Den overbærende Ægtemand

1
Frue Buodell liiger paa her Karls arm,	frue Bodil ligger på her Karls arm,
hun sucker, hunn sørger saa saare;	hun sukker, hun sørger så såre;
hun viste icki anndett, enndt her Karll souff,	hun vidste ikke andet, end her Karl sov,
och wogen da liger da ^[1] I udg.: "de". baade.	og vågen da ligger ** både.
:: Dy legthe mett herthugenn och sinn theuell. ::	:: de legte med hertugen og sin tavel. ::
2
"Och høre y dett, minn skønne fru Buodelill,	"og høre I det, min skønne fru Bodillil,
och huy sørger y saa saare?	og hvi sørger I så såre?
huad heller er y [y] lønndom loffuitt,	hvad heller er I [*] løndom lovet,
eller y bere børdenn hinn thunge?"	eller I bære byrden hin tunge?"
3
"Icke er ieg y lønndom loffuitt,	"ikke er jeg i løndom lovet,
icki ber ieg børdenn hinn tunge;	ikke bær jeg byrden hin tunge;
ieg sørger mier for, hinn unnge her Karll,	jeg sørger mer for, hin unge her Karl,
y skall aff lanndett saa unnge."	I skal af landet så unge."
4
"Hør y, skøne fru Buodelill,	"hør I, skønne fru Bodillil,
y skall huerckenn sørge eller quide;	I skal hverken sørge eller kvide;
saa well kannd ieg minn ordt fremføre	så vel kan jeg min ord fremføre
altt som mynn gannger att riide.	alt som min ganger at ride.
5
Hør y, skønne frue Buodelill,	hør I, skønne frue Bodillil,
y skall huerckenn sørge eller lanng;	I skal hverken sørge eller lang;
hinn unnge her Bion skall hiemme verre	hin unge her Bjørn skal hjemme være
och thage wortt lannd thill warre."	og tage vort land til vare."
6
Her Biionn hannd rider y Suerig,	her Bjørn han rider i Sverig,
hannd kommer saa manngt y hu:	han kommer så mangt i hu:
"Och skulle dett koste femthusenn marck,	"og skulle det koste fem tusind mark,
da skulle ieg locke her Karls frue."	da skulle jeg lokke her Karls frue."
7
"Hør y, skønne frue Buodelill:	"hør I, skønne frue Bodillil:
will y were minn kier,	vil I være min kær,
alle dy dage ieg leffue maa	alle de dage jeg leve må
vill ieg eder elske och ære."	vil jeg eder elske og ære."
8
Thett suaritt skøne frue Buodelill,	det svaret skønne frue Bodillil,
denn edelig frue och thenn rig:	den ædelig frue og den rig:
"Dett for-biud denn euige Gudt,	"det forbyd den evige Gud,
ieg skulde her Karll saa suige."	jeg skulle her Karl så svige."
9
Her Bionn hannd rider der thill och fraa,	her Bjørn han rider der til og fra,
hannd beder denn frue saa gerne;	han beder den frue så gerne;
hanndt sparitt icki dett huide sølff,	han sparet ikke det hvide sølv,
och dett gaff hanndt denn therne.	og det gav han den terne.
10
Frue Buodelill hun gannger ud och inndt,	frue Bodillil hun ganger ud og ind,
och raader hunn mett sinn therne:	og råder hun med sin terne:
"Huadt skall ieg her Bionn suar,	"hvad skal jeg her Bjørn svar,
hanndt beder mig y-saa gierne?"	han beder mig iså gerne?"
11
"Slig er her Bionn for anndre riider	"slig er her Bjørn for andre ridder
som solenn for liuser-enn styerne;	som solen for lyseren stjerne;
war ieg enn frue saa wenn som y,	var jeg en frue så væn som I,
ieg giorde hanns willie saa gierne."	jeg gjorde hans vilje så gerne."
12
Saa sildig om thenn løffuerdag affthenn	så sildig om den løverdag aften
da bleff thenn gierning giortt;	da blev den gerning gjort;
saa arligh om thenn sønndags morgenn	så årlig om den søndags morgen
war dett offuer konngenns bordt.	var det over kongens bord.
13
Her Karll hanndt sider offuer konngens bord,	her Karl han sidder over kongens bord,
hannd legir mett racke ^[2]+2: se note under 'Generelle oplysninger'. och finndt;	han leger med rakke og find;
der war inngenn offuer konngenns bordt,	der var ingen over kongens bord,
der legenn kunnde fra hannom winnde.	der legen kunne fra hannum vinde.
14
"Her sider du, unngenn her Karll,	"her sidder du, ungen her Karl,
och lieger oss alle thill daare;	og leger os alle til dåre;
lanngtt bedre mottu hiemme seett	langt bedre måt du hjemme sidt
och thag dinn hustru ware!	og tag din hustru vare!
15
Her sider du, unngenn here Karll,	her sidder du, ungen herre Karl,
och vinnder du legenn fra mig;	og vinder du legen fra mig;
thenn suennd hannd thienner y konngenns gaard,	den svend han tjener i kongens gård,
der haffuer lockitt dinn hustru fra dig."	der haver lokket din hustru fra dig."
