Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 22
Side: 69 r
Titel: Elsker dræbt af Broder
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 303 Da V,2. 205-207
Kommentar: V,2. 208a, 209-210a
Generelle oplysninger: Denne variant har i hs. 31 strofer, idet en strofe føjes til udgavens tekst. Se note til strofe 30.
1 | |
| Stalthenn Ellinsborrig stannder y høffuenn-lofftt, | stolten Ellensborrig stander i højenloft, |
| och sier hun udt saa viide: | og ser hun ud så vide: |
| "Hisett sier ieg her Olluff | "hisset ser jeg her Oluf |
| y grønenn lundt att riide. | i grønnen lund at ride. |
| :: Thi sørger hunn for hannom y-saa lønnlige. :: | :: thi sørger hun for hannum iså lønlige. :: |
2 | |
| Hisett sier ieg here Olluff | hisset ser jeg herre Oluf |
| y grønenn lund att riide; | i grønnen lund at ride; |
| giffuitt Gudt-fader y himmerig, | give det Gudfader i himmerig, |
| att hannd ville riide hidt!" | at han ville ride hid!" |
3 | |
| Thett var stalthenn Ellinnsborrig, | det var stolten Ellensborrig, |
| och raade hunn mett sinn therne: | og råde hun med sin terne: |
| "Och huadt skall ieg her Oluff suare? | "og hvad skal jeg her Oluf svare? |
| hannd beder mig altt saa gierne." | han beder mig alt så gerne." |
4 | |
| "I suarer hannom vell mett tuct och ere, | "I svarer hannum vel med tugt og ære, |
| y suarer [1]+1: I udg.: "suarer". hannom, som y honnom anndt: | I svarer hannum, som I hannum and: |
| hanndt er denn alkieriste y eders hoff | han er den alkæreste i eders hu |
| for nogen verdsenns manndt." | for nogen verdsens mand." |
5 | |
| Thett var herre Olluff, | det var herre Oluf, |
| hannd kom der riidenn y gaard; | han kom der ridend i gård; |
| ud stannder stalthenn Ellinsborrig, | ud stander stolten Ellensborrig, |
| hunn var vell suobt y mord. | hun var vel svøbt i mår. |
6 | |
| "Her stannder y, stalthenn Ellinsborrigh, | "her stander I, stolten Ellensborrig, |
| y giffue mig eders thro! | I give mig eders tro! |
| ieg ville eder ere [2]+2: I udg.: "elske och ere". och elske, | jeg ville eder ære og elske, |
| skillie eder ved stuor uro." | skille eder ved stor uro." |
7 | |
| "Slige ere y, herre Olluff, for andre menndt | "slige ere I, herre Oluf, for andre mænd |
| som sollenn for liuse-enn stiernne; | som solen for lysen stjerne; |
| haffde y icki veiett min morbroder, | havde I ikke vejet min morbroder, |
| ieg troloffuitt eder saa giernne." | jeg trolovet eder så gerne." |
8 | |
| "Ieg vill giffue eder guldt och sølff | "jeg vil give eder guld og sølv |
| for kiere morbroder dinn, | for kære morbroder din, |
| och der-thill bønn och knefaldt | og dertil bøn og knæfald |
| med dannemendt paa thinnge." | med dannemænd på tinge." |
9 | |
| "I tiger kuer, herre Olluff! | "I tier kvær, herre Oluf! |
| och [3]+2: I udg.: "i siiger". siiger y icki slig ord! | og siger I ikke slig ord! |
| ieg haffuer eder y mitt hierthe kier | jeg haver eder i mit hjerte kær |
| for nogenn, der leffuer paa iord!" | for nogen, der lever på jord!" |
10 | |
| Saa listelige i den samme stundt | så listelige i den samme stund |
| dy gaffue huer-anndre dieris thro, | de gave hverandre deres tro, |
| saa dy huer-anndre ville elske | sae de hverandre ville elske |
| denn stund, dy leffuede buode. | den stund, de levede både. |
11 | |
