Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 23a
Side: 72 r
Titel: Røverne for norden Skov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 152 A III 445-446
Kommentar: III 452a
1 | |
| Dy røffuer dy liiger for nordenn under skoffuenn, | de røver de ligger for norden under skoven, |
| och skoffuenn er dieris skyull: | og skoven er deres skjul: |
| om nattenn gannger dy thill bundenns gaardt, | om natten ganger de til bondens gård, |
| dy dricker mett bundenn guodt iuell. | de drikker med bonden god jul. |
| :: Dy huiler for nordenn under skouffuenn. :: | :: de hviler for norden under skoven. :: |
2 | |
| Thi gannger dennom thill bunndens gaardt | de ganger dennum til bondens gård |
| mett dragene suerdt y hennde: | med dragene sværd i hænde: |
| "Du skalt giiffue os øll och madt, | "du skalt give os øl og mad, |
| du est voris neste frennde. | du est vores næste frænde. |
3 | |
| Thu skaltt giiffue os øll och madt | du skalt give os øl og mad |
| och pleye os herliige vell: | og pleje os herlige vel: |
| och vi ville hos dinn hustru soffue | og vi ville hos din hustru sove |
| och slaa dig selff y-hiell." | og slå dig selv ihjel." |
4 | |
| "Wille y soffue huos minn hustru y natt | "ville I sove hos min hustru i nat |
| och slaa mig sielff ihiell: | og slå mig selv ihjel: |
| dett vidt Gudt-fader y Himmerig, | det ved Gudfader i himmerig, |
| mig skier fuldt[-]stuor uskiell." | mig sker fuldstor uskel." |
5 | |
| Somme dy kaste dieris suerdt paa bord, | somme de kaste deres sværd på bord, |
| och somme dieris skarlagenn-skinndt: | og somme deres skarlagenskind: |
| och somme badt bunndenns hustru | og somme bad bondens hustru |
| skencke dennom vinenn ynndt. | skænke dennum vinen ind. |
6 | |
| Thacke haffue bunndenns høstru! | takke have bondens hustru! |
| hun ville icki huos røffuerenn soffue: | hun ville ikke hos røveren sove: |
| hunn bar dennom inndt denn brunne mødt, | hun bar dennum ind den brune mjød, |
| altt inndt y bundens stoffue. | alt ind i bondens stue. |
7 | |
| Først bar hunn inndt denn brune mødt | først bar hun ind den brune mjød |
| alt y denn stienne-stoffue: | alt i den stenestue: |
| saa gick hunn denn samme natt | så gik hun den samme nat |
| y-giemmell dy grønne skouffue. | igemmel de grønne skove. |
8 | |
| Hunn gannger for droste her Loffmandz gaardt, | hun ganger for droste her Lovmands gård, |
| hunn klager sig iemmerlig: | hun klager sig jammerlig: |
| "Y stannder op, droste her Loffmanndt! | "I stander op, droste her Lovmand! |
| y skillier os vidt denn quide! | I skiller os ved den kvide! |
9 | |
| I voger op, droste her Loffmannd, | I våger op, droste her Lovmand, |
| huad heller y voger eller soffuer! | hvad heller I våger eller sover! |
| nu maa y finnde dy røffuer siu, | nu må I finde de røver syv, |
| dy dricker y bunndenns stoffue." | de drikker i bondens stue." |
10 | |
| Thett var droste her Loffmannd, | det var droste her Lovmand, |
| hannd raaber offuer all synn gaardt: | han råber over al sin gård: |
| "Vell op, alle myne menndt! | "vel op, alle mine mænd! |
| y drager nu bryne paa!" | I drager nu brynje på!" |
11 | |
| Thett da melthe dy røffuer siu, | det da mælte de røver syv, |
| som drucke y bunndenns stoffue: | som drukke i bondens stue: |
| "Huore er bunndenns høstru, | "hvore er bondens hustru, |
| som y natt skulle huos os soffue?" | som i nat skulle hos os sove?" |
12 | |
| Bunnden hannd suaritt itt ord saa bratt, | bonden han svaret et ord så brat, |
| hannd var saa sørgennd y sinnde: | han var så sørgend i sinde: |
| "Hunn er sig y laadenn indt, | "hun er sig i laden ind, |
| och rede voris giester dieris sennge." | og rede vores gæster deres senge." |
13 | |
| Thett var Nielus Ufredt, | det var Nielaus Ufred, |
| hannd udt aff vinduett saa: | han ud af vinduet så: |
| "Hisedt seer ieg droste her Loffmanndt, | "hisset ser jeg droste her Lovmand, |
| raade Gud, huore dett vill gaa!" | råde Gud, hvore det vil gå!" |
14 | |
| Ind løbe droste her Loffmannd, | ind løbe droste her Lovmand, |
| hanndt var y hoffuenn saa modt: | han var i huen så mod: |
| saa slog handt yhiell dy røffuer sex, | så slog han ihjel de røver seks, |
| att dy laa for hanns fodt. | at de lå for hans fod. |
15 | |
| Thett var Nielus Ufredsønn, | det var Nielaus Ufredsøn, |
| hanndt vergett sig som enn manndt: | han værget sig som en mand: |
| saa lennge att bunndens stuffue-dør | så længe at bondens stuedør |
| atth denn icki lenger vanndt. | at den ikke længer vandt. |
16 | |
| Saa brast y sønnder hanns guode suerd, | så brast i sønder hans gode sværd, |
| hanndt fick deraff stuor skiennde: | han fik deraf stor skænde: |
| "Saa menndt ved, droste her Loffmanndt! | "så mænd ved, droste her Lovmand! |
| yeg vill mig fanngenn giiffue. | jeg vil mig fangen give. |
17 | |
| Ieg byder for mig dy kiister tholff, | jeg byder for mig de kister tolv, |
| dy er alle fulde aff guldt saa rød: | de er alle fulde af guld så rød: |
| der haffuer yeg manngen manndt for mørdt, | der haver jeg mangen mand for myrdt, |
| der-thill buode fruer och møer." | dertil både fruer og møer." |
18 | |
| "Ieg thager ingenn gaffue, | "jeg tager ingen gave, |
| och helst for saadann enn manndt: | og helst for sådan en mand: |
| du skaltt klede enn steyle, | du skalt klæde en stejle, |
| om Danmarck denn bethale kanndt." | om Danmark den betale kant." |
19 | |
| Nu sider hand paa steylenn | nu sidder han på stejlen |
| alt bode y frost och kuldt. | alt både i frost og kuld. |
| droste her Loffmand førde thill kongens gaard | droste her Lovmand førte til kongens gård |
| vell XII kister fuldt aff guldt. | vel tolv kister fuld af guld. |
| :: Dy huyler for nordenn unnder skouffuenn. :: | :: de hviler for norden under skoven. :: |