Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 11
Side: 33 r
Titel: Skjønne Fru Sølverlad
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 251 Aa IV 544-548
Kommentar: IV 549b-553
1 | |
Her Worm hannd thienner y kongenns gaard, | her Vorm han tjener i kongens gård, |
och ypperste y konngenns rad: | og ypperste i kongens råd: |
hannd feste hinn skiøne frue Selleuelaad, | han fæste hin skønne frue Søllevelad, |
saa viide ganngis sadenn ther-fraa. | så vide ganges sagen derfra. |
:: Och icki y denne [her] [1] mangler. [2] Denne tilføjelse angår kun omkvædet i første strofe. monett kommer her Worm hiem. :: | :: og ikke i denne * måned kommer her Vorm hjem. :: |
2 | |
Hannd feste hinn skønne frue Selleuelad, | han fæste hin skønne frue Søllevelad, |
enn spegell offuer alle quinnde: | en spejel over alle kvinde: |
och saa red hannd thill lanndz-thinng, | og så red han til landsting, |
och der troloffuitt hannd hinnde. | og der trolovet han hende. |
3 | |
Hannd feste hinnde paa landz-thing, | han fæste hende på landsting, |
alle hindis frennder thill ere: | alle hendes frænder til ære: |
hun thuorde dett icki obennbare, | hun turde det ikke åbenbare, |
att konngen haffuer hinder kier. | at kongen haver hender kær. |
4 | |
Konngen loffuitt sig en pelegrims-rese | kongen lovet sig en pilegrimsrejse |
hen thill denn hellige graff: | hen til den hellige grav: |
da lod hinn rige her Vorm | da lod hin rige her Vorm |
sitt brølup giøre saa [3]+1: I udg.: "y stad". bratt. | sit bryllup gøre så brat. |
5 | |
Och dett spurdis nu saa wiide, | og det spurgtes nu så vide, |
och miest offuer konngenns bord: | og mest over kongens bord: |
dett hinn rige her Worm | det hin rige her Vorm |
hannd haffde sitt brølup giortt. | han havde sit bryllup gjort. |
6 | |
Altt huor hinn rige her Worm | alt hvor hin rige her Vorm |
haffde feste denn klare lillie: | havde fæste den klare lilje: |
och dett wille ieg for sanndenn siige, | og det ville jeg for sanden sige, |
dett war imod [4] I udg.: "icke med". konngenns villie. | det var imod kongens vilje. |
7 | |
Ditt war Danner-konngenn, | det var dannerkongen, |
hannd gannger y raad-stou[e], | han ganger i rådstue, |
hannd kalder thill-sammenn sinn guode mennd, | han kalder tilsammen sin gode mænd, |
med dennom saa ville hannd raade. | med dennum så ville han råde. |
8 | |
Raade hannd mett sinn guode mennd | rådte han med sin gode mænd |
om lanndsenns skade [5] I udg.: "gaffnn". och beste: | om landsens skade og bedste: |
dett vill ieg for sanndenn siige, | det vil jeg for sanden sige, |
for her Worm[s] skyld skier [6] I udg.: "skiede". dett miest. | for her Vorm skyld sker det mest. |
9 | |
Konngenn [7]+2: I udg.: "Konngenn lader ud-skriffue". hannd thill-skriffue | kongen han til skrive |
alle sine guode mennd: | alle sine gode mænd: |
och miest hinn rig her Vorm, | og mest hin rig her Vorm, |
och hannd skall [8] I udg.: "skulle". følge dem. | og han skal følge dem. |
10 | |
Och dett war Danner-kongen, | og det var dannerkongen, |
hannd lader itt udbo [9] I udg.: "udbod". giøre; | han lader et udbud gøre; |
thaller hannd thill hinn rige her Vorm: | taler han til hin rige her Vorm: |
"Du skaltt mitt banner før[e]!" | "du skalt mit banner før!" |
11 | |
Lennge stod hinn rige her Worm, | længe stod hin rige her Vorm, |
hannd kunde icke thale itt ord: | han kunne ikke tale et ord: |
"Monne dett vere kongens aluor, | "monne det være kongens alvor, |
