Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 87
Side: 126 r
Titel: Den voldtagne Mø
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 307 Fa V,2. 288-290
Kommentar: V,2. 291-292
1 | |
| Fru Ingeborig boer seg ud wed aae, | fru Ingeborrig bor sig ud ved å, |
| hun haffuer en datter saa fin; | hun haver en datter så fin; |
| hinde feste herre Peder, | hende fæste herre Peder, |
| saa rig en riig en ridder-søn. | så rig en rig en riddersøn. |
| :: Nu staar ald werden udi fryden. :: | :: nu står al verden udi fryden. :: |
2 | |
| Feste hand stalten Blidelille, | fæste han stolten Blidelille, |
| thend høuiske lilie-wand; | den høviske liljevånd; |
| hand loed hinde hoss hindes moder bliffue, | han lod hende hos hendes moder blive, |
| saa foer hand ud[-]aff land. | så for han udaf land. |
3 | |
| Hand war borthe i winther, | han var borte i vinter, |
| i fulde winter fem; | i fulde vintre fem; |
| thett siette aar att [1]+1: I udg.: "der-effter". quelde | det sjette år ad kvælde |
| tha wilde hand hiem till [landt]. [2] mangler. | da ville han hjem til [*]. |
4 | |
| Stalte Blidelild stander i høige-lofft, | stolte Blidelil stander i højeloft, |
| och seer hun ud saa wiide; | og ser hun ud så vide; |
| saae hun herre Peder | så hun herre Peder |
| och snecken under hannom skride. | og snekken under hannum skride. |
5 | |
| "Hisset seer ieg herre Peder hans snecke, | "hisset ser jeg herre Peder hans snekke, |
| [den] [er] mett guld beslagen; | [*] [*] med guld beslagen; |
| i raader meg [3]+1: I udg.: "meg". bod, min kiere moder! | I råder mig bod, min kære moder! |
| ieg er mett wold[e] tagen!" | jeg er med vold tagen!" |
6 | |
| "Wel otte tha ware the stolte iomfruer, | "vel otte da vare de stolte jomfruer, |
| som theg skulle wochte och giemme; | som dig skulle vogte og gemme; |
| sig mig thett, kier datter min! | sig mig det, kær datter min! |
| huem tuorde thend gierning giøre?" | hvem turde den gerning gøre?" |
7 | |
| "Ieg gick i min seng att soffue, | "jeg gik i min seng at sove, |
| och luchte ieg dørren min; | og lukte jeg døren min; |
| op stod iomfru Sitzel-lil, | op stod jomfru Sisellil, |
| hun loed hindes broder ind." | hun lod hendes broder ind." |
8 | |
| Thett war stalten fru Ingeborg, | det var stolten fru Ingeborg, |
| hun slog sin datter saa: | hun slog sin datter så: |
| well otte ware the iomfruer, | vel otte vare de jomfruer, |
| hinde bar paa bolster blaa. | hende bar på bolster blå. |
9 | |
| Alt stod herre Peder, | alt stod herre Peder, |
| saae hand ther-paa: | så han derpå: |
| thett the mange stalte iomfruer | det de mange stolte jomfruer |
| mon alle i buren gaae. | mon alle i buren gå. |
10 | |
| Thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
| talitt till thend portner: [4] I udg.: "porterer". | talet til den portner: |
| "Huem ere alle the mange iomfruer, | "hvem ere alle de mange jomfruer, |
| ther ere forsamlitt ther?" | der ere forsamlet der?" |
11 | |
| "Ther er inde liiden Kirsten, | "der er inde liden Kirsten, |
| hun kom aff Hedebye; | hun kom af Hedeby; |
| ther er inde iomfru Ermegaard, | der er inde jomfru Ermegård, |
| hun kand bode skere och sye. | hun kan både skære og sy. |
12 | |
| Ther er inde stalt Ingelille | der er inde stolt Ingelille |
| udi hindes skarlagen rød; | udi hendes skarlagen rød; |
| ther er inde stalt Eline, | der er inde stolt Ellene, |
| thend alder-wenniste møe. | den allervæneste mø. |
13 | |
| Ther er inde stalt Egisuold | der er inde stolt Egesvold |
| altt i hendes skarlagen grøn; | alt i hendes skarlagen grøn; |
| ther er inde iomfru Lizebet, | der er inde jomfru Lisebet, |
