Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 29
Side: 83 v
Titel: Nilaus Markgrevens Søn
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 140 Bb (Ba: III 286-288)
Kommentar: III 296-297a
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i håndskriftet.


En Anndenn Vise ** ******* ****

[1]
Dett var Iomffru Rosennkinndt det var jomfru Rosenkind
hunn | greder ÿ sÿtt bure,
[1] DgF: Her synes "bur" at være trådt i stedet for "bod", som her må forstås som en "Tingbod" [buð]. Rimet bliver da bedre.
 
hun græder i sit bure,
dett hørde hindis | kiere fader, det hørte hendes kære fader,
paa thinngett som handt | stod, på tinget som han stod,
:: thu Rouer dig ved dinn aare. :::: du roer dig ved din åre. ::

[2]
Riider ÿ holder steffne ridder I holder stævne
och bønnder ÿ | setther thinngh, og bønder I sætter ting,
ÿ[-]medenns ieg riider | thill buretth imedens jeg rider til buret
ieg thaller medt datter min. |  jeg taler med datter min.

[3]
Rossennkinndt kiere dather minn Rosenkind kære datter min
och | huÿ da greder thu nu saa saare, og hvi da græder du nu så såre,
huadt | heller daa fattis dig guldt eller sølff; |  hvad heller da mangler dig guld eller sølv;
heller vinenn hinn klare. |  heller vinen hin klare.

[4]
Icke fattis mig guldt heller sølff, |  ikke mangler mig guld heller sølv,
ÿcke heller vinenn hinn klare, ikke heller vinen hin klare,
saa | manngen skiønne Iomffruer haffuer | Lønnlig sorrigh, så mangen skønne jomfruer haver lønlig sorrig,
dÿ thør denn icki | Obennbare.[sideskift] |  de tør den ikke åbenbare.

[5]
Høre du dett Rosennkind kiere datther min |  høre du det Rosenkind kære datter min
dinn sorrig denn siiger du mig, din sorrig den siger du mig,
Ihuad du | viltt aff mig begierre, ihvad du vilt af mig begære,
dett vill ieg giffue | digh. |  det vil jeg give dig.

[6]
Høre ÿ thett kiere fader mÿnn, høre I det kære fader min,
och viider | ÿ mig Enn bønn, og vider I mig en bøn,
ÿ giiffuer mig
[2] Skrevet med samme hånd over linjen.
Nielus Marigreffuenns[-]sønn,
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Mari-greffuenns".
 
I giver mig Nielaus Maregrevenssøn,
och siidenn haffuer
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "haff-uer".
guodt Lønn. |
 
og siden haver god løn.

[7]
Høre thu thett kiere datther mÿnn høre du det kære datter min
Ieg vider
[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "vi-der".
dig icki denn bønn,
 
jeg vider dig ikke den bøn,
Ieg giffuer dig | denn gamle greffue, jeg giver dig den gamle greve,
saa fannger du mere | thill Lønn. |  så fanger du mere til løn.

[8]
Thett var Iomffru Rosennkindt det var jomfru Rosenkind
hun | vredt sine hennder aff stuor nødt, hun vred sine hænder af stor nød,
skal | ieg haffue thenn gamle greffue, skal jeg have den gamle greve,
ieg sørger
[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sør-ger".
mig selff thill dødt |
 
jeg sørger mig selv til død

[9]
Ther badt buode fruer och Iomffruer, der bad både fruer og jomfruer,
saa | mannge som bede thuorde, så mange som bede turde,
att thett brøllup | motte opstaa enn maanett at det bryllup måtte opstå en måned
om thett icki lenger
[7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "len-ger".
buorde[sideskift] |
 
om det ikke længer burde

[10]
Thett var Iomffru Rosennkinnd det var jomfru Rosenkind
hun lader | dÿ lønne[-]breffue schriffue, hun lader de lønnebreve skrive,
dem sender | hunn Nielus Marigreffuens[-]sønn dem sender hun Nielaus Maregrevenssøn
och dem | lader hunn hannom giiffue |  og dem lader hun hannum give

[11]
Thett var Nielus Marigreffuenssønn, det var Nielaus Maregrevenssøn,
der | hanndt dÿ lønne[-]breffue saa, der han de lønnebreve så,
Christ | signe Iomffru Rosennkinndt, Krist signe jomfru Rosenkind,
som der | lagde vinndt opaa. |  som der lagde vind oppå.

