Lindormen

1
Sthalthe Innge-lille siider y burett:	stolte Ingelille sidder i buret:
hunn slaer guldt-harpenn saa prude.	hun slår guldharpen så prude.
:: Och thy legthe offuer voldenn. ::	:: og de legte over volden. ::
2
Hunn slaer guldt-harpenn unnder skarlagen-skinndt:	hun slår guldharpen under skarlagenskind:
och der kom linnde-vorum skridenndis ynndt.	og der kom lindeorum skridendes ind.
3
"Innge-lille, Ynnge-lille, loffuer du mig:	"Ingelille, Ingelille, lover du mig:
dett guldt saa rødt dett giffuer ieg dig."	det guld så rødt det giver jeg dig."
4
"Och dett forbynde ^[1] I udg.: "forbyude". denn øffuerste Gudt:	"og det forbyde den øverste Gud:
ieg loffuer denn linnde-vorum liedt och gram!"	jeg lover den lindeorum led og gram!"
5
"Menn ieg kanndt icki mere aff eder faa:	"men jeg kant ikke mere af eder få:
saa mynnder y mig, lader mig syden gaa."	så minder I mig, lader mig siden gå."
6
Och hunn lagde linn ymellom:	og hun lagde lin imellem:
saa myndett hun linnde-vorum snilde.	så mindet hun lindeorum snilde.
7
Och hannd slog op mett orme-finde,	og han slog op med ormefinne,
thett blodett ranndt neder aff skarlagen-skindt.	det blodet randt neder af skarlagenskind.
8
Linnde-vorm neder aff lofftett skredt,	lindeorm neder af loftet skred,
effter gick stalthenn Inge-lille, hindis hennder hunn vredt.	efter gik stolten Ingelille, hendes hænder hun vred.
9
Och der hunn kom paa høffue-loffttz[-]suale,	og der hun kom på højeloftssvale,
ther møtte hunn hinndis syu brødre y skare.	der mødte hun hendes syv brødre i skare.
10
"Well-kommenn, stalthe Ynngelille, søster vare:	"velkommen, stolte Ingelille, søster vore:
est du nu kommen y linnde-vorum[-]skare?"	est du nu kommen i lindeorumskare?"
11
"For-dy er ieg kommen y linnde-vormenns skare:	"fordi er jeg kommen i lindeormens skare:
for minn lycke mig icki bedre vare."	for min lykke mig ikke bedre vare."
12
Linnde-vorm inndt aff bierigitt skredt,	lindeorm ind af bjerriget skred,
effther gick stalthe Innge-lille, hindis hennder hunn vredt.	efter gik stolte Ingelille, hendes hænder hun vred.
13
Och der hannd kom y bierigett inndt,	og der han kom i bjerriget ind,
och der kaste hanndt synn vorme-finndt.	og der kaste han sin ormefin.
14
Och der kaste hanndt synn vorme-finnde,	og der kaste han sin ormefinne,
saa bleff hanndt thill enn konngis-søn finn.	så blev han til en kongessøn fin.
15
"Ieg tacker eder, stalthe Inngelille, for eders møde:	"jeg takker eder, stolte Ingelille, for eders møde:
mett eder saa ville ieg leffue och dødt."	med eder så ville jeg leve og død."
16
Nu haffuer stalthenn Ynnge-lille forvondett all synn harum:	nu haver stolten Ingelille forvundet al sin harum:
hunn soffuer huer enn natth udi enn konngens-sønns arum.	hun sover hver en nat udi en kongenssøns arum.
17
Nu haffuer stalthe Inngelille for-vonndenn all synn kuyde:	nu haver stolte Ingelille forvunden al sin kvide:
hunn soffuer huer natt vedt enn konngenns[-søns] siide.	hun sover hver nat ved en kongens side.
:: Och dy legte offuer voldenn. ::	:: og de legte over volden. ::

Den ældste danske viseoverlevering