Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 10
Side: 32 v
Titel: Ellen Ovesdatter
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 233 Ba IV 369-370
Kommentar: IV 374a


1
"Huy monne Ellinn Offuis-datter "hvi monne Ellen Ovesdatter
were kommenn saa viide y ord? være kommen så vide i ord?
dett er icki før
[1] I udg.: "for".
hinndis møgelle guld,
 
det er ikke for hendes møgele guld,
icki eller hinndis grøne yord." ikke eller hendes grønne jord."
:: Och vy ere iomffruenns mennd. :::: og vi ere jomfruens mænd. ::

2
"Det er icki for hinndis møgelle guld, "det er ikke for hendes møgele guld,
icki eller hinndis grøne yord: ikke eller hendes grønne jord:
det er mere for hinndis fouere haar, det er mere for hendes fagere hår,
er prisett offuer konngenns bord." er priset over kongens bord."

3
Det war herre Munus, det var herre Magnus,
hannd beder sadell sinn hest: han beder sadle sin hest:
"Ieg ville ride thill Versløff-gaard, "jeg ville ride til Verslevgård,
Ellinn Offuis-datter att feste." Ellen Ovesdatter at fæste."

4
Der hannd kom thill Salling-sund, der han kom til Sallingsund,
tha spurde hannd thill Thye: da spurgte han til Thy:
"Monne her Offue vere hiemme, "monne her Ove være hjemme,
heller hannd er dragen aff bye?" heller han er dragen af by?"

5
Det da suarede denn ferimannd, det da svarede den færgemand,
och saa thog hannd paa: og så tog han på:
"Her Offue er icki hiemme, "her Ove er ikke hjemme,
hannd drog aff by y-guor." han drog af by i går."

6
Saa gick hannd thill kircke-stette, så gik han til kirkestette,
och der bant hannd sinn hest: og der bandt han sin hest:
saa gick hannd y kirckenn innd, så gik han i kirken ind,
altt som hand kunde allerbest. alt som han kunne allerbedst.

7
Dett var herre Munus, det var herre Magnus,
hand ind aff kircke-dør thrinn: han ind af kirkedør tren:
alle da studt dy skiønne iomffruer alle da stod de skønne jomfruer
huer thill moder sinn. hver til moder sin.

8
Alle da stod dy skiøne iomffruer alle da stod de skønne jomfruer
och huer thill moder sinn: og hver til moder sin:
forudenn Ellinn Offuis-dattir, foruden Ellen Ovesdatter,
och hinnder [rannd] thaar paa kinnd. og hender [*] tår på kind.

9
Thrende hand offuer skammell, trene han over skammel,
och hannd trennde offuer tho: og han trene over to:
"Y stannder op, Eline Offuis-datter, "I stander op, Ellene Ovesdatter,
y giffuer mig eders thro!" I giver mig eders tro!"

10
"Det da suarede denn skiønne iomffru, "det da svarede den skønne jomfru,
och hinder rannd thaar paa kinnd: og hender randt tår på kind:
"Ieg er icki Ellin Offuis-datter, "jeg er ikke Ellen Ovesdatter,
ieg er hinndis thieniste-quind. jeg er hendes tjenestekvind.

11
Lannitt saa haffuer ieg hoser, lånet så haver jeg hoser,
och lanitt saa haffuer ieg skouff: og lånet så haver jeg sko:
och lannitt saa haffuer ieg hoffde-guld, og lånet så haver jeg hovedguld,
och derfor stannder minn tro." og derfor stander min tro."

12
Hunn tog enn gulderinng aff hinndis arum, hun tog en guldering af hendes arum,
hunn gaff denn sogneprest: hun gav den sognepræst:
"Ieg beder eder for denn øffuerste Gud, "jeg beder eder for den øverste Gud,
y lesser denn lannge lest!" I læser den lange læst!"

13
Der hunn stod y althergull, der hun stod i altergulv,
da haffde hun hoffuitt-guld paa: da havde hun hovedguld på:
der hunn kom thill kircke-dør, der hun kom til kirkedør,
da haffde hunn kapenn graa. da havde hun kappen grå.

14
Der hun kom thill stette, der hun kom til stette,
och der løste hun her Munus hest: og der løste hun her Magnus hest:
saa red hunn thill Salling-sundt, så red hun til Sallingsund,
altt som hunn kunde aller-best. alt som hun kunne allerbedst.

15
Der here Munus der herre Magnus
hannd monne aff kirckenn gaa: han monne af kirken gå:
"Buorte er Elline Offuis-datter, "borte er Ellene Ovesdatter,
och huad bliffuer her thill raad? og hvad bliver her til råd?

16
Fuld[-]wogxenn
[2] se Anm. t. DgF Nr. 156 A 25.
hørde ieg mesenn
 
fuldusen hørte jeg messen
och saa den lannge lest: og så den lange læst:
buorthe ere Elline Offuis-datter, borte ere Ellene Ovesdatter,
och løst haffuer hun min hest." og løst haver hun min hest."

17
Der hun kom thill Salling-sund, der hun kom til Sallingsund,
der drog hunn aff hinndis skue: der drog hun af hendes sko:
dennom gaff hunn denn ferie-mand, dennum gav hun den færgemand,
som hinder skulle offuer rue. som hender skulle over ro.

18
Der hunn kom der møtt paa sund, der hun kom der midt på sund,
der slo hunn [ud] hindis haar: der slog hun [*] hendes hår:
"Høre y, here Munus, "høre I, herre Magnus,
ieg bliffuer end møe y aar!" jeg bliver end mø i år!"

19
Der hunn kom offuer Salling-sund, der hun kom over Sallingsund,
der vøffte hunn mett sin hatt: der vøfte hun med sin hat:
"Guod[-]natt, here Munus! "godnat, herre Magnus!
ieg bliffuer ennd møe y natt!" jeg bliver end mø i nat!"
:: Och her er iomffruenns mennd. :::: og her er jomfruens mænd. ::