Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 33
Side: 93 v
Titel: Knud af Borg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 195 Da IV 142-143
Kommentar: IV 145b-146
Generelle oplysninger: Omkvæd: i a helt udskrevet kun ved V. 1, 16 og 25, Begyndelsesbogstaverne desuden ved V. 8 og 19; vell udelades ved V. 16 og antydes ikke ved V. 8 og 19.
1 | |
Vill y liude och høre, | vil I lyde og høre, |
menn ieg queder vissenn fram: | men jeg kvæder visen frem: |
altt om hinn lidenn Kierstinn, | alt om hin liden Kirsten, |
hun all sinn sorrig foruanndt. | hun al sin sorrig forvandt. |
:: Ther all vor sorrig vell fordriffuis! :: | :: der al vor sorrig vel fordrives! :: |
2 | |
Først døde iomffruenns fader, | først døde jomfruens fader, |
och saa døde iomffruenns moder, | og så døde jomfruens moder, |
<och> saa døde iuncker Lauridz, | og så døde junker Laurids, |
thett var iomffruens eniste broder. | det var jomfruens eneste broder. |
3 [1] Dette overflødige Vers kun her i a. | |
Saa døde iuncker Laurids, | så døde junker Laurids, |
dett war iomffruenns eniste [2]+1: for at faa Rim kunde her læses meste sorrigh. broder: | det var jomfruens eneste broder: |
saa feste hinder saa unng enn suenndt, | så fæste hender så ung en svend, |
hinn lidenn Kinudt aff Borrigh. | hin liden Kinud af Borrig. |
4 | |
Saa feste hinnder saa unng enn suendt, | så fæste hender så ung en svend, |
hinn lidenn Kinudt aff Borrig: | hin liden Kinud af Borrig: |
enn stackitt stundt dy sammell var, | en stakket stund de sammel var, |
saa begønthe iomffruenns sorrig. | så begyndte jomfruens sorrig. |
5 | |
Konngenn hannd segler y haffuitt udt, | kongen han sejler i havet ud, |
hannom følger saa stuor enn skare: | hannum følger så stor en skare: |
hieme sider lidenn Knudt aff Borrig, | hjemme sidder liden Knud af Borrig, |
handt leger mett spegell hinn klare. | han leger med spejel hin klare. |
6 | |
Konngenn hannd segler y haffuitt udt, | kongen han sejler i havet ud, |
hannd bryder thenn stercke søø: | han bryder den stærke sø: |
hieme sider hinn lidenn Knudt aff Borrig, | hjemme sidder hin liden Knud af Borrig, |
hanndt leger mett synn festemøø. | han leger med sin fæstemø. |
7 | |
Dett war liidenn Knudt aff Borrig, | det var liden Knud af Borrig, |
tog offuer sig skarlagenn-skinndt: | tog over sig skarlagenskind: |
saa gannger hanndt y høffuenn[-]lofftt, | så ganger han i højenloft, |
for synn kierre fester-møø inndt. | for sin kære fæstermø ind. |
8 | |
"Her siider du, liidenn Kierstinn! | "her sidder du, liden Kirsten! |
thu est enn rosenn-blomme: | du est en rosenblomme: |
ieg vill biude danner-konngen | jeg vil byde dannerkongen |
thill vortt brølup att komme." | til vort bryllup at komme." |
:: [***] [3] "vell" ikke antydet; omkvæd vha. forbogstaver. :: | :: * :: |
9 | |
Thett suaritt lidenn Kierstenn, | det svaret liden Kirsten, |
hun tog hannom y sinn arum: | hun tog hannum i sin arum: |
"Biuder y danner-konngenn, | "byder I dannerkongen, |
dett bliffuer eder thill stuor harum." | det bliver eder til stor harum." |
10 | |
Thett war lidenn Knudt aff Borrig, | det var liden Knud af Borrig, |
liude icki sinn festermøes raadt: | lydte ikke sin fæstermøs råd: |
saa redt hanndt thill strandenn | så red han til stranden |
badt [4]+2: I udg.: "och danner-kongenn hiem badt". danner-kongenn hiem | bad dannerkongen hjem |
11 | |
"Høre thu, lidenn Knudt aff Borrig! | "høre du, liden Knud af Borrig! |
du thuorde icki haffue giord dig denn møde: | du turde ikke have gjort dig den møde: |
ieg wille alligeuell thill brølup komme, | jeg ville alligevel til bryllup komme, |
attu mig icki bøde." | at du mig ikke bøde." |
12 | |
Saa saatthe dy dy brudefolck, | så satte de de brudefolk, |
altt som dy kunde aller-best: | alt som de kunne allerbedst: |
satthe dy danner-konngenn | satte de dannerkongen |
brudenn allernest. | bruden allernæst. |
13 | |
"Hørre y, lidenn Kierstinn, | "høre I, liden Kirsten, |
