Svend Dyrings Bruderov

1
Thett war unnge herre Suennd Dyre,	det var unge herre Svend Dyre,
hannd raader med moder synn:	han råder med moder sin:
"Ieg vill mig ud-ride	"jeg vil mig ud ride
her Mognosis brud ygenn."	her Magnuses brud igen."
:: Y-dag thager suenndenn sig orloff udaff herrenn. ::	:: i dag tager svenden sig orlov udaf herren. ::
2
"Wilttu dig udride	"vilt du dig ud ride
her Mognisis brud igienn,	her Magnuses brud igen,
ieg beder dig for denn all-øffuerste Gud,	jeg beder dig for den aløverste Gud,
du skønnth dig snarlig hiem!"	du skynd dig snarlig hjem!"
3
Dett suarde unnge her Suennd Dyre,	det svarde unge her Svend Dyre,
hand bannt sig suerdett vid siide:	han bandt sig sværdet ved side:
"Hui monne minn kiere moder	"hvi monne min kære moder
redis for mitt liff?"	ræddes for mit liv?"
4
Dett war unnge her Suennd Dyre,	det var unge her Svend Dyre,
hannd red denn brud y-mod;	han red den brud imod;
silcke och dett syndall suortt	silke og det sindal sort
henngde ned for heste-fod.	hængte ned for hestefod.
5
Dett war unnge her Suennd Dyre,	det var unge her Svend Dyre,
hand red denn brud ygienn;	han red den brud igen;
silcke och rød skarlagenn	silke og rød skarlagen
slo ned for heste-bienn.	slog ned for hesteben.
6
Alle da rider dy bruuder-folck	alle da rider de bruderfolk
dy rider udi enn haab,	de rider udi en hob,
forudenn hinn unnge her Suennd Dyre,	foruden hin unge her Svend Dyre,
hannd ryder saa lanngtt der-fraa.	han rider så langt derfra.
7
Alle da rider dy bruder-folck	alle da rider de bruderfolk
dy rider udi enn rinng,	de rider udi en ring,
forudenn hinn unnge her Suennd Dyre,	foruden hin unge her Svend Dyre,
hannd rider saa langtt omkrinng.	han rider så langt omkring.
8
Dett war unnge her Suennd Dyre,	det var unge her Svend Dyre,
hannd rider ud med denn strannd;	han rider ud med den strand;
bidzelett aff dett røde guldt	bidselet af det røde guld
dett skinner udi hanns haannd.	det skinner udi hans hånd.
9
Dett da melthe denn unnge brud,	det da mælte den unge brud,
hun smiler unnder skinnd:	hun smiler under skind:
"Huem er os denn unnge suend,	"hvem er os den unge svend,
der drager dy bolle[-]kinnd?" ^[1] en tøjsort (= baldakin ∼ Bagdad), som Recke ikke tager med i sin restitution, se korrektion Recke IV s. 413, jf. Kalkars ordbog I s. 243.	der drager de baldakin?"
10
Dett da suaritt denn skøne iomffru,	det da svaret den skønne jomfru,
denn brudenn saad aller-nest:	den bruden sad allernæst:
"Dett er hinn unnge her Suenndt Dyre,	"det er hin unge her Svend Dyre,
der ryder denn høye hest."	der rider den høje hest."
11
"Er dett hinn unnge her Suend Dyre,	"er det hin unge her Svend Dyre,
der drager dy bolde[-]kinnd,	der drager de baldakin,
thett ved Gud-fader y himmerig,	det ved Gudfader i himmerig,
hannd er allerkieriste minn!	han er allerkæreste min!
12
Ere dett hinn unnge her Suennd Dyre,	ere det hin unge her Svend Dyre,
der rider denn høye hest,	der rider den høje hest,
[ded] ved Gud-fader y himmerig,	[*] ved Gudfader i himmerig,
hannd unnder mig aff hiertett best."	han under mig af hjertet bedst."
13
Alle da riider dy bruder-folck	alle da rider de bruderfolk
dy rider deris heste i brede, ^[2] I udg.: "beede".	de rider deres heste i brede,
for-udenn unnge her Suennd Dyre,	foruden unge her Svend Dyre,
hannd leder effter sitt snede. ^[3] I udg.: "seede".	han leder efter sit snede.
14
"Tager y mig itt hyunde,	"tager I mig et hynde,
sielff tager ieg mig enn stoell:	selv tager jeg mig en stol:
ieg vill side for brudenn y-dag	jeg vil sidde for bruden i dag
och skiule hinnder for denn soell."	og skjule hender for den sol."
15
Dett suarede brudenns fader,	det svarede brudens fader,
och saa tog hand paa:	og så tog han på:
"Du syder icki for mynn dother y-dag	"du sidder ikke for min datter i dag
med dinn for-krobenn raad!"	med din forkrøben råd!"
16
"Ieg haffuer werrit y paradiss, ^[4] I udg.: "Paris".	"jeg haver været i Paradis,
y-blannt dy mannge folck:	iblandt de mange folk:
altt haffuer mynn tung	alt haver min tung
veritt for mig enn tolck."	været for mig en tolk."
