Esbern og Sidsel


Enn Anden Viise \|	* * ***
[1]
Her Espenn hand thienner ÿ konngens gaardt, \|	her Esben han tjener i kongens gård,
hand thiennthe sig ÿ saa mangen guode dag,	han tjente sig i så mangen gode dag,
kongen ^[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: kon-gen slo hanom thill rider,	kongen slog hannum til ridder,
och hannom lænen forgaff, ^[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "for-gaff".	og hannum lenen forgav,
:: nu lengis mig ÿ landen hiem thill minn \| allerkierist \| [sideskift] ::	:: nu længes mig i landen hjem til min allerkærest ::
[2]
Konngenn sloff hannom thill rider,	kongen slog hannum til ridder,
och \| hannom forleninngenn gaff,	og hannum forleningen gav,
hannd gaff \| hannom staltt Iomffru Sidzellildt, \|	han gav hannum stolt jomfru Sisellil,
hunn var saa venn som dagenn,	hun var så væn som dagen,
:: nu \| lenngis mig ÿ Lanndett hiem thill min \| allerkieriste. \| ::	:: nu længes mig i landet hjem til min allerkæreste. ::
[3]
Her Espenn gannger ÿ gaardenn,	her Esben ganger i gården,
hanndt \| legte mett sølff[-]slagenn Suerdt,	han legte med sølvslagen sværd,
daa \| kom hannom ÿ hoffue	da kom hannum i hue
hanns Lannge \| ørsell[-]fredt. ^[3] Fejl for "ferdt".	hans lange Ørselfærd.
:: m: l: ÿ: l: h: t: \| ::	:: : : : : : : ::
[4]
Thett var herre Espenn	det var herre Esben
hannd suøber \| sig hoffuitt ÿ skinnd,	han svøber sig hoved i skind,
saa gannger hand \| ÿ høffuenn[-]lofftt,	så ganger han i højenloft,
for skiønne fru Sidzellidt ^[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Sid-zellidt". ÿnnd,	for skønne fru Sisellil ind,
:: nu. l. m: v: l: h: t: m: a. \| ::	:: nu. . : : : : : : . ::
[5]
Hell sider ÿ skiønne fru Sidzellild	hel sidder I skønne fru Sisellil
ÿ \| ^[5]+5: Version Da har: "y spinder ethers guld om thienn". spennder eder guldt om thiinn,	I spinder eder guld om ten,
denn \| ørsell[-]ferdt, ieg haffuer loffuitt,	den Ørselfærd, jeg haver lovet,
hannd \| stannder thilbage ÿgienn. \| [sideskift]	han stander tilbage igen.
[6]
Noch saa haffuer ÿ buode guldt och sølff, \|	nok så haver I både guld og sølv,
dett leger forindenn vor kiste,	det ligger forinden vor kiste,
ÿ giffuer \| denn Suenndt eders erennd buortt[-]fare, \|	I giver den svend eders ærind bortfare,
eder Selff kannd ieg icki møste,	eder selv kan jeg ikke miste,
:: n: l: d: \| ::	:: : : *: ::
[7]
Noch saa haffuer ÿ buode guldt och sølff, \|	nok så haver I både guld og sølv,
dett ligir forindenn eders skrinn,	det ligger forinden eders skrin,
ÿ giffuer ^[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "giff-uer". denn suenndt eders Erennde skall fare, \|	I giver den svend eders ærinde skal fare,
bliffuer hieme allerkieriste minn. \|	bliver hjemme allerkæreste min.
[8]
Høre ÿ skiønne fru Sidzelille,	høre I skønne fru Sisellille,
ÿ giffuer eders \| minnde ther[-]thill,	I giver eders minde dertil,
att ieg motte holde løffthe ^[7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "løff-the". minn,	at jeg måtte holde løfte min,
ieg kommer vell Snartt ÿgienn \|	jeg kommer vel snart igen
[9]
Thett var om thenn Sønndag,	det var om den søndag,
saa hellig \| tha var thenn dag,	så hellig da var den dag,
her Espenn hanndt \| rider thill kierckenn,	her Esben han rider til kirken,
hanndt beder vd \| frennder daa,	han beder ud frænder da,
:: n: l: m: ÿ. l. h: t: \| ::	:: : : : . . : *: ::
[10]
Haffuer ieg nogett modt eder brott,	haver jeg noget mod eder brudt,
eller \| nogett modt eder giordt,	eller noget mod eder gjort,
tha heffner ^[8] Over n'et er en overstreget u-tøddel. dett \| paa mig Sielff,	da hævner det på mig selv,
ÿ heffner dett paa mig \| ÿ dag:	I hævner det på mig i dag:
:: n: l: m: v: l: h: l: m: a: \| [sideskift] ::	:: : : : : : : : : *: ::
[11]
Thi redt dennom Saa lennge	de red dennum så længe
vdi[-]gienom \| dÿ grøne skouffue,	udigennem de grønne skove,
aldrig kom skønne \| fru Sidzellildz arum	aldrig kom skønne fru Sisellils arum
aff her Espenns ^[9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Es-penns". Sadellbouffue,	af her Esbens saddelbue,
:: n: l: m: \| ::	:: : : *: ::
[12]
Saa tog hunn denn Rider ÿ faffnn, \|	så tog hun den ridder i favn,
hunn bødt hannom thusindt guodnatt, \|	hun bød hannum tusind godnat,
ÿ lader eder minndis minn kiere herre \|	I lader eder mindes min kære herre
att ieg er medt eders barnn. \|	at jeg er med eders barn.
