Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 27
Side: 78 v
Titel: Magnus Algotsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 181 Ba III 742-743
Kommentar: III 748
Generelle oplysninger: V. 23-24 staa i omvendt Orden.
1 | |
| Thett var [Mogenus] Allegreffuenns-sønn, | det var [*] Allegrevenssøn, |
| dett var hanns største harm: | det var hans største harm: |
| thett handt bleff fraa hanns festemøe dreffuenn, | det han blev fra hans fæstemø dreven, |
| denn thidt hanndt var itth barnn. | den tid han var et barn. |
| :: Dy Allegreffuennsøner aff Laalanndt dy bedis om fredenn. :: | :: de Allegrevensønner af Lolland de bedes om freden. :: |
2 | |
| Thett var drost her Loffmandt, | det var drost her Lovmand, |
| feste sig saa venn enn møø: | fæste sig så væn en mø: |
| dett var Mogenus Allegreffuensønn, | det var Magenus Allegrevensøn, |
| for hinndis skyldt ville handt døø. | for hendes skyld ville han dø. |
3 | |
| Thett var droste her Loffmandt, | det var droste her Lovmand, |
| hannd lader siitt brølup bou: | han lader sit bryllup bo: |
| dett var Mogenus Allegreffuenns-sønn, | det var Magenus Allegrevenssøn, |
| hanndt lader sinn gannger skou. | han lader sin ganger sko. |
4 | |
| Thett var droste her Loffmandt, | det var droste her Lovmand, |
| hanndt lader sitt brølup giøre: | han lader sit bryllup gøre: |
| dett var Mogenus Allegreffuenns-sønn, | det var Magenus Allegrevenssøn, |
| hanndt ville icki hiemme verre. | han ville ikke hjemme være. |
5 | |
| Thett var Mogenus Allegreffuenns-sønn, | det var Magenus Allegrevenssøn, |
| hanndt kleder siinne suenne y [1] I udg.: "med". pris: | han klæder sine svende i pris: |
| i silcke klede hannd hanns lidenn smaa-drenng, | i silke klædte han hans liden smådreng, |
| som hannom skulle veyenn vise. | som hannum skulle vejen vise. |
6 | |
| Inndt da kom thenn lidenn smaa-drenng, | ind da kom den liden smådreng, |
| var kledt y sabell och mordt: | var klædt i zobel og mår: |
| "Her holder saa mange raske hoffmenndt | "her holder så mange raske hovmænd |
| her udenn for vor gaardt. | her uden for vor gård. |
7 | |
| Her holder saa mange raske hoffmenndt | her holder så mange raske hovmænd |
| for[-]uden vedt vor gaardt: | foruden ved vor gård: |
| for[-]offuenn er dy y silcke kledt, | foroven er de i silke klædt, |
| och unnder y brønenn saa hordt. | og under i brynjen så hård. |
8 | |
| Skarpe ere dieris glaffuen, | skarpe ere deres glavind, |
| och spenndt er dieris boffue: | og spændt er deres bue: |
| vrede er dy y sinde, | vrede er de i sinde, |
| och horde er dy y hoffue." | og hårde er de i hue." |
9 | |
| Suarede dett drost her Loffmanndt, | svarede det drost her Lovmand, |
| dy ordt gaff hanndt vell act: | de ord gav han vel agt: |
| "Da er dett Mognus Aallegreffuens-sønn, | "da er det Magnus Allegrevenssøn, |
| hanndt haffuer mig saa lennge unndsagtt." | han haver mig så længe undsagt." |
10 | |
| Melthe thett stalthenn Ellinns-borrig, | mælte det stolten Ellensborrig, |
| och hender ranndt thorre paa kinndt: | og hender randt tåre på kind: |
| "Och ere dett Mognus Allegreffuenns-sønn, | "og ere det Magnus Allegrevenssøn, |
| hannom løber saa mangtt y sinnde. | hannum løber så mangt i sinde. |
11 | |
| Thager y aff mig mitt hoffuitt-guldt, | tager I af mig mit hovedguld, |
| y sether mig eblannt dy kuennde! | I sætter mig iblandt de kvinde! |
| kommer hanndt Mognus Allegreffuens-sønn, | kommer han Magnus Allegrevenssøn, |
| hanndt monne mig icki kiennde." | han monne mig ikke kende." |
12 | |
| Alle da sade dy skiønne iomffruer, | alle da sade de skønne jomfruer, |
| dy blegnett unnder skinndt: | de blegnet under skind: |
| for-udenn stalthen Elinns-borrig, | foruden stolten Ellensborrig, |
