Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 28
Side: 81 v
Titel: Oluf Strangesøns Dystridt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 329 Ea VI 61
Kommentar: VI 62b-63
1 | |
| Det var Olluff Stranngesønn | det var Oluf Strangesøn |
| och saa hinn unnge Haffuebord, | og så hin unge Hagebard, |
| dy thiennte denom saa lennge | de tjente dennum så længe |
| y danner-konngenns gaard. | i dannerkongens gård. |
| :: Saa brennde dieris guode godz paa Rye-lanndt. :: | :: så brændte deres gode gods på Ryland. :: |
2 | |
| Thy thiennthe dennom saa lennge | de tjente dennum så længe |
| y daner-kongenns gaardt; | i dannerkongens gård; |
| saa yppett dy denom enn thrette imellom, | så yppet de dennum en trætte imellem, |
| och denn var altt saa haardt. | og den var alt så hård. |
3 | |
| Saa yppedt de dennom enn thrette | så yppet de dennum en trætte |
| om beges dieris guode heste, | om begges deres gode heste, |
| y-huilckenn som best kunnde dyster rennde, | ihvilken som bedst kunne dyster rende, |
| buode om borrig och feste. | både om borrig og fæste. |
4 | |
| Thenn dyste var ganntske unnderlig | den dyste var ganske underlig |
| altt om saa venn enn vyff; | alt om så væn en viv; |
| dett vill ieg for sanndenn siige, | det vil jeg for sanden sige, |
| dett koste dieris unnge liff. | det koste deres unge liv. |
5 | |
| "Høre du, Haffuebordt konngens-sønn, | "høre du, Hagebard kongenssøn, |
| ieg ville ickii vere dig ymodt; | jeg ville ikke være dig imod; |
| dynn moder hun er minn guode gud-moder, | din moder hun er min gode gudmoder, |
| hun var migh altt saa guodt." | hun var mig alt så god." |
6 | |
| "Ere minn moder dinn guode gudmoder, | "ere min moder din gode gudmoder, |
| dett haffuer du icki att sede; | det haver du ikke at sige; |
| bliffuer [1] I udg.: "bliff". du aldrig mannd[s]enns mage, | bliver du aldrig mandens mage, |
| udenn thu mett mig ville thrette!" | uden du med mig ville trætte!" |
7 | |
| "Gudt ved, dett er mig saare ymodt, | "Gud ved, det er mig såre imod, |
| atth ieg skall mett dig stride; | at jeg skal med dig stride; |
| menn heder ieg Oluff Stranngesønn, | men hedder jeg Oluf Strangesøn, |
| da skall ieg y-morigenn biide!" | da skal jeg i morrigen bie!" |
8 | |
| Ude gannger konngenn och dronningenn | ude ganger kongen og dronningen |
| mett alle dieris iomffruer och suenne, | med alle deres jomfruer og svende, |
| der-thill rider och guode menndt, | dertil ridder og gode mænd, |
| skulde fordre dy herrer dieris ferdt. | skulle fordre de herrer deres færd. |
9 | |
| Thett første redt dy sammenn redt, | det første ridt de sammen red, |
| dy herrer var buode saa stercke, | de herrer var både så stærke, |
| saa gick Olu[ff]s hest y knæ, | så gik Olufs hest i knæ, |
| och skioldenn dreffue lanngt y marcke. | og skjolden dreve langt i marke. |
| :: [***] [2] brennder. :: | :: * :: |
10 | |
| Tha sagde Olluff Strangisønn: | da sagde Oluf Strangesøn: |
| "Raade Gud, hure dett skall gaa! | "råde Gud, hure det skal gå! |
| aldrig haffde mig thimedt sligenn vode, | aldrig havde mig timet slig en våde, |
| siidenn dett første ieg redt thill hoffue." | siden det første jeg red til hove." |
11 | |
| Thett anndett redt dy samen redt, | det andet ridt de sammen red, |
| dett var forudenn all falsk; | det var foruden al falsk; |
| Hafford liidige [3] I udg.: "ledige". fra hestenn kom, | Hagbard ledige fra hesten kom, |
| dett kaaste hanns huide hals. | det koste hans hvide hals. |
12 | |
| Thett var Oluff Stranngisønn, | det var Oluf Strangesøn, |
| hannd tog hannom y synn arm: | han tog hannum i sin arm: |
| "Du sette dig nu paa mynn hest, | "du sætte dig nu på min hest, |
| forlade mig alle dynn harm!" | forlade mig alle din harm!" |
13 | |
| "Gierne vill ieg forgiiffue dig alle minne harum, | "gerne vil jeg forgive dig alle mine harum, |
| yeg acter icki om dynn hest; | jeg agter ikke om din hest; |
| yeg beder dig for denn øffuerste Gud, | jeg beder dig for den øverste Gud, |
| atth du nu flyer mig prest!" | at du nu flyer mig præst!" |
14 | |
| "Ieg beder dig for denn øffuerste Gudt: | "jeg beder dig for den øverste Gud: |
| for-lade mig nu dinn død! | forlade mig nu din død! |
| Gudt vedt, dett ere mig saare ymod, | Gud ved, det ere mig såre imod, |
| atth ieg ymod dig brødt." | at jeg imod dig brød." |
15 | |
| "Fuldt[-]gierne forgiiffue[r] ieg dig minn død, | "fuldgerne forgive jeg dig min død, |
| Gudt løse saa vell voris quide! | Gud løse så vel vores kvide! |
| fannger minn [4] er af en gammel Haand (vist selve Skriverens) rettet til dinn, men er rettet tilbage igen. fader dett atth viide, | fanger min fader det at vide, |
| thett koster ditth [5] er af en gammel Haand (vist selve Skriverens) rettet fra mitth. unnge liff!" | det koster dit unge liv!" |
16 | |
| Thett var Olluff Stranngisenn, | det var Oluf Strangesen, |
| hannd satthe sig thill synn hest: | han satte sig til sin hest: |
| "Nu tøckis mig y sinde mynn, | "nu tykkes mig i sinde min, |
| atth skoffuenn hun ere minn beste." | at skoven hun ere min bedste." |
17 | |
| Tha suaridt [6]+2: I udg.: "suaridt". [7] maa have været en af foregaaende Vers fremkaldt Skrivfejl i Forskriften. Oluff Strangisønn danner-konngenn, | da svaret Oluf Strangesøn dannerkongen, |
| stodt icki lanngtt derfraa: | stod ikke langt derfra: |
| "Thu skaltt fuldt-guod enn lycke nyde, | "du skalt fuldgod en lykke nyde, |
| om thu skaltt skoffuenn naa!" | om du skalt skoven nå!" |
18 | |
| Thett var Oluff Stranngesønn, | det var Oluf Strangesøn, |
| hanndt sathe synn glaffuenn offuer ennde; | han satte sin glavind over ende; |
| saa rennde hanndt adt skoffuenn | så rendte han ad skoven |
| fra kongenn och alle hanns menndt. | fra kongen og alle hans mænd. |
19 | |
| Saa thog dy unnge herre Haffbordz liig, | så tog de unge herre Hagbards lig, |
| baare dett y kierckenn inndt; | bare det i kirken ind; |
| der grede buode fruer och møer | der græde både fruer og møer |
| unnder dieris skarlagenn-skinndt. | under deres skarlagenskind. |
| :: Saa brennder dieris guode guodz paa Rye-lanndt. :: | :: så brænder deres gode gods på Ryland. :: |