Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 19
Side: 59 r
Titel: Peder Henriksøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 418 C VII 245-246
Kommentar: VII 253a
1 | |
| Thett var Peder Henndricksenn, | det var Peder Henriksen, |
| hannd beder sadell synn hest: | han beder sadle sin hest: |
| "Ieg ville riide mig opaa lanndt, | "jeg ville ride mig oppå land, |
| stalthenn Ellinns-boorig ville ieg gieste." | stolten Ellensborrig ville jeg gæste." |
| :: Och nu rider hanndt thill hinnde. :: | :: og nu rider han til hende. :: |
2 | |
| Det var Peder Henndricksenn, | det var Peder Henriksen, |
| hannd kom der ridenn y gaardt; | han kom der ridend i gård; |
| ude stannder iomffru Elynns-borig, | ude stander jomfru Ellensborrig, |
| hunn var vell suøbtt y mordt. | hun var vel svøbt i mår. |
3 | |
| "Her stannder y, iomffru Elinns-borig, | "her stander I, jomfru Ellensborrig, |
| y giffuer mig eders thro: | I giver mig eders tro: |
| ieg ville eder elske och ære, | jeg ville eder elske og ære, |
| med eder bode bygge och bou." | med eder både bygge og bo." |
4 | |
| "Vell viide y, Peder Henndrick-sønn, | "vel vide I, Peder Henriksøn, |
| y maa mig icki bede; | I må mig ikke bede; |
| mine brødre och frennder haffuer sagt mig ney, | mine brødre og frænder haver sagt mig nej, |
| dy ville dett icki thillstede." | de ville det ikke tilstede." |
5 | |
| "Høre y, stalthenn Elinns-borrig: | "høre I, stolten Ellensborrig: |
| maa ieg [eder] [icki] fannge, | må jeg [*] [*] fange, |
| da skall ieg kaste eder runer paa | da skal jeg kaste eder runer på |
| och giøre eders vey saa lannge." | og gøre eders vej så lange." |
6 | |
| "Ieg haffuer mig brødre siu, | "jeg haver mig brødre syv, |
| de dricker mett konngenn iuell; | de drikker med kongen jul; |
| saa lader dy eder hoffuedett fra huge | så lader de eder hovedet fra hugge |
| och slaa eders bienn y hyffuell." | og slå eders ben i hjul." |
7 | |
| "Ieg acter icki om eders brødre siu, | "jeg agter ikke om eders brødre syv, |
| ieg vill dennom icki vige; | jeg vil dennum ikke vige; |
| stalthe Ellinns-borrig, giffuer mig eders thro, | stolte Ellensborrig, giver mig eders tro, |
| och lader mig vere eders lige." | og lader mig være eders lige." |
8 | |
| "Och da vill ieg giffue eder minn tro, | "og da vil jeg give eder min tro, |
| star sielff eders egenn fare; | står selv eders egen fare; |
| y holder denn thro, y haffuer mig thilsagtt, | I holder den tro, I haver mig tilsagt, |
| som y ville for herre Gudt annt-suare." | som I ville for Herre Gud ansvare." |
9 | |
| Thett var Peder Henndrick-sønn, | det var Peder Henriksøn, |
| slog offuer hinnder skarlagenn smaa; | slog over hender skarlagen små; |
| saa løffthe hannd hinnder saa listelig | så løfte han hender så listelig |
| thill syn gannger graa. | til sin ganger grå. |
10 | |
| Och red dy fram for Ribe | og red de frem for Ribe |
| och fram for Møgele-Thønnder; | og frem for Møgeletønder; |
| thi konngenns mennd stod och saa derpaa | de kongens mænd stod og så derpå |
| dennom tøckthe, dett var stuort unnder. | dennum tykte, det var stort under. |
11 | |
| Thett var here Munus Iull, | det var herre Magnus Juul, |
