Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 34
Side: 96 r
Titel: Orm Ungersvends Fadermord
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 472 Ab (Aa: VIII 49-50)
Kommentar: VIII 53-54a
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i håndskriftet.
| En Anden Vise | | ** ***** **** |
[1] [1] Denne strofe har, i modsætning til version Aa's, kun tre linjer. | |
| Det tha var then gamle | Greffue, | det da var den gamle greve, |
| hanndt vogner Om midinatt, [2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "midi-natt". | han vågner om midjenat, |
| da tholde hanndt Sÿnn Stercke | drøm, | da talte han sin stærke drøm, |
| :: Aff Iudlanndt. | [sideskift] :: | :: af Jylland. :: |
[2] | |
| Mig Tøckthe som ieg paa vanndett var, | | mig tykte som jeg på vandet var, |
| huos dig allerkieriste minn, | hos dig allerkæreste min, |
| der kom | Enn Orm skridenndis | der kom en orm skridendes |
| hannd vilde mig | fredenn formenne. | | han ville mig freden formene. |
[3] | |
| Mig haffuer drømpt Saa wnnderlig, [3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "wnnder-lig". | mig haver drømt så underlig, |
| buode Skiøtt och obene[-]bratt, | både skødt og ovenebrat, |
| der | kom enn Orm aff dinn barm, | der kom en orm af din barm, |
| Saa | ÿlde hanndt mig Stack. | | så ilde han mig stak. |
[4] | |
| I leger eder neder minn Edelig herre, | | I lægger eder neder min ædelig herre, |
| ÿ giffuer dett icke ÿgienn, [4] Fejl for "igiem". | I giver det ikke i gem, |
| ÿ femthenn [5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fem-thenn". Och[6] Først er med samme hånd skrevet "A", formentlig begyndelsen til "Aar". Tiuffue vinnther | i femten og tyve vintre |
| da | stannder Enn Sønndags drøm, | | da stander en søndags drøm, |
[5] | |
| Somme dÿ stannder ÿ Trødue vennther [7] Orddeling ved linjeskift i hs.: venn-ther | somme de stander i tredve vintre |
| och Somme icki vdenn itt Aar, | | og somme ikke uden et år, |
| Som menndt vedt Stalthe fru metthelille [8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "mett-helille". | som mænd ved stolte fru Mettelille |
| fordj Sørger ieg Saare. | | fordi sørger jeg såre. |
[6] | |
| Thett vor icki lanngtt ther[-]effther, | | det var ikke langt derefter, |
| hun fick saa stuor enn harm, | hun fik så stor en harm, |
| hun | fandt da wormen hinn wnger[-]Suend | | hun fandt da Vormen hin Ungersvend |
| war queg ÿ hinndis barm | [sideskift] | var kvæg i hendes barm |
[7] | |
| Hunn thett hulde och hunn thett dulde, | hun det hylte og hun det dulgte, |
| saa | vell monne hunn dett giemme, | så vel monne hun det gemme, |
| hunn vilde | icke lade dett greffuenn viide, | hun ville ikke lade det greven vide, |
| for sÿnn stercke [9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sterc-ke". drøme, | | for sin stærke drømme, |
[8] | |
| Fru Metthelille gannger ÿ hÿffuennlofftt, | fru Mettelille ganger i højenloft, |
| altt | mett saa mannge liste, | alt med så mange liste, |
| der føde hunn enn | Sønn saa guodt, | der fødte hun en søn så god, |
| Saa græffuenn dett icki | viste. | | så greven det ikke vidste. |
[9] | |
| Fosteritt hunn hannem ÿ vinter | fosteret hun hannum i vinter |
| och vell | ÿ vinnther nÿe, | og vel i vintre ni, |