ieg skall y leding y aar?" | jeg skal i leding i år?" |
12 | |
Suaritt dett Danner-konngenn | svaret det dannerkongen |
och bode aff skiempt och had: | og både af skæmt og håd: |
"Du warst møgitt heller y fruer-stuffue | "du varst meget heller i fruerstue |
hos hinn skiønne frue Selleuelad!" | hos hin skønne frue Søllevelad!" |
13 | |
Suaritt ditt hinn rige her Orm | svaret det hin rige her Orm |
buode med tuct och ere: | både med tugt og ære: |
"Saa gierne far ieg y leding [ud] [10] mangler | "så gerne far jeg i leding [*] |
for eder [11]+2: I udg.: "eder". y aar, min naadige here!" | for eder i år, min nådige herre!" |
14 | |
Dit var hinn rige her Vorm, | det var hin rige her Vorm, |
och hannd spranng thill sinn hest: | og han sprang til sin hest: |
"Alt skall ieg først buortt [12] I udg.: "hiem". ride | "alt skal jeg først bort ride |
och thalle mett min aller-kieriste." [13] I udg.: "aller-kierist". | og tale med min allerkæreste." |
15 | |
Dit war da hinn [rige] her Worm, | det var da hin [*] her Vorm, |
kom y sinn egenn gaard: | kom i sin egen gård: |
op stod skiønne frue Selleuelad | op stod skønne frue Søllevelad |
och gick henndis herre imod. | og gik hendes herre imod. |
16 | |
"Welkommen, rige her Vorm, | "velkommen, rige her Vorm, |
och kiere herre minn! | og kære herre min! |
huad war thidind y kongens [gaard], [14] mangler. | hvad var tidend i kongens [*], |
men y kom saa snartt igienn?" | men I kom så snart igen?" |
17 | |
"Dett var thidinnd y konngenns gard, | "det var tidend i kongens gård, |
och konngenn hannd var vred: | og kongen han var vred: |
vy skall alle y ledinng y aar, | vi skal alle i leding i år, |
var vy ennd halffue flere." | var vi end halve flere." |
18 | |
Suaritt thett skiønne frue Sillevelad, | svaret det skønne frue Søllevelad, |
[iblant] [15] mangler thy fruer saa bolde: | [*] de fruer så bolde: |
"Giffue dett Gud[-]fader y Himmerig, | "give det Gudfader i himmerig, |
ieg var unnder suorthenn mold!" [16] I udg.: "molde". | jeg var under sorten muld!" |
19 | |
Dett var stalthenn frue Silleuelad, | det var stolten frue Søllevelad, |
hun wrider hinndis hennder aff nød: | hun vrider hendes hænder af nød: |
"See dett [y] [17] mangler vor[-]herre for kiert,[18] = oldn. þat sè æ várum herra fyrir kært. | "se det [*] Vorherre for kært, |
ieg bleff icki y vogenn død!" | jeg blev ikke i vuggen død!" |
20 | |
Buortt rider unngenn her Worm, | bort rider ungen her Vorm, |
var [19]+3: I udg.: "icke møgit aff hiarthett glad". icki møgitt glad | var ikke meget glad |
saa saare da sørgit dy fruer, | så såre da sørget de fruer, |
och miest frue Silleueladt. | og mest frue Søllevelad. |
21 | |
Dett da war hinn rige her Vorm, | det da var hin rige her Vorm, |
hand kom y konngens gaard: | han kom i kongens gård: |
op stod Danner-kongenn, | op stod dannerkongen, |
gick hannom selffuer y-mod. | gik hannum selver imod. |
22 | |
"Welkommen, unnge her Worm! | "velkommen, unge her Vorm! |
och huor laastu udi natt? | og hvor låst du udi nat? |
huor lider skiønne frue Selleuelad? | hvor lider skønne frue Søllevelad? |
skillidis du viid hennder y [20]+1: I udg.: "saa bratt". dag?" | skilledes du ved hender i dag?" |
23 | |
"Saa lider skiønne frue Selluelad | "så lider skønne frue Sølvelad |
som [21] I udg.: "med". andre fruer bolle: | som andre fruer bolde: |
hun ynskid sig vell tusind gange att vere | hun ønsket sig vel tusind gange at være |
unnder suorthen mold." [22] I udg.: "molde". | under sorten muld." |