| "I skynnder eder, herre Oluff, | "I skynder eder, herre Oluf, |
| y drager aff denne gaard! | I drager af denne gård! |
| kommer here Yenus, min broder, hiem, | kommer herre Jenus, min broder, hjem, |
| ieg frocter, [4] I udg.: "frøcter". dett ylde gaar." | jeg frygter, det ilde går." |
12 | |
| Saa sørgenndis var dy unnger [5] I udg.: "unnge". thoff, | så sørgendes var de unger to, |
| dy bødt huer-andre guode-natt: | de bød hverandre godenat: |
| "Giiffue thett Gudt-fader y himmerig, | "give det Gudfader i himmerig, |
| atth vy motthe finndis bratth!" | at vi måtte findes brat!" |
13 | |
| Thett var herre Olluff, | det var herre Oluf, |
| hannd rider y grønenn lundt; | han rider i grønnen lund; |
| der møder hannom here Ienus | der møder hannum herre Jenus |
| altt y saa snar enn stund. | alt i så snar en stund. |
14 | |
| "Well møtte, herre Olluff! | "vel mødte, herre Oluf! |
| huy riider du mig ymod? | hvi rider du mig imod? |
| och [6]+1: I udg.: "du". thu haffuer veyedt mynn morbroder, | og du haver vejet min morbroder, |
| du bødst mig aldrig bodt." | du bødst mig aldrig bod." |
15 | |
| "Ieg vill giiffue dig guldt och sølff | "jeg vil give dig guld og sølv |
| for kiere morbroder dynn, | for kære morbroder din, |
| och [7]+1: I udg.: "der-thill". der-thill bønn och knefaldt | og dertil bøn og knæfald |
| medt dannemendt thil thing." | med dannemænd til ting." |
16 | |
| "Du haffuer veyedt minn morbroder, | "du haver vejet min morbroder, |
| du bødst mig aldrig bodt; | du bødst mig aldrig bod; |
| och [8]+1: I udg.: "du". du haffuer troloffuit mynn søster, | og du haver trolovet min søster, |
| gaffue mig der aldrig for ordt." | gave mig der aldrig for ord." |
17 | |
| Ieg haffuer troloffuitt dinn søster | jeg haver trolovet din søster |
| buode for heder och ere; | både for hæder og ære; |
| och alle dy dage, ieg leffue maa, | og alle de dage, jeg leve må, |
| for enn broder ville ieg dig verre." | for en broder ville jeg dig være." |
18 | |
| For rider herre Oluff | for rider herre Oluf |
| mett syne suenne fem; | med sine svende fem; |
| offuer [9] I udg.: "effter". riider herre[10] I udg.: "heere". Iennus | over rider herre Jenus |
| mett femthann raske hoffmenndt. | med femten raske hovmænd. |
19 | |
| Toge dy herre Olluff, | toge de herre Oluf, |
| dy huge hanom altt saa smaa | de hugge hannum alt så små |
| altt som dy lidelle linnde-løff, | alt som de lidele lindeløv, |
| der unnder liidenn [11] I udg.: "lindenn". laa. | der under liden lå. |
20 | |
| Thett var herre Ienus, | det var herre Jenus, |
| hannd binder sig suerdett [12] I udg.: "suerd". ved siide; | han binder sig sværdet ved side; |
| saa monne hand saa snarlig | så monne han så snarlig |
| hiem thill synn søster riide. | hjem til sin søster ride. |
21 | |
| Thett var herre Yenus, | det var herre Jenus, |
| kom [13]+4: I udg.: "hand kom der riddendes i gaard". y synn egenn gaardt | kom i sin egen gård |
| ud [14]+4: I udg.: "ude stod stalttenn Ellingsborrig". stannder hanns kiere søster, | ud stander hans kære søster, |
| hunn var vell suøbtt y mordt. | hun var vel svøbt i mår. |
22 | |
| "Wer vel-kommenn, herre Yenus, | "vær velkommen, herre Jenus, |
| och kiere broder minn! | og kære broder min! |
| och [15]+1: I udg.: "huad for". huad[-]for dyre da haffuer du biette | og hvadfor dyre da haver du bedet |
| ennthenn hiorthe eller hindt?" | enten hjorte eller hind?" |
23 | |
| "Inngenn dyer saa haffuer ieg biette | "ingen dyr så haver jeg bedet |
| ennthen sabell eller mord; | enten zobel eller mår; |
| men [16]+1: I udg.: "ieg". ieg haffuer biette denn thamme hiortt, | men jeg haver bedet den tamme hjort, |
| som [17] I udg.: "sem". vonndt var y vore gaardt." | som vant var i vore gård." |
24 | |
| "Haffuer du veyedt here Oluff | "haver du vejet herre Oluf |
| och giorde mig denn vee, | og gjorte mig den ve, |
| ret [18]+1: I udg.: "aldrig". aldrig skall du leffue denn dag, | ret aldrig skal du leve den dag, |
| att du mig gladt skall sye. | at du mig glad skal se. |
25 | |
| Menn du haffuer veyedt herre Oluff | men du haver vejet herre Oluf |
| och giordt mig denn møde, | og gjort mig den møde, |
| tha skall ieg migh y kloster giiffue | da skal jeg mig i kloster give |
| och sorrige [19] I udg.: "sørrige". mig sielff thill døde." | og sørrige mig selv til døde." |
26 | |
| "Thi kuer, minn kiere søster, | "ti kvær, min kære søster, |
| och laade bort-fare dinn kuiide! | og lade bortfare din kvide! |
| yeg skall [20]+1: I udg.: "giffuer". giiffue digh denn[21]+2: I udg.: "enn riger ridder". rigiste Riider | jeg skal give dig den rigeste ridder |
| hannd [22]+4: I udg.: "møget rigere ennd hans ti". er y dette rige." | han er i dette rige." |
27 | |
| "Lanngtt [23]+1: I udg.: "Heller". heller ville ieg herre Oluff haffue | "langt heller ville jeg herre Oluf have |
| paa synn gannger graa, | på sin ganger grå, |
| enndt ieg vilde haffue denn rigeste riider, | end jeg ville have den rigeste ridder, |
| der ieg kunde nogennstedtz [24] I udg.: "nogenn thid". faa." | der jeg kunne nogen steds få." |
28 | |
| Thett melthe stalthenn Elinnsborrig, | det mælte stolten Ellensborrig, |
| saa [25]+5: I udg.: "hunn monne sine hender wriie". saare sine hennder monne vride: | så såre sine hænder monne vride: |
| "Du viste [26] I udg.: "est". min broder, ieg throede dig best, | "du ***** min broder, jeg troede dig bedst, |
| huy [27]+5: I udg.: "och du giorde mig tend quide". vilde thu mig saa suige!" | hvi ville du mig så svige!" |
29 [28] Verset er laant fra Hagborsvisen; L. 1-2 burde hedde: /Det var Herre Jennus,//han mælte det af stor Nød./ Sorrig er maaske kun skriftlig Forvanskning af førre (læst sorre). | |
| Tha ynnckedis herre Yenus, | da ynkedes herre Jenus, |
| udaff den stuore nødt: | udaf den store nød: |
| "Haffde yeg denn elskoffuennssorrig viist, | "havde jeg den elskovenssorrig vidst, |
| hanndt skulde icki haffue bleffuitt dødt." | han skulle ikke have blevet død." |
30 [29] Efter V. 30 tilføjer a følgende Slutvers: /Thenn iomffru hunn sorrigett saa saare,//sorrigett sig sielff fra sinde://altt for synn aller-kieriste, som hunn haffde mist,//hunn kunde hannom icki finnde./ | |
| "Herre Gud-fader y himerige! | "Herre Gudfader i himmerige! |
| huy ville thu mig saa plage; | hvi ville du mig så plage; |
| atth [30]+6: I udg.: "maa ieg aldrig i iorderig". mynn allerkieriste skulde falde fra mig | at min allerkæreste skulle falde fra mig |
| og [31]+4: I udg.: "min egenn vilge haffue". ieg skulde sorrigenn drage?" | og jeg skulle sorrigen drage?" |
| :: Thy sørger hun for hannom y-saa lønnlig. :: | :: thi sørger hun for hannum iså lønlig. :: |