| denn gamle greffue hanns | fader | den gamle greve hans fader |
| fick hannom icki att See. | | fik hannum ikke at se. |
[10] | |
| Thett var stalthe fru metthelille, | det var stolte fru Mettelille, |
| hunn liger | dett guldt ÿ skrinn, | hun ligger det guld i skrin, |
| Sennder hunn ha[-]nom [10] Det er kun den ene af de to streger, der udgør bindestregen, og den kan forveksles med et komma. [11] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ha[-]nom". thill Enngelanndt | sender hun hannum til Engeland |
| thill kiere morste | Sinn | | til kære morster sin |
[11] | |
| Hunn Sennder hannom thill sÿnn morster | | hun sender hannum til sin morster |
| droninngenn ÿ Enngelanndt, | dronningen i Engeland, |
| der var hand | ÿ vinnther nÿe, | der var han i vintre ni, |
| ham gick saa vell ÿ haand | | ham gik så vel i hånd |
[12] | |
| Ther var hanndt ÿ vinnther nÿe | der var han i vintre ni |
| och buode | mett Tuct och Ere, | og både med tugt og ære, |
| konngenn och Engelanndz [12] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Enge-lanndz". droninng, | kongen og Engelands dronning, |
| thÿ haffde hannom saa | kiere | [sideskift] | de havde hannum så kære |
[13] | |
| Hanndt thog droninngenn ÿ sÿnn Arm | han tog dronningen i sin arm |
| hand | klapett hennder ved sÿnn kinndt, | han klappet hender ved sin kind, |
| dett | Saa Enngelanndz konnge | det så Engelands konge |
| hanndt bleff | Saa vredt ÿ Sinndt. | | han blev så vred i sind. |
[14] | |
| Thett spurde Ormenn hinn vnngersuend | | det spurgte Ormen hin Ungersvend |
| att konngenn hanndt dett saa, | at kongen han det så, |
| hand lod | sig pilegrims[-]kleder skiere, | han lod sig pilegrimsklæder skære, |
| hannd monne | [13] DgF læser "monnæ". aff lannditt gaa | | han monne af landet gå |
[15] | |
| Hanndt lodt skiere sÿg pilegrims[-]kleder, | | han lod skære sig pilegrimsklæder, |
| och staffuenn ÿ sÿnn haanndt, | og staven i sin hånd, |
| Saa | gaar hanndt denn Lannge veÿ | så går han den lange vej |
| hiem | thill sÿnn faders lanndt. | | hjem til sin faders land. |
[16] | |
| Ther hannd kom ÿ sinn faders lanndt, | | der han kom i sin faders land, |
| saa liditt viste hanndt aff quide, | så lidet vidste han af kvide, |
| handt | kiøffthe sÿg hest thog dannesuenne ann, | | han købte sig hest tog dannesvende an, |
| hiem thill sÿnn moder att riide. | | hjem til sin moder at ride. |
[17] | |
| Thett war vorum hinn vnnge[-]suendt | | det var Vorum hin Ungesvend |
| hanndt kom ther ridenndis ÿ gaardt, | | han kom der ridendes i gård, |
| vde Stodt hanns kiere moder | ude stod hans kære moder |
| hun | var vell Suøbtt ÿ mordt, | [sideskift] | hun var vel svøbt i mår, |
[18] | |
| Vell[-]komenn Orum hinn vnnge | velkommen Orum hin unge |
| och kiere | Sonne minn, | og kære sønne min, |
| huor liider Droninngenn ÿ | Enngelanndt | hvor lider dronningen i Engeland |
| Och kiere morsøster dinn. | | og kære morsøster din. |
[19] | |
| Vell tha liider dennom buode, | vel da lider dennum både, |
| Suaridt handt | Saa bratt, | svaret han så brat, |
| Som menndt vedt minn kiere | moder | som mænd ved min kære moder |
| thÿ sagde Eder thusinndt guodnatt, | | de sagde eder tusind godnat, |
[20] | |
| Thett var hanns kiere moder | det var hans kære moder |