17
"Du haffuer verritt y paradiss, ^[5] I udg.: "Paris".	"du haver været i Paradis,
y-blant de mannge folck:	iblandt de mange folk:
altt haffuer dinn thunge	alt haver din tunge
giortt dig thill enn skalck!"	gjort dig til en skalk!"
18
Innd kom unng her Suennd Dyre,	ind kom ung her Svend Dyre,
skøtte icki hinndis faders ord;	skøtte ikke hendes faders ord;
saa thog [hannd] bode hinde [och] [stoell],	så tog [] både hynde [] [*],
hannd saatthe sig brudenn y-mod.	han satte sig bruden imod.
19
Dett lide fast att affthenn,	det lede fast ad aften,
huer skulle sengen byge;	hver skulle sengen bygge;
alt spuorde herre Suend Dyre,	alt spurgte herre Svend Dyre,
huor hannd om nattenn skulle lige.	hvor han om natten skulle ligge.
20
For[-]offuenn for denn høye-lofftts-bro	foroven for den højeloftsbro
och nedenn for de thinnde	og neden for de tinde
der skall herre Suennd Dyring	der skal herre Svend Dyring
om nattenn unnder lege.	om natten under ligge.
21
Silde om denn afftenn,	silde om den aften,
dy fulde denn brud thill senng,	de fulgte den brud til seng,
ud gick her Suend Dyring,	ud gik her Svend Dyring,
hannd rystett sine hoffmennd.	han rustet sine hovmænd.
22
"Drager y eder harnisk paa	"drager I eder harnisk på
och saa eders bryne blaa!	og så eders brynje blå!
y holder for dett bruder-hus	I holder for det bruderhus
och seer, huad ennde dett will faa!"	og ser, hvad ende det vil få!"
23
Saa tennde dy op dy voxe-kierther nye	så tændte de op de voksekerter ni
och saa de høye blus;	og så de høje blus;
saa fulde dy denn unnge brud	så fulgte de den unge brud
thill dett bruder-huss.	til det bruderhus.
24
Saa fulde de denn unnge brud	så fulgte de den unge brud
thill dett brude-hus;	til det brudehus;
frem gick her Suennd Dyring,	frem gik her Svend Dyring,
hannd slucte de høye bluss.	han slukte de høje blus.
25
Dett suarid brudenns moder,	det svaret brudens moder,
for hunn war hastig och gram:	for hun var hastig og gram:
"Huem slucte ud dy brude-blus?	"hvem slukte ud de brudeblus?
herre Gud giffue hannom skam!"	Herre Gud give hannum skam!"
26
Thett suarede her Suend Dyring,	det svarede her Svend Dyring,
hand tog dy ord thill sig:	han tog de ord til sig:
"Ieg slucte ud dy brende-blus,	"jeg slukte ud de brændeblus,
bannder icki mig!"	bander ikke mig!"
27
Thett war unnge Suennd Dyrinng,	det var unge Svend Dyring,
slo offuer brudenn skarlagenn blaa;	slog over bruden skarlagen blå;
saa løffte hand hinnder saa lystelig	så løfte han hender så listelig
altt thill sinn ganger graa.	alt til sin ganger grå.
28
Somme de leste op bruder-hus-dør,	somme de læste op bruderhusdør,
och somme monne blusenn op-tennde;	og somme monne blussen optænde;
denn herre hannd thog denn brud [med] mact,	den herre han tog den brud [*] magt,
ad skoffuen motte hannd rennde.	ad skoven måtte han rende.
29
Ther hannd kom y rosenns-lund,	der han kom i rosenslund,
da lod hannd sig høre:	da lod han sig høre:
"Haffuer godnatt, rige ^[6]+2: I udg.: "rige her". h her Mognos,	"haver godnat, rige * her Magnus,
y seer os aldrig mere!"	I ser os aldrig mere!"
30
Saa red hannd igiemmell de grønne skoffue	så red han igemmel de grønne skove
alt offuer de grønne ennge;	alt over de grønne enge;
altt kom hannd thill sinn moders gaard,	alt kom han til sin moders gård,
før folcken gick thill sennge.	før folken gik til senge.
31
Mod gick stolthe frue Mette-lille,	mod gik stolte frue Mettelille,
saa vell var suøbtt y mord;	så vel var svøbt i mår;
saa vell fangnitt hunn unnger herre Suennd Dyring	så vel fagnet hun unger herre Svend Dyring
och saa hanns unnge brud.	og så hans unge brud.
32
Tack haffue her Suennd Dyring,	tak have her Svend Dyring,
saa vell holthe hannd sin thro:	så vel holdte han sin tro:
hannd førde hinder thill sinn egenn gaard,	han førte hender til sin egen gård,
hannd lod sitt brølup bou.	han lod sit bryllup bo.
33
Nu haffuer iomffru Ellinns-borg	nu haver jomfru Ellensborg
for-vonndenn all sin harm;	forvunden al sin harm;
nu soffuer hun saa gladelig	nu sover hun så gladelig
udi her Suennd Dyrings arm.	udi her Svend Dyrings arm.
:: I-dag thager suenndenn orloff udaff synn herre. ::	:: i dag tager svenden orlov udaf sin herre. ::

Den ældste danske viseoverlevering