Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 13
Side: 44 v
Titel: Iver Himmerbo
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 227 A IV 344-346
Kommentar: IV 347a
1 | |
| Dett war Iffuer Himerbo, | det var Iver Himmerbo, |
| hannd beder sadell sinn hest: | han beder sadle sin hest: |
| "Ieg vill ride mig op aff lannd, | "jeg vil ride mig op af land, |
| hinn stolthe Innge-lille vill ieg gieste. | hin stolte Ingelille vil jeg gæste. |
| :: Y leffuer och eders liff med dy iomffruer. :: | :: I lever og eders liv med de jomfruer. :: |
2 | |
| Ieg will ride mig op aff lannd, | jeg vil ride mig op af land, |
| staltt Inngelille att gieste: | stolt Ingelille at gæste: |
| er denn iomffru hieme y affthenn, | er den jomfru hjemme i aften, |
| daa will ieg hinnder feste." | da vil jeg hender fæste." |
3 | |
| Innd da kom denn liidenn smaa-drenng, | ind da kom den liden smådreng, |
| var kled y skarlagenn huid: | var klædt i skarlagen hvid: |
| "Her holder uden for vor gaard | "her holder uden for vor gård |
| thy vell[-]ridenn mennd. | de velridend mænd. |
4 | |
| Her holder udenn for vor gaard | her holder uden for vor gård |
| thy vel[-]ridenndis mennd: | de velridendes mænd: |
| ennthenn er dett wor unnge konnge | enten er det vor unge konge |
| eller Yffuer Himmerbo." | eller Iver Himmerbo." |
5 | |
| Thett da war denn skønne iomffru, | det da var den skønne jomfru, |
| hun gick denn herre ymod: | hun gik den herre imod: |
| aff røde guldt wor dy samme skou, | af røde guld var de samme sko, |
| der hunn drog paa sinn fod. | der hun drog på sin fod. |
6 | |
| "Her stannder y, stalthenn Inngelille! | "her stander I, stolten Ingelille! |
| y ere well suøbtt y skinnd: | I ere vel svøbt i skind: |
| will y lane mig hus y natt, | vil I låne mig hus i nat, |
| bode mig och alle mine?" | både mig og alle mine?" |
7 | |
| Thett suarede stalthenn Inngelille, | det svarede stolten Ingelille, |
| hinndis ord laa hinnder thill rede: | hendes ord lå hender til rede: |
| "Ieg will lane eder hus y natt, | "jeg vil låne eder hus i nat, |
| war y ennd hale flere." | var I end halve flere." |
8 | |
| Hunn slo offuer hannom silcke | hun slog over hannum silke |
| och offuer hannom silcke huid: | og over hannum silke hvid: |
| saa fuldis dy saa listelig | så fulgtes de så listelig |
| y fruer-stuffuenn ynndt. | i fruerstuen ind. |
9 | |
| Thett wor stolthe Inngelille, | det var stolte Ingelille, |
| hunn saatte den herre thill bennck: | hun satte den herre til bænk: |
| op da stod iomffruer | op da stod jomfruer |
| och monne hannom vinenn skenncke. | og monne hannum vinen skænke. |
10 | |
| "Ieg er saa trett, ieg er saa mod, | "jeg er så træt, jeg er så mod, |
| er dreffuenn aff minn led: | er dreven af min led: |
| ieg beder eder for denn øffuerste Gud, | jeg beder eder for den øverste Gud, |
| y lader mig enn badstue rede!" | I lader mig en badstue rede!" |
11 | |
| Saa snarligenn war der ild | så snarligen var der ild |
| y badstuffuenn tennd: | i badstuen tændt: |
| saa war och denn brune mød | så var og den brune mjød |
| innd for hanns hoffmenndt senndt. | ind for hans hovmænd sendt. |
12 | |
| Sielff bar hunn hannem hannd-kled, | selv bar hun hannum håndklæd, |
| och sielff bar hunn hannom lud: | og selv bar hun hannum lud: |
| och sielff thienner hun denn herre | og selv tjener hun den herre |
| aff badstuffuen ud. | af badstuen ud. |
13 | |
| Hunn slog offuer hannom silcke | hun slog over hannum silke |
| och saa dett huide linn: | og så det hvide lin: |
| saa fulde hunn hannom saa listelig | så fulgte hun hannum så listelig |
| y høuelofftt ynnd. | i højeloft ind. |
14 | |
| Hun lagde hannom y enn silcke-senngh, | hun lagde hannum i en silkeseng, |
| brede paa hannom dett silcke rød: | bredte på hannum det silke rød: |
| "Giffue det Gud[-]fader y Himmerig, | "give det Gudfader i himmerig, |
| y vor minn festermø! | I var min fæstermø! |
15 | |