| och hennder ranndt thorre paa kinndt. | og hender randt tåre på kind. |
13 | |
| Innd kom Mognus Allegreffuenns-sønn | ind kom Magnus Allegrevenssøn |
| med suerdt y høyre hennde: | med sværd i højre hænde: |
| hanns øyen stodt thill staltt Ellins-borrig, | hans øjen stod til stolt Ellensborrig, |
| saa snartt hanndt hennder kiennde. | så snart han hender kendte. |
14 | |
| Thett melthe stalthenn Ellinns-borrig, | det mælte stolten Ellensborrig, |
| och hinder ranndt thorre paa kinndt, | og hender randt tåre på kind, |
| "Skencker y vinn denn fremmede suenndt, | "skænker I vin den fremmede svend, |
| her kam y sallenn ynndtt!" | her kom i salen ind!" |
15 | |
| "Ieg gider icki editt, ieg gider icki druckitt, | "jeg gider ikke ædet, jeg gider ikke drukket, |
| enndt dett y giffuer mig vinn: | end det I giver mig vin: |
| før ieg for vonnditt staltt Ellinns-borrig, | før jeg får vundet stolt Ellensborrig, |
| hun er aller-kieriste mynn." | hun er allerkæreste min." |
16 | |
| Thett var Mognus Allegreffuenns-sønn, | det var Magnus Allegrevenssøn, |
| hannd thog hinnder y synn arum: | han tog hender i sin arum: |
| "Minndis eder, stalthenn Ellinns-borrig, | "mindes eder, stolten Ellensborrig, |
| y vor tha mig giiffuenn itth barnn?" | I var da mig given et barn?" |
17 | |
| Melthe dett stalthenn Ellinns-borrig | mælte det stolten Ellensborrig |
| medt tuct och møgenn snilde: | med tugt og megen snilde: |
| "Dett [2]+6: I udg.: "Mangen giør effter sine frenders raad". giøre Mognus effther sine frennders raadt, | "det gøre Magnus efter sine frænders råd, |
| och tøcker dett lennge verre ylde." | og tykker det længe være ilde." |
18 | |
| "Høre du, drost her Loffmanndt, | "høre du, drost her Lovmand, |
| nu skall ieg bliffue dinn dødt, | nu skal jeg blive din død, |
| for du dreff mig aff landenn udt | for du drev mig af landen ud |
| [alt] [3] mangler fra min feste-møøe." | [*] fra min fæstemø." |
19 | |
| Op stod droste here Loffmanndt, | op stod droste herre Lovmand, |
| hannd stod y skarlagenn rødt: | han stod i skarlagen rød: |
| "Vell op, alle mine menndt, | "vel op, alle mine mænd, |
| som ieg haffuer giiffuitt brødt!" | som jeg haver givet brød!" |
20 | |
| Thett var droste her Loffmanndt, | det var droste her Lovmand, |
| hanndt thaller thill suenne syne: | han taler til svende sine: |
| "Vell op, alle mine mennd, | "vel op, alle mine mænd, |
| som ieg skiennckid mød och vinn!" | som jeg skænket mjød og vin!" |
21 | |
| Thett var Mognus Allegreffuenns-sønn, | det var Magnus Allegrevenssøn, |
| och hanndt sytt suerdt uddrog: | og han sit sværd ud drog: |
| dett var droste her Loffmanndt, | det var droste her Lovmand, |
| hannd aff y midi hug. | han af i midje hug. |
22 | |
| Thett var Mugnus Allegreffuenns-sønn, | det var Magnus Allegrevenssøn, |
| hand hug offuer burde och benncki: | han hug over borde og bænke: |
| hanndt hugh vell thrødue raske hoffmenndt, | han hug vel tredve raske hovmænd, |
| saa monne hanndt thill brøllupedt skenncke. | så monne han til brylluppet skænke. |
23 | |
| Tacke haffue Mognus Allegreffuenns-sønn, | takke have Magnus Allegrevenssøn, |
| hanndt holthe saa vell synn thro: | han holdte så vel sin tro: |
| saa lodt hanndt brøge och blennde vinn, | så lod han brygge og blænde vin, |
| hanndt lodt sytt brøllup bo. | han lod sit bryllup bo. |
24 | |
| Nu haffuer Mugnus Allegreffuenns-sønn | nu haver Magnus Allegrevenssøn |
| forvonndett all synn harum: | forvundet al sin harum: |
| nu soffuer hanndt saa gladelig | nu sover han så gladelig |
| y iomffru Ellins-borrig hinndis arum. | i jomfru Ellensborrig hendes arum. |
| :: Dy Allegreffuenns-sønner aff Laalanndt dy bedis om fredenn. :: | :: de Allegrevenssønner af Lolland de bedes om freden. :: |