Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 9
Side: 10 r
Titel: (Der er stor glæde i verden til)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 222 B (Aa: III 151-152)
Kommentar: V 314 B: 315
Generelle oplysninger: Lidt Oplysning om, i hvilken Anledning Visen er digtet, kan maaske faas gennem A-Formen, der indeholder Akrostikon'et TOT FF; saa Visen er formodentlig henvendt til en Dame af Adelsfamilien Thot.


1
I werdenn wor thett saa lysteliig, i verden var det så lystelig,
waar ther icke saa møgett mett falsk oc suig, var der ikke så meget med falsk og svig,
thett haffuer ieg offtte fornummitt; det haver jeg ofte fornummet;
menn skam faa alle falske klaffers tunnge, men skam få alle falske klaffers tunge,
ther meg minn glede forunnder. der mig min glæde forunder.

2
Thw edelige roszenns[-]quist, du ædelige rosenskvist,
ieg wnnder teg well forwdenn liist, jeg under dig vel foruden list,
bode for møer oc quinnder; både for møer og kvinder;
thw skinnder som enn morgenn[-]stiernn, du skinner som en morgenstjern,
thinn liige kannd ieg icke finnde. din lige kan jeg ikke finde.

3
Thett siiste ieg hørde frw nagtegall sanngh, det sidste jeg hørte fru nattergal sang,
megh tøckttiis, att tiidenn waar icke lanng, mig tyktes, at tiden var ikke lang,
ieg agttett minn kieriste att finnde; jeg agtet min kæreste at finde;
hunn bad meg bliffue wdj stadig sinnd, hun bad mig blive udi stadig sind,
minn sorriig skulle meg forsuinnde. min sorrig skulle mig forsvinde.

4
Hannd skall seg formaa thennd euige pinn, han skal sig formå den evige pin,
som icke wiill holde ordene sinn, som ikke vil holde ordene sin,
thett siiger iegh paa minn ere; det siger jeg på min ære;
menn skyldenn skall icke finndis hosz megh men skylden skal ikke findes hos mig
thett samme er minn begiere. det samme er min begære.