[12]
Thett var denn gamle greffue, det var den gamle greve,
hannd lader | sitt brøllup bou, han lader sit bryllup bo,
thett var Nielus marigreffuennssønn,
[8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ma-rigreffuennssønn".
 
det var Nielaus Maregrevenssøn,
hanndt lader sinn | gannger skou. |  han lader sin ganger sko.

[13]
Thett var Nielus Marigreffuenssønn |  det var Nielaus Maregrevenssøn
hanndt banndt om sÿg sitt suerdt, |  han bandt om sig sit sværd,
Nu vill ieg ride thill dett brølup, nu vil jeg ride til det bryllup,
och | see paa denn brude[-]ferdt. |  og se på den brudefærd.

[14]
Thett forbiudt
[9]Fejl for forbiude.
denn øffuerste gudt,
 
det forbyd den øverste Gud,
den | sorrig skulde mig hennde, den sorrig skulle mig hænde,
vill herre | gudt giffue mig lÿckenn ther[-]thill, vil Herre Gud give mig lykken dertil,
ieg | skall dett snarlig forvennde.[sideskift] |  jeg skal det snarlig forvende.

[15]
Tack haffue Nielus Marigreffuenns[-]sønn, |  tak have Nielaus Maregrevenssøn,
for hannd redt icki Enne, for han red ikke ene,
hanndt redt imod | thenn gamle greffue, han red imod den gamle greve,
med XXX rask hoffmend |  med tredive rask hovmænd

[16]
Thett var Nielus Marigreffuenns[-]sønn, |  det var Nielaus Maregrevenssøn,
hannd rider ÿ grønenn lundt, han rider i grønnen lund,
ther møtthe | hannom greffuenns lidenn smaadrenng, der mødte hannum grevens liden smådreng,
ÿ then | samme stundt. |  i den samme stund.

[17]
Høre du det du lidenn smaadreng, høre du det du liden smådreng,
och huad | ieg siger dig, og hvad jeg siger dig,
vedstu nu denn gamle greffue, |  vedst du nu den gamle greve,
thu dølle hannom icki for mig, |  du dølge hannum ikke for mig,

[18]
I gaardt saae ieg thenn gamle greffue, i går så jeg den gamle greve,
hans | brølup skall staa ÿ dag, hans bryllup skal stå i dag,
hanndt er thenn | beste
[10]Fejl for lediste, jf. DgF.
manndt
 
han er den bedste mand
ther ieg nogenn thidt medt øÿen | saa. |  der jeg nogen tid med øjen så.

[19]
Thett er beste
[11]Fejl for lediste, jf. DgF.
mannd
 
det er bedste mand
ÿ verdenn verre maa, |  i verden være må,
hanndt haffuer sig enn Iomffru, han haver sig en jomfru,
thenn veniste
[12] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ve-niste".
der solenn offuerskinne maa, |
 
den væneste der solen over skinne må,

[20]
Och holthe dÿ der enn lidenn stundt og holdte de der en liden stund
och | icki holde lennge, og ikke holde længe,
greffuenn medt sinn brude[-]skare | , greven med sin brudeskare,
kom offuer dÿ grønne Ennge[sideskift] |  kom over de grønne enge

[21]
Ther holthe dÿ Enn lidennstund der holdte de en liden stund
och buode | mett tuct och summe, og både med tugt og somme,
ther kom ridenn den | gamle greffue, der kom ridend den gamle greve,
hanndt Tog
[13] Ordets første bogstav er tilsyneladende skrevet oven i et andet bogstav.
ham thill | sinn fannge. |
 
han tog ham til sin fange.

[22]
Høre du Nielus Marigreffuennssønn, høre du Nielaus Maregrevenssøn,
och | viltt du lade mig leffue, og vilt du lade mig leve,
thett huide | sølff och thett røde guldt, det hvide sølv og det røde guld,
och thett | vill ieg diig giiffue. |  og det vil jeg dig give.

[23]
Haffue thu sielffuer ditt røde guldt, have du selver dit røde guld,
ochsaa
[14] Orddeling ved linjeskift i hs.: "och-saa".
dinn guode gaffue,
 
og så din gode gave,
du giffue mig din | kiere festermøø, du give mig din kære fæstermø,
ieg vill icki anndet haffue. |  jeg vil ikke andet have.