| Høre y, stolthenn [1]+1: I udg.: "stolthenn". stolthenn Ynngelille! | høre I, stolten stolten Ingelille! |
| wylle y ver mynn kiere: | ville I vær min kære: |
| alle dy dage, ieg leffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
| ieg [will] eder elske och ære." | jeg [*] eder elske og ære." |
16 | |
| "Och thro du aldrig dy Himmerbo! | "og tro du aldrig de Himmerbo! |
| dy ere saa utro mennd: | de ere så utro mænd: |
| aldrig will ieg leffue | aldrig vil jeg leve |
| mitt liff ud med dem. | mit liv ud med dem. |
17 | |
| Ieg haffuer mig enn festermannd, | jeg haver mig en fæstermand, |
| Karll Magnus er hanns naffnn: | Karl Magnus er hans navn: |
| wille dett [Gud], ieg leffue maa, | ville det [*], jeg leve må, |
| hannd gannger mig well thill gaffnn. | han ganger mig vel til gavn. |
18 | |
| Ieg haffuer mig enn festermannd, | jeg haver mig en fæstermand, |
| hannd thiener y konngenns gaard: | han tjener i kongens gård: |
| wylde dett Gud, hand leffue maa, | ville det Gud, han leve må, |
| hannd raader for minn bou." | han råder for min bo." |
19 | |
| Altt før disse ord | alt før disse ord |
| och dy vor halle udsagtt: | og de var halve udsagt: |
| da kom her Karll Magnus | da kom her Karl Magnus |
| ridenn y denn gaardt. | ridend i den gård. |
20 | |
| Thett suarede Iffuer Himmerbo, | det svarede Iver Himmerbo, |
| hannd stod y skarlagenn rød: | han stod i skarlagen rød: |
| "Dett haffuer ieg for sanden spuortt, | "det haver jeg for sanden spurgt, |
| Karll Magnus hannd er død." | Karl Magnus han er død." |
21 | |
| "Och er dett sanndenn, du siiger mig, | "og er det sanden, du siger mig, |
| Karll Magnus hannd er død: | Karl Magnus han er død: |
| da ville ieg aldrig effter hannem loffue | da ville jeg aldrig efter hannum love |
| nogenn werdenns mennd." | nogen verdens mænd." |
22 | |
| Innd da kom denn liidenn smaa-drenng, | ind da kom den liden smådreng, |
| vor kled y silcke huid: | var klædt i silke hvid: |
| "Her holder ude for vor [gaard] | "her holder ude for vor [*] |
| dy vell[-]ridenn mennd. | de velridend mænd. |
23 | |
| Her holder ude for vor gaard | her holder ude for vor gård |
| dy well[-]riden mennd: | de velridend mænd: |
| ennthenn er dett vor unnge konge | enten er det vor unge konge |
| eller eders festermanndt." | eller eders fæstermand." |
24 | |
| Op stod stolthenn Inngelille, | op stod stolten Ingelille, |
| hun war y hiertett saa glad: | hun var i hjertet så glad: |
| bnortt [2] I udg.: "buortt". red Iffuer Himmerbo | bort red Iver Himmerbo |
| altt med denn samme fartt. | alt med den samme fart. |
25 | |
| Buortt red Iffuer Himmerbo, | bort red Iver Himmerbo, |
| och hannd var altt saa gram: | og han var alt så gram: |
| dett dunitt y denn sorthe yord, | det dundret i den sorte jord, |
| altt som denn her red fram. | alt som den her red frem. |
26 | |
| Buortt red Iffuer Himmerbo, | bort red Iver Himmerbo, |
| och hannd vor saa vreed: | og han var så vred: |
| dett dunitt y denn sorte yord, | det dundret i den sorte jord, |
| altt som denn herre buort red. | alt som den herre bort red. |
27 | |
| "Lanngt heller tholer ieg, | "langt heller tåler jeg, |
| her Iffuer er wred: | her Iver er vred: |
| ennd alle mine frennder | end alle mine frænder |
| haffuer aff mig spott och led." | haver af mig spot og let." |
28 | |
| Tack haffue her Karll Magnus, | tak have her Karl Magnus, |
| saa vell holtt hannd sinn tro! | så vel holdt han sin tro! |
| hannd førde hinder thill synn egenn gaard, | han førte hender til sin egen gård, |
| lod sitt brølup bo. | lod sit bryllup bo. |
29 | |
| Nu haffuer stalthenn Inngelille | nu haver stolten Ingelille |
| foruunden all sinn harm: | forvunden al sin harm: |
| nu soffuer hunn saa gladelig | nu sover hun så gladelig |
| y her Karls Magnus arm. | i her Karls Magnus arm. |
| :: Y loffuer [3] I udg.: "løffuer". eders liff altt med dy iomffruer. :: | :: I lever eders liv alt med de jomfruer. :: |