle mig vogte og gemme, |
| som Ieg eders søster | vor. | [sideskift] | som jeg eders søster var. |
[27] | |
| Saa Thennde dÿ Op dÿ voxe[-]liuss, | så tændte de op de vokselys, |
| Setthe | dennom paa bordenn att brende, | sætte dennum på borden at brænde, |
| Saa fulde dÿ | skiønne frue Inngeborg, | så fulgte de skønne frue Ingeborg, |
| mett vnnge konninng | Erick thill Sennge. | | med unge konning Erik til senge. |
[28] | |
| Thett var skiønne fru Inngeborrig, | det var skønne fru Ingeborrig, |
| Thett | var hinndis største harum, | det var hendes største harum, |
| hanndt redt thill | hennde baade Orlig och Sildig, | han red til hende både årlig og sildig, |
| hanndt lagde | hennde ÿ sÿnn Arum. | | han lagde hende i sin arum. |
[29] | |
| Thett var vnnge her Marsti, | det var unge her Marsti, |
| hanndt kom | aff ledinngh hiem, | han kom af leding hjem, |
| Saa Stercke var dÿ | Thiidinng, | så stærke var de tiding, |
| der hannom gick vdt[-]Igienn. | | der hannum gik udigen. |
[30] | |
| Thett var vnnge her Marstj, | det var unge her Marsti, |
| Redt ÿ | sÿnn Egenn gaardt, | red i sin egen gård, |
| ÿcke vilde skønne fru | Inngeborrig, | ikke ville skønne fru Ingeborrig, |
| gange hannom vdt Emodt. | | gange hannum ud imod. |
[31] | |
| Thett var wnnge her Marstj, | det var unge her Marsti, |
| hanndt | ÿnndt adt dørrenn treenn, | han ind ad døren tren, |
| ÿcke vilde skøne [11] Orddeling ved linjeskift i hs.: "skø-ne". fru Inngeborrigh, | ikke ville skønne fru Ingeborrig, |
| Stande hannom Op | ÿgienn. | | stande hannum op igen. |
[32] | |
| Lennge stodt herre Marstj, | længe stod herre Marsti, |
| Och tennckthe | hanndt ved sÿg, | og tænkte han ved sig, |
| huÿ monne skiønne frue | Inngeborrigh, | hvi monne skønne frue Ingeborrig, |
| icke vill staa op Emodt migh. | [sideskift] | ikke vil stå op imod mig. |
[33] | |
| Thenn Thidt ÿ vdaff lanndenn drog, | | den tid I udaf landen drog, |
| var Ieg Enn Ridersfrue, | var jeg en ridders frue, |
| Nu Er | Ieg droninng ÿ dannemarck, | nu er jeg dronning i Dannemark, |
| Saa liditt [12] Orddeling ved linjeskift i hs.: "li-ditt". maa Ieg dett loffue: | | så lidet må jeg det love: |
[34] | |
| Thenn thidt ÿ vdaff lanndenn drog, | den tid I udaf landen drog, |
| haffde [13] Orddeling ved linjeskift i hs.: "haff-de". Ieg Enn Rider thill manndt, | havde jeg en ridder til mand, |
| Nu er | ieg droninng ÿ danemarck, | nu er jeg dronning i Dannemark, |
| Och Saa | gaar lÿckenn fram. | | og så går lykken frem. |
[35] | |
| Ieg Skall aldrig Søffnenn soffue, | jeg skal aldrig søvnen sove, |
| vdj | eders huide Arm, | udi eders hvide arm, |
| førendt ÿ faar veÿett [14] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ve-ÿett". koninng Erick, | førend I får vejet konning Erik, |
| och skiltt migh | vedt denn <ha>rm. [15] Ordet er utydeligt pga. en blækklat. | | og skilt mig ved den harm. |
[36] | |
| Ieg skall aldrig Søffnenn soffue, | jeg skal aldrig søvnen sove, |
| vedt | eders huide Siide, | ved eders hvide side, |
| førendt ÿ faar | veÿett koninng Erick, | førend I får vejet konning Erik, |
| Och Skiltt | mig thenn quiide. | | og skilt mig den kvide. |
[37] | |
| Her Marstj kleder Siig och alle sÿnne | Menndt, | her Marsti klæder sig og alle sine mænd, |
| ÿ brÿnne och haarde ÿernn, | i brynje og hårde jern, |
| saa | Riider hanndt thill Lanndzthinng, | så rider han til landsting, |
| Och | vnndsiiger konngenn der. | [sideskift] | og undsiger kongen der. |
[38] | |
| Thett war wnnge her Marstj, | det var unge her Marsti, |