[13]
Hannd haffde icki acktitt att verre hedenn ^[10] Orddeling ved linjeskift i hs.: "he-denn".	han havde ikke agtet at være heden
forudenn Monidt ienn,	foruden måned en,
dett \| var vell fuldt femthenn aar,	det var vel fuld femten år,
før den \| herre hannd kom ÿgienn.	før den herre han kom igen.
:: n: l: \| ::	:: : : ::
[14]
Thett var herre Espenn	det var herre Esben
hannd \| stÿritt sÿnn Snecki fraa lannd,	han styret sin snekke fra land,
dett \| var høÿenn bermerrijs,	det var højen Bermer Ris,
hanndt vende \| sÿnn gannger paa Sanndt. \|	han vendte sin ganger på sand.
[15]
Wocter ÿ vell vor Rige,	vogter I vel vor rige,
vocter dett vell \| medt Ere,	vogter det vel med ære,
farer vell medt skiønne \| fru Sidzelilldt,	farer vel med skønne fru Sisellil,
hun er min hiertens[-]kiere \| [sideskift]	hun er min hjertenskære
[16]
Thett var icki der[-]epther	det var ikke derefter
maanitt foruden \| ienn,	måned foruden en,
dett var skiønne fru Sidzellildt \| gannger ÿ høffuenn[-]lofft,	det var skønne fru Sisellil ganger i højenloft,
hun føde saa \| venn enn datther.	hun fødte så væn en datter.
:: n: L: m: i: L: h: t: \| ::	:: : : : : : : *: ::
[17]
War hannd buorthe ÿ femthenn Aar,	var han borte i femten år,
mierre \| och icki minnde.	mere og ikke mindre.
her Espenn tager thill \| att lannge Saa Saare,	her Esben tager til at lange så såre,
hiem thill sÿnn \| guodenn quinnde	hjem til sin goden kvinde
:: n: l: m: \| ::	:: : : *: ::
[18]
Thett var herre Espenn	det var herre Esben
hanndt stÿrett \| sinn snecke thill lanndt,	han styret sin snekke til land,
dett var høÿen \| bermerijs,	det var højen Bermer Ris,
hannd rennde sinn ganger paa Sandt \|	han rendte sin ganger på sand
[19]
Huor lider folck paa ditt Lannd	hvor lider folk på dit land
baade \| fiernn och ner,	både fjern og nær,
huor lider skiønne fru \| Sidzelille,	hvor lider skønne fru Sisellille,
ieg haffuer hender ÿ mitt hie[r]te ^[11] Orddeling ved linjeskift i hs.: hie[r]-te saa kier.	jeg haver hender i mit hjerte så kær.
:: n: l: m: v: l: \| ::	:: : : : : *: ::
[20]
Huor lider folck paa ditt lanndt,	hvor lider folk på dit land,
och buode \| vde och innde,	og både ude og inde,
huor lider skønne frue \| Sidzellildt,	hvor lider skønne frue Sisellil,
hunn er min Saa guodt[-]enn \| ^[12]Der er samlet til et ord, fordi sætningen ved 'min' har en bestemmer. quinnde.	hun er min så goden kvinde.
:: n: l: m: v: l: h: t: m \| : a: \| [sideskift] ::	:: : : : : : : : : *: ::
[21]
Hannd thog possenn paa sÿnn bag	han tog posen på sin bag
och pilegrims[-]Stauff \| ÿ hennde,	og pilegrimsstav i hænde,
Saa gaar hand thill \| sÿnn egenn gaardt,	så går han til sin egen gård,
som ingen manndt hanom \| kiennde.	som ingen mand hannum kendte.
:: n: l: m: v: l: h: t: m: A: \| ::	:: : : : : : : : : *: ::
[22]
Thett var herre Espenn	det var herre Esben
kom ÿ sinn egen \| gaardt,	kom i sin egen gård,
vdstodt skiønne fru Sidzelille \|	ud stod skønne fru Sisellille
hunn var vell suøbtt ÿ mordt. \|	hun var vel svøbt i mår.
