Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 33
Side: 93 v
Titel: Knud af Borg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 195 Da IV 142-143
Kommentar: IV 145b-146
Generelle oplysninger: Omkvæd: i a helt udskrevet kun ved V. 1, 16 og 25, Begyndelsesbogstaverne desuden ved V. 8 og 19; vell udelades ved V. 16 og antydes ikke ved V. 8 og 19.


1
Vill y liude och høre, vil I lyde og høre,
menn ieg queder vissenn fram: men jeg kvæder visen frem:
altt om hinn lidenn Kierstinn, alt om hin liden Kirsten,
hun all sinn sorrig foruanndt. hun al sin sorrig forvandt.
:: Ther all vor sorrig vell fordriffuis! :::: der al vor sorrig vel fordrives! ::

2
Først døde iomffruenns fader, først døde jomfruens fader,
och saa døde iomffruenns moder, og så døde jomfruens moder,
<och> saa døde iuncker Lauridz, og så døde junker Laurids,
thett var iomffruens eniste broder. det var jomfruens eneste broder.

3
[1] Dette overflødige Vers kun her i a.
Saa døde iuncker Laurids, så døde junker Laurids,
dett war iomffruenns eniste
[2]+1: for at faa Rim kunde her læses meste sorrigh.
broder:
 
det var jomfruens eneste broder:
saa feste hinder saa unng enn suenndt, så fæste hender så ung en svend,
hinn lidenn Kinudt aff Borrigh. hin liden Kinud af Borrig.

4
Saa feste hinnder saa unng enn suendt, så fæste hender så ung en svend,
hinn lidenn Kinudt aff Borrig: hin liden Kinud af Borrig:
enn stackitt stundt dy sammell var, en stakket stund de sammel var,
saa begønthe iomffruenns sorrig. så begyndte jomfruens sorrig.

5
Konngenn hannd segler y haffuitt udt, kongen han sejler i havet ud,
hannom følger saa stuor enn skare: hannum følger så stor en skare:
hieme sider lidenn Knudt aff Borrig, hjemme sidder liden Knud af Borrig,
handt leger mett spegell hinn klare. han leger med spejel hin klare.

6
Konngenn hannd segler y haffuitt udt, kongen han sejler i havet ud,
hannd bryder thenn stercke søø: han bryder den stærke sø:
hieme sider hinn lidenn Knudt aff Borrig, hjemme sidder hin liden Knud af Borrig,
hanndt leger mett synn festemøø. han leger med sin fæstemø.

7
Dett war liidenn Knudt aff Borrig, det var liden Knud af Borrig,
tog offuer sig skarlagenn-skinndt: tog over sig skarlagenskind:
saa gannger hanndt y høffuenn[-]lofftt, så ganger han i højenloft,
for synn kierre fester-møø inndt. for sin kære fæstermø ind.

8
"Her siider du, liidenn Kierstinn! "her sidder du, liden Kirsten!
thu est enn rosenn-blomme: du est en rosenblomme:
ieg vill biude danner-konngen jeg vil byde dannerkongen
thill vortt brølup att komme." til vort bryllup at komme."
:: [***]
[3] "vell" ikke antydet; omkvæd vha. forbogstaver.
::
:: * ::

9
Thett suaritt lidenn Kierstenn, det svaret liden Kirsten,
hun tog hannom y sinn arum: hun tog hannum i sin arum:
"Biuder y danner-konngenn, "byder I dannerkongen,
dett bliffuer eder thill stuor harum." det bliver eder til stor harum."

10
Thett war lidenn Knudt aff Borrig, det var liden Knud af Borrig,
liude icki sinn festermøes raadt: lydte ikke sin fæstermøs råd:
saa redt hanndt thill strandenn så red han til stranden
badt
[4]+2: I udg.: "och danner-kongenn hiem badt".
danner-kongenn hiem
 
bad dannerkongen hjem

11
"Høre thu, lidenn Knudt aff Borrig! "høre du, liden Knud af Borrig!
du thuorde icki haffue giord dig denn møde: du turde ikke have gjort dig den møde:
ieg wille alligeuell thill brølup komme, jeg ville alligevel til bryllup komme,
attu mig icki bøde." at du mig ikke bøde."

12
Saa saatthe dy dy brudefolck, så satte de de brudefolk,
altt som dy kunde aller-best: alt som de kunne allerbedst:
satthe dy danner-konngenn satte de dannerkongen
brudenn allernest. bruden allernæst.

13
"Hørre y, lidenn Kierstinn, "høre I, liden Kirsten,
och vill y mig loffue? og vil I mig love?
aldrig skall lidenn Knudt aff Borrig aldrig skal liden Knud af Borrig
søffnenn huos eder soffue." søvnen hos eder sove."