| hanndt | gannger for konngenn frem, | han ganger for kongen frem, |
| hilsett hanndt | alle konngens Mendt, | hilset han alle kongens mænd, |
| saa mange Erlige menndt. | | så mange ærlige mænd. |
[39] | |
| Thett var vnngenn Marstj, | det var ungen Marsti, |
| hanndt ganger | paa Thingh att kiere, | han ganger på ting at kære, |
| Minn hustru | hunn er medt volde Thagenn, | min hustru hun er med volde tagen, |
| Och derfor [16] Orddeling ved linjeskift i hs.: "der-for". kom ieg here. | | og derfor kom jeg here. |
[40] | |
| Ieg var migh aff lannditt vde, | jeg var mig af landet ude, |
| att voffue | for Rigitt mitt liff, | at vove for riget mit liv, |
| hiemme Sadt ÿ koninng [17] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ko-ninng". Erick, | hjemme sad I konning Erik, |
| voldthogh minn vænne viff. | | voldtog min væne viv. |
[41] | |
| Thett Suaritt vnnge konnge Erick, | det svaret unge konge Erik, |
| hand[t] | smiler vnnder skinndt. | han smiler under skind. |
| henndis Ia: och | hinndis villie | hendes ja: og hendes vilje |
| denn var saa guodt som min. | | den var så god som min. |
[42] | |
| Suaritt thett vnge her Marsti, | svaret det unge her Marsti, |
| hanndt var | icki møgitt gladt, | han var ikke meget glad, |
| dett pleÿer att verre | itt gammelltt Ordt[-]sprock, | det plejer at være et gammelt ordsprog, |
| Att spotthenn och | skadenn vill følges att. | | at spotten og skaden vil følges ad. |
[43] | |
| I haffue voldthagitt minn hustru | I have voldtaget min hustru |
| och gior[dt] | mig dett thill møde, | og gjort mig det til møde, |
| Minndis nu vnnge | konngh Erick, | mindes nu unge kong Erik, |
| for hinndis skÿldt skall ÿ | døø. | [sideskift] | for hendes skyld skal I dø. |
[44] | |
| Her Marsti hanndt gick aff Thinnge, | her Marsti han gik af tinge, |
| Och | løffthe hanndt vedt sÿnn hatt, | og løfte han ved sin hat, |
| ÿ dragis | thill minnde all Rigenns Raadt, | I drages til minde al rigens råd, |
| att iegh | haffuer konngenn vnndSagtt. | | at jeg haver kongen undsagt. |
[45] | |
| Hør du vnnge her Marstj, | hør du unge her Marsti, |
| du ladt buort[-]fare | dÿ Ordt, | du lad bortfare de ord, |
| Ieg giffuer dig buode borrigh [18] Orddeling ved linjeskift i hs.: "bor-righ". och feste, | jeg giver dig både borrig og fæste, |
| Och guldt och grøne Iordt | | og guld og grønne jord |
[46] | |
| Ieg skiøtter icki paa eders borrigh, | jeg skøtter ikke på eders borrig, |
| dÿ | kommer ÿcke ÿ minn hu, | de kommer ikke i min hu, |
| Ieg vilde den | gierninngh skulde verett vgiortt, | jeg ville den gerning skulle været ugjort, |
| altt met | minn skiønne frue. | | alt med min skønne frue. |
[47] | |
| Marsti du riider nu aldrig saa sterck, | Marsti du rider nu aldrig så stærk, |
| Ieg | kanndt mig Io for dig vare, | jeg kant mig jo for dig vare, |
| viltu icki | vere minn ven, | vilt du ikke være min ven, |
| da mottu fuldt[-]vel lad vere, | | da måt du fuldvel lad være, |
[48] | |
| Icke rider ieg saare [19] "re" tilføjet med samme hånd over linjen. sterck, | ikke rider jeg såre stærk, |
| I kandt vell vere | minn lige, | I kant vel være min lige, |
| haffuer ÿ thet icki føre hørtt, | | haver I det ikke førre hørt, |
| att tredskhet kandt mactenn suige. | | at træskhed kant magten svige. |
[49] [20] Mellem denne og den næste strofe mangler et blad med antageligt tolv strofer. | |
| Icke rider ieg Saa Sterck, | ikke rider jeg så stærk, |
| ÿcke er ieg heller [21] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hel-ler". Saa streng, | ikke er jeg heller så streng, |