[23]
Thett var skiønne her Espenn	det var skønne her Esben
hannd \| thall thill skiønne fru Sidzelillid vnnder \| skinndt,	han tal til skønne fru Sisellille under skind,
vill ÿ lane mig hus ÿ natt \|	vil I låne mig hus i nat
for eder kiere hosbonndis Siell \|	for eder kære husbondes sjæl
[24]
Thett suaritt skiønne fru Sidzellildt	det svaret skønne fru Sisellil
och \| hinnde rannd thorre paa kinndt,	og hende randt tåre på kind,
fuld[-]gierne \| vdj vor[-]herris naffnn,	fuldgerne udi Vorherres navn,
for sin \| ^[13] Fejl for "kier[e]". hosbonnde minn.	for sin husbonde min.
:: n: l: m: v: \| ::	:: : : : : ::
[25]
Hus vill ieg dig lanne	hus vil jeg dig låne
och madt vill ieg \| dig giiffue,	og mad vil jeg dig give,
Ieg haabis thill gudt[-]fader ^[14] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fa-der". ÿ himmerig,	jeg håbes til Gudfader i himmerig,
her Espen er enndnu ^[15] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ennd-nu". ÿ liffue. \| [sideskift]	her Esben er endnu i live.
[26]
Her stannder ÿ skiønne fru Sidzellildt,	her stander I skønne fru Sisellil,
ÿ ere \| Saa guodt ^[16]+ 1; Her er ordene i modsætning til 20,4 ikke samlet, da her ikke er en anden bestemmer end 'enn'. enn quinde,	I ere så god en kvinde,
vill ÿ lade mig enn \| badstuffue rede,	vil I lade mig en badstue rede,
for kier hosbonnde dinn. \|	for kær husbonde din.
[27]
Thett suaritt skiønne fru Sidzelille,	det svaret skønne fru Sisellille,
hun \| Stodt ÿ skarlagenn[-]skinndt,	hun stod i skarlagenskind,
fuldt[-]gierne \| ieg dett giører	fuldgerne jeg det gører
for minn kiere hosbonndis \| skÿldt \|	for min kære husbondes skyld
[28]
Sielff hennthe hunn hannom ludt	selv hente hun hannum lud
och \| Sielff hennthe hunn hannom vanndt, \|	og selv hente hun hannum vand,
Saa thiennthe hun her Espenn,	så tjente hun her Esben,
thenn \| fromme Erlige manndt. \|	den fromme ærlige mand.
[29]
Thett var skiønne fru Sidzelille,	det var skønne fru Sisellille,
hun \| touidt hanns huide haanndt,	hun toet hans hvide hånd,
berre sig \| aldrig sitt Ridersnaffnn,	bære sig aldrig sit riddersnavn,
Seg lennger \| dølle kanndt \|	sig længer dølge kant
[30]
Saa fulde dÿ her Espenn	så fulgte de her Esben
fulde hannom ^[17] Orddeling ved linjeskift i hs.: "han-nom". ^[18] Ordets anden stavelse har over sig en overflødig nasalstreg. ÿ fruer[-]Stoffen inndt,	fulgte hannum i fruerstuen ind,
da loo \| skiønne fru Sidzellildt,	da lo skønne fru Sisellil,
som før bar \| blegenn kinndt \| [sideskift]	som før bar blegen kind
[31]
Dett var glede ÿ herre Espenns gaardt, \|	det var glæde i herre Esbens gård,
och buode vde och innde,	og både ude og inde,
hanns datther \| hunn bleff ÿ stuffuenn ind leed,	hans datter hun blev i stuen ind ledt,
den \| skiøniste der Sollenn motte offuer skinne \|	den skønneste der solen måtte over skinne
[32]
Saa giffthe her espenn Sinn datther \|	så gifte her Esben sin datter
thett var enn iomffru saa venn,	det var en jomfru så væn,
hand \| gaff hinnde hinn vnnge her karll, \|	han gav hende hin unge her Karl,
hanndt var enn Rider saa skiønn. \|	han var en ridder så skøn.
[33]
Nu haffuer skiønne fru Sidzellildt, \|	nu haver skønne fru Sisellil,
forvonndenn all sÿnn harum,	forvunden al sin harum,
hunn \| Soffuer huer natt saa gladelig	hun sover hver nat så gladelig
ÿ her \| Espenns Arum,	i her Esbens arum,
:: Før denn herre \| var kommenn vdj landitt hiem till \| sÿnn Aller[-]kieriste. \| ::	:: før den herre var kommen udi landet hjem til sin allerkæreste. ::

finis \|	*****

Den ældste danske viseoverlevering