Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 12
Side: 42 r
Titel: Karl Algotsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 182 Ea III 761-762
Kommentar: III 766b


1
Herre Karll ryder sig oppaa lannd, herre Karl rider sig oppå land,
feste sig enn rosenns-blom[me]: fæste sig en rosensblom:
och nu ligger her Karll y bolthenn slagenn, og nu ligger her Karl i bolten slagen,
er skild ved alle sinn fromme. er skilt ved alle sin fromme.
:: Y-meden her Karll och hannd rider fridløss. :::: imeden her Karl og han rider fredløs. ::

2
Och nu liger hannd udi bolthenn slagen, og nu ligger han udi bolten slagen,
och saa udi haarde iernn: og så udi hårde jern:
hanns festermø rider hannom thill och fra, hans fæstermø rider hannum til og fra,
hun byder for hannom saa gierne. hun byder for hannum så gerne.

3
Dett war stolthe iomffru Mettelille, det var stolte jomfru Mettelille,
hunn sammeler guld y skrinn: hun sammeler guld i skrin:
och saa foer hunn thill Stockeholm, og så for hun til Stockeholm,
hunn byder for festermannd synn. hun byder for fæstermand sin.

4
Innd da kom denn skønne yomffru, ind da kom den skønne jomfru,
hun faltt for konngenn paa knæ: hun faldt for kongen på knæ:
"Yeg byder for minn festermannd y dag "jeg byder for min fæstermand i dag
buode guld och sølff.
[1] I udg.: "legende-fæ".
 
både guld og sølv.

5
Ieg byuder for hannom dy gannger tholff, jeg byder for hannum de ganger tolv,
dy er alle modige
[2]+1: I udg.: "mure-huide".
huide:
 
de er alle modige hvide:
sadill aff søll och bidzell aff guld, saddel af sølv og bidsel af guld,
dett sømmer eders naade att riide. det sømmer eders nåde at ride.

6
Ieg byuder for hannom dy dyres-hornn, jeg byder for hannum de dyreshorn,
dy er for synndenn innd sennd: de er for sønden ind sendt:
forindenn er dy mett huide sølff, forinden er de med hvide sølv,
forudenn med røde guld spenndt. foruden med røde guld spændt.

7
Ieg byuder for hannom falcker tholff, jeg byder for hannum falker tolv,
dy ere alle iernn-graa: de ere alle jerngrå:
dy rinnge dy ere medt demannt lagt, de ringe de ere med demant lagt,
der om hanns
[3] I udg.: "deris".
hals monne staa."
 
der om hans hals monne stå."

8
[4]mangler.
[5]optaget efter b.
[Innd] [kom] [her] [Charlls]
[6] I udg.: "[Karls]".
[eldste] [broder],
 
[*] [*] [*] [*] [*] [*],
[och] [hannd] [ware] [broder] [best]: [*] [*] [*] [*] [*]:
"[Ieg] [biuder] [for] [min] [broder] [i] [dagh] "[*] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[siu] [hundrede] [sadeled] [heste]." [*] [*] [*] [*]."

9
Innd kom her Karls
[7]+1: I udg.: "Karls".
hanns anndenn broder,
 
ind kom her Karls hans anden broder,
hannd war hanns broder huld: han var hans broder huld:
"Yeg byuder for minn broder y dag "jeg byder for min broder i dag
well thyuffue pund røde guldt." vel tyve pund røde guld."

10
Och innd kom her Karls thredie broder, og ind kom her Karls tredje broder,
hand stedis for konngins bord: han stedtes for kongens bord:
"Ieg byuder for minn broder y dag "jeg byder for min broder i dag
siu well byggede gaarde." syv vel byggede gårde."

11
Innd kom her Karls ynngiste broder, ind kom her Karls yngeste broder,
vor kled y skarlagenn rød: var klædt i skarlagen rød:
"Ieg byuder for min broder y dag, "jeg byder for min broder i dag,
ieg will gierne for hannom dø. jeg vil gerne for hannum dø.

