Karl Hittebarn

1
Konngenns datter aff Enngelanndt	kongens datter af Engeland
:: hunn leffuer for-udenn aldt quide ::	:: hun lever foruden alt kvide ::
hunn er boldt och bedell-wanndt.	hun er bold og bedelvånd.
:: Hunn haffuer thro-loffuett hinn unnge her Stygi. ::	:: hun haver trolovet hin unge her Stygge. ::
2
Hunn er bold och bedell-wanndt,	hun er bold og bedelvånd,
och hunn well iche haffue manndt.	og hun vil ikke have mand.
3
Konngenns sønn aff Dannemarck	kongens søn af Dannemark
hannd lochett thenndt ionnfrue ^[1] I udg.: "iomfrue". ^[2] oftere nn og m sammenblandede. mett all sinn magt.	han lokket den jomfrue med al sin magt.
4
Och thedt liede fast adt fyretiffue ugers dag,	og det lede fast ad fyrretyve ugers dag,
thenndt iomfrue hunn tager thill adt lennges saa sare.	den jomfrue hun tager til at længes så såre.
5
Thenndt iomffrue thager offuer sig kobenn blaa,	den jomfrue tager over sig kåben blå,
och neder thill burett saa monne hunn ga.	og neder til buret så monne hun gå.
6
Och neder thill buredt saa mone hunn gaa,	og neder til buret så monne hun gå,
och ther føde hunn enn sønn saa prudt.	og der fødte hun en søn så prud.
7
Hunn tog dett barnn, suøbtt hannom i linn,	hun tog det barn, svøbt hannum i lin,
hun lagde dett i ett forgyltte skrinn.	hun lagde det i et forgyldte skrin.
8
Hun lagde dett ^[3]+4: I udg.: "der-y saltt och lius". y saltt och luis,	hun lagde det i salt og lys,
for bar[n]et haffde iche werret i Gutz huss.	for barnet havde ikke været i Guds hus.
9
Thenndt iomfrue thagger offuer sig kobenn blaa,	den jomfrue tager over sig kåben blå,
och neder thill stranndenn saa mone hunn gaa.	og neder til stranden så monne hun gå.
10
Thenndt iomffrue hunn gannger ud mett thenndt stranndt,	den jomfrue hun ganger ud med den strand,
hunn kaste dett skrinn saa lanngt fraa lanndt.	hun kaste det skrin så langt fra land.
11
Hunn kaste dedt skrinn saa lanngt fraa sig:	hun kaste det skrin så langt fra sig:
"Denn rige Chrest beffaller ieg thig.	"den rige Krist befaler jeg dig.
12
Thenndt rigge Chrest beffaller ieg thig,	den rige Krist befaler jeg dig,
nu haffuer thu iche lennger moder i mig."	nu haver du ikke længer moder i mig."
13
Konngenn hanndt gannger udt mett thenndt stranndt,	kongen han ganger ud med den strand,
hanndt fanndt thett skrinn, war dreffuedt till lanndt.	han fandt det skrin, var drevet til land.
14
Hanndt slo op dett skrinn och saa der-udi:	han slog op det skrin og så derudi:
saa smucktt ett drinnge-barnn laa der-udi.	så smukt et drengebarn lå derudi.
15
Konnggenn tog pendingenn aff sinn pung,	kongen tog penningen af sin pung,
hanndt flyes ^[4] I udg.: "flyed". det barnn till chrestenndom.	han flyes det barn til kristendom.
16
Koninggenn tog pendingenn aff sinn pung,	konningen tog penningen af sin pung,
hanndt flyedt dett barenn till foster-moder.	han flyet det baren til fostermoder.
17
"Foster-moder, thu foster det barnn medt æere!"	"fostermoder, du fostre det barn med ære!"
konngenns datter hunn haffuer hanom kier.	kongens datter hun haver hannum kær.
18
Foster-moder, thu forster dedt barnn all[-]best!" ^[5] I udg.: "allbest".	fostermoder, du fostre det barn albedst!"
konggenn gaff hannom bode sadell och hest.	kongen gav hannum både saddel og hest.
19
Konnggenn gaff hannom bode borig och feste,	kongen gav hannum både borrig og fæste,
hanndt gaff hannom hanns datter, hun war aldt-beste.	han gav hannum hans datter, hun var albedste.
20
Konnggenn gaff haffmom ^[6] I udg.: "hannom". bode borigge och lenn,	kongen gav ******* både borrige og len,
hand gaff hannom hanns datter, enn iomffrue saa wenn.	han gav hannum hans datter, en jomfrue så væn.
21
Konnggenn lodt fast thill brøllupett byde,	kongen lod fast til brylluppet byde,
thennd iomfrue ber dagellige quide.	den jomfrue bær dagelige kvide.
22
Och di fulde brudenn y sallenn inndt,	og de fulgte bruden i salen ind,
for gannger to rieder, thie bere hennders skynndt.	for ganger to ridder, de bære henders skind.
23
Och di saatt biudenn ^[7] I udg.: "brudenn". paa brude-bennck,	og de sat bruden på brudebænk,
for gannger tho riider, di bere henndes skiennck.	for ganger to ridder, de bære hendes skænk.
24
Och di skiennckt miødt och klare winn,	og de skænkt mjød og klare vin,
och aldenn ^[8] I udg.: "al denn". ^[9] dvs. allen? dag for thennd unnge brude inndt.	og allen dag for den unge brude ind.
25
Och sildige om afftenn, røgenn fieldt paa,	og sildige om aften, røgen fæld på,
th[e]nd unnge brud løster adt soffue gaa.	den unge brud lyster at sove gå.
26
Och di fulde brudenn udi brude-huss,	og de fulgte bruden udi brudehus,
for ganngger tho riider, ber for hinnder blus.	for ganger to ridder, bær for hender blus.
27
Thenndt unngge brud sathis y ^[10]+2: rettere: y senge ∼ lenge. senngenn nier,	den unge brud sattes i sengen ner,
her Stygge hanndt duelt ey holde lenge[r].	her Stygge han dvælt ej holde længe.
28
Her Styggi hanndt sathis y senngenn bratt,	her Stygge han sattes i sengen brat,
thendt unnge brud vinndis thill wegenn snartt.	den unge brud vendtes til væggen snart.
29
Hanndt klappet hinnder widt huiden kienndt:	han klappet hender ved hviden kind:
"Y wennder ether om, aller-kierste minn!	"I vender eder om, allerkærste min!
30
I wennder eder hidt, aller-kiereste minn!	I vender eder hid, allerkæreste min!
ieg thenncktt, y hagde mig [y] hiertett saa kier."	jeg tænkt, I havde mig [*] hjertet så kær."
31
"Thu thie quer, her Stygge, giør mig inngenn mienn!	"du tie kvær, her Stygge, gør mig ingen men!
ieg er kier moder thin."	jeg er kær moder din."
32
"Konngenn, y giffue mig sadell och hest!	"kongen, I give mig saddel og hest!
:: hun leffuer forudenn all quide. ::	:: hun lever foruden al kvide. ::
thet er minn modder, ther ieg haffuer fest."	det er min moder, der jeg haver fæst."
:: Hun haffuer throffloffuet hinn unnge her Styggi. ::	:: hun haver trolovet hin unge her Stygge. ::

Den ældste danske viseoverlevering