| Mandt finder vell stønndum [22] Orddeling ved linjeskift i hs.: "stønn-dum". Enn Mønde, | man finder vel stundom en mynde, |
| der løber effter hiort | och hinndt. | [sideskift] | der løber efter hjort og hind. |
[50] | |
| Hanndt gick sÿg ÿ husitt inndt | han gik sig i huset ind |
| hanndt var ÿ | hoffuenn saa vredt, | han var i huen så vred, |
| Saa hanndt der saa | skiønenn Iomffru, | så han der så skønnen jomfru, |
| Som hand haffde mett | øÿenn seett. | | som han havde med øjen set. |
[51] | |
| Hanndt thog hinde listelig ÿ sÿnn Arm, | han tog hende listelig i sin arm, |
| hand | thallitt thill hinnde saa bratt, | han talet til hende så brat, |
| hør ÿ minn | skiønne Iomffru, | hør I min skønne jomfru, |
| ÿ soffuer huos mig ÿ nat | | I sover hos mig i nat |
[52] | |
| Dett tha Suaritt thenn skiønne Iomffru, | det da svaret den skønne jomfru, |
| saa | hierteligt hunn loo, | så hjerteligt hun lo, |
| Suar dett først | koninng Erick, | svar det først konning Erik, |
| thenn gierning som du haffuer [23] Orddeling ved linjeskift i hs.: "haff-uer". giordt. | | den gerning som du haver gjort. |
[53] | |
| MInn skønne Iomffru vide ÿ dett | min skønne jomfru vide I det |
| saa vedt ÿ | och[-]saa mere, | så ved I også mere, |
| Siiger mig dett minn skønne | Iomffru, | siger mig det min skønne jomfru, |
| huor lennge mitt liff skall vere. | | hvor længe mit liv skal være. |
[54] | |
| Dett tha Suaritt denn skiønne Iomffru, | det da svaret den skønne jomfru, |
| saa | hiertheligt hunn loo, | så hjerteligt hun lo, |
| Spør du att denn | liidenn krogh, | spørg du ad den liden krog, |
| der ditt Suerdt henger paa. | | der dit sværd hænger på. |
[55] | |
| Dett var [24] Først er skrevet "da", men ændret in scribendo. vnnge koningh Erick, | det var unge konning Erik, |
| hanndt effther [25] Orddeling ved linjeskift i hs.: "eff-ther". thenn Iomffru thogh, | han efter den jomfru tog, |
| hunn bleff borthe [26] Orddeling ved linjeskift i hs.: "bor-the". Emellom hanns hennder, | hun blev borte imellem hans hænder, |
| hanndt hender | aldrig mere saa. | [sideskift] | han hender aldrig mere så. |
[56] | |
| Denn Stundt denn Iomffru huos hanom var, | | den stund den jomfru hos hannum var, |
| da haffde hanndt Ild och liuss, | da havde han ild og lys, |
| Saa | snartt hunn hannom fra haande gick, | så snart hun hannum fra hånde gik, |
| stodt | hanndt ÿ Tÿckenn Rÿs. | | stod han i tykken ris. |
[57] | |
| Dett var vnnge Rannie, | det var unge Rane, |
| och saa thog hannd | opaa, | og så tog han oppå, |
| I rider nu aff denn skouff, | I rider nu af den skov, |
| men | maanenn skinner saa klar. | | men månen skinner så klar. |
[58] | |
| Her liger Enn bÿe lidit herfraa, | her ligger en by lidet herfra, |
| førindenn [27] Orddeling ved linjeskift i hs.: "førin-denn". thenn grønne lundt, | forinden den grønne lund, |
| Tøckis eder saa | minn Edelige herre, | tykkes eder så min ædelige herre, |
| didt ville vÿ Ride [28] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Ri-de". Enn stunndt. | | did ville vi ride en stund. |
[59] | |
| Did ville vÿ Riide, saa lenge, | did ville vi ride, så længe, |
| menn maanenn [29] Orddeling ved linjeskift i hs.: "maa-nenn". hun nu skinn, | men månen hun nu skin, |
| Saa[-]menndt ÿ vnnge | koninng Erick, | såmænd I unge konning Erik, |
| Oss skeer slett ingen meen. | | os sker slet ingen men. |
[60] | |
| Saa Redt dÿ thill finnderup, | så red de til Finderup, |
| Och ther bad | dÿ dem hus, | og der bad de dem hus, |
| der kom dÿ saa sildig, | der kom de så sildig, |