[24]
Ieg vill icki haffue ditt huide sølff, jeg vil ikke have dit hvide sølv,
icki | heller ditt guldt saa rødt, ikke heller dit guld så rødt,
giff mig din | kiere festermøø, giv mig din kære fæstermø,
eller thu skaltt for hinde
[15] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hin-de".
døø. |
 
eller du skalt for hende dø.

[25]
Lennge stodt thenn gamle greffue, længe stod den gamle greve,
och tenckthe
[16] Orddeling ved linjeskift i hs.: "tenck-the".
hanndt mett sig,
 
og tænkte han med sig,
maa vell skee min | festermøø, må vel ske min fæstermø,
vnnder dig bedre ennd mig.[sideskift] |  under dig bedre end mig.

[26]
[17] Rimet findes i denne strofe i l. 3-4.
Her liger skibe for lannde, her ligger skibe for lande,
dÿ er alle rede | thill vanndt, de er alle rede til vand,
tag du nu minn festermøø, |  tag du nu min fæstermø,
før hennde nu mett dig hedenn vnder øø, |  før hende nu med dig heden under ø,

[27]
Thag thu nu minn festermøø tag du nu min fæstermø
før hennde aff | lanndt medt dig, før hende af land med dig,
ieg haffuer dett for | sanndenn spuordt,
[18] Ordet er noget udtværet.
 
jeg haver det for sanden spurgt,
hunn vnnder dig beder |
[19] Ordet er noget udtværet.
enndt mig |
 
hun under dig bedre end mig

[28]
Ther holthe dÿ enn lidennstund der holdte de en liden stund
och icki | holde lennge, og ikke holde længe,
ther motthe hanndt see dÿ | forgÿlthe karme, der måtte han se de forgyldte karme,
kom offuer dÿ grøne Enge |  kom over de grønne enge

[29]
Thett var Nielus marigreffuenssønn, |  det var Nielaus Maregrevenssøn,
hanndt rider thill henngekarum, han rider til hængekarum,
hanndt | helsinett thenn skiønne Iomffru, han hilsenet den skønne jomfru,
och | tag hinnde ÿ sinn Arum. |  og tag hende i sin arum.

[30]
Høre ÿ dett Iomffru rosennkinndt, høre I det jomfru Rosenkind,
ÿ ere | enn lilie[-]vanndt, I ere en liljevånd,
eders festermanndt | haffuer mig eder giffuitt, eders fæstermand haver mig eder givet,
vill ÿ følge | mig aff lanndt[sideskift] |  vil I følge mig af land

[31]
Dett suaritt ÿomffru Rosennkinndt, det svaret jomfru Rosenkind,
hun | smiller vnnder skinndt, hun smiler under skind,
ieg vill gierne | følge eder, jeg vil gerne følge eder,
hierte[-]allerkieriste minn. |  hjerteallerkæreste min.

[32]
Dett var stuor løst att see derpaa, det var stor lyst at se derpå,
dÿ | fulde denn iomffru thill strannde, de fulgte den jomfru til strande,
dÿ | lieger dÿ legthe dÿ Orer dÿ gick, de leger de legte de årer de gik,
dÿ | bølger dÿ legthe paa sanndt. |  de bølger de legte på sand.

[33]
Hiem da red denn gamle greffue, hjem da red den gamle greve,
och hand | haffde brudenn møst, og han havde bruden mist,
hunn vnnder | hannom Nielus Marigreffuennssønn |  hun under hannum Nielaus Maregrevenssøn
hunn vnnder hannom allerbest. |  hun under hannum allerbedst.

[34]
Nu haffuer Nielus Marigreffuenns[-]sønn | , nu haver Nielaus Maregrevenssøn,
forvonndenn buode anngist och harm, |  forvunden både angest og harm,
saa haffuer och Iomffru Rosennkidt
[20]Fejl for Rosennkindt.
|
 
så haver og jomfru Rosenkind
hunn soffuer vdj hanns Arm, |  hun sover udi hans arm,
:: Thu roffuer dig ved dinn Aarer. :::: du roer dig ved din årer. ::

Finis: *****:
Ennde[sideskift] *****