Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 35
Side: 100 r
Titel: Hr. Jon og Fru Bodil
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 144 Aa III 327-328
Kommentar: III 337a
Generelle oplysninger: Omkvæd kun ved 1ste og sidste Vers; hennder, bedre end ham, som a har ved V. 30.
1 | |
| Det var ungen herre Ioenn, | det var ungen herre Jon, |
| hannd vogner om midinatt: | han vågner om midjenat: |
| thaa talde hanndt sinn stercke drøm | da talte han sin stærke drøm |
| buode skiøtt och offuer-bratt. | både skødt og overbrat. |
| :: All Danmarck raader hennder ey buodt. :: | :: al Danmark råder hender ej bod. :: |
2 | |
| "Mig haffuer drømtt saa unnderlig | "mig haver drømt så underlig |
| om suerd och dragene kniiffue: | om sværd og dragene knive: |
| herre Gudt-fader y Himmerig | Herre Gudfader i himmerig |
| hannd raade vell for mitt liff!" | han råde vel for mit liv!" |
3 | |
| "Haffuer y drømptt saa unnderlig | "haver I drømt så underlig |
| om suerdt och dragene kniffue: | om sværd og dragene knive: |
| hielp eder Gudt-fader y Himmerig | hjælp eder Gudfader i himmerig |
| y aar udi denn kriie! | i år udi den krig! |
4 | |
| I lader eder skriffthe och banner slaa, | I lader eder skrifte og banner slå, |
| som y skulde gannge thill døde! | som I skulle gange til døde! |
| och lader y Marsti, kiere broder minn, | og lader I Marsti, kære broder min, |
| altt føre denn banner saa rode!" [1] I udg.: "røde". | alt føre den banner så røde!" |
5 | |
| "Ieg lader mig skryffthe och banner slaa, | "jeg lader mig skrifte og banner slå, |
| som ieg skulde gannge thill døde: | som jeg skulle gange til døde: |
| och selff da skall ieg fremmerst verre | og selv da skal jeg fremmerst være |
| och føre denn banner saa røde." | og føre den banner så røde." |
6 | |
| Thett var unngenn herre Ioenn, | det var ungen herre Jon, |
| och hand beder sadell synn hest: | og han beder sadle sin hest: |
| dett var skiøne fru Buodelille, | det var skønne fru Bodillille, |
| och hunn beder sadell dy beste. | og hun beder sadle de bedste. |
7 | |
| Alle da riider dy konngens menndt | alle da rider de kongens mænd |
| igienom dy grøne skouffue: | igennem de grønne skove: |
| aldrig kom skiønne fru Buodellilis haanndt | aldrig kom skønne fru Bodillilles hånd |
| aff herre Ioenns sadell-bouffue. | af herre Jons saddelbue. |
8 | |
| Thett var skiønne fru Buodelille, | det var skønne fru Bodillille, |
| hun tog her Ioenn y arm: | hun tog her Jon i arm: |
| "Y lader eder mindis, minn edelig herre, | "I lader eder mindes, min ædelig herre, |
| ieg haffuer eders barnn y barm!" | jeg haver eders barn i barm!" |
9 | |
| Thett var och unnge herre Ioenn, | det var og unge herre Jon, |
| hand tog fru Buodelille y arum: [2] I udg.: "faffnn". | han tog fru Bodillille i arum: |
| "Giffue Gudt-fader y Himmerig, | "give Gudfader i himmerig, |
| thett bliffuer oss buode thill gaffnn!" | det bliver os både til gavn!" |
10 | |
| Thi drog thennom y ledinng udt, | de drog dennum i leding ud, |
| dy var buode gladt [3] I udg.: "glade". och fro: | de var både glad og fro: |
| der bleff saa manngenn broder slagenn, | der blev så mangen broder slagen, |
| och skott da bleff her Ioenn. | og skudt da blev her Jon. |
11 | |
| Och dy drog dennom y ledinng ud, | og de drog dennum i leding ud, |
| der bleff dieris banner rødt: | der blev deres banner rødt: |
| och der bleff mangenn brøder slagenn, | og der blev mangen brødre slagen, |
| och her Ioenn bleff dødt. | og her Jon blev dødt. |
12 | |
| Thett var skiønne fru Buodelille, | det var skønne fru Bodillille, |
| hun vogner om midinatt: | hun vågner om midjenat: |
| da thalde hunn synn stercke drøm | da talte hun sin stærke drøm |
| buode skiøtt och offuer-bratt. | både skødt og overbrat. |
13 | |
| "Ieg drømpthe, dett unge her Ioenn | "jeg drømte, det unge her Jon |
| att hanndt var nu all dødt: | at han var nu al død: |
| och bloditt ranndt offuer hanns faure hor | og blodet randt over hans fagre hår |
| apaa min bolster rødt. | oppå min bolster rød. |
14 | |
| Ieg drømpthe, unngenn herre Ioenn | jeg drømte, ungen herre Jon |
| hanndt y minn arme laa: | han i min arme lå: |
| och bloditt ranndt offuer hanns fouerre hor | og blodet randt over hans fagre hår |
| och paa minn bloster [4] I udg.: "bolster". blaa." | og på min bolster blå." |
15 | |
| Thett var skiønne fru Buodelille, | det var skønne fru Bodillille, |
| badt sadell synn gannger graa: | bad sadle sin ganger grå: |