| hunn hanom | ÿ armenn thog, | hun hannum i armen tog, |
| vde stodt denn gamle greffue [14] Orddeling ved linjeskift i hs.: "greff-ue". | ude stod den gamle greve |
| och saa hanndt der[-]opaa. | | og så han deroppå. |
[21] | |
| Thett tha melthe denn gamle greffue, | det da mælte den gamle greve, |
| och | saa tog hanndt opaa, | og så tog han oppå, |
| huem tha var den | fremmede Suenndt, | hvem da var den fremmede svend, |
| Som du ÿ armenn thog. | | som du i armen tog. |
[22] | |
| Thett var stalthenn fru metthelille, | det var stolten fru Mettelille, |
| hun melthe [15] Orddeling ved linjeskift i hs.: "mel-the". itt Ord mett Ere, | hun mælte et ord med ære, |
| thett er vormenn | hinn vnnger[-]Suenndt, | det er Vormen hin Ungersvend, |
| hanndt begis vor søn | monne verre. | | han begges vor søn monne være. |
[23] | |
| Thett var vorum hinn vnnge, | det var Vorum hin unge, |
| hanndt vredis [16] Orddeling ved linjeskift i hs.: "vre-dis". ved dÿ ordt, | han vredes ved de ord, |
| hanndt drog vdt sÿtt | guode Suerdt, | han drog ud sit gode sværd, |
| hanndt Slog sÿnn fader | thill Iordt. | [sideskift] | han slog sin fader til jord. |
[24] | |
| Lennge stodt stalthenn frue mettelille, | længe stod stolten frue Mettelille, |
| hennde | tøckthe dett verre Stuor møde, | hende tykte det være stor møde, |
| Saa saare | daa ranndt hennder thorre paa kinndt, | | så såre da randt hender tåre på kind, |
| hun Saa Sÿnn herre døde. | | hun så sin herre døde. |
[25] | |
| Nu haffuer ieg veÿett minn fader | nu haver jeg vejet min fader |
| och eder | der[-]medt giortth harm, | og eder dermed gjort harm, |
| nu ville ieg | slaa mig Sielff ÿhiell, | nu ville jeg slå mig selv ihjel, |
| Och lege mig | ÿ hanns Arm. | | og lægge mig i hans arm. |
[26] | |
| Thu thÿe kuer Ormenn hinn vnnge[-]Suenndt | , | du ti kvær Ormen hin Ungesvend, |
| Och sige thu icki saa, | og sige du ikke så, |
| Thu skalt | dig buortt gannge, | du skalt dig bort gange, |
| Och Schriffthemol | skalthu thage. | | og skriftemål skalt du tage. |
[27] | |
| Saa lodt hun rede Enn Spidalsdrick | | så lod hun rede en spedalskdrik |
| thenn gaff hunn hannom att dricke, | | den gav hun hannum at drikke, |
| Saa loffuitt hunn hannom saa Sandelig, [17] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Sande-lig". | så lovet hun hannum så sandelig, |
| thett hannom skulde aldrig skee | lÿcke. | | det hannum skulle aldrig ske lykke. |
[28] | |
| Nu haffuer thu druckitt enn spidals[-]drick | , | nu haver du drukket en spedalskdrik, |
| dig falmer buode haanndt och | foedt, | dig falmer både hånd og fod, |
| var alle dÿ mester ÿ verdenn | ere, | var alle de mester i verden ere, |
| dÿ kunnde icki raade dig boedt | [sideskift] | de kunne ikke råde dig bod |
[29] | |
| Thett var dig bedre for dÿnn Siell | det var dig bedre for din sjæl |
| Enndt | thu dig sielff skulde døde, | end du dig selv skulle døde, |
| nu mottu gannge | menns du kanndt leffue, | nu måt du gange mens du kant leve, |
| dine Sÿnnder | maa thu bøde. | | dine synder må du bøde. |
[30] | |
| Hanndt thog Staffuenn ÿ sÿnn hanndt, | han tog staven i sin hånd, |
| handt | monne fra sÿnn moder gannge, | han monne fra sin moder gange, |
| hanndt Setthe | Sig offuer Enngelanndz kongis bord, | han sætte sig over Engelands konges bord, |