| hannd thaller thill broder synn: | han taler til broder sin: |
| "Hissett sier ieg Peder Henndrick-sønn | "hisset ser jeg Peder Henriksøn |
| buorte mett søster mynn. | borte med søster min. |
12 | |
| Hissitt seer ieg Peder Henndrick-sønn, | hisset ser jeg Peder Henriksøn, |
| vore søster haffuer lennge bedett; | vore søster haver længe bedet; |
| ieg kiender denn ganger, hand rider paa; | jeg kender den ganger, han rider på; |
| ved gledenn saa er hunn skildt." | ved glæden så er hun skilt." |
13 | |
| Thett var unngenn Munus Iuell, | det var ungen Magnus Juul, |
| hannd gannger for konngens fodt: | han ganger for kongens fod: |
| "Minn herre, y giffuer mig eders forloff | "min herre, I giver mig eders forlov |
| att ride min suoger ymodt." | at ride min svoger imod." |
14 | |
| "Høre thu, unnge-enn Munus Iuell, | "høre du, ungen Magnus Juul, |
| du est enn ufrist mannd; | du est en ufrest mand; |
| kommer du for Peder Henndrick-senn, | kommer du for Peder Henriksen, |
| hannd giører dig veyenn saa thranng." | han gører dig vejen så trang." |
15 | |
| Thet var unngenn Munus Iuell, | det var ungen Magnus Juul, |
| hanndt redt synn suoger imodt: | han red sin svoger imod: |
| hanns heste var kled y dett horde yernn, | hans heste var klædt i det hårde jern, |
| slog nedt for heste-fodt. | slog ned for hestefod. |
16 | |
| Buorte redt unnge Munus Iuell | borte red unge Magnus Juul |
| och saa hanns brødre siu; | og så hans brødre syv; |
| der kom ingenn thilbage igienn | der kom ingen tilbage igen |
| for-udenn enn aff dem. | foruden en af dem. |
17 | |
| Thett var stalthenn Ellinns-borrig, | det var stolten Ellensborrig, |
| hunn siig thilbage saa: | hun sig tilbage så: |
| "Hissitt sier ieg mine brødre siu, | "hisset ser jeg mine brødre syv, |
| och huad bliffuer her thill raad?" | og hvad bliver her til råd?" |
18 | |
| "Høre y, stalthenn Ellinns-borrig, | "høre I, stolten Ellensborrig, |
| y skall huerckenn sorrig [1] I udg.: "sørrig". eller quide; | I skal hverken sørrig eller kvide; |
| ieg ville ride eders brødre imodt, | jeg ville ride eders brødre imod, |
| och see, om dy ville mig eder giffue." | og se, om de ville mig eder give." |
19 | |
| Thet var Peder Henndricksønn, | det var Peder Henriksøn, |
| hannd redt dy herrer ymodt; | han red de herrer imod; |
| hanns heste var kledt y rød skarlagenn, | hans heste var klædt i rød skarlagen, |
| slog neder thill heste-fodt. | slog neder til hestefod. |
20 | |
| "Høre du, Peder Henndricksønn, | "høre du, Peder Henriksøn, |
| huy rider du os ymodt? | hvi rider du os imod? |
| du haffuer voris søster mett voldt buort-førd, | du haver vores søster med vold bortført, |
| spuorde os aldrig itt ordt." | spurgte os aldrig et ord." |
21 | |
| "Eders søster er enn iomffru saa guodt, | "eders søster er en jomfru så god, |
| ieg vill hinnder elske och ere; | jeg vil hender elske og ære; |
| dett var hinndis vilge saa guodt som mynn, | det var hendes vilje så godt som min, |
| hunn giffuer icki offuer mig kiere. | hun giver ikke over mig kære. |
22 | |
| Høre y, alle y rider guode: | høre I, alle I ridder gode: |
| y lader buortt-fare eders gammell, | I lader bortfare eders gammel, |
| giiffuer y mig eders kiere søster, | giver I mig eders kære søster, |
| och lader os bliffue thilsammell!" | og lader os blive tilsammel!" |
23 | |
| Thett suaritt here Munus Iuell, | det svaret herre Magnus Juul, |
| for hanndt var hastig och gram: | for han var hastig og gram: |
| "Skulde vy giiffue hinder saa fattig enn suenndt, | "skulle vi give hender så fattig en svend, |
| dett motthe os vere stuor skam!" | det måtte os være stor skam!" |
24 | |
| Thett var stalthenn Ellinns-borg, | det var stolten Ellensborg, |
| hun kallitt hannom vere synn kiere: | hun kaldet hannum være sin kære: |
| "Y skall icki mine brødre slaa, | "I skal ikke mine brødre slå, |
| om y kanndt denom [2] I udg.: "de[tt]". unduerre!" | om I kant dennum undvære!" |
25 | |
| For synndenn red hanndt y denn hob, | for sønden red han i den hob, |
| for østen redt hanndt udt; | for østen red han ud; |
| hannd voffuett vell femthenn aff dy konngenns menndt, | han voget vel femten af de kongens mænd, |
| der-thill here Munus Iuell. | dertil herre Magnus Juul. |
26 | |
| Saa woffue hanndt unnge Munus Iuell | så voge han unge Magnus Juul |
| och saa hanns brødre fem; | og så hans brødre fem; |
| der kom icki thill konngenns gaardt | der kom ikke til kongens gård |
| for-udenn denn ønngste aff dem. | foruden den yngste af dem. |
27 | |
| Thett var yomffru Ellins-borrig, | det var jomfru Ellensborrig, |
| hun saa synn broder bløde; | hun så sin broder bløde; |
| hunn sorthenett och hunn danitt der-ved, | hun sortenet og hun dånet derved, |
| hun faltt thill iordenn dødt. | hun faldt til jorden død. |
28 | |
| Peder Henndricksenn hanndt thog hinnder y synn arm, | Peder Henriksen han tog hender i sin arm, |
| hannd kallitt hinnder vere synn kiere: | han kaldet hender være sin kære: |
| "Y hielpe mig, Gudt-fader y himmerig, | "I hjælpe mig, Gudfader i himmerig, |
| thett kunde [ieg] [e]y vnndt[-]verre!" [3] I udg.: "unndt-verre". | det kunne [*] * undvære!" |
29 | |
| Tett suaritt hinndis ønngste broder | det svaret hendes yngste broder |
| buode mett tuct och ære: | både med tugt og ære: |
| "Du skaltt haffue Peder Henndrick-sønn, | "du skalt have Peder Henriksøn, |
| hannd er dig fuld-vell verdt." | han er dig fuldvel værd." |
30 | |
| "Giffuer du mig dinn søster, | "giver du mig din søster, |
| mig buode thill glede och ro, | mig både til glæde og ro, |
| ieg ville hinnder ere och elske, | jeg ville hender ære og elske, |
| vy lader vortt brøllup bo." | vi lader vort bryllup bo." |
31 | |
| Tack haffue Peder Henndrick-sønn, | tak have Peder Henriksøn, |
| hand holthe saa vell synn thro: | han holdte så vel sin tro: |
| hannd førde hinnder thill synn egenn gaardt, | han førte hender til sin egen gård, |
| hanndt lod sitt brøllup bo. | han lod sit bryllup bo. |
32 | |
| Nu haffuer Peder Henndrick-sønn | nu haver Peder Henriksøn |
| for-uonnden buode anngiste och harm; | forvunden både angeste og harm; |
| hannd soffuer huer enn natt saa gladelig | han sover hver en nat så gladelig |
| y iomffru Ellinns-borrig hinndis arm. | i jomfru Ellensborrig hendes arm. |
| :: Och nu rider hanndt thill hinnder. :: | :: og nu rider han til hender. :: |