16
Thett melthe unngenn her Karll,	det mælte ungen her Karl,
hannd giordis y kinnder bleg:	han gjordes i kinder bleg:
"Haffuer minn hustru enn anndett ^[3] I udg.: "annden". loffuitt,	"haver min hustru en andet lovet,
buortt er minn sommers-leg."	bort er min sommersleg."
17
Thett war unngen here Karll,	det var ungen herre Karl,
och hannd stod thill sinn hest;	og han stod til sin hest;
hannd red dett y dage tho,	han red det i dage to,
som før war manidz[-]frest.	som før var månedsfrist.
18
Thett var unngenn her Karll,	det var ungen her Karl,
rider y sinn moders gaard;	rider i sin moders gård;
ud stannder hanns kiere moder,	ud stander hans kære moder,
hunn var vell suobtt ^[4] I udg.: "suøbtt". y mord.	hun var vel svøbt i mår.
19
"Høre y dett, kerre moder,	"høre I det, kære moder,
haffuer y dett icki føre hortt, ^[5] I udg.: "hørtt".	haver I det ikke førre hørt,
altt hure hinn skøne fru Buode-lill	alt hure hin skønne fru Bodillil
hunn haffuer saa ilde giortt?"	hun haver så ilde gjort?"
20
"Høre du dett, minn kiere sønn,	"høre du det, min kære søn,
du skaltt dett icki thro;	du skalt det ikke tro;
der er saa mangenn frue y Dannemarck,	der er så mangen frue i Dannemark,
der støre løffuenn bliffuer løffuitt paa!	der større løgen bliver løjet på!
21
Dett skaltt du mig loffue,	det skalt du mig love,
alt før du rider her-fraa:	alt før du rider herfra:
du skaltt hinn skønne frue Buodelill	du skalt hin skønne frue Bodillil
och huerckenn høde eller slaa."	og hverken høde eller slå."
22
Dett war unngenn here Karll,	det var ungen herre Karl,
hannd redt denn sorte hede;	han red den sorte hede;
och dett var hanns kerre moder,	og det var hans kære moder,
hun kiord den gienne[-]wey.	hun kørt den genevej.
23
"Gack du dig y borestouenn,	"gak du dig i borgestuen,
leg aff dinn skarlagenns-skinnd,	læg af din skarlagensskind,
menn ieg gannger y fruer-stouenn	men jeg ganger i fruerstuen
och thaller med hustru dinn."	og taler med hustru din."
24
Thett var skøne frue Mettelille,	det var skønne frue Mettelille,
hunn inndt att dørrenn threnn;	hun ind ad døren tren;
och dett var skønne frue Buodelille,	og det var skønne frue Bodillille,
hun stannder hinnder op igien.	hun stander hender op igen.
25
"Hør y, skønne frue Buodelill,	"hør I, skønne frue Bodillil,
huy haffuer y giortt her Karll denn harm:	hvi haver I gjort her Karl den harm:
y haffuer ladet here Bionn inndt	I haver ladet herre Bjørn ind
och lagde hannom paa eders arm?"	og lagde hannum på eders arm?"
26
"Høre y dett, skonne ^[6] I udg.: "skønne". frue Metthelill:	"høre I det, skønne frue Mettelil:
och vill y siide hos mig,	og vil I sidde hos mig,
och altt denn sorrig, der migh er thimett,	og alt den sorrig, der mig er timet,
thenn vill ieg siige for eder.	den vil jeg sige for eder.
27
Alle thenn sorge, ther mig er thimett,	alle den sorge, der mig er timet,
thenn siiger ieg eder saa gierne;	den siger jeg eder så gerne;
alle denn gierning, der ther er giortt,	alle den gerning, der der er gjort,
och thenn haffuer voldett minn therne."	og den haver voldet min terne."
28
"Lad skere hinndis kiortell och kobe,	"lad skære hendes kjortel og kåbe,
du sendt hinnder udaff lanndt;	du send hender udaf land;
du ladt dett aldrig nogenn manndt viide,	du lad det aldrig nogen mand vide,
denn sorrig er kommitt dig till haanndt."	den sorrig er kommet dig til hånd."
29
Saa skar dy hinnder kiorthell och kobe,	så skar de hender kjortel og kåbe,
de sennd hinnder udaff lannd;	de sendt hender udaf land;
dy lod det aldrig nogenn mannd vide,	de lod det aldrig nogen mand vide,
denn sorrigh var kommenn thennom thill haanndt.	den sorrig var kommen dennum til hånd.
30
Thett var unngenn her Karll,	det var ungen her Karl,
dett var hanns største harm:	det var hans største harm:
denn første natt, der[-]effter kom,	den første nat, derefter kom,
fru Buodelill død y hans arm.	fru Bodillil død i hans arm.
31
Dett var unngenn her Karll,	det var ungen her Karl,
dett var hanns største quide:	det var hans største kvide:
denn annden natt, der[-]effter kom,	den anden nat, derefter kom,
fru Buodelill død ved hanns siide.	fru Bodillil død ved hans side.
:: Dy legthe mett hertugenn och sinn theuell. ::	:: de legte med hertugen og sin tavel. ::

Den ældste danske viseoverlevering