| buode | mett Sorrigh och thuannge. | | både med sorrig og tvange. |
[31] | |
| Thett melthe Enngelanndz droning, | det mælte Engelands dronning, |
| Saa | tog hunn paa, | så tog hun på, |
| huem haffuer bedett den | Spidalske manndt, | hvem haver bedet den spedalske mand, |
| thill voris bordt att | gaa. | | til vores bord at gå. |
[32] | |
| Tha lodt hanndt sÿg kiennde, | da lod han sig kende, |
| och Suaritt | hannd hinnder saa, | og svaret han hender så, |
| Ieg er icki anndenn spidalske [18] Orddeling ved linjeskift i hs.: "spid-alske". manndt, | jeg er ikke anden spedalske mand, |
| Enndt thenn ÿ ÿ eders | arum thog. | | end den I i eders arum tog. |
[33] | |
| I tog mig ÿ eders fosterlig [19] DgF: Rettere "førstelig". arum | I tog mig i eders fosterlig arum |
| thett sÿger | ieg paa minn thro, | det siger jeg på min tro, |
| dett tøckthe mig saa | ÿlde att verre, | det tykte mig så ilde at være, |
| ÿ skulde liide Sorrig derfor. | | I skulle lide sorrig derfor. |
[34] | |
| Saa drog ieg mig aff lannden | så drog jeg mig af landen |
| ieg frøctett | eders herre var vredt, | jeg frygtet eders herre var vred, |
| thett vill Ieg | forsanndenn siige, | det vil jeg for sanden sige, |
| mig sielff thill anngist | och vee | [sideskift] | mig selv til angest og ve |
[35] | |
| Thøckthe diig thett Saa ÿlde att verre | tykte dig det så ilde at være |
| ath | ieg skulde verre dig vredt, | at jeg skulle være dig vred, |
| skulde det | haltt mitt rige koste, | skulle det halvt mit rige koste, |
| tha lader ieg digh | helbrett giøre. | | da lader jeg dig helbredt gøre. |
[36] | |
| Thett var Enngelanndz koninng, | det var Engelands konning, |
| hand | leger thett guldt ÿ skrinn, | han lægger det guld i skrin, |
| Saa Sennde | hanndt hannom thill viise menndt | så sendte han hannum til vise mænd |
| alt | offuer thenn Salthe Riinn. | | alt over den salte Rhin. |
[37] | |
| Saa da bleff hanndt helbrett giordt | | så da blev han helbredt gjort |
| hanndt bleffue enn hellett saa finn, | han bleve en helled så fin, |
| dett | var Enngelanndz koninng, | det var Engelands konning, |
| hanndt gaff | hannom Søster Sÿnn. | | han gav hannum søster sin. |
[38] | |
| Nu haffuer vormenn hinn vnnge | nu haver Vormen hin unge |
| forvonndenn [20] Orddeling ved linjeskift i hs.: "forvonn-denn". all sÿnn harum, | forvunden al sin harum, |
| hanndt er sÿg | Enn veldige konnge, | han er sig en vældige konge, |
| Soffuer ÿ [21] Indsat med samme hånd over linjen. Kongens | [22] Først er skrevet "s" til ordet "søster". Søsters Arum. | | sover i kongens søsters arum. |
[39] | |
| Hanndt Soffuer Sig Saa gladelig | han sover sig så gladelig |
| ved | konngenns søsters side, | ved kongens søsters side, |
| huadt lÿcke gudt | haffuer en mandt forseett, | hvad lykke Gud haver en mand forset, |
| handt skal den | viszelig biide. | | han skal den visselig bie. |
[40] | |
| Huadt lÿcke gud haffuer en mandt forseett, | hvad lykke Gud haver en mand forset, |
| dett | skall hannom offuergannge, | det skal hannum overgange, |
| derfor bleffue | Orum hinn vnge, | derfor bleve Orum hin unge, |
| Sÿnn kiere faders bane, | | sin kære faders bane, |
| :: Aff Iudlanndt. | :: | :: af Jylland. :: |
| Finis: | [sideskift] | *****: |