Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 1
Side: 1 r
Titel: Nilus og Adelus
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 481 M VIII 345-348
Kommentar: VIII 378a
Generelle oplysninger: Efter V. 24 (nederst paa 3dje Blad med Tallet 25 efter sig som den næste Strofes Nummer) har Skriveren oversprunget en Række Strofer, idet han fra det rigtige V. 25 (Wer uellkomenn) er hoppet til en meget senere Strofe med samme Begyndelse; og han har givet Stroferne paa denne Side Numrene 46-49, der formodenlig er afskrevne nøjagtig efter hans Forskrift. Men da han kommer om paa Bladets Bagside, giver han de her staaende Strofer Numrene 30 osv. (altsaa svarende til deres nuværende Rækkefølge). Fra 34 gaar han dog over til 45 og fortsætter herefter Visen ud (indtil 69, efter sidste Strofes Tekst). Senere har Skriveren med et andet Blæk (det mere sortladne, der bruges senere i Haandskriftet) rettet Talrækken, saa den gaar regelmæssig fra 1 til 59. - I nærværende Udgave er det første Spring i Talrækken beholdt (det som antyder en virkelig Overspringelse), de andre rettede.
1 | |
| Manngenn manndt øpper for-inndenn sinn gordt | mangen mand ypper forinden sin gård |
| bode rosser och liller; | både roser og liljer; |
| sammenn woxe thop och rodt, | sammen vokse top og rod, |
| saa giør och guode willie. | så gør og gode vilje. |
| :: Saa løsser hunn suenndinn aff anngist. :: | :: så løser hun svenden af angest. :: |
2 | |
| Her Peder hanndt bouffuer sig udt wedt aa, | her Peder han boer sig ud ved å, |
| hanndt haffuer di døtter fem; | han haver de døtre fem; |
| Adellutz hiedder denn yngiste, | Adelus hedder den yngeste, |
| och hunn war skiønnist aff dem. | og hun var skønnest af dem. |
3 | |
| Dett war bolde her Niellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hanndt beder sadell sinn hest: | han beder sadle sin hest: |
| "Ieg well ride thill her Peders gordt, | "jeg vil ride til her Peders gård, |
| hanns ynng<ste> datter att feste!" | hans yngste datter at fæste!" |
4 | |
| Dett war bolde her Niellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hanndt kommer ther ridennde udi gordt; | han kommer der ridende udi gård; |
| ud s<tod> her Peder, | ud * her Peder, |
| hanndt war well suøbt <y> mordt. | han var vel svøbt [*] mår. |
5 | |
| "Wer well-komenn, bolde her Nielus, | "vær velkommen, bolde her Nielaus, |
| wer well-komenn y minn gordt; | vær velkommen i min gård; |
| dett bronne miødt, det klare winn | det brune mjød, det klare vin |
| skall were for ether uspardt." | skal være for eder uspart." |
6 | |
| "Ieg well icke haffue ethers bronne miød, | "jeg vil ikke have eders brune mjød, |
| icke heller dett klare winn; | ikke heller det klare vin; |
| i giffuer mig stalltenn Adellutz, | I giver mig stolten Adelus, |
| aller-kiereste datter din." | allerkæreste datter din." |
7 | |
| "I ganngger ether y stouffuenn inndt, | "I ganger eder i stuen ind, |
| i setter etherdt herre thill bortz; | I sætter eder here til bords; |
| ieg well ganngge y høgelofft | jeg vil gange i højeloft |
| och høre minn dathers ordt. | og høre min datters ord. |
8 | |
| Gledt dig, staltenn Adellutz, | glæd dig, stolten Adelus, |
| du gled dig alle dinne dagge: | du glæd dig alle dine dage: |
| dig beder bolde her Niellus, | dig beder bolde her Nielaus, |
| alt om du willt hannom haffue." | alt om du vilt hannum have." |
9 | |
| Dett war med hiinnders wille, | det var med henders vilje, |
| saa gladellige sagde hunn ia; | så gladelige sagde hun ja; |
| saa bliffue hunn hannom giffuenn | så blive hun hannum given |
| udi denn samme dag. | udi den samme dag. |