24 | |
Op stod Danner-konngenn, | op stod dannerkongen, |
hand slou sinn hand mod bord: | han slog sin hånd mod bord: |
"Du skynndt dig hinn [23]+1: I udg.: "aff gaard". rige, her Vorm! | "du skynd dig hin rige, her Vorm! |
du haffuer [24] I udg.: "kandt". saa mange ord." | du haver så mange ord." |
25 | |
Saa drog dy udaff Danner-konngenns [25] I udg.: "konngenns". gaard | så drog de udaf dannerkongens gård |
met blannckenn [26] I udg.: "blancke". sper y hennde: | med blanken spær i hænde: |
her Worm hannd dieris banner førde, | her Vorm han deres banner førte, |
och veyenn hand dem kiennde. | og vejen han dem kendte. |
26 | |
Her Vorm hannd drog giemmell Holste-lannd, | her Vorm han drog gemmel Holsteland, |
hannd lod icki lennger liide: | han lod ikke længer lide: |
konngen hand sennde fru Selleuelad bud, | kongen han sendte fru Søllevelad bud, |
hunn skulde hannom hiemme biide. | hun skulle hannum hjemme bie. |
27 | |
Och dett war skiønne frue Silleuelad, | og det var skønne frue Søllevelad, |
der hunn dy lønne-breffue saae: | der hun de lønnebreve så: |
dett vill ieg for sanndenn siige, | det vil jeg for sanden sige, |
hennder rannd thar paa bra. | hender randt tår på brå. |
28 | |
Dett war stalthenn frue Selleuelad, | det var stolten frue Søllevelad, |
saatte sig y forgyldene karm: | satte sig i forgyldene karm: |
saa drog hunn thill sinn moders gaard | så drog hun til sin moders gård |
buode med sorrig och harm. | både med sorrig og harm. |
29 | |
"Høre y, min kiere moder, | "høre I, min kære moder, |
y kiender mig raaden best! | I kender mig råden bedst! |
kongen hand haffuer mig bud [27]+1: I udg.: "buden". thil send, | kongen han haver mig bud til sendt, |
att hannd vill vere minn giest. | at han vil være min gæst. |
30 | |
Konngenn hand haffuer mig bud [28]+1: I udg.: "buden". thill sennd, | kongen han haver mig bud til sendt, |
att [29]+5: I udg.: "hannd will mig hiemme gieste". hannd vill vere min giest:[30] som 29,4. | at han vil være min gæst: |
ieg frycter miest y aller [31] = oldn. allri. stunnd, | jeg frygter mest i aller stund, |
dett bliffuer icki for mitt beste." | det bliver ikke for mit bedste." |
31 | |
"Du lader [32] I udg.: "lad". ditt gull mett amor strø, | "du lader dit gulv med amor strø, |
dinn bennck mett silcke brede! | din bænk med silke brede! |
du gack y-mod denn edelige herre, | du gak imod den ædelige herre, |
du fangne hanns komme saa bliide!" | du fangne hans komme så blide!" |
32 | |
Lennge stod skiønne fru Selffuelad, | længe stod skønne fru Sølvelad, |
hunn torde hinnder inntitt suare: | hun turde hender intet svare: |
"Saa mend vedt, kiere moder minn! | "så mænd ved, kære moder min! |
ieg biider icki hieme den herri." | jeg bier ikke hjemme den herre." |
33 [33] Grundskriften for hele første Afskriftklasse (a-f) synes at have oversprunget en Del af L. 1-2; medens a har paa fri Haand bødet paa Fejlen ved sin Form. | |
Dett [34]+4: I udg.: "Dett suarett stolttenn Inger-lille". da suaridt hinndis thieniste-møe, | det da svaret hendes tjenestemø, |
och [35]+4: I udg.: "ded waar hindes tienneste-pige". suarid hunn hinnder saa: | og svaret hun hender så: |
"Biider [36]+6: I udg.: "Bider hunn hiemme denn herre y dag". y hiemme denn herre y dag, | "bier I hjemme den herre i dag, |
da [37]+5: I udg.: "ded bliffuer oss till angest och quiide". bliffuer dett eder thill harum."[38] harum Fejl for haad? | da bliver det eder til harum." |