| Sluct | var buode Ildt och liuss. | | slukt var både ild og lys. |
[61] | |
| Saa stallitt dÿ inndt ÿ finnderup lade, | så staldet de ind i Finderup lade, |
| och | inngen Mannd thennom kiende, | og ingen mand dennum kendte, |
| dett var | eÿ vdi hanns Act, | det var ej udi hans agt, |
| hannom skulde saa | gaa ÿ hennde. | [sideskift] | hannum skulle så gå i hænde. |
[62] | |
| Dett melthe vnngenn koninng Erick, | det mælte ungen konning Erik, |
| Och saa | thog hanndt oppaa, | og så tog han oppå, |
| Ranni du luck denn | lade[-]dør, | Rane du luk den ladedør, |
| som ieg dig nu thill[-]throer. | | som jeg dig nu tiltror. |
[63] | |
| Lucke thu vell denn ladedøer, | lukke du vel den ladedør, |
| som ieg dig | monne bethro, | som jeg dig monne betro, |
| Tennck paa herre Marsti | | tænk på herre Marsti |
| du thennck oppaa hanns Ordt. | | du tænk oppå hans ord. |
[64] | |
| Marsti minn frennde, Er snar thill Sinnde, | | Marsti min frænde, er snar til sinde, |
| och vnnderlige ÿ sinne ordt, | og underlige i sine ord, |
| Saa[-]mennd | minn Edelige herre, | såmænd min ædelige herre, |
| ÿ kanndt thet icki tro, | | I kant det ikke tro, |
[65] | |
| Wÿbenn vill verie thenn største stedt, | viben vil værge den største sted, |
| som | vdj marckenn monne staa, | som udi marken monne stå, |
| hunn kandt icki | fri denn liidenn Thve, | hun kant ikke fri den liden tved, |
| som hun skall | bÿge paa. | | som hun skal bygge på. |
[66] | |
| Dett var icki anndett spÿudt eller suerdt, | | det var ikke andet spyd eller sværd, |
| hannd monne for dørren slaa, | han monne for døren slå, |
| dett vill | ieg forsandingenn sige, | det vil jeg for sandingen sige, |
| dett var tho halme[-]straae | . | | det var to halmestrå. |
[67] | |
| Dÿ var icki brader ÿ ladenn kommenn, | | de var ikke bratter i laden kommen, |
| Eÿ brader ÿ ladenn lagtt, | ej bratter i laden lagt, |
| Saa kom hinn | skiønne fru Inngeborrigs Budt, | så kom hin skønne fru Ingeborrigs bud, |
| vdj then | bonndegaardt | [sideskift] | udi den bondegård |
[68] | |
| Saa støtte dÿ paa dørrenn, | så stødte de på døren, |
| mett glaffuenn | och mett spiudt, | med glavind og med spyd, |
| du statt Op vnnge kong | Erick, | du stat op unge kong Erik, |
| du gack hidt thill oss vdt. | | du gak hid til os ud. |
[69] | |
| Thett tha suaritt Ranni, | det da svaret Rane, |
| och saa thog hand | oppaa, | og så tog han oppå, |
| Icke Er vnnge koninngh Erick | , her, | ikke er unge konning Erik, her, |
| ÿ skall thett icki thro, | | I skal det ikke tro, |
[70] | |
| Hanndt kaste offuer hannom høø | han kaste over hannum hø |
| och hand | kaste offuer hannom straa, | og han kaste over hannum strå, |
| dett vill ieg | forsanndingen sige, | det vil jeg for sandingen sige, |
| hanndt viste dennom huor | hanndt laa. | | han viste dennum hvor han lå. |
[71] | |
| Hanndt hugh ÿ dÿ bielcke | han hug i de bjælke |
| och hanndt | hug offuer Balck, | og han hug over balk, |
| saa fast hug hannd | konng Erick, | så fast hug han kong Erik, |
| handt verritt hannom som | Enn skalck. | | han værget hannum som en skalk. |
[72] | |
| Somme redt thill viborrigh | somme red til Viborrig |
| och følge konngenns [30] Orddeling ved linjeskift i hs.: "konn-genns". liigh, | og følge kongens lig, |
| Och somme redt thill Skannderborrig, [31] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Skann-derborrig". | og somme red til Skanderborrig, |
| att sige droningenn sligt mienn. | | at sige dronningen sligt men. |
[73] | |
| Alle ville thill viborrigh | alle ville til Viborrig |