| hun er en iomfru skøn. | hun er en jomfru skøn. |
14 | |
| Ther er inde iomfru Sitzel-lille | der er inde jomfru Sisellille |
| altt udi fløiel blaae; | alt udi fløjel blå; |
| ther er inde iomfru Blidelille | der er inde jomfru Blidelille |
| altt i hindes bliantt smaa." | alt i hendes bliant små." |
15 | |
| Thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
| hand suøber seg udi skind; | han svøber sig udi skind; |
| och saa gaar hand i høigelofft | og så går han i højeloft |
| for iomfruens moder ind. | for jomfruens moder ind. |
16 | |
| "Hel sidder i, stalten fru Ingeborig! | "hel sidder I, stolten fru Ingeborrig! |
| i ere well suøbt i skind: | I ere vel svøbt i skind: |
| huor er iomfru Blidelille | hvor er jomfru Blidelille |
| altt mett hindes iomfruer inde?" | alt med hendes jomfruer inde?" |
17 | |
| "Offuen-for thend høigelofftz[-]broe | "oven for den |
| och neden-for thii thinde | og neden for de tinde |
| ther er iomfru Blidelille | der er jomfru Blidelille |
| mett hindes iomfruer inde." | med hendes jomfruer inde." |
18 | |
| Thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
| hand suøber seg udi skind; | han svøber sig udi skind; |
| saa gaar hand i høigelofft | så går han i højeloft |
| till sin kier festermøe ind. | til sin kær fæstermø ind. |
19 | |
| Thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
| hand ind att døren treen; | han ind ad døren tren; |
| thett war stalten Blidelille, | det var stolten Blidelille, |
| hun blegnede fast om kinde. | hun blegnede fast om kinde. |
20 | |
| "Werer welkommen, herre Peder! | "værer velkommen, herre Peder! |
| och wille i sidde hoss meg, | og ville I sidde hos mig, |
| oc alle mine sorig | og alle mine sorrig |
| thend will ieg sige for etther. | den vil jeg sige for eder. |
21 | |
| Ieg gick i min seng att soffue | jeg gik i min seng at sove |
| och luchte dørren min; | og lukte døren min; |
| op stod iomfru Sitzel-lille, | op stod jomfru Sisellille, |
| hun loed sin broder ind. | hun lod sin broder ind. |
22 | |
| Hand drog aff meg min kleder, | han drog af mig min klæder, |
| hand røchte meg i mitt haar; | han rykte mig i mit hår; |
| ieg torde thett icke obenbare, | jeg turde det ikke åbenbare, |
| for ieg haffde moder saa haar. | for jeg havde moder så hård. |
23 | |
| Høre i thett, herre Peder! | høre I det, herre Peder! |
| endog meg tøckis thett nødigt were, | enddog mig tykkes det nødigt være, |
| tha will ieg stede min wilge till, | da vil jeg stede min vilje til, |
| i troloffuer en anden møe!" | I trolover en anden mø!" |
24 | |
| Thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
| klapper hinde wed huiden kinde: | klapper hende ved hviden kinde: |
| "Saa mend, stalten Blidelild! | "så mænd, stolten Blidelil! |
| i ere alderkieriste min! | I ere allerkæreste min! |
25 | |
| Men thett skal iomfru Sitzel haffue | men det skal jomfru Sisel have |
| altt for hindes gifftermaal: | alt for hendes giftermål: |
| hindes broder hand skall henge, | hendes broder han skal hænge, |
| selff skall hun brende i boel!" | selv skal hun brænde i bål!" |
26 | |
| Ther bade fruer och iomfruer, | der bade fruer og jomfruer, |
| saa mangen høuisken møe, | så mangen høvisken mø, |
| thett iomfru Sitzels broder | det jomfru Sisels broder |
| hand motte for suerden døe. | han måtte for sværden dø. |
27 | |
| Nu haffuer iomfru Blide-lille | nu haver jomfru Blidelille |
| forvunden alle sin harm; | forvunden alle sin harm; |
| hun soffuer i[-]saa gladelig | hun sover iså gladelig |
| altt i her Peders arm. | alt i her Peders arm. |
| :: Nu staar ald werden i frygden! :: | :: nu står al verden i fryden! :: |