34 | |
"Her Worm er y fremmede lannd | "her Vorm er i fremmede land |
och liger for bøse och pill: | og ligger for bøsse og pil: |
før ieg skall hannom nogett suige, | før jeg skal hannum noget svige, |
for [39] I udg.: "før". skall ieg lade mitt liff!" | før skal jeg lade mit liv!" |
35 | |
Hunn [40]+5: I udg.: "Saa thuog hun offuer seg løff-grøn skiend". tog offuer sig skarlagenn smaa | hun tog over sig skarlagen små |
hindis [41]+3: I udg.: "hindis tarrne tog kaabe blaa". tiiernne løff-grøn skinnd | hendes terne løvgrøn skind |
saa [42]+4: I udg.: "saa gick hun saa sørrig-fuld". gick dy saa sørrige-fuld | så gik de så sørrigefuld |
saa [43]+4: I udg.: "ud-aff syn egen gard". lanngtt udaff dieris le. | så langt udaf deres led. |
36 | |
De thog poser paa dieris bag | de tog poser på deres bag |
och pillegrims-stauff y hennde: | og pilegrimsstav i hænde: |
saa gick dy saa lanngtt aff lee, | så gik de så langt af led, |
som inngenn mand dennom kiende. | som ingen mand dennum kendte. |
37 | |
Dett var Danner-konngenn, | det var dannerkongen, |
hand kom der ridinndis y gaard: | han kom der ridendes i gård: |
och [44]+5: I udg.: "y luod hannd att spørre". altt lod hannom[45] och altt lod hannom [sic] dennom spørre. dennom spørre, | og alt lod hannum dennum spørge, |
huor stalthe frue Selleuelad var. | hvor stolte frue Søllevelad var. |
38 | |
Op da stod denn porthenner, | op da stod den portener, |
hannd suarid den herre saa: | han svaret den herre så: |
"Dett [46] I udg.: "Buortt". er hinn skiønne [fru][47] mangler Selleuelad, | "det er hin skønne [*] Søllevelad, |
hunn drog aff by y gaar. | hun drog af by i går. |
39 | |
Hunn haffuer loffuitt sig enn Rommer-riesse | hun haver lovet sig en romerrejse |
och thill denn hellige grauff: | og til den hellige grav: |
dett will ieg for sanndenn siige, | det vil jeg for sanden sige, |
hunn drog aff by y dag." | hun drog af by i dag." |
40 | |
Och lennge stod Danner-konngen, | og længe stod dannerkongen, |
och tenckte hannd der-paa: | og tænkte han derpå: |
"Huy monne denn edelige frue | "hvi monne den ædelige frue |
saa rømme sinn egenn gaard?" | så rømme sin egen gård?" |
41 | |
Saa red hannd buort, denn edelig herre, | så red han bort, den ædelig herre, |
och sorrigenn haffde hannd y sinnde: | og sorrigen havde han i sinde: |
hans hu stod thill denn edelig [48] I udg.: "skøne". frue, | hans hu stod til den ædelig frue, |
rett aldrig forglømmer hannd hinnde. | ret aldrig forglemmer han hende. |
42 | |
Buortt drog skiønne fru Selleuelad, | bort drog skønne fru Søllevelad, |
var kled y pillegrims[-]liige: | var klædt i pilegrimslige: |
hunn haffde her Vorm y hiertett saa kier, | hun havde her Vorm i hjertet så kær, |
hunn ville hannom aldrig suige. | hun ville hannum aldrig svige. |
43 | |
Tacke haffue skiøne fru Selleuelad! | takke have skønne fru Søllevelad! |
hunn torde icki konngen hiem biide: | hun turde ikke kongen hjem bie: |
hunn gick sig y fremmede lannd, | hun gik sig i fremmede land, |
siig [49]+5: I udg.: "i closter lod hun sig giffue". y itth kloster innd giffue. | sig i et kloster ind give. |
44 | |
Nu haffuer [50] I udg.: "leffuer". hinn skiøne frue Silleueladt | nu haver hin skønne frue Søllevelad |
itt [51]+3: I udg.: "i closter med tuchtt och ehre". kloster-leffnitt med ere *: | et klosterlevned med ære [*]: |
hiem da kom hinn rige her Vorm | hjem da kom hin rige her Vorm |
medt [andre] [52] mangler konngenns mend flere. | med [*] kongens mænd flere. |