14
Saa saare gredt liidenn Kierstinn, så såre græd liden Kirsten,
och
[5]+1: I udg.: "oppo".
po sinn brudt-benncke:
[6] I udg.: "brude-benncke".
 
*** på sin brudbænke:
dett saa liiden Knudt aff Borrig, det så liden Knud af Borrig,
for hanndt gick at skienncke. for han gik at skænke.

15
"Høre thu, lidenn Kierstinn, "høre du, liden Kirsten,
huy giøris dinn kinder saa bleg? hvi gøres din kinder så bleg?
huadt heller da fattis dig guldt eller sølff hvad heller da mangler dig guld eller sølv
eller valske
[7]+1: jf. norsk B 19: engelske pípur, isl. AB 26 og 32: svenskar pípur, isl. C 20 og D 17: danska pípa (isl. E 17: "dans í pípur").
pibe-leg?"
 
eller vælske pibeleg?"

16
"Icke fattis mig guldt eller sølff, "ikke mangler mig guld eller sølv,
icki valske
[8]+1: Se note til 15,4.
pibe-leg:
 
ikke vælske pibeleg:
i vocter eder, lidenn Knudt aff Borrig! I vogter eder, liden Knud af Borrig!
konngenn vill eder suige." kongen vil eder svige."
:: [***]
[9] "vell" mangler
::
:: * ::

17
"Hørre thu, liidenn Kierstinn, "høre du, liden Kirsten,
thu sørge icki fordi saa!
[10] maaske tilføjet for at skaffe Rim.
 
du sørge ikke fordi så!
ieg will gannge y høienn[-]lofftt jeg vil gange i højenloft
och drage y brønenn blaa." og drage i brynjen blå."

18
For gick liiden Knudt aff Borrig, for gik liden Knud af Borrig,
handt haffde icki suenne udenn fem: han havde ikke svende uden fem:
effther gick danner-konngenn efter gik dannerkongen
medt trødue aff sinne menndt. med tredve af sine mænd.

19
Epther gick danner-konngenn efter gik dannerkongen
medt trødue aff syne menndt: med tredve af sine mænd:
sloff hannd liiden Knudt aff Borrig y-hiell slog han liden Knud af Borrig ihjel
altt for sinn brude-senng. alt for sin brudeseng.
:: [***]
[11] "vell" ikke antydet; omkvæd vha. forbogstaver.
::
:: * ::

20
"Leg nu, liidenn Knudt aff Borrig! "lig nu, liden Knud af Borrig!
och blodett rinnder dig thill døde! og blodet rinder dig til døde!
nu vill ieg gannge y høffuenn[-]lofftt nu vil jeg gange i højenloft
och talle medt thinn festermøø." og tale med din fæstermø."

21
[12] Dette Vers er i denne Form vistnok laant fra sin tidligere Plads som V. 13.
"Høre thu, liidenn Kierstinn! "høre du, liden Kirsten!
och viltt thu mig loffue? og vilt du mig love?
nu skall liidenn Knudt aff Borrig nu skal liden Knud af Borrig
aldrig søffuenn
[13] I udg.: "søffnenn".
huos dig soffue."
 
aldrig søvnen hos dig sove."

22
"I giører, danner-konngenn, "I gører, dannerkongen,
altt for mynn møgenn quide: alt for min megen kvide:
i lader mig enn natt iomffru soffue I lader mig en nat jomfru sove
altt huos eders huide side!" alt hos eders hvide side!"

23
"Hørre thu, liidenn Kierstinn! "høre du, liden Kirsten!
thu skaltt icki [bere] sorrig eller harm: du skalt ikke [*] sorrig eller harm:
enn maanitt skaltu iomffru soffue en måned skalt du jomfru sove
huer natt y minn arm." hver nat i min arm."

24
Thenn første natt, dy sammell soff, den første nat, de sammel sov,
tha unnthe hunn hannom icki vell; da undte hun hannum ikke vel;
thenn andenn natt, der[-]effther kom, den anden nat, derefter kom,
tha slog hun konngenn y-hiell. da slog hun kongen ihjel.

25
"Leg nu, danner-konngenn, "lig nu, dannerkongen,
och bloditt render dig thill døde! og blodet rinder dig til døde!
saa ve var ieg y hierthett minn, så ve var jeg i hjertet min,
ther yeg saa Knudt-lild døde."
[14] I udg.: "bløde".
 
der jeg så Knudlil døde."
:: Ther all vor sorrig vell fordriiffuis! :::: der al vor sorrig vel fordrives! ::