| "Och ieg vill riide mig opaa lanndt | "og jeg vil ride mig oppå land |
| och see, hure herre Ioen maa." | og se, hure herre Jon må." |
16 | |
| Thett var skiønne fru Buodelille, | det var skønne fru Bodillille, |
| hunn kom thill borge-ledt: | hun kom til borgeled: |
| ther møtthe hun enn hennge[-]ka<r>um, | der mødte hun en hængekarum, |
| och lige-kiste stodt der[-]udi. | og ligekiste stod derudi. |
17 | |
| Thett war skiønne fru Buodelille, | det var skønne fru Bodillille, |
| och hun redt ligett imodt: | og hun red liget imod: |
| silcke och thett røde guldt | silke og det røde guld |
| sloff neder offuer heste-foedt. | slog neder over hestefod. |
18 | |
| Thett war skiønne fru Buodelille, | det var skønne fru Bodillille, |
| och hun redt ligitt igienn: | og hun red liget igen: |
| silcke och thett røde guldt | silke og det røde guld |
| sloff offuer heste-bienn. | slog over hesteben. |
19 | |
| Thett melthe unngenn herre Marstii | det mælte ungen herre Marsti |
| hanndt redt for dy lige-baare: | han red for de ligebåre: |
| "Och hisitt kommer mynn kiere søster, | "og hisset kommer min kære søster, |
| och huadt skall ieg hennde suare!" | og hvad skal jeg hende svare!" |
20 | |
| "Well mott [5]+1: I udg.: "møtt". he,[6] he Begyndelse til det følgende: herre. unngenn herre Marstii, | "vel mødt **, ungen herre Marsti, |
| allerkieriste broder mynn! | allerkæreste broder min! |
| och huor er unnge herre Ioenn, | og hvor er unge herre Jon, |
| och kiere herre mynn?" | og kære herre min?" |
21 | |
| "Och ride hiem, minn kierre søster! | "og ride hjem, min kære søster! |
| thu ride icki ligenn igienn! | du ride ikke ligen igen! |
| herre Ioen er y konngens gaardt | herre Jon er i kongens gård |
| fuld aff leding hiem." | fulgt af leding hjem." |
22 | |
| "Setter y neder denn lige-kiste! | "sætter I neder den ligekiste! |
| y lader mig ligitt see! | I lader mig liget se! |
| bedr<e> troer ieg min øgen to, | bedre tror jeg min øjen to, |
| ennd alle eders stuorre ede." | end alle eders store ede." |
23 | |
| Hannd var unnd att kiennde | han var ond at kende |
| och halle verre att see: | og halve værre at se: |
| hanns hoffuitt var hugitt y støcker siu | hans hoved var hugget i stykker syv |
| och sammelett y enn blee. | og sammelet i en ble. |
24 | |
| O [7] I udg.: "Och". løffthe dy ligenn aff karmenn ned, | og løfte de ligen af karmen ned, |
| satte denn paa suorthenn iordt: | satte den på sorten jord: |
| och thøsser danidt fru Buodelille, | og tøsser dånet fru Bodillille, |
| før hun ligitt saa. | før hun liget så. |
25 | |
| Hunn løffthe op hanns huide haanndt, | hun løfte op hans hvide hånd, |
| den var saa gull som vox: | den var så gul som voks: |
| "Ieg kiennder hannom paa denn lidenn aar, | "jeg kender hannum på den liden ar, |
| hanndt skar seg [paa] [8] mangler min sax. | han skar sig [*] min saks. |
26 | |
| Thette er unngenn herre Ioenn, | dette er ungen herre Jon, |
| ieg kiender hannom paa hanns haanndt: | jeg kender hannum på hans hånd: |
| hanndt skar sig paa minn sølffbunndenn sax, | han skar sig på min sølvbunden saks, |
| der vy y festennsøll saadt." | der vi i fæstensøl sad." |
27 | |
| Løffthe dy ligenn y karmenn igien, | løfte de ligen i karmen igen, |
| allt som dy kunde allbest: | alt som de kunne albedst: |
| och løffthe dy skiønne fru Buodelille | og løfte de skønne fru Bodillille |
| thill henndis høgenn hest. | til hendes højen hest. |
28 | |
| Thett var skiønne fru Buodelille, | det var skønne fru Bodillille, |
| och hun rider, som hunn kunnde best: | og hun rider, som hun kunne bedst: |
| och førre hun kom thill rosenns-lundt, | og førre hun kom til rosenslund, |
| hunn feldt vell siu ganng thill [9] I udg.: "fra". hest. | hun fæld vel syv gang til hest. |
29 | |
| "Linndenn hunn stannder paa Linndens-bierg, | "linden hun stander på Lindensbjerg, |
| hunn breder udt medt sinn blad: | hun breder ud med sin blad: |
| och ieg haffuer farett [10] I udg.: "faaett". saa stuor enn sorrig, | og jeg haver faret så stor en sorrig, |
| ieg bliuer aldrig gladt. | jeg bliver aldrig glad. |
30 | |
| Linndenn hunn stannder paa Lindenns-bierg, | linden hun stander på Lindensbjerg, |
| hunn breder udt medt sin roedt: | hun breder ud med sin rod: |
| ieg haffuer fanngitt saa stuor enn sorrig, | jeg haver fanget så stor en sorrig, |
| ieg fannger rett aldrig buodt." | jeg fanger ret aldrig bod." |
| :: All Danmarck raader ham [11] bedre med hennder. ey buodt. :: | :: al Danmark råder ham ej bod. :: |