Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 31
Side: 88 v
Titel: Sivard og Brynild
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 3 Ca I 19-20
Kommentar: I 23b-24


1
Syuerd
[1] I udg.: "Siuord".
hanndt haffuer enn fuolle,
 
Sigvard han haver en fole,
hannd rider saa gladt: han rider så glad:
hanndt vanndt staltt-enn Brønild aff glarbiergitt han vandt stolten Brynild af glarbjerget
om liusenn dag. om lysen dag.
:: Konngenns sønner aff Danmarck. :::: kongens sønner af Danmark. ::

2
Hanndt vanndt stalthenn Brønildt aff bierigitt han vandt stolten Brynild af bjerriget
om liusenn dag: om lysen dag:
hennde gaff hanndt bolde her Nielus hende gav han bolde her Nielaus
y stalbroder-lag. i staldbroderlag.

3
Thett var stalthenn Brønild, det var stolten Brynild,
fick suott och siug hunn laa: fik sot og syg hun lå:
dett var bolde her Nielus, det var bolde her Nielaus,
hanndt gick hennde thill och fra. han gik hende til og fra.

4
"Høre du, stalthenn Brønildt-lille, "høre du, stolten Brynildlille,
aller-kieriste minn: allerkæreste min:
vedstu inngenn guode raadt vedst du ingen gode råd
thill siugdom dinn?" til sygdom din?"

5
"Ieg vedt inngenn guode raadt "jeg ved ingen gode råd
thill siugdom minn: til sygdom min:
forudenn Siuord Snarenn-suennd foruden Sigvard Snarensvend
hanns huode faa." hans hoved få."

6
"Hure skall ieg Siuord Snarenn-suendt "hure skal jeg Sigvard Snarensvend
hans huode faa: hans hoved få:
hanns hals er hord som blankenn iernn, hans hals er hård som blanken jern,
[ther]
[2] mangler
bider inthitt paa."
 
[*] bider intet på."

7
"Høre y, bolde her Nielus, "høre I, bolde her Nielaus,
kiere herre minn: kære herre min:
laner y hanns guode suerdt låner I hans gode sværd
Adell-rinng." Adelring."

8
Thett var bolde her Nielus, det var bolde her Nielaus,
suøber hand sig y skinndt: svøber han sig i skind:
saa gannger hanndt y høyenn[-]lofftt så ganger han i højenloft
for Siuordt Snaren-suend. for Sigvard Snarensvend.

9
"Hør du, Siuordt
[3]+1: I udg.: "Siuordt".
Snarenn-suenndt, kiere stalbroder minn,
 
"hør du, Sigvard Snarensvend, kære staldbroder min,
lanner du mig ditt guode suerdt: låner du mig dit gode sværd:
ieg vill mig udride jeg vil mig ud ride
udi herre-ferdt." udi herrefærd."

10
"Ieg lanner dig mitt guode suerdt, "jeg låner dig mit gode sværd,
Adellring: Adelring:
thu kommer aldrig y denn stridt, du kommer aldrig i den strid,
du skaltt io vinndt." du skalt jo vind."

11
Thett var bolde her Nielus, det var bolde her Nielaus,
sitt suerd uddrog: sit sværd ud drog:
dett var Siuordt Snarenn-suenndt, det var Sigvard Snarensvend,
hanns
[4] I udg.: "hanndt".
hoffuitt aff hug.
 
hans hoved af hug.

12
Saa tog hanndt dett blodige hoffuitt så tog han det blodige hoved
unnder sinn skarlagen-skindt: under sin skarlagenskind:
saa ganger hanndt y høffuenn[-]lofftt så ganger han i højenloft
for staltten Brønildt inndt. for stolten Brynild ind.

13
"Liger y nu dett blodige hoffuitt "ligger I nu det blodige hoved
fra eders skarlagenn-skinndt: fra eders skarlagenskind:
y gannger y senngh, kiere herre minn, I ganger i seng, kære herre min,
unnder huidenn linn." under hviden lin."

14
Thett var bold herre Nielus, det var bold herre Nielaus,
sitt suerdt uddrog: sit sværd ud drog:
dett var stalthenn Brønildt-lille det var stolten Brynildlille
hand alle y støcker hug. han alle i stykker hug.

15
"Nu haffuer ieg veiedt minn stalbroder "nu haver jeg vejet min staldbroder
ochsaa minn skiønne iomffru: og så min skønne jomfru:
ennd skall ieg veye denn thredie thill, end skal jeg veje den tredje til,
dett haffuer ieg y hu." det haver jeg i hu."

16
Saa satthe hannd dett guode suerdt så satte han det gode sværd
ymod enn stienn: imod en sten:
dett var odenn aff Siuords suerdt, det var odden af Sigvards sværd,
raade hanns hierthe mienn. rådte hans hjerte men.
:: [Konngenns] [sønner] [aff] [Danmarck]. :::: [*] [*] [*] [*]. ::