10 | |
| Dette tha spurde denn gannlle [1] I udg.: "gamelle". [2]dvs. gamelle? greffue, | dette da spurgte den gamle greve, |
| hanndt bode sig ud wedt aa: | han bode sig ud ved å: |
| her Niellus haffde denn iomfrue fest, | her Nielaus havde den jomfrue fæst, |
| ther all hanns hoff stodt paa. | der al hans hu stod på. |
11 | |
| Dett tha war denn gamblle greffue, | det da var den gamle greve, |
| hanndt beder sadell sinn hest: | han beder sadle sin hest: |
| "Ieg well riide mig op-paa lanndt, | "jeg vil ride mig oppå land, |
| danner-konning will ieg giest." | dannerkonning vil jeg gæst." |
12 | |
| Dett tha war thenndt gamblle greffue, | det da var den gamle greve, |
| hanndt komme ther ridennde y gordt; | han komme der ridende i gård; |
| udt stanndder danner-konning, | ud stander dannerkonning, |
| hand war well suøbtt udi mordt. | han var vel svøbt udi mår. |
13 | |
| "Wer well-kommenn, minn kiere mor-broder, | "vær velkommen, min kære morbroder, |
| y ere well-komenn hidt! | I ere velkommen hid! |
| well y drick med mig udi dag | vil I drik med mig udi dag |
| annthenn miød eller winn?" | enten mjød eller vin?" |
14 | |
| "Hør y, danner-konninge, | "hør I, dannerkonninge, |
| y kiennder mig nogenn raadt: | I kender mig nogen råd: |
| her Niellus haffuer thenndt iomfrue fest, | her Nielaus haver den jomfrue fæst, |
| ther all minn houff liger paa!" | der al min hu ligger på!" |
15 | |
| "Haffuer hanndt fest thenndt stalltte iomfrue, | "haver han fæst den stolte jomfrue, |
| ther alldt ethers houff thill studt, | der alt eders hu til stod, |
| well Gud-fader, ieg leffue maa, | vil Gudfader, jeg leve må, |
| hanndt skall hennder aldriig faa!" | han skal hender aldrig få!" |
16 | |
| Koningenn hanndt lader enn udbodt giøre, | konningen han lader en udbud gøre, |
| thenndt lader hanndt biude saa strenngge: | den lader han byde så strenge: |
| miest for bolde her Niellus, | mest for bolde her Nielaus, |
| hanndt skulle icke bliffue hiemme. | han skulle ikke blive hjemme. |
17 | |
| Dett war danner-konning, | det var dannerkonning, |
| hannd lader enn udboudt giøre: | han lader en udbud gøre: |
| miest for bolde her Niellus, | mest for bolde her Nielaus, |
| hanndt skulle sinn baner føre. | han skulle sin banner føre. |
18 | |
| Dett war bolde her Niellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hanndt kommer ther y konningens gordt; | han kommer der i konningens gård; |
| ud stannder danner-konning, | ud stander dannerkonning, |
| hanndt var well suøbtt y mordt. | han var vel svøbt i mår. |
19 | |
| "Wer well-komenn, bolde her Niels, | "vær velkommen, bolde her Niels, |
| tu [3]næppe du. est enn rider finn; | du est en ridder fin; |
| du skallt udt[-]y leydinng y-aar | du skalt udi leding i år |
| medt alle minn [4] I udg.: "minne". [5]dvs. minn eller minne. guode menndt." | med alle min gode mænd." |
20 | |
| "Icke haffde ieg act y-aar | "ikke havde jeg agt i år |
| ieg skulle udi ledinnge dragge; | jeg skulle udi ledinge drage; |
| ieg haffde act i samme thidt | jeg havde agt i samme tid |
| ath lade minn brøllup stannde." | at lade min bryllup stande." |
21 | |
| "Du skallt udt-y ledinng i-aar, | "du skalt udi leding i år, |
| minn banner skall thu føre; | min banner skal du føre; |
| først du kommer thilbagge igienn, | først du kommer tilbage igen, |
| saa maa du dinn brølup giøre." | så må du din bryllup gøre." |
22 | |
| "Saa giernne farett ieg y ledinng, | "så gerne faret jeg i leding, |
| faar ether adt wogge mith liff, | for eder at vove mit liv, |
| war thett icke for minn fester-møø, | var det ikke for min fæstermø, |