| och følge | konngenns liig, | og følge kongens lig, |
| Enn drenng sennde dÿ | thill Skannderborrigh, | en dreng sendte de til Skanderborrig, |
| sige droningen | Thidinngenn sligh. | [sideskift] | sige dronningen tidingen slig. |
[74] | |
| Innd tha kom denn liidenn smaadrenng, | ind da kom den liden smådreng, |
| var | kledt ÿ skarlagenn Rødt, | var klædt i skarlagen rød, |
| Marsti haffuer | veÿett koninngh Erick, | Marsti haver vejet konning Erik, |
| ÿ finnderup | liger hanndt dødt. | | i Finderup ligger han død. |
[75] | |
| Dett skalthu haffue for Thidinng, | det skalt du have for tiding, |
| Endog | dÿ er icki guode, | enddog de er ikke gode, |
| Øll och madt vdj minn | gaardt, | øl og mad udi min gård, |
| thett stundt vÿ leffue baade. | | det stund vi leve både. |
[76] | |
| Dÿ stack hannom inndt vidt høÿre Arm, | | de stak hannum ind ved højre arm, |
| Och vdt vedt vennstre siide, | og ud ved venstre side, |
| I vocter | saa vell dett lille barnn, | I vogter så vel det lille barn, |
| all danmarck | ber for stuor quide. | | al Danmark bær for stor kvide. |
[77] | |
| Marsti voff konngenn ÿ finderup | Marsti vog kongen i Finderup |
| hannd | actitt ÿ[-]saa rinnge, | han agtet iså ringe, |
| Saa Rider handt thill | Skannderborrigh, | så rider han til Skanderborrig, |
| hanndt lader sÿn gannger | sprinnge. | | han lader sin ganger springe. |
[78] | |
| Dett var dannsker droninng, | det var dansker dronning, |
| hunn vdt adt | vinnduett saa, | hun ud ad vinduet så, |
| hisitt sier ieg denn selffgiordt [32] Orddeling ved linjeskift i hs.: "selff-giordt". koninngh, | hisset ser jeg den selvgjort konning, |
| kommer Ridindis ÿ vor | gaardt. | | kommer ridendes i vor gård. |
[79] | |
| Icke Er Ieg nogenn selffgiordt koninnge, | | ikke er jeg nogen selvgjort konninge, |
| thett du sigersaa, | det du siger så, |
| altt var dett drost her | loffmanndt, | alt var det drost her Lovmand, |
| Sidst ÿ dinn Arme laa. | [sideskift] | sidst i din arme lå. |
[80] | |
| Saa liditt acter du konng Ericks dødt, | så lidet agter du kong Eriks død, |
| Saa | liditt acter du denn quide, | så lidet agter du den kvide, |
| Menn du | haffuer drost her Loffmandt, | men du haver drost her Lovmand, |
| Och du | seer hannom ÿ liffue. | | og du ser hannum i live. |
[81] | |
| Dett melthe Hertug Christopher, | det mælte hertug Christoffer, |
| hand | stodt ÿ skarlagenn Rødt, | han stod i skarlagen rød, |
| altt er dett | fuldt[-]lidenn Boedt, | alt er det fuldliden bod, |
| for minn kiere | faders dødt. | | for min kære faders død. |
[82] | |
| Thett melthe herthug Christopher, | det mælte hertug Christoffer, |
| hand | thallitt Ett Ordt medt Ere, | han talet et ord med ære, |
| altt | skalthu vdaff lanndenn Rømme, | alt skalt du udaf landen rømme, |
| Om | Ieg skall kronnenn bere. | | om jeg skal kronen bære. |
[83] | |
| Skall Ieg vdaff danmarck Rømme, | skal jeg udaf Danmark rømme, |
| Och | lige paa vanndett dett kolde, | og ligge på vandet det kolde, |
| Saa mange [33] Orddeling ved linjeskift i hs.: man-ge [34] Herefter mangler ordene "enke" og "da", jf. DgF. skall Ieg giøre, | så mange skal jeg gøre, |
| Och miest aff fruer [35] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fru-er". dÿ bolde. | | og mest af fruer de bolde. |
[84] | |
| Skall Ieg vdaff danemarck Rømme, | skal jeg udaf Dannemark rømme, |
| fra | hustru och børn saa smaa, | fra hustru og børn så små, |
| altt skall ieg | minn føde ÿ danmarck hennth, | alt skal jeg min føde i Danmark hent, |
| baade | vinnther och Sommer och vaaer. | både vinter og sommer og vår. |