45 | |
Dett var hinn rige her Vorm, | det var hin rige her Vorm, |
hanndt kom y konngenns gaard: | han kom i kongens gård: |
dett var Danner-konngenn, | det var dannerkongen, |
hannd ganger hannom sielff ymod. | han ganger hannum selv imod. |
46 | |
"Wer velkommen, hinn rige her Vorm! | "vær velkommen, hin rige her Vorm! |
huor haffuer du verritt [53] I udg.: "lid". saa lennge? | hvor haver du været så længe? |
buort er hinn skønne fru Silleuerlad, | bort er hin skønne fru Sølleverlad, |
och icki da er hunn hiem." [54] I udg.: "hiemme". | og ikke da er hun hjem." |
47 | |
Lennge stod hinn rige her Worm, | længe stod hin rige her Vorm, |
hannd bleff buode bleg og rød: | han blev både bleg og rød: |
"Ere minn høstru aff landenn dragenn, | "ere min hustru af landen dragen, |
denn sorrig tuinger mig thill døde. | den sorrig tvinger mig til døde. |
48 | |
Ere minn hustru aff lanndenn rømtt, | ere min hustru af landen rømt, |
denn sorrig tuinger mig thill døde: | den sorrig tvinger mig til døde: |
ieg setter der[-]ved buode hus och yord, | jeg sætter derved både hus og jord, |
att hinnder tuingett der-thill nød!" | at hender tvunget dertil nød!" |
49 | |
Lennge stod hinn rige her Worm, | længe stod hin rige her Vorm, |
hannd bleff y kinnder saa bleg: | han blev i kinder så bleg: |
"Ere minn hustru aff lanndett rømmett, | "ere min hustru af landet rømmet, |
hunn giorde dett icki aff leg. | hun gjorde det ikke af leg. |
50 | |
Ere minn hustru aff lanndett rømtt | ere min hustru af landet rømt |
och er y fremmede lannd: | og er i fremmede land: |
yeg skall hinnde wiiseligen finnde, | jeg skal hende visseligen finde, |
altt om ieg er enn manndt." | alt om jeg er en mand." |
51 | |
Lennge stod Danner-kongenn, | længe stod dannerkongen, |
hannom tøckte, dett var stuor harm: | hannum tykte, det var stor harm: |
"Rett aldrig ieg dinn hustru saae, | "ret aldrig jeg din hustru så, |
altt siidenn yeg var itt barnn." | alt siden jeg var et barn." |
52 | |
Dett daa var hinn rige her Vorm, | det da var hin rige her Vorm, |
och hannd tog aff sinn hatt: | og han tog af sin hat: |
"Herre, y giiffuer mig orloff, | "herre, I giver mig orlov, |
haffuer mannge thusinndt guod[-]natt!" | haver mange tusind godnat!" |
53 | |
Saa sorrigfuld war hinn unnge her Worm, | så sorrigfuld var hin unge her Vorm, |
hannd mieder [55] I udg.: "gick nieder". aff dy tiinnde: | han ****** af de tinde: |
och effter stod Danner-konngenn, | og efter stod dannerkongen, |
hans sorrig war icki [des] [56] mangler minnde. | hans sorrig var ikke [*] mindre. |
54 | |
Icke vilde hinn rige her Worm | ikke ville hin rige her Vorm |
hiem till sinn egenn gaard: | hjem til sin egen gård: |
før hannd fick wiise thidinnder, | før han fik visse tidender, |
huar skiønne fru Sielleuelad var. | hvor skønne fru Søllevelad var. |
55 | |
Dett var skønne fru Sielleuelad, | det var skønne fru Søllevelad, |
hun lader dy lønne-breff skriiffue: | hun lader de lønnebrev skrive: |
sennder hunn dennom thill Helsinngør, | sender hun dennum til Helsingør, |
hinndis kiere moder [57]+2: I udg.: "moder att". dennom att giiffue. | hendes kære moder dennum at give. |
56 | |
Dett suaritt stalthe fru Mette-lille, | det svaret stolte fru Mettelille, |
der hunn dy lønne-breff saae: | der hun de lønnebrev så: |
"Loffuitt verre Gudt[-]fader y Himmerig, | "lovet være Gudfader i himmerig, |
minn datter enndnu leffue maa!" | min datter endnu leve må!" |
57 | |
