Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 24
Side: 74 r
Titel: Hr. Peders Skriftemaal paa Havet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 376 A VI 398-399
Kommentar: VI 403a
1 | |
| Her Peder gannger y gaarde, | her Peder ganger i gårde, |
| och krusitt haffuer hanndt haar; | og kruset haver han hår; |
| altt spurde hanndt synn fostermoder atth, | alt spurgte han sin fostermoder ad, |
| huad død hannom stodt faar. | hvad død hannum stod for. |
| :: Men sødenn thager saa manngenn. :: | :: men søen tager så mangen. :: |
2 | |
| "Thu falder icki paa sotthe-senng, | "du falder ikke på sotteseng, |
| icki heller udi herre-ferd; | ikke heller udi herrefærd; |
| du vocte dig for dy bølge saa blaa! | du vogte dig for de bølge så blå! |
| den død haffuer du icki verid verd." | den død haver du ikke været værd." |
3 | |
| Thett var herre Peder, | det var herre Peder, |
| hanndt lader dy sneker bo; | han lader de snekker bo; |
| femthann da var dy thømermendt, | femten da var de tømmermænd, |
| som der lagde vinnd paa. | som der lagde vind på. |
4 | |
| Och staffnenn var ud-aff huide huals-bienn, | og stavnen var udaf hvide hvalsben, |
| och styffrenn var lige-saa; | og styren var ligeså; |
| och aarenn var aff dett røde guldt, | og åren var af det røde guld, |
| ude for bordenn dy laa. | ude for borden de lå. |
5 | |
| Thett var herre Peder, | det var herre Peder, |
| hanndt styrde syn snecke fraa lanndt; | han styrde sin snekke fra land; |
| dy glemthe Gudt-fader y Himmerig | de glemte Gudfader i himmerig |
| och saa den helligaand. | og så den Helligånd. |
6 | |
| Och der dy kom der møtte paa sundt, | og der de kom der midte på sund, |
| och der vilde skibedt icki skride; | og der ville skibet ikke skride; |
| altt da sporde denn styrismandt, | alt da spurgte den styresmand, |
| huy [1]+5: I udg.: "huy skibedt motthe icki liide". vandett motthe icke skibedt liide. | hvi vandet måtte ikke skibet lide. |
7 | |
| Thett da suared denn haffue-throldt, | det da svaret den havetrold, |
| paa bunndenn som hanndt laa: | på bunden som han lå: |
| "Du haffuer enn synndige mannd innde huos dig, | "du haver en syndige mand inde hos dig, |
| du kaste hannom ud for borde!" | du kaste hannum ud for borde!" |
8 | |
| Thi kaste therning paa thaffuelle-bord, | de kaste terning på tavelebord, |
| och therningen runde saa [2]+1: I udg.: "saa". saare: | og terningen runde så såre: |
| dett faldt nu herre Peder thill, | det faldt nu herre Peder til, |
| skulde ud for skibis borde gannge. | skulle ud for skibes borde gange. |
9 | |
| "Wy ere saa langt fraa lannde, | "vi ere så langt fra lande, |
| vy kanndt icki prestenn naa; | vi kant ikke præsten nå; |
| vy skriffther oss thill voris aare, | vi skrifter os til vores åre, |
| Vor-herre stannder skreffuen paa. | Vorherre stander skreven på. |
10 | |
| Lockitt saa haffuer ieg enncker, | lokket så haver jeg enker, |
| och daaritt saa haffuer ieg møer; | og dåret så haver jeg møer; |
| dett kom rett aldrig y minn hoff, | det kom ret aldrig i min hu, |
| ieg skulde paa vandett død. | jeg skulle på vandet dø. |
11 | |
| Kircker dennom haffuer ieg brendt, | kirker dennum haver jeg brændt, |
| och klosterenn ødelagt; | og klosteren ødelagt; |
| saa mange fattige ennckir | så mange fattige enker |
| denom haffuer ieg løffuett paa. | dennum haver jeg løjet på. |
12 | |
| Kommer der nogen thill landt aff eder, | kommer der nogen til land af eder, |
| och spører min moder thill mig, | og spørger min moder til mig, |
| y siiger, ieg thienner y kongens gaardt, | I siger, jeg tjener i kongens gård, |
| beder hinder icke sorrige for mig! | beder hender ikke sørrige for mig! |
13 | |
| Kommer der nogen thill land aff eder, | kommer der nogen til land af eder, |
| och spører minn festermøe thill mig, | og spørger min fæstermø til mig, |
| y siiger, ieg sancke for bølgenn hynn blaa, | I siger, jeg sanke for bølgen hin blå, |
| y beder hinnder mand-giffthe siig! | I beder hender mandgifte sig! |
14 | |
| I siiger dett minn festermø, | I siger det min fæstermø, |
| ieg sanncke for stridenn strøm; | jeg sanke for striden strøm; |
| alligeuell ieg er død, vy findis icki mere, | alligevel jeg er død, vi findes ikke mere, |
| ieg skall hinnder aldrig for-glømme." | jeg skal hender aldrig forglemme." |
15 | |
| Thett var herre Peder, | det var herre Peder, |
| giorde kors y bølgen saa blaa; | gjorde kors i bølgen så blå; |
| saa vilde handt thage denn samme stii, | så ville han tage den samme sti, |
| thill haffsens bundi hunn laa. | til havsens bunde hun lå. |
16 | |
| Thett var herre Peder, | det var herre Peder, |
| hannd neder aff skibett threnn: | han neder af skibet tren: |
| "Y haffuer guod-natt, minn festermøe, | "I haver godnat, min fæstermø, |
| vy findis her aldrig mere. | vi findes her aldrig mere. |
17 | |
| I haffuer guode-natt, mynn festermøe, | I haver godenat, min fæstermø, |
| wy findis her aldrig mere; | vi findes her aldrig mere; |
| saa haffuer y och, minn guode hoffmenndt, | så haver I og, min gode hovmænd, |
| yeg fannger aldrig suenne flere." | jeg fanger aldrig svende flere." |
18 | |
| Thett var herre Peder, | det var herre Peder, |
| thraadt y dett salthe vandt; | trådt i det salte vand; |
| dett bleff da thill grønne yord, | det blev da til grønne jord, |
| som føre var villenn haffue. | som førre var vilden have. |
19 | |
| Herre Peder hannd red, och skibett dett skrede, | herre Peder han red, og skibet det skrede, |
| dy fuldis saa glade thill lande; | de fulgtes så glade til lande; |
| saa gladt da var hanns festermøe, | så glad da var hans fæstermø, |
| att haanndt var kommenn thill lanndt. | at han var kommen til land. |
20 | |
| Tack haffue herre Peder, | tak have herre Peder, |
| saa vell holthe hannd synn thro: | så vel holdte han sin tro: |
| hannd førde hinnder thill synn egenn gaardt, | han førte hender til sin egen gård, |
| hannd lodt sytt brøllup bou. | han lod sit bryllup bo. |
| :: Menn sødenn thager saa manngenn. :: | :: men søen tager så mangen. :: |