| :: min | Edelige herre denn vnnge her Marstj. | [sideskift] :: | :: min ædelige herre den unge her Marsti. :: |
[85] | |
| Saa redt hanndt fra Skannderborrigh, | så red han fra Skanderborrig, |
| hand | lodt sinn gannger sprinnge, | han lod sin ganger springe, |
| Saa redt handt | thill mølderup, | så red han til Møllerup, |
| hinn skønne fru Inngeborrig [36] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Innge-borrig". att finnde. | | hin skønne fru Ingeborrig at finde. |
[86] | |
| Dett var vnnge her Marstj, | det var unge her Marsti, |
| Redt ÿ sinn | Egenn gaardt, | red i sin egen gård, |
| vde stannder skiønne frue | Innge[-]Borrigh, | ude stander skønne frue Ingeborrig, |
| hun var vell suøbt ÿ mord | | hun var vel svøbt i mår |
[87] | |
| Dett var vnngenn her Marstj, | det var ungen her Marsti, |
| Thog hinder | ÿ sÿnn arm, | tog hender i sin arm, |
| dødt saa er konngh Erick, | | død så er kong Erik, |
| som digh haffuer giortt denn harm. | | som dig haver gjort den harm. |
[88] | |
| Huadt heller viltthu vere Enn fattige quinde, [37] Orddeling ved linjeskift i hs.: quin-de | hvad heller vilt du være en fattige kvinde, |
| Och følge Enn fredløss manndt, | og følge en fredløs mand, |
| Eller | thu viltt verre Enn slæfræ, | eller du vilt være en slegfred, |
| Och berre | thett hodninngs[-]naffnn. | | og bære det hådningsnavn. |
[89] | |
| Heller vill Iegh vere Enn dannequinnde, | | heller vil jeg være en dannekvinde, |
| Och følge Enn fredløss manndt, | og følge en fredløs mand, |
| Ennd Ieg | vill verre Enn Slæfræ, | end jeg vil være en slegfred, |
| Och berre dett | hodninngs[-]naffnn. | og bære det hådningsnavn. |
| :: Minn Edelige herre [38] Orddeling ved linjeskift i hs.: "her-re". och denn vnnge her Marstj. | [sideskift] :: | :: min ædelige herre og den unge her Marsti. :: |
[90] | |
| Saa drog hanndt sig thill hielm, | så drog han sig til Hjelm, |
| och saa | [39]Efter dette ord mangler vb 'tog'. hanndt dett inndt, | og så han det ind, |
| Thett vill Iegh | forsanndingen sige, | det vil jeg for sandingen sige, |
| ther[-]vedt blegnitt mange [40] Orddeling ved linjeskift i hs.: man-ge kinndt. | | derved blegnet mange kind. |
[91] | |
| Saa snartt da bleff dett huss opsatt, | | så snart da blev det hus op sat, |
| Och thett skeede ÿ[-]saa bratt, | og det skete iså brat, |
| dett vill | ieg forsandingen siige, | det vil jeg for sandingen sige, |
| ÿ tho dage och | Enn Natt. | | i to dage og en nat. |
[92] | |
| Marsti lader bÿge Ett hus paa hielm, | | Marsti lader bygge et hus på Hjelm, |
| hanndt bÿgde dett ÿ[-]saa fast, | han bygte det iså fast, |
| handt | passer icki paa Lodt eller krudt, | han passer ikke på lod eller krudt, |
| och | eÿ Om blÿde[-]kast. | | og ej om blidekast. |
[93] | |
| Bonndenn gaar ÿ marckenn | bonden går i marken |
| paa marcken | och saaer kornn, | på marken og sår korn, |
| hielp nu gudt[-]fader [41] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fa-der". ÿ himmerigh, | hjælp nu Gudfader i himmerig, |
| haffuer hielm | nu faaitt hornn. | | haver Hjelm nu fået horn. |
[94] | |
| Marsti lader bÿge itth hus paa hielm, | | Marsti lader bygge et hus på Hjelm, |
| Saa høÿtt aff Mur och Thidind, | | så højt af mur og tinde, |
| Ther drager for Tÿdske och danske, [42] Orddeling ved linjeskift i hs.: "dan-ske". | der drager for tyske og danske, |
| de kunnde dett icki vinnde. | | de kunne det ikke vinde. |
| :: Minn Edelig herre denn vnnge | her Marstj. | :: | :: min ædelig herre den unge her Marsti. :: |
| Finis | | ***** |