Dett var stalthe frue Mettelille, | det var stolte frue Mettelille, |
hunn suøber sig hoffuitt y skinnd: | hun svøber sig hoved i skind: |
saa gannger hun y hyffuenn[-]lofftt | så ganger hun i højenloft |
for rige her Worm inndt. | for rige her Vorm ind. |
58 | |
"Her siider du, hinn rige her Worm, | "her sidder du, hin rige her Vorm, |
med suck och sorrig y sinde! | med suk og sorrig i sinde! |
y vor [frue] [58] mangler kloster y[59] I udg.: "under". Vester-øøe, | i vor [*] kloster i Vesterø, |
der monne [60]+1: I udg.: "skalttu". du dinn hustru finnde." | der monne du din hustru finde." |
59 | |
Dett daa war hinn rige her Worm, | det da var hin rige her Vorm, |
der hannd dy [61]+2: I udg.: "de tidinge froe". lønne-breff saa: | der han de lønnebrev så: |
dett wille ieg for sanndenn siige, | det ville jeg for sanden sige, |
hannd [62]+4: I udg.: "hannd bode legtte och loe". bleff y hiertett glad. | han blev i hjertet glad. |
60 | |
Dett var hinn rige her Worm, | det var hin rige her Vorm, |
hannd lader dy lønne-breffue skriffue: | han lader de lønnebreve skrive: |
sennder hannd dennom tiill Helsinng-borrig, | sender han dennum til Helsingborrig, |
wor unnge konnge [63]+2: I udg.: "konnge att". dennom att giiffue. | vor unge konge dennum at give. |
61 | |
"Siig hannom Danner-kongen, | "sig hannum dannerkongen, |
och siige hannom thidind fraa mig: | og sige hannum tidend fra mig: |
fru Silleuerladt ere y [64] I udg.: "under". Vesterøe, | fru Sølleverlad ere i Vesterø, |
der haffuer hunn klostergiffuitt siig. | der haver hun klostergivet sig. |
62 | |
Och bede hannom Danner-kongen, | og bede hannum dannerkongen, |
hannd laner mig aff sinn menndt: | han låner mig af sin mænd: |
fire udaff synn beste skibe, | fire udaf sin bedste skibe, |
och [65] I udg.: "att". hinnte minn hustru y[66]+1: I udg.: "hiem". igienn!" | og hente min hustru e igen!" |
63 | |
Suarid dett Danner-konngenn, | svaret det dannerkongen, |
hannd war bode hastig och gram: | han var både hastig og gram: |
"Yeg lieder icki hans hustru op, | "jeg leder ikke hans hustru op, |
hannd fonnger icki aff mine [67]+1: I udg.: "mig en mand". menndt." | han fanger ikke af mine mænd." |
64 | |
Icke skøtte hinn rige her Worm, | ikke skøtte hin rige her Vorm, |
att kongenn war hannom wred: [68] I udg.: "gram". | at kongen var hannum vred: |
saa seller hannd thill Wester-øe | så sejler han til Vesterø |
och hinnte synn høstru ygienn. [69] I udg.: "hiem". | og hente sin hustru igen. |
65 | |
Saa glad war unnge her Worm, | så glad var unge her Vorm, |
der hannd sinn hustru fannd: | der han sin hustru fandt: |
hannd thog hinnder lystelige y sinn arm | han tog hender lystelige i sin arm |
udi denn samme stunndt. | udi den samme stund. |
66 | |
Hunn thog hannom lystelig y sinn arm, | hun tog hannum lystelig i sin arm, |
hunn thalde for hannom synn quide: | hun talte for hannum sin kvide: |
"Som mend, hin riige her Worm! | "som mænd, hin rige her Vorm! |
ieg thuorde icki konngenn hiem biide. | jeg turde ikke kongen hjem bie. |
67 | |
Saa[-]mend, hinn rige her Worm! | såmænd, hin rige her Vorm! |
ieg [70]+5: I udg.: "ieg tuorde iche hiemme werre". thuorde icki konngenn hiem biide: | jeg turde ikke kongen hjem bie: |
ieg redist for konngenns vrede | jeg ræddest for kongens vrede |
och [71]+6: I udg.: "och meest for min heeder och erre". saa fryctett ieg for min ere." | og så frygtet jeg for min ære." |
68 | |
Hannd thog hinnder lystelig y sinn arm, | han tog hender lystelig i sin arm, |