12
Ieg byuder for hannom mit unge liff, jeg byder for hannum mit unge liv,
ieg vill selff for hannom dø: jeg vil selv for hannum dø:
dett her [Karll]
[8]mangler
motte leffue, kiere broder mynn,
 
det her [*] måtte leve, kære broder min,
och dricke brøllup med sin møe." og drikke bryllup med sin mø."

13
Och dett melthe iomffru Mettelille, og det mælte jomfru Mettelille,
hun vor udi hiertett saa væ: hun var udi hjertet så ve:
"Ieg byuder for hannom mitt federne iord, "jeg byder for hannum mit fædrene jord,
ieg vill der aldrig effter see. jeg vil der aldrig efter se.

14
Ieg byuder for hannom Syllsbore-slott, jeg byder for hannum Sylsborge slot,
dett haffuer eders naade saa gierne: det haver eders nåde så gerne:
porthenn denn er aff huide hualsbeenn, porten den er af hvide hvalsben,
forgyldene er alle dy werne. forgyldene er alle de værne.

15
Ieg byuder for hannom Sylsbore-slott, jeg byder for hannum Sylsborge slot,
eders naade haffuer lennge effter lanngitt: eders nåde haver længe efter langet:
alldrig leffuer y saa guod enn dag, aldrig lever I så god en dag,
eder bydis boed mere for enn fannge." eder bydes bod mere for en fange."

16
"I stannder op, stolthe iomffru Mettelille, "I stander op, stolte jomfru Mettelille,
herre Gud løser vell eders harm! Herre Gud løser vel eders harm!
y leffuer aldrig saa guod en dag, I lever aldrig så god en dag,
her Karll soffuer y eders arm. her Karl sover i eders arm.

17
Ieg laa y mynn senng och soffue, jeg lå i min seng og sove,
ieg viiste mig inngenn fare: jeg vidste mig ingen fare:
der kom her Knud och hinn unnge her Karll, der kom her Knud og hin unge her Karl,
dy wilde mitt liff forraade. de ville mit liv forråde.

18
Denn enne sko fick ieg paa minn fod, den ene sko fik jeg på min fod,
denn anndenn fick ieg
[9]+1: I udg.: "yeg".
yeg y hennde:
 
den anden fik jeg jeg i hænde:
saa kom ieg att dørrenn ud, så kom jeg ad døren ud,
saa
[10]+3: I udg.: "som inngen mannd mig moene kiennde".
mig icke kiennde.
 
så mig ikke kendte.

19
Saa loffuitt ieg mig enn rommer-reyss så lovet jeg mig en romerrejs
paa minn bare fod att gannge: på min bare fod at gange:
att ieg motte leffue saa guod enn dag, at jeg måtte leve så god en dag,
her Karll motte vorde mynn fannge. her Karl måtte vorde min fange.

20
Nu haffuer herre Gud wydett mig bønn, nu haver Herre Gud videt mig bøn,
her Karll er bleffuenn minn fange: her Karl er bleven min fange:
ieg suerer dett wed minn konngelig naffnn, jeg sværger det ved min kongelig navn,
her Knud skall icki unnd-gannge." her Knud skal ikke undgange."

21
Saa thoge dy hinn unnge her Karll, så toge de hin unge her Karl,
dy fulde hannom paa grøne wold: de fulgte hannum på grønne vold:
dett motte buode fruer och iomffruer sie, det måtte både fruer og jomfruer se,
hannd bockitt unnder rødenn skiold. han bukket under røden skjold.

22
Thett motte buode fruer och yomffruer see, det måtte både fruer og jomfruer se,
hannd bockitt unnder rødenn skiold: han bukket under røden skjold:
och hiem red skøne iomffru Mettelille og hjem red skønne jomfru Mettelille
med sorrig thusindfold. med sorrig tusindfold.
:: Y-medenn her Karll och hannd ryder fredløss. :::: imeden her Karl og han rider fredløs. ::