Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 91
Side: 132 r
Titel: (Amor, en rose dejlig og fin)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 242 III 183-184
Kommentar: V 351
Generelle oplysninger: Hskr. har mere Plads paa Siden efter 6,1, men Skriveren har pludselig afbrudt Afskrivningen; der er endvidere tom hvid Side paa næste Blad til senere Udfyldning af Visen.
Visen har indeholdt et Akrostikon, hvoraf nu kun Begyndelsen er bevaret ANE THS.


1
Amor, ehn rose deylig och fiin, amor, en rose dejlig og fin,
den elscher ieg for alle, den elsker jeg for alle,
den samme ehr aller[-]kieriste min den samme er allerkæreste min
och monne mig vell befalle og monne mig vel befalde
for andre blomster deylig och renne, for andre blomster dejlig og rene,
som vdbreder sig vnder liliæ[-]græn, som udbreder sig under liljegren,
aff gode røder op[-]runden. af gode rødder oprunden.

2
Nu ved ieg ingen i wehrden till, nu ved jeg ingen i verden til,
det blomster kunde elsche mehre, det blomster kunne elske mere,
vden Flores,
[1] dvs. Helten i "Flores og Blanzeflor".
ieg det sige vill,
 
uden Flores, jeg det sige vil,
hand giorde den rose den æhre: han gjorde den rose den ære:
sine græne i[-]blant den liliæ schiød, sine grene iblandt den lilje skød,
grønne, huide, der[-]till rød, grønne, hvide, dertil rød,
som ehr velle befunden. som er vele befunden.

3
Ehr det ike ehn stoer hierttens trøst, er det ikke en stor hjertens trøst,
mand dennem thille[-]sammen kand finde, man dennum tilesammen kan finde,
dj elscher huer[-]annder, det ehr stoer lyst, de elsker hverandre, det er stor lyst,
huad heller dj ehr vde eller inde; hvad heller de er ude eller inde;
dj zirisz, dj prydisz fiern och nehr de sires, de prydes fjern og nær
bedre end guld, ja hærliger, bedre end guld, ja herliger,
som Salamon herligt der[-]om mon vinde.
[2] dvs. vidne.
 
som Salomon herligt derom mon vinde.

4
Tench der[-]for nu, du rose røed, tænk derfor nu, du rose rød,
ingen sammen i vehrden kand komme, ingen sammen i verden kan komme,
førend det ehr beschickedt aff Herren sød, førend det er beskikket af Herren sød,
som alting haffuer i hande; som alting haver i hånde;
saa gich det Isach, den Guds mand, så gik det Isak, den Guds mand,
sit gifftermaall fich i fremmit land, sit giftermål fik i fremmed land,
som Gud haffde hannemb forsynett.
[3] dvs. forskaffet.
 
som Gud havde hannum forsynet.

5
Hand sende sin suænd aff landet for sig, han sendte sin svend af landet for sig,
der schulle for hannem beylle, der skulle for hannum bejle,
med suenne mange, vell vare beklæd, med svende mange, vel vare beklædt,
at inttid hannemb schulle feille; at intet hannum skulle fejle;
saa gich det Isach den Guds mand
[4]L. 5-7: synes at være Fejlskrift, da Linjerne er Gentagelse af 4,5-7.
 
så gik det Isak den Guds mand
sit gifftermaall fich i fremit land, sit giftermål fik i fremmed land,
som Gud hand haffde hannem forsynedt.
[5] dvs. forskaffet.
 
som Gud han havde hannum forsynet.

6
Som hand nu vden for staden kom som han nu uden for staden kom
* * * * * *