hand [72]+6: I udg.: "hand mindit hinders mund saa rød". gaff hinnder dett guld saa rød: | han gav hender det guld så rød: |
"Saa mend ved, skiønne fru Silleuerlad! | "så mænd ved, skønne fru Sølleverlad! |
ieg [73]+8: I udg.: "for din skyld wilde ieg dø". skall dett heffne eller ieg skall derfor død." | jeg skal det hævne eller jeg skal derfor dø." |
69 | |
Dett [74]+1: I udg.: "Saa wreed waar". war Dannerkongenn, | det var dannerkongen, |
der hanndt dy thidind spurde: | der han de tidend spurgte: |
at [75]+1: I udg.: "fru". fru Silleuelad haffuer[76]+3: I udg.: "haffde hannom klagitt paa". paa hannom klagitt, | at fru Søllevelad haver på hannum klaget, |
att [77]+4: I udg.: "hand haffde hinder inthett giortt". hannd hinder urett giorde. | at han hender uret gjorde. |
70 | |
Dett war Danner-konngenn, | det var dannerkongen, |
hannd heder paa suenne tho: | han hedder på svende to: |
"Y beder hinn rige her Worm | "I beder hin rige her Vorm |
y stoffuenn innd for mig gaa!" | i stuen ind for mig gå!" |
71 | |
Dett da war hinn rige her Worm, | det da var hin rige her Vorm, |
hand thaller thill fru Silleuerlad: | han taler til fru Sølleverlad: |
"Nu tøckis mig y allenn stund, | "nu tykkes mig i allen stund, |
dett er best, vy rømmer aff stad." | det er bedst, vi rømmer af stad." |
72 | |
Op stod skiønne fru Silleuerlad, | op stod skønne fru Sølleverlad, |
saa blidelig hunn hinndis [78]+1: I udg.: "hanom". herre monne suare: | så blidelig hun hendes herre monne svare: |
"Huort som y [y] all werdenn wille, | "hvort som I [*] al verden ville, |
did ville ieg mett eder fare." | did ville jeg med eder fare." |
73 | |
Her Worm hannd bleff aff lannden dreffuenn, | her Vorm han blev af landen dreven, |
for konngenn war hannom wred: | for kongen var hannum vred: |
hand tog mett sig bode høstru och børnn, | han tog med sig både hustru og børn, |
hannd drog denn wester led. | han drog den vestre led. |
74 | |
Hannd thog mett sig buode hustru och børnn, | han tog med sig både hustru og børn, |
hannd [79]+5: I udg.: "hand drog fra huss och gaard". [80] b har sagtens her haft samme meningsløse Læsemaade for sig, som vi finde i a; men dersom denne skulde være en Forvanskning af fraa arff och grid [= oldn. frá arfi ok griði], og Rimordet egl. vid, hvor nu ogsaa a har for, saa vilde Læsemaaderne i c-o være nyere. drog for orfe och gred: | han drog for **** og ****: |
"Saa mennd wed, Danner-konnge! | "så mænd ved, dannerkonge! |
der skall grede flere for." | der skal græde flere for." |
75 | |
Her Worm drager innd [81]+1: I udg.: "under". y Westerøe, | her Vorm drager ind i Vesterø, |
der byger hannd slott och feste: | der bygger han slot og fæste: |
dett will ieg for sanndenn siige, | det vil jeg for sanden sige, |
dett var icki for konngenns beste. | det var ikke for kongens bedste. |
76 | |
Hannd byger bode slott och hus, | han bygger både slot og hus, |
dett war icki mett konngenns minde: | det var ikke med kongens minde: |
"Men [82]+8: I udg.: "Maa ieg leffue enn liden stund". ville Gud unnde mig att leffue enn stund, | "men ville Gud unde mig at leve en stund, |
ieg skall vell [hannom] [83] mangler konngenn finnde." | jeg skal vel [*] kongen finde." |
77 | |
Her Worm [84]+1: I udg.: "Worm". hannd lader byge dy sneckir, | her Vorm han lader bygge de snekker, |
dy sneckir alle saa ny: | de snekker alle så ny: |
saa lyster hannom att seille | så lyster hannum at sejle |
