Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 36
Side: 102 v
Titel: Ungen Svendal
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 70 Ba II 242-244
Kommentar: II 250-251, 682b
1 | |
| Thet var ungen Sueydall, | det var ungen Svendal, |
| hanndt skulde boldenn lege: | han skulle bolden lege: |
| boldenn dreff y yomffruens skiødt, | bolden drev i jomfruens skød, |
| och giorde hunn kinnderenn blege. | og gjorde hun kinderne blege. |
| :: Thu lade thine ordt well! :: | :: du lade dine ord vel! :: |
2 | |
| Boldenn dreff y iomffruenns bure, | bolden drev i jomfruens bure, |
| och suennden effther ginnge: | og svenden efter ginge: |
| før hanndt udt aff burritt kom, | før han ud af buret kom, |
| stuor sorrigh y hiertett hanndt finnge. | stor sorrig i hjertet han finge. |
3 | |
| "Thu thør icki kaste | "du tør ikke kaste |
| boldenn effther mig: | bolden efter mig: |
| der sider enn iomffru y fremede lanndt, | der sidder en jomfru i fremmede land, |
| hun lider fast effther dig. | hun lider fast efter dig. |
4 | |
| Thu skaltt aldrig søffuenn soffue | du skalt aldrig søven sove |
| och alldrig rouenn fannge: | og aldrig roen fange: |
| før thu faar løst den skiønne iomffru, | før du får løst den skønne jomfru, |
| som liger for dig y tuannge." | som ligger for dig i tvange." |
5 | |
| Thett var unngenn Sueydall, | det var ungen Svendal, |
| hanndt suøber sig hoffuitt y skinndt: | han svøber sig hoved i skind: |
| saa gaar hand y høffue-lofftt, | så går han i højeloft, |
| for syne kiere hoffmend innd. | for sine kære hovmænd ind. |
6 | |
| "Her sider y, alle mine guode mennd, | "her sidder I, alle mine gode mænd, |
| y dricker mødt aff skole: | I drikker mjød af skåle: |
| menns ieg gaar y bierigitt inndt, | mens jeg går i bjerriget ind, |
| altt medt dy døde att thalle. | alt med de døde at tale. |
7 | |
| Her sider y, alle mine guode hoffmenndt, | her sidder I, alle mine gode hovmænd, |
| y dricker miødt och vinn: | I drikker mjød og vin: |
| menns ieg gannger y bierigitt inndt | mens jeg ganger i bjerriget ind |
| och thaller medt moder minn." | og taler med moder min." |
8 | |
| Thett var unngenn Sueydall, | det var ungen Svendal, |
| handt tager thill att kalde: | han tager til at kalde: |
| der reffner mur och malmerstienn, | der revner mur og malmersten, |
| och biergitt tager thill att falde. | og bjerget tager til at falde. |
9 | |
| "Huem er dett, mig vecker | "hvem er det, mig vækker |
| eller aff mig kalde maa: | eller af mig kalde må: |
| menn ieg maa icki mett freden lege | men jeg må ikke med freden ligge |
| op[-]unnder denn sorthe iordt?" | opunder den sorte jord?" |
10 | |
| "Thett er unngenn Sueydall, | "det er ungen Svendal, |
| och kiere sønne dynn: | og kære sønne din: |
| hanndt villde saa gierne haffue guodt raadt | han ville så gerne have godt råd |
| aff kiere moder synn. | af kære moder sin. |
11 | |
| Ieg haffuer fanngett mig stedmoder, | jeg haver fanget mig stedmoder, |
| hunn er mig saa hordt: | hun er mig så hård: |
| hunn haffuer kast mig ronerenn paa | hun haver kast mig runerne på |
| for den, ieg aldrig saa." | for den, jeg aldrig så." |
12 | |
| "Maa ieg icki mett fredenn lige | "må jeg ikke med freden ligge |
| unnder denn sorthe qualle: | under den sorte kvale: |
| udi dy samme veye | udi de samme veje |
| fuldt[-]vell da skalthu fare. | fuldvel da skalt du fare. |
13 | |
| Ieg skall giiffue dig fuolenn, | jeg skal give dig folen, |
| fuld[-]well skall hanndt berre dig fram: | fuldvel skal han bære dig frem: |
| saa vell kanndt hannd løbe paa vilden haff, | så vel kant han løbe på vilden hav, |
| som paa grønnenn enng. | som på grønnen eng. |
14 | |
| Ieg skall giffue dig dugenn, | jeg skal give dig dugen, |
| hunn er aff ageruldt: | hun er af ageruld: |
| all thenn madt, thu ynnsker, | al den mad, du ønsker, |
| thenn skall deg staa strax paa burdt. | den skal dig stå straks på bord. |
15 | |
| Ieg skall giiffue dig dørins-huorne, | jeg skal give dig dyreshorne, |
| dy er belagd medt guldt: | de er belagt med guld: |
| all denn drøck, du ønnsker dig, | al den drik, du ønsker dig, |
| daa skall hanndt staa all fuldt. | da skal han stå al fuld. |