och vill y mig loffue? | og vil I mig love? |
aldrig skall lidenn Knudt aff Borrig | aldrig skal liden Knud af Borrig |
søffnenn huos eder soffue." | søvnen hos eder sove." |
14 | |
Saa saare gredt liidenn Kierstinn, | så såre græd liden Kirsten, |
och [5]+1: I udg.: "oppo". po sinn brudt-benncke:[6] I udg.: "brude-benncke". | *** på sin brudbænke: |
dett saa liiden Knudt aff Borrig, | det så liden Knud af Borrig, |
for hanndt gick at skienncke. | for han gik at skænke. |
15 | |
"Høre thu, lidenn Kierstinn, | "høre du, liden Kirsten, |
huy giøris dinn kinder saa bleg? | hvi gøres din kinder så bleg? |
huadt heller da fattis dig guldt eller sølff | hvad heller da mangler dig guld eller sølv |
eller valske [7]+1: jf. norsk B 19: engelske pípur, isl. AB 26 og 32: svenskar pípur, isl. C 20 og D 17: danska pípa (isl. E 17: "dans í pípur"). pibe-leg?" | eller vælske pibeleg?" |
16 | |
"Icke fattis mig guldt eller sølff, | "ikke mangler mig guld eller sølv, |
icki valske [8]+1: Se note til 15,4. pibe-leg: | ikke vælske pibeleg: |
i vocter eder, lidenn Knudt aff Borrig! | I vogter eder, liden Knud af Borrig! |
konngenn vill eder suige." | kongen vil eder svige." |
:: [***] [9] "vell" mangler :: | :: * :: |
17 | |
"Hørre thu, liidenn Kierstinn, | "høre du, liden Kirsten, |
thu sørge icki fordi saa! [10] maaske tilføjet for at skaffe Rim. | du sørge ikke fordi så! |
ieg will gannge y høienn[-]lofftt | jeg vil gange i højenloft |
och drage y brønenn blaa." | og drage i brynjen blå." |
18 | |
For gick liiden Knudt aff Borrig, | for gik liden Knud af Borrig, |
handt haffde icki suenne udenn fem: | han havde ikke svende uden fem: |
effther gick danner-konngenn | efter gik dannerkongen |
medt trødue aff sinne menndt. | med tredve af sine mænd. |
19 | |
Epther gick danner-konngenn | efter gik dannerkongen |
medt trødue aff syne menndt: | med tredve af sine mænd: |
sloff hannd liiden Knudt aff Borrig y-hiell | slog han liden Knud af Borrig ihjel |
altt for sinn brude-senng. | alt for sin brudeseng. |
:: [***] [11] "vell" ikke antydet; omkvæd vha. forbogstaver. :: | :: * :: |
20 | |
"Leg nu, liidenn Knudt aff Borrig! | "lig nu, liden Knud af Borrig! |
och blodett rinnder dig thill døde! | og blodet rinder dig til døde! |
nu vill ieg gannge y høffuenn[-]lofftt | nu vil jeg gange i højenloft |
och talle medt thinn festermøø." | og tale med din fæstermø." |
21 [12] Dette Vers er i denne Form vistnok laant fra sin tidligere Plads som V. 13. | |
"Høre thu, liidenn Kierstinn! | "høre du, liden Kirsten! |
och viltt thu mig loffue? | og vilt du mig love? |
nu skall liidenn Knudt aff Borrig | nu skal liden Knud af Borrig |
aldrig søffuenn [13] I udg.: "søffnenn". huos dig soffue." | aldrig søvnen hos dig sove." |
22 | |
"I giører, danner-konngenn, | "I gører, dannerkongen, |
altt for mynn møgenn quide: | alt for min megen kvide: |
i lader mig enn natt iomffru soffue | I lader mig en nat jomfru sove |
altt huos eders huide side!" | alt hos eders hvide side!" |
23 | |
"Hørre thu, liidenn Kierstinn! | "høre du, liden Kirsten! |
thu skaltt icki [bere] sorrig eller harm: | du skalt ikke [*] sorrig eller harm: |
enn maanitt skaltu iomffru soffue | en måned skalt du jomfru sove |
huer natt y minn arm." | hver nat i min arm." |
24 | |
Thenn første natt, dy sammell soff, | den første nat, de sammel sov, |
tha unnthe hunn hannom icki vell; | da undte hun hannum ikke vel; |
thenn andenn natt, der[-]effther kom, | den anden nat, derefter kom, |
tha slog hun konngenn y-hiell. | da slog hun kongen ihjel. |
25 | |
"Leg nu, danner-konngenn, | "lig nu, dannerkongen, |
och bloditt render dig thill døde! | og blodet rinder dig til døde! |
saa ve var ieg y hierthett minn, | så ve var jeg i hjertet min, |
ther yeg saa Knudt-lild døde." [14] I udg.: "bløde". | der jeg så Knudlil døde." |
:: Ther all vor sorrig vell fordriiffuis! :: | :: der al vor sorrig vel fordrives! :: |