udi denn Wester-søe. | udi den Vestersø. |
78 | |
Dett var Danner-kongenn, | det var dannerkongen, |
hannd stander paa høffuelofftz-bro: | han stander på højeloftsbro: |
"Huedenn er oss dy snecker ny, | "hveden er os de snekker ny, |
der seiller y haffuen [85]+2: I udg.: "salttenn fiordt". saa frye?" | der sejler i haven så fri?" |
79 | |
Dett da suaritt denn lidenn smaa-dreng, | det da svaret den liden smådreng, |
hannd [86]+4: I udg.: "hand stod for kongens bord". stod icki lanngtt der-fraa: | han stod ikke langt derfra: |
"Dett er hinn unnge her Worm, | "det er hin unge her Vorm, |
der [87]+4: I udg.: "hannd seigler udi salttenn fiordt". seiler y haffuenn saa. | der sejler i haven så. |
80 | |
Dett er hinn rige here Worm, | det er hin rige herre Vorm, |
som lennge haffuer werrett henne: | som længe haver været henne: |
hannd er nu kommen thill land ygienn, | han er nu kommen til land igen, |
wille føre eder skattenn hiem. | ville føre eder skatten hjem. |
81 | |
Dett er hinn rige her Worm, | det er hin rige her Vorm, |
hannd fører dy sneckir ny: | han fører de snekker ny: |
hannd will nu hiem thill lannd ygienn | han vil nu hjem til land igen |
och føre eder skattenn thill bye." | og føre eder skatten til by." |
82 | |
Dett war Danner-konngen, | det var dannerkongen, |
thraad y sinn egenn bod: | trådt i sin egen båd: |
"Y leger nu ud fra lanndett! | "I lægger nu ud fra landet! |
ieg drager hannom sielff y-modt." | jeg drager hannum selv imod." |
83 | |
"Wellkommen, rige her Worm! | "velkommen, rige her Vorm! |
huare haffuer du veritt saa lennge? | hvore haver du været så længe? |
huad haffuer du paa dinn snecki ny? | hvad haver du på din snekke ny? |
wille du nu føre mig skattenn hiem?" | ville du nu føre mig skatten hjem?" |
84 | |
"Saa mennd ved, Danner-kongenn! | "så mænd ved, dannerkongen! |
yeg siiger eder paa minn sanntt: | jeg siger eder på min sand: |
ieg acter ycke att skatte, | jeg agter ikke at skatte, |
yeg er enn rommingis[-]manndt. [88] I udg.: "fredløss manndt". | jeg er en |
85 | |
Enn [89] I udg.: "Den". skatt skall ieg eder giffue, | en skat skal jeg eder give, |
som y skall fannge att viide: [90] I udg.: "finde". | som I skal fange at vide: |
ieg motte rømme y fremmede lannd | jeg måtte rømme i fremmede land |
fra slect [91]+2: I udg.: "venner och frennder". och wenner mine. | fra slægt og venner mine. |
86 | |
Ieg [92]+5: I udg.: "Ieg bleff dreffuen aff landitt ud". motte drage y fremmede lannd | jeg måtte drage i fremmede land |
fra [93] I udg.: "med". høstru och børnn saa smaa: | fra hustru og børn så små: |
saa mennd ved, Danner-konngenn! | så mænd ved, dannerkongen! |
dett skall icki lennger saa staa. | det skal ikke længer så stå. |
87 | |
Well op, alle mine mennd! | vel op, alle mine mænd! |
y sparer icki suerd eller spiud! [94] I udg.: "kniff". | I sparer ikke sværd eller spyd! |
sparer icki Danner-konngenn! | sparer ikke dannerkongen! |
tager hannom aff sitt liff!" | tager hannum af sit liv!" |
88 | |
Død bleff Danner-kongen, | død blev dannerkongen, |
dett war saa ynckelig enn [95] I udg.: "ett". mord: | det var så ynkelig en mord: |
saa glade var herre Worms frennder, | så glade var herre Vorms frænder, |
dy rider medt hannom thill mode. | de rider med hannum til mode. |
:: [Och] [96] mangler. [97] Denne tilføjelse angår kun omkvædet i sidste strofe. ycke y denne her monidt kommer herre Vorm hiem. :: | :: * ikke i denne her måned kommer herre Vorm hjem. :: |