16 | |
| Ieg skall giiffue digh suerdett, | jeg skal give dig sværdet, |
| er herdt y drage-blodt: | er hærdt i drageblod: |
| y-huor du drager igiennom skouffuenn, | ihvor du drager igennem skoven, |
| daa liuser hunn som enn boell. | da lyser hun som en bål. |
17 | |
| Ieg skall giiffue dig snekenn, | jeg skal give dig snekken, |
| hunn skall verre dig guode: | hun skal være dig gode: |
| hunn løber saa vell paa thenn grønne iordt, | hun løber så vel på den grønne jord, |
| som paa vildenn floede. | som på vilden flode. |
17b [1] mangler [2] Bb's V. 18 er det i Texten indsatte V. 17b. | |
| [Ieg] [skal] [giffue] [dig] [saa] [goed] [en] [pung], | [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [den] [skal] [vere] [dig] [huld]: | [*] [*] [*] [*] [*]: |
| [du] [skal] [aldrig] [saa] [thage] [aff] [denn], | [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [hand] [skall] [iou] [altid] [verre] [fuld]." | [*] [*] [*] [*] [*] [*]." |
18 | |
| Thy vonnde op dieris silcke-segell | de vunde op deres silkesejel |
| høyt y forgyldene raa: | højt i forgyldene rå: |
| saa seglett dy thill denn samme lanndt, | så sejlet de til den samme land, |
| som then iomffru er paa. | som den jomfru er på. |
19 | |
| Saa kaste dy dieris anncker | så kaste de deres anker |
| paa denn huide sandt: | på den hvide sand: |
| thett var ungen Sueydall, | det var ungen Svendal, |
| hanndt thrinn der først paa lanndt. | han tren der først på land. |
20 | |
| Thett var unngenn Sueydall, | det var ungen Svendal, |
| hanndt styritt synn snecke for lanndt: | han styret sin snekke for land: |
| dett første, dett dennom møtthe, | det første, det dennum mødte, |
| dett var enn gammel manndt. | det var en gammel mand. |
21 | |
| Thett da var denn gamle manndt, | det da var den gamle mand, |
| hanndt lodt spørge først: | han lod spørge først: |
| "Huadt da heder denn unnger-suenndt? | "hvad da hedder den ungersvend? |
| hanndt er y hierthett trøst." | han er i hjertet trøst." |
22 | |
| "Suenndenn heder unngen Sueydall, | "svenden hedder ungen Svendal, |
| saa viide gangis sadenn deraff: | så vide ganges sagen deraf: |
| hanndt er lagdt y lanngen athraa | han er lagt i langen attrå |
| for denn, hand aldrigh saa." | for den, han aldrig så." |
23 | |
| "Her er enn iomffru paa dett lanndt: | "her er en jomfru på det land: |
| hunn leger y lanngenn atthraa: | hun ligger i langen attrå: |
| for enn suenndt, heder Sueydall, | for en svend, hedder Svendal, |
| hunn hannom aldrig mett øyenn saa." | hun hannum aldrig med øjen så." |
24 | |
| "Lengis hender epther enn unger-suendt, | "længes hender efter en ungersvend, |
| hun haffuer hannom aldrig seett: | hun haver hannum aldrig set: |
| heder hanndt unngenn Sueydall, | hedder han ungen Svendal, |
| da er hanndt nu kommenn hidt. | da er han nu kommen hid. |
25 | |
| Hørre du dett, du gammelle manndt, | høre du det, du gamele mand, |
| er dett sanndenn, du syger mig: | er det sanden, du siger mig: |
| bliffuer ieg konge paa dette lanndt, | bliver jeg konge på dette land, |
| thill greffue saa giør ieg dig." | til greve så gør jeg dig." |
26 | |
| "Møtte udi denn grønne lundt | "midte udi den grønne lund |
| ther stannder minn iomffrues gaardt: | der stander min jomfrues gård: |
| hussitt er aff graa malmerstienn, | huset er af grå malmersten, |
| och gaardenn er lagd medt staaell. | og gården er lagt med stål. |
27 | |
| Husenn er aff graa malmerstienn, | husen er af grå malmersten, |
| och gordenn er lagdt medt stoell: | og gården er lagt med stål: |
| porthenn er aff dett røde guldt, | porten er af det røde guld, |
| tolff huide biørne stannder derfor. | tolv hvide bjørne stander derfor. |
28 | |
| Møtthe udi minn iomffrues gaardt, | midte udi min jomfrues gård, |
| der stannder enn linndt saa grønn: | der stander en lind så grøn: |
| er thu den rette Sueydall, | er du den rette Svendal, |
| du gack saa dristelig fram!" | du gak så dristelig frem!" |
29 | |
| Buortt red ungen Sueydall, | bort red ungen Svendal, |
| och inndt adt porthen hand saa: | og ind ad porten han så: |
| alle dy lose, der henngde, | alle de låse, der hængte, |
| dy gick ther lediige fraa. | de gik der ledige fra. |
30 | |
| Ther falmer løff, ther falmer linndt | der falmer løv, der falmer lind |
| och gressitt vedt linde-roedt: | og græsset ved linderod: |
| dy løffuer och dy biørne | de løver og de bjørne |
| dy fieldt thenn herre thill foedt. | de fældt den herre til fod. |
31 | |
| Ther hanndt kom y denn borge-gaard, | der han kom i den borgegård, |
| ther axler hanndt synn skinndt: | der aksler han sin skind: |
| saa gannger hanndt y høffue-lofftt, | så ganger han i højeloft, |
| for hedennske konngenn inndt. | for hedenske kongen ind. |
32 | |
| "Her sider y, hedennske konngenn, | "her sidder I, hedenske kongen, |
| altt offuer eders brede bordt: | alt over eders brede bord: |
| vill y mig eders dather giffue? | vil I mig eders datter give? |
| y vider mig anntsuar-ord!" | I vider mig ansvarord!" |
33 | |
| "Ieg haffuer icki datter, | "jeg haver ikke datter, |
| och datter forudenn ienn: | og datter foruden en: |
| hun liger lagdt y langenn atthraa | hun ligger lagt i langen attrå |
| altt for enn unger-sue[n]dt. | alt for en ungersvend. |
34 | |
| Hunn liger lagt y lanngen atthraa | hun ligger lagt i langen attrå |
| for thenn, hunn aldrig saa: | for den, hun aldrig så: |
| suenndenn heder unngen Sueydall, | svenden hedder ungen Svendal, |
| saa viide gangis saden aff." | så vide ganges sagen af." |
35 | |
| Innd da kom denn lidenn smaa-dreng, | ind da kom den liden smådreng, |
| var kledt y kiorthellenn huidt: | var klædt i kjortelen hvid: |
| "Lenngis eder nu, iomffru, epther Sueydall, | "længes eder nu, jomfru, efter Svendal, |
| da er hand komen hidt." | da er han kommen hid." |
36 | |
| "Berrer y nu udt dy lige-borre | "bærer I nu ud de ligebåre |
| och saa dy giøle raa: | og så de gyldne rå: |
| och følger y mig y høffuenn[-]lofftt, | og følger I mig i højenloft, |
| denn unnger-suenndt att skue." | den ungersvend at skue." |
37 | |
| Innd da kom thenn skiønne iomffru, | ind da kom den skønne jomfru, |
| var kledt y silcke huidt: | var klædt i silke hvid: |
| "Ver vell-kommenn, unngenn Sueydall, | "vær velkommen, ungen Svendal, |
| hierthe-allerkieriste minn! | hjerteallerkæreste min! |
37b [3] mangler [4] Bb's V. 39 er det i Texten indsatte V. 37b. | |
| [Wer] [vell-kommen], [ungen] [Sueidall], | [*] [*], [*] [*], |
| [edelig] [herre] [min]: | [*] [*] [*]: |
| [thack] [haffue] [Gud-fader] [i] [Hemmerig], | [*] [*] [*] [*] [*], |
| [oss] [begge] [haffuer] [løst] [aff] [kuidde]!" | [*] [*] [*] [*] [*] [*]!" |
38 | |
| "Ville y lade eder døbe | "ville I lade eder døbe |
| och tage vedt denn christelige thro | og tage ved den kristelige tro |
| och følge mig thill Dannemarck, | og følge mig til Dannemark, |
| huos unngenn Sueydall att boo?" | hos ungen Svendal at bo?" |
39 | |
| "Gierne vill ieg lade mig døbe, | "gerne vil jeg lade mig døbe, |
| thage vedt den christelige tro | tage ved den kristelige tro |
| och følge eder saa thill Dannemarck, | og følge eder så til Dannemark, |
| huos eder, unngenn Sueydall, at bo." | hos eder, ungen Svendal, at bo." |
40 | |
| Om loffuerdagenn lodt hun sig døbe, | om løverdagen lod hun sig døbe, |
| thog vedt denn christelig thro: | tog ved den kristelig tro: |
| om sønndagenn lodt dy dirris brøllup bo, | om søndagen lod de deres bryllup bo, |
| thy leffuer thillsammel mett ro. | de lever tilsammel med ro. |
41 | |
| Thy druck brøllup y dage, | de druk bryllup i dage, |
| och vell y dage nye: | og vel i dage ni: |
| altt thaa sadt denn gammele manndt | alt da sad den gamele mand |
| och sørgitt y alle dy. | og sørget i alle de. |
42 | |
| Tack haffue ungenn Sueydall, | tak have ungen Svendal, |
| saa vell holtte hanndt synn ordt: | så vel holdte han sin ord: |
| hanndt giorde hannom thill rider | han gjorde hannum til ridder |
| och saatthe hannom øffuerste thill bordt. | og satte hannum øverste til bord. |
43 | |
| Nu haffuer unngenn Sueydall | nu haver ungen Svendal |
| forvon- [5] I udg.: "for-vondenn". all synn harum: | forvund al sin harum: |
| saa haffuer och den skiønne iomffrue, | så haver og den skønne jomfrue, |
| hunn soffuer paa hanns arum. | hun sover på hans arum. |
| :: Thu ladt dine ord vell! :: | :: du lad dine ord vel! :: |