| saa manngge-foldt er hennders quide." | så mangefold er henders kvide." |
23 | |
| Dett war bolde her Niellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hanndt kommer saa manngge i sinndt: | han kommer så mange i sind: |
| "Ieg well ride miig oppaa lanndt | "jeg vel ride mig oppå land |
| och talle medt festermøø minn." | og tale med fæstermø min." |
24 | |
| Dett war bollde her Niellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hanndt kommer ther riddennde i gordt; | han kommer der ridende i gård; |
| och udt stannder hanns kiere festermø, | og ud stander hans kære fæstermø, |
| hunn war well suøbt udi mordt. | hun var vel svøbt udi mår. |
| [*] | [*] |
45 | |
| "Wer uell-komenn, her Niellus, | "vær velkommen, her Nielaus, |
| du wer well-kommenn hiem; | du vær velkommen hjem; |
| huor haffuer dig lidt i leydinng i-aar | hvor haver dig lidt i leding i år |
| allt medt minn guode menndt?" | alt med min gode mænd?" |
46 | |
| "Saa haffuer mig lidt i ledinng i-aar | "så haver mig lidt i leding i år |
| allt medt ethers guode menndt: | alt med eders gode mænd: |
| Gud giffue minn lycke haffde werrett saa guodt, | Gud give min lykke havde været så god, |
| ath ieg iche haffde komett igienn! | at jeg ikke havde kommet igen! |
47 | |
| I-aar drog ieg i leydinng, | i år drog jeg i leding, |
| for ethers skylldt ath woffue mett liff; | for eders skyld at vove mit liv; |
| nu haffuer i henn-giffuett minn fester-mø, | nu haver I hengivet min fæstermø, |
| for hinnder [6] hinnder ell. hemder (dvs. hennder). ber ieg stor quide." | for hender bær jeg stor kvide." |
48 | |
| "Hør du, bolde her Niellussenn, | "hør du, bolde her Nielaussøn, |
| laadt bortt-fare dinn qviede; | lad bortfare din kvide; |
| ieg giffuer dig minn søster-dather, | jeg giver dig min søsterdatter, |
| møgget rigger endt hend<is> thi." | meget riger end hendes ti." |
49 | |
| "Dett i giffuer mig ethers søster-datter, | "det I giver mig eders søsterdatter, |
| møggett rigger inndt hinnders [7] hinnder ell. hemder (dvs. hennder). thi, | meget riger end henders ti, |
| saa kier haffuer ieg stalttenn Adelu<t>z, | så kær haver jeg stolten Adelus, |
| rett alldrig for-glemmer ieg hinndt." | ret aldrig forglemmer jeg hend." |
50 | |
| Dett war boldt her Niellus, | det var bold her Nielaus, |
| hanndt maatte icke ridde aff gorde, | han måtte ikke ride af gårde, |
| før-innd<t> hanndt haffuede fest lidenn Kiersti<n> | førend han havede fæst liden Kirsten |
| thill aller-kiereste sinn. | til allerkæreste sin. |
51 | |
| Dett war bollde her Nielss, | det var bolde her Niels, |
| hanndt bede<r> sadell sinn hest: | han beder sadle sin hest: |
| "Ieg well ride mig op-paa lanndt | "jeg vil ride mig oppå land |
| thenndt gannlle [8] I udg.: "gamelle". [9]dvs. gamelle? greffue adt gieste." | den gamle greve at gæste." |
52 | |
| Dett sagde bollde her Niellus, | det sagde bolde her Nielaus, |
| hanndt stodt y skallagenn-skendt: | han stod i skarlagenskind: |
| "Ieg well ridde mig op-paa lanndt, | "jeg vil ride mig oppå land, |
| biude stalthenn Adellutz thill brøllup minn." | byde stolten Adelus til bryllup min." |
53 | |
| Dett war bolde her Niellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hanndt kommer ther riddennde i gordt; | han kommer der ridende i gård; |
| udt da stodt thenndt gamelle greffue, | ud da stod den gamele greve, |
| hanndt war well suøbtt i mordt. | han var vel svøbt i mår. |
54 | |
| "Wer well-kommenn, bolle her Niellus, | "vær velkommen, bolde her Nielaus, |
| wer well-kommenn i wor gordt! | vær velkommen i vor gård! |
| dett bronne miødt, denn klare winn | det brune mjød, den klare vin |
| skall werre for ether udspardt." | skal være for eder uspart." |
55 | |
| "Ieg kommer icke for ethers brunne miødt | "jeg kommer ikke for eders brune mjød |
| eller for ethers klare winn; | eller for eders klare vin; |
| ieg wille talle medt staltenn Adellutz, | jeg ville tale med stolten Adelus, |
| som føre war kiereste minn." | som førre var kæreste min." |
56 | |
| Hanndt thog hannom løstellige wedt sinn hanndt, | han tog hannum lystelige ved sin hånd, |
| fulde hannom i stoffuenn inndt; | fulgte hannum i stuen ind; |
| dett første hanndt stalltte Adelutz saae, | det første han stolte Adelus så, |
| tha fielde hannom thare paa kiennde. | da fælde hannum tåre på kinde. |
57 | |
| "Her stannder y, staltenndt Adelutz, | "her stander I, stolten Adelus, |
| i er enn fruue saa finn; | I er en frue så fin; |
| well i were denn enne frue, | vil I være den ene frue, |
| som rede skall brudenn minn?" | som rede skal bruden min?" |
58 | |
| Lennge stodt stalthenn Adelutz, | længe stod stolten Adelus, |
| hunn torde slett innttett suare; | hun turde slet intet svare; |
| "ia," sagde denn gamelle greffue, | "ja," sagde den gamele greve, |
| "ieg well sielff med hennde fare." | "jeg vil selv med hende fare." |
59 | |
| Førde di thenndt unngge brudt | førte de den unge brud |
| y bolle her Niellus gordt; | i bolde her Nielaus gård; |
| dett huide sølff, dett røde guldt | det hvide sølv, det røde guld |
| det war for dennom uspardt. | det var for dennum uspart. |
60 | |
| Dett war sieldige enn afftenn, | det var sildige en aften, |
| di fulde thenndt brude thill senng: | de fulgte den brude til seng: |
| her Nielus och staltenn Adelutz | her Nielaus og stolten Adelus |
| di giorde dieris thalle saa lanng. | de gjorde deres tale så lang. |
61 | |
| "Hør du, staltenn Adellutz, | "hør du, stolten Adelus, |
| huad ieg siger dig: | hvad jeg siger dig: |
| huii loffuett du denn gamelle greffue | hvi lovet du den gamele greve |
| och brødst dinn troff mod mig?" | og brødst din tro mod mig?" |
62 | |
| Dett suarett hunn stallthenn Adelutz, | det svaret hun stolten Adelus, |
| hennde ranndt thare paa kiennde: | hende randt tåre på kinde: |
| "Dett haffuer minn fader och frennder giordt | "det haver min fader og frænder gjort |
| och aldrige med willige minn! | og aldrige med villeje min! |
63 | |
| Ieg stanndder saa lenngge och snacker medt ether, | jeg stander så længe og snakker med eder, |
| dett bliffuer io lenng och werde; | det bliver jo læng og værre; |
| y fannger utack aff eders brudt, | I fanger utak af eders brud, |
| och ieg aff herre [10]+1: I udg.: "minn herre". minn." | og jeg af herre min." |
64 | |
| "Heilp [11] I udg.: "Hielp". Gud-fader i hemmerige | "hjælp Gudfader i himmerige |
| aff sorig och alle denn [12]+1: denn ell. minn synes at være fejlagtig tilføjet. minn quide, | af sorrig og alle den min kvide, |
| som ieg wille heller snache medt dig, | som jeg ville heller snakke med dig, |
| enn soffue wedt brudenns side!" | end sove ved brudens side!" |
65 | |
| "Hører i, bolle her Niellus, | "hører I, bolde her Nielaus, |
| i fannger enn iomfrue guodt; | I fanger en jomfrue god; |
| ieg beder ether for thenndt offuerste Gudt, | jeg beder eder for den øverste Gud, |
| i giør hennder icke imodt!" | I gør hender ikke imod!" |
66 | |
| Dett war stalthenn Adelutz, | det var stolten Adelus, |
| hunn breder dy selcke-pelle: | hun breder de silkepelde: |
| "Thett wedt Gud-fader i hiemmerige, | "det ved Gudfader i himmerige, |
| ieg laae ther heller sielff!" | jeg lå der heller selv!" |
67 | |
| Dett war stalltenn Adelutz, | det var stolten Adelus, |
| hunn drog di sparlagenn sammell; | hun drog de sparlagen sammel; |
| henndes øgenn di ranndt, henndes hierte dett gred, | hendes øjen de randt, hendes hjerte det græd, |
| hunn giorde dett aff guod gamenn. | hun gjorde det af god gammen. |
68 | |
| Dett war staltenn Adelutz, | det var stolten Adelus, |
| hunn lucte thenndt dør saa braadt: | hun lukte den dør så brat: |
| "Her Niellus och eders unnge brudt, | "her Nielaus og eders unge brud, |
| Gudt giffue ether mangge guodt-naatter!" | Gud give eder mange godnatter!" |
69 | |
| Dett war stallthenn Adellutz, | det var stolten Adelus, |
| hunn suøbt sig hoffuedt y skienndt; | hun svøbt sig hoved i skind; |
| och gannger hunn i høffuelofft | og ganger hun i højeloft |
| for dannske dronning inndt. | for danske dronning ind. |
70 | |
| Dett war dannske dronning, | det var danske dronning, |
| hunn klapper aff [13]dvs. aa, paa. hønndett blaadt: | hun klapper af hyndet blåt: |
| "Kommer hiidt, stalthenn Adelutz, | "kommer hid, stolten Adelus, |
| och willtu huille her-aff? [14]dvs. aa, paa. | og vilt du hvile heraf? |
71 | |
| Kommer hidt, stalthenn Adelutz, | kommer hid, stolten Adelus, |
| och will thu huille dig? | og vil du hvile dig? |
| thet war saa lidett medt mett raadt, | det var så lidet med mit råd, |
| thenndt sorig skulle hennde dig. | den sorrig skulle hænde dig. |
72 | |
| Dii matte well laade dem thilsamell were, | de måtte vel lade dem tilsammel være, |
| hinn-anndenn aff hiertett well unnd; | hinanden af hjertet vel und; |
| saa well haffde liden Kierstenn | så vel havde liden Kirsten |
| fonnggett enn anndenn manndt!" | fanget en anden mand!" |
73 | |
| Stallthenn Adelutz kunde der innthett til suare | stolten Adelus kunne der intet til svare |
| buode for sorig och quide; | både for sorrig og kvide; |
| thenndt anndenn naatt ther-epther kommer, | den anden nat derefter kommer, |
| hunn døde vedt [15]baade v og e har en usædvanlig [dvs. latinsk] Form, men er ikke usikre. droninngenns side. | hun døde ved dronningens side. |
74 | |
| Her Niellus hanndt spurde di thidennde saa snartt, | her Nielaus han spurgte de tidende så snart, |
| hanndt haffde sinn kiereste mest; | han havde sin kæreste mist; |
| hanndt actede att sorgge sigh sielff ihiellff, | han agtede at sørge sig selv ihjel, |
| som willdenn foggell paa quest. | som vilden fugel på kvist. |
75 | |
| Saa ennde di thenn lonngge dag | så endte de den lange dag |
| bode medt sorig och kuide; | både med sorrig og kvide; |
| denn anndenn natt, ther epther kommer, | den anden nat, der efter kommer, |
| hanndt døde wedt brudenns side. | han døde ved brudens side. |
76 | |
| Her Niellus døde y brudens husse | her Nielaus døde i brudens huse |
| alltt udi brudenns arm; | alt udi brudens arm; |
| stallt Adellutz døde y fruer-stoffuenn, | stolt Adelus døde i fruerstuen, |
| alle di fruer thill harum. | alle de fruer til harum. |
77 | |
| Dett dag war denn gamblle greffue, | det da var den gamle greve, |
| stodt offuer stalltt Adellutz graff; | stod over stolt Adelus grav; |
| saa møggett aff dett røde guldt | så meget af det røde guld |
| handt for henndes siell udt-gaff. | han for hendes sjæl ud gav. |
78 | |
| Nu raader ieg huer-ennde erllige manndt, | nu råder jeg hver ene ærlige mand, |
| som ride well thell hoffue: | som ride vil til hove: |
| fest sig alldrige denn skiønne iomfrue, | fæst sig aldrige den skønne jomfrue, |
| en anden suend haffuer troloffuett. | en anden svend haver trolovet. |
| :: Saa løsser hunn su[e]ndenn aff anngist. :: | :: så løser hun svenden af angest. :: |