Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 10
Side: 32 v
Titel: Ellen Ovesdatter
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 233 Ba IV 369-370
Kommentar: IV 374a
1 | |
"Huy monne Ellinn Offuis-datter | "hvi monne Ellen Ovesdatter |
were kommenn saa viide y ord? | være kommen så vide i ord? |
dett er icki før [1] I udg.: "for". hinndis møgelle guld, | det er ikke for hendes møgele guld, |
icki eller hinndis grøne yord." | ikke eller hendes grønne jord." |
:: Och vy ere iomffruenns mennd. :: | :: og vi ere jomfruens mænd. :: |
2 | |
"Det er icki for hinndis møgelle guld, | "det er ikke for hendes møgele guld, |
icki eller hinndis grøne yord: | ikke eller hendes grønne jord: |
det er mere for hinndis fouere haar, | det er mere for hendes fagere hår, |
er prisett offuer konngenns bord." | er priset over kongens bord." |
3 | |
Det war herre Munus, | det var herre Magnus, |
hannd beder sadell sinn hest: | han beder sadle sin hest: |
"Ieg ville ride thill Versløff-gaard, | "jeg ville ride til Verslevgård, |
Ellinn Offuis-datter att feste." | Ellen Ovesdatter at fæste." |
4 | |
Der hannd kom thill Salling-sund, | der han kom til Sallingsund, |
tha spurde hannd thill Thye: | da spurgte han til Thy: |
"Monne her Offue vere hiemme, | "monne her Ove være hjemme, |
heller hannd er dragen aff bye?" | heller han er dragen af by?" |
5 | |
Det da suarede denn ferimannd, | det da svarede den færgemand, |
och saa thog hannd paa: | og så tog han på: |
"Her Offue er icki hiemme, | "her Ove er ikke hjemme, |
hannd drog aff by y-guor." | han drog af by i går." |
6 | |
Saa gick hannd thill kircke-stette, | så gik han til kirkestette, |
och der bant hannd sinn hest: | og der bandt han sin hest: |
saa gick hannd y kirckenn innd, | så gik han i kirken ind, |
altt som hand kunde allerbest. | alt som han kunne allerbedst. |
7 | |
Dett var herre Munus, | det var herre Magnus, |
hand ind aff kircke-dør thrinn: | han ind af kirkedør tren: |
alle da studt dy skiønne iomffruer | alle da stod de skønne jomfruer |
huer thill moder sinn. | hver til moder sin. |
8 | |
Alle da stod dy skiøne iomffruer | alle da stod de skønne jomfruer |
och huer thill moder sinn: | og hver til moder sin: |
forudenn Ellinn Offuis-dattir, | foruden Ellen Ovesdatter, |
och hinnder [rannd] thaar paa kinnd. | og hender [*] tår på kind. |
9 | |
Thrende hand offuer skammell, | trene han over skammel, |
och hannd trennde offuer tho: | og han trene over to: |
"Y stannder op, Eline Offuis-datter, | "I stander op, Ellene Ovesdatter, |
y giffuer mig eders thro!" | I giver mig eders tro!" |
10 | |
"Det da suarede denn skiønne iomffru, | "det da svarede den skønne jomfru, |
och hinder rannd thaar paa kinnd: | og hender randt tår på kind: |
"Ieg er icki Ellin Offuis-datter, | "jeg er ikke Ellen Ovesdatter, |
ieg er hinndis thieniste-quind. | jeg er hendes tjenestekvind. |
11 | |
Lannitt saa haffuer ieg hoser, | lånet så haver jeg hoser, |
och lanitt saa haffuer ieg skouff: | og lånet så haver jeg sko: |
och lannitt saa haffuer ieg hoffde-guld, | og lånet så haver jeg hovedguld, |
och derfor stannder minn tro." | og derfor stander min tro." |
12 | |
Hunn tog enn gulderinng aff hinndis arum, | hun tog en guldering af hendes arum, |
hunn gaff denn sogneprest: | hun gav den sognepræst: |
"Ieg beder eder for denn øffuerste Gud, | "jeg beder eder for den øverste Gud, |
y lesser denn lannge lest!" | I læser den lange læst!" |
13 | |
Der hunn stod y althergull, | der hun stod i altergulv, |
da haffde hun hoffuitt-guld paa: | da havde hun hovedguld på: |
der hunn kom thill kircke-dør, | der hun kom til kirkedør, |
da haffde hunn kapenn graa. | da havde hun kappen grå. |
14 | |
Der hun kom thill stette, | der hun kom til stette, |
och der løste hun her Munus hest: | og der løste hun her Magnus hest: |
saa red hunn thill Salling-sundt, | så red hun til Sallingsund, |
altt som hunn kunde aller-best. | alt som hun kunne allerbedst. |
15 | |
Der here Munus | der herre Magnus |
hannd monne aff kirckenn gaa: | han monne af kirken gå: |
"Buorte er Elline Offuis-datter, | "borte er Ellene Ovesdatter, |
och huad bliffuer her thill raad? | og hvad bliver her til råd? |
16 | |
Fuld[-]wogxenn [2] se Anm. t. DgF Nr. 156 A 25. hørde ieg mesenn | fuldusen hørte jeg messen |
och saa den lannge lest: | og så den lange læst: |
buorthe ere Elline Offuis-datter, | borte ere Ellene Ovesdatter, |
och løst haffuer hun min hest." | og løst haver hun min hest." |
17 | |
Der hun kom thill Salling-sund, | der hun kom til Sallingsund, |
der drog hunn aff hinndis skue: | der drog hun af hendes sko: |
dennom gaff hunn denn ferie-mand, | dennum gav hun den færgemand, |
som hinder skulle offuer rue. | som hender skulle over ro. |
18 | |
Der hunn kom der møtt paa sund, | der hun kom der midt på sund, |
der slo hunn [ud] hindis haar: | der slog hun [*] hendes hår: |
"Høre y, here Munus, | "høre I, herre Magnus, |
ieg bliffuer end møe y aar!" | jeg bliver end mø i år!" |
19 | |
Der hunn kom offuer Salling-sund, | der hun kom over Sallingsund, |
der vøffte hunn mett sin hatt: | der vøfte hun med sin hat: |
"Guod[-]natt, here Munus! | "godnat, herre Magnus! |
ieg bliffuer ennd møe y natt!" | jeg bliver end mø i nat!" |
:: Och her er iomffruenns mennd. :: | :: og